Sag: Villa Kampen

Strandvejen 104, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Villa
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Villa Kampen
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Strandvejen 104
Kommune:
Århus
Omfang:
Villaen (1901-02 af Hack Kampmann) med haveanlæg og hegn af kampestensmur og stakit.
Fredet 1983.*
Beskrivelse:
Villa Kampen ligger syd for Aarhus bymidte på vestsiden af Strandvejen med udsigt over Aarhus Bugt. Villaen ligger tilbagetrukket fra vejen i en stor parklignende have, der mod vest grænser op til Havreballe Skov. Mod vejen afgrænses grunden af en høj kampestensmur, der også følger den snoede opkørsel, og mod skoven står en låge med portal.

Villa Kampen er en toetages, grundmuret bygning med rødt tegltag. Bygningen står på en sokkel af granitkvadre, facaderne og de markante skorstenspiber er hvidkalkede, og samtlige udhæng er umbramalede. Mod vejen er to halvrunde karnapper, hvis øverste dele er beklædt med skifer, og som afsluttes af et rødt heltag med et gitterværk i hver gavltrekant. Imellem de to karnapper er en balkon med gitterværn – alt sammen udført i træ. Mod syd er en udbygning, hvis gavl rejser sig i en rundbuet form omkring en markant skorstenspibe med hulgitter og røghætte øverst. I tagfladen vest for udbygningen er en oprindelig kvist med træfront og skiferbeklædte flunker. Mod vest er en stor udbygning, hvis vestvendte tagflade opleves som et pagodetag, hvori der er et trekantet vindue øverst. Mod både syd og vest er en balkon tilsvarende den mod øst. Mod nord er et halvrundt trappetårn afsluttet af et løgkuppelformet tag klædt med skifer. I nordsiden er også bygningens hovedindgang, der er en original fyldingsdør med udskårne detaljer, ”messingnagler” og messinggreb samt svungen overkant. Døren sidder i en svagt fremhævet, muret portal med en granitsten som slutsten og base. Over døren hænger en ældre lampe og foran døren er en granittrappe. I sydsiden er en dør, som er stort set identisk med hoveddøren, og mod vest er en ældre fyldingsdør med opdelt overvindue, der er stort set identisk med kælderdøren på nordsiden. Foran døren mod vest er en nyere, lille spindeltrappe af galvaniseret stål, mens kælderdøren har en kort trappe med støbte trin. Foran samtlige balkoner er en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder øverst. Vinduerne er hovedsageligt ældre og er udført i et væld af former og størrelser. Der er både smårudede vinduer, vinduer med hele ruder og vinduer med blyindfattede ruder, der i trappetårnet endvidere er udformet som et halvrundt vindue med blyindfattede, farvede glas i form af en blå iris.

Villa Kampen anvendes i dag til firmadomicil med et firma på hver etage. Indvendigt er en oprindelig grundplan i store træk bevaret, dog er der flyttet enkelte skillevægge ligesom en elevatorskakt er blevet indsat i køkkenet, dog uden en elevatorstol. Fra den lille forstue er der adgang til hall´en, hvor en oprindelig treløbstrappe fører op til første sal. Mod øst er to stuer, tidligere herreværelse og dagligstue, mod syd en stor stue, tidligere spisestue, mod vest er en oprindelig bagtrappe og under hovedtrappen et gæstetoilet. Første sal er disponeret med samme rumindretning som stueetagen, dog er der et badeværelse over køkkenet. Bagtrappen fører op til den uudnyttede tagetage, hvor det gamle tagværk og de understrøgne tagsten er synlige. I tagrummet ses desuden toppen af elevatorskakten. Bagtrappen fører også ned til kælderetagen, der strækker sig under hele bygningen og er indrettet med en række depot- og opbevaringsrum. Bygningen fremtræder overordnet med en oprindelig eller traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter forsynet med stukkatur. I køkkenet er der nyere naturstensfliser på gulvet og på badeværelset er der klinker på gulv og vægge. I kælderen er der støbte gulve og kalkede vægge og monierhvælv. Der er bevaret en mængde oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder døre, messinggreb, gerichter og indbyggede skabe.         

Bygningshistorie:
Som kongelig bygningsinspektør for den midterste del af Jylland boede Hack Kampmann i Aarhus, hvor han i årene 1899-1902 lod opføre sin egen herskabsvilla, Villa Kampen, på en højtliggende grund ved Strandvejen i den nye sydlige bydel, som Hack Kampmann og Charles Ambt havde udfærdiget byplanen for i 1898.

Villa Kampen blev bygget, mens Kampmann var i færd med færdiggørelsen af det nærliggende Marselisborg Slot, som angav standarden for ejendommene i området, der alle blev tegnet af arkitekter.

Hack Kampmann lod grunden forhøje mod Strandvejen, så han fik huset mere på afstand af trafikken på den stærkt befærdede indfaldsvej lige nedenfor. I samarbejde med landskabsarkitekt Edvard Glæsel komponerede Hack Kampmann haven, der blev anlagt som en romantisk have med snoede stiforløb, broer, løvgange, skulpturer og siddepladser. Lige oven for indgangsportalen, som Kampmann havde tænkt sig skulle bestå af to granitstøjler, hvorpå en rødmalet, vikingeinspireret skønvirke-drage skulle brede sig beskyttende ud over dobbeltportens trægitter, havde Kampmann tænkt sig at anlægge et lille udsigtssted med bænk og bord. Ved siden af porten havde Kampmann oprindeligt forstillet sig placeringen af en lille indgangsdør med delfinhåndtag, men den blev opgivet så opkørslen derved blev bredere og brugbar for biler og andre vogne. Opkørslen blev anlagt som en snoet ankomstvej, indhegnet af kampestensmure, som stod i kontrast til den snorlige løngang, der lå i skellet mod syd ud for spisestuen.  
 
De hvidkalkede facader var oprindeligt forsynet med espalier til støtte for grønne vækster.

Som hele haveanlæggets koncept var tilpasset den omgivende natur, således tog også husplaceringen og indretningen bestik af de ydre omgivelser og verdenshjørnerne. Herreværelset og dagligstuen med de runde karnapper lå mod øst, mod kysten. Spisestuen mod syd havde en rundbuet havedør samt et stort kvadratisk vindue ud mod skoven mod vest. I spisestuevæggen ud mod køkkenet havde Kampmann skaffet plads til et højt, smalt indbygget skab til service, dækketøj etc. Køkkenet lå mod nord ud mod indkørslen, hvortil der også var køkkenudgang. En trappe førte til førstesalen, hvor der oprindeligt var indrettet et pigeværelse, samt ned til kælderen, der strakte sig under den vestlige del af huset med en halv snes større og mindre rum. Loftet i de fleste af husets værelser var dekoreret med store stukrosetter med klassisk inspirerede frugt- og blomsterkranse, fra hvis centrum lamper hang ned.

I trapperummet var en pragtfuld glasmosaik med blomstermotiv – blå iriser - i gennemført jugendstil, som Kampmann selv havde tegnet. Han gennemtegnede også husets øvrige detaljer: døre, dørgreb dørbeslag, gelændere, paneler og kaminer.

Teknisk var huset udstyret med elektricitet og med såvel indendørs toilet med træk og slip som et stort badeværelse med bruser på førstesalen. Sådanne moderne faciliteter blev først indført i senere byggefaser på Marselisborg Slot.

Villa Kampen vakte stor opmærksomhed hos byens borgerskab, og Privatbankens direktør, Frederik Nørgaard, var så begejstret, at han ønskede sig en nøjagtig kopi. Men det ville Hack Kampmann ikke gå med til. Han opdelte den store grund i to ens matrikler, hvor to tilsyneladende identiske huse blev opført, men kun tilsyneladende. I detaljerne var de forskellige, og mesterens hus var selvfølgelig det fornemste. Tvillingehuset kom til at hedde Restalrig efter en lokalitet i Skotland – ligesom også Villa Kampens navn.

Kampmann og hans familie kom kun til at bo seks år i huset, inden København kaldte. Begge tvillingehuse blev senere anvendt til institutioner under Aarhus Amt, som i 1962 nedrev Villa Restalrig og i stedet opførte en ny institutionsbygning i beton. Hack Kampmanns Villa Kampen blev fredet i 1983 og i 1987 blev der lagt nyt tag på bygningen. 


kilder:
Arkitekt Hack Kampmann, Johan Bender, Forlaget Klematis A/S 2014.
Miljømæssig værdi:
Villa Kampens miljømæssige værdi knytter sig til villaens beliggenhed i første række med udsigt over Aarhus Bugt samt til villaens lidt utilnærmelige beliggenhed på skuldrene af skrænten med skoven i baggrunden.

Hertil kommer grundens disponering med kampestensmure og portpiller ud mod Strandvejen, der markerer den snoede opkørselsvej til Villa Kampen. Hus og have går op i en højere enhed, og udnyttelsen af grundens terrænforskelle gør, at det ser ud som om den solide husblok vokser op af en kampestensklippe og det omgivende grønne. Havens organiske former skaber en god modvægt til den på en gang stramme, men udtryksfulde bygningskrop. Hele haveanlæggets koncept var oprindeligt tilpasset den omgivende natur, herunder den lille rødmalede låge med portal og heltag, som understreger overgangen mellem det kultiverede haveanlæg og den vilde skov. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Villa Kampen knytter sig til bygningen som et velbevaret eksempel på de velhavervillaer, som omkring århundredeskiftet mellem 1800- og 1900-tallet skød op i denne nye bydel syd for Aarhus. Villa Kampen afspejler således arkitekternes ambitioner om at sætte deres personlige særpræg på deres bygninger, hvilket var i tråd med tidens individualistiske ånd. Hertil kommer, at Villa Kampen er en repræsentant for en af de få privatboliger som Hack Kampmann kom til at opføre. Omgivelsernes herlighedsværdi var for Kampmann bestemmende for husets orientering, haveanlæg og indretning, og Villa Kampen er således særdeles stedsspecifikt forankret i beliggenheden.     

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved den nationalromantiske stil som Villa Kampen blev opført i med brug af kampesten, kobber, træ og tegl. De hvidkalkede facader bringer imidlertid villaen mere i retning af de øvrige klassiske velhavervillaer som ligger i området, herunder Marselisborg Slot.

Villa Kampen er på maskulin vis inspireret af samtidens engelske tendenser i villa-arkitekturen, hvor der arbejdedes indefra og ud. Den fordomsfrie, uregelmæssigt opbyggede plan afspejler sig således i facaderne med karnapper og udbygninger i en levende, malerisk uregelmæssighed. Men i udformningen er der i lige så høj grad taget hensyn til omgivelserne, terrænets form, den gamle beplantning og beliggenheden ved vandet. De tydelige engelske forbilleder i Villa Kampens arkitektur giver stærke mindelser om huse af den engelske arkitekt Charles Voysey.

Det er karakteristisk for Kampmann, at han tog et pragmatisk udgangspunkt i funktionen og i grundens beskaffenhed, som kombineret med klare hovedformer gav et levende samspil mellem bygningernes indre og ydre. Typisk er også en veludviklet byggeteknik med sammenstilling af traditionelle og nye byggeformer og med hovedvægten lagt på stor materialeægthed i de smukt forarbejdede konstruktioner af natursten, tegl, tømmer, stål og glas. Hertil kommer den rige kunstneriske udsmykning ofte i en dæmpet jugendstil med anvendelse af dyre- og plantemotiver eller med forskellige historisk inspirerede bygningsdetaljer, herunder nordiske motiver.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den stort set oprindelige planløsning, hvis indretning er baseret på de ydre omgivelser samt verdenshjørnerne. På traditionel vis lå de repræsentative rum i stueetagen med herreværelset og dagligstuen med de runde karnapper således beliggende mod øst, vendt mod kysten og den vide udsigt, og her var vinduerne hverken blyindfattede eller småsprossede, idet havets farveskift skulle reflekteres i rummene og bidrage til, at de kunne opleves forskelligt efter vejr og årstider. Spisestuen havde direkte udgang til haven mod syd og mod vest vendte et stort kvadratisk vindue ud mod baghaven med udsigt til den røde port ind til skoven. Mod indkørslen, mod nord, lå således både forstuen og hall´en samt køkkenet med tilhørende bagtrappe. På første sal lå de private værelser samt badeværelset. Hver en centimeter af bygningen blev udnyttet til fulde, og i skunkrum og andre mellemrum blev etableret indbyggede skabe, herunder et dækketøjsskab i spisestuevæggen ud mod køkkenet. Hertil kommer, at Villa Kampen på sin tid var uhyre moderne idet villaen fra begyndelsen var udstyret med elektricitet, samt et indendørs toilet med træk og slip og et stort badeværelse med bruser på førstesalen.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved de mange oprindelige bygningsdele og -detaljer, som er kendetegnet ved at være tegnet af Kampmann selv. Dette gælder de særegne fyldingsdøre med tilhørende gerichter og messinggreb, dørbeslag, brystningspaneler, inddækninger, kaminer, stukkaturen, støbejernsradiatorerne med løvefødder, trappernes gelændere samt den pragtfulde glasmosaik med blomstermotiv i trapperummet. Bygningsdetaljerne er med til at understrege bygningens alder og give en utrolig stærk helhedsfornemmelse af det både detaljerige indre og ydre.  
Arkitektonisk værdi:
Villa Kampens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velproportionerede bygningskrop med fremspringende karnapper og udbygninger samt et stort, favnende heltag, der samler de mange sammenstillede, stort set ubrudte tagflader og markante skorstenspiber med hulmuring og røghætter. De hvidkalkede facader og det røde tegltag giver bygningen et traditionelt herskabeligt udtryk, som dog brydes af den specielle skælagtige skiferbeklædning på karnapper og trappetårn, der er med til at give Villa Kampen sin særegne karakter.        

Der ses tydelige engelske forbilleder i Villa Kampens arkitektur, heriblandt de to halvrunde karnapper mod bugten med heltage og gitterværk imellem sternbrædderne, i de asymmetrisk placerede udbygninger og i de høje skorstenspiber. Det enkle og tunge, hvidkalkede murværk opvejes af de mange sammenstillede facadepartier med de forskelligartede vinduesformater og af de asymmetrisk placerede altaner, hvis udførelse i træ giver dem et let, nærmest filigranagtigt udtryk.

Der foregår noget i villaens bygningskrop, planen er levende og gemmer samtidig på overraskelser ligesom facaderne, der gør, at Villa kampen på en og samme tid virker åben og forskanset – modsætninger som alligevel harmonerer på bedste vis.

I det indre er der arkitektonisk værdi i de højloftede og lyse stuer og værelser, som får lys fra forskellige retninger. Planløsningen er på en gang velkendt, men de mange karnapper og andre facadefremspring giver mange overraskende rumlige variationer og oplevelser i det indre sammen med det gennemførte oprindelige interiør.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Villa Kampen knytter sig i det ydre til den velproportionerede bygningskrop med granitsokkel, hvidkalkede facader med fremspringende karnapper og udbygninger og et stort helvalmet tag hængt med røde vingetegl. Hertil kommer de øvrige ubrudte tagflader, den oprindelige kvist mod syd, skorstenspiberne med samtlige detaljer og trappetårnets skiferdækkede løgkuppel. Endvidere er der bærende værdi ved karnappernes skiferbeklædning, vindskederne med tilhørende gitterværk, de ældre altaner, døre og vinduer med samtlige detaljer, herunder vinduernes forskellige udformning alt efter deres orientering. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

Hertil kommer haveanlægget med samtlige elementer fra Hack Kampmanns hånd, herunder stakit, portalomkranset låge til skoven og hegn af kampestensmur med portpiller mod Strandvejen samt langs den snoede opkørselsvej.

De bærende fredningsværdier ved Villa Kampen knytter sig i det indre til den stort set oprindelige planløsning, der er baseret på de ydre omgivelser og verdenshjørnerne. De repræsentative rum inklusive hall´en samt gæstetoilet, køkken og bagtrappe ligger i stueetagen, mens de private værelser samt badeværelset ligger på første sal, og etagerne er forbundet ved en repræsentativ, treløbet hovedtrappe. Hertil kommer de ældre og oprindelige bygningsdele- og detaljer, herunder hoved- og bagtrappe med samtlige detaljer, fyldingsdøre, gerichter, greb, dørbeslag, brystningspaneler, inddækninger, indbyggede skabe, kaminer, stukkatur, støbejernsradiatorer med løvefødder samt blomsterglasmosaikken i trapperummet. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Villa
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Stakit ; Stengærde ; Have

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-07-1992
Journal nr.:
426/751-0004

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-04-1983
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Strandvejen 104

Fredede omgivelser: 3

Signatur Stakit
Signatur Stengærde
Signatur Have


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap