Sag: Vestergade 58

Vestergade 58, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
6
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vestergade 58
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vestergade 58
Kommune:
Århus
Omfang:
Forhuset, de to sidehuse og baghuset.
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
Vestergade 58 ligger midt i Aarhus’ ældre bydel. Forhuset ligger ud til gaden i lige linje med de øvrige bygninger. Forhusets bagside er bygget sammen med to sidehuse og et baghus omkring et gårdrum.

Både forhuset, sidehusene og baghuset er opført i to stokværk af sorttjæret bindingsværk, hvis tavl er kalket med jernvitriol. Alle længerne afsluttes af røde, teglhængte heltage med skorstenspiber i tagryggen på forhuset og i det østlige sidehus. Bindingsværket er udstyret med både dokker og løsholter, og flere steder er gennemstukne bjælkeender under tagudhænget. Bindingsværket afsluttes af en sugfjæl, der flere steder er båret af konsoller. Bjælkeenderne ses mellem nedre og øvre stokværk, og på det østlige sidehus og baghuset er en udvendig svalegang med træværn. Svalegangene og de tilhørende ligeløbstrapperne er sorttjærede. Baghusets svalegang er brudt af et højt, sortmalet dueslag, der rejser sig op i tagfladen. En del af forhusets svalegang er lukket med en bindingsværksmur, så denne del næsten fremtræder som en lude. Forhusets vestligste fag udgøres af et bredt, gennemgående portrum, ligesom der i midten af baghuset er et gennemgående portrum. Forhusets facade er nederst grundmuret og heri sidder nyere, store butiksruder og tre nyere døre med rude i den øverste del. De nyere butiksruder og døre følger facadens oprindelige faginddeling. 

Alle bygningerne har hovedsageligt et- eller torammede vinduer med forskellig sprosseopdeling, dog findes der tillige et par trerammede vinduer, og i baghusets nordside er der enkelte staldvinduer. Nogle vinduer er ældre, mens andre er nyere, men traditionelt udførte. De fleste vinduer er hvidmalede, dog er der enkelte grønmalede. Dørene mod gårdrummet er alle nyere og grønmalede. Flere er udført som bræddebeklædte døre med en rude i den øverste del, mens andre er udført som traditionelle revledøre med båndbeslag. I terrænet ved forhusets gårdside findes en skråtstillet kælderluge hvorunder der er en kældertrappe. I tagfladerne ses enkelte, nyere, små tagvinduer og kviste med zinkbeklædte flunker.

I det indre er forhusets stueetage indrettet til butikker, mens den øvrige del af ejendommen er inddelt i nyere lejligheder eller kontorer, forbundet af nyere, indvendige trapper, der er udført som traditionelle ligeløbstrapper. Overfladerne i alle bygningerne er hovedsageligt nyere, men følger i store træk en traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve og pudsede vægge og lofter. I lofterne ses flere steder det ældre bjælkelag. Tagrummet i forhuset er som det eneste uudnyttet, og her ses den ældre tagkonstruktion samt et nyere undertag af brædder. I forhuset og i den sydligste del af det østre sidehus er enkelte ældre bindingsværksskillevægge samt en del ældre bygningsdele bevaret, herunder rundposter ved et par af gårdsidens vinduer, fyldingsdøre, én med bukkehornshængsler, samt brystningspaneler, helpaneler, og på øverste etage i forhuset er to åbninger med gerichter fra tidligere dobbelte fløjdøre. 

Bygningshistorie:
I 1685 blev en større gård på grunden vurderet, men af denne menes der ikke at være meget tilbage. Forhuset synes at være opført omkring 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. De fire østligste fag var oprindeligt en selvstændig bod, som var udlejet og først i 1800 blev en del af gården. Dele af det vestlige baghus blev nævnt i kilderne i 1740. De følgende fag blev bygget til siden, og baghuset stod med stor sandsynlighed i sin nuværende længde i 1761.

I 1816 overtog købmand og rådmand Jens Poulsen Hald gården og startede en større ombygning og udvidelse af den eksisterende bygningsmasse. Han opkøbte tillige nabogården, Vestergade nr. 60 og Vesterport, og skabte forbindelse mellem ejendommene.

I 1873 stod købmand N.E.M. Kaspersen for en større ombygning af forhusets førstesal. Tagbjælkerne blev lagt over tagremmen, flere værelser blev gipset, og der blev indsat store vinduer i begge sider af huset.

I 1899 ombyggede købmand H. Agerschou forhusets nederste del mod gaden med nye, store butiksruder og døre.

I 1972 ødelagde en brand store dele af baghuset.

I 1974 købte møbelfabrikant E. Bech Pedersen gården og igangsatte en større restaurering af først baghuset og dernæst de øvrige bygninger.

kilder:
Egnsbindingsværk i Danmark, Gorm Benzon, Realkredit Danmark, 1985.

Trap Danmark, J.P. Trap, Århus Amt, Femte Udgave. 

Den indre by Århus, registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer 1984. Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring. 
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til, hvorledes forhuset naturligt indgår i gadens husrække, der er præget af bygningsvolumener i to etager af grundmur eller bindingsværk og med røde, teglhængte tage. Gadens bygninger og de tilhørende baggårde udgør dermed en vigtig del af Aarhus ældre bydel.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af længernes placering, idet der skabes et stort, indre gårdrum og et bagvedliggende mindre gårdrum. Længernes ens materialeholdning og deres indbyrdes forhold danner sammen med den ældre pigstens- og brostensbelægning et enestående kulturmiljø, der har en stemningsfuld atmosfære med stor autenticitet.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningernes fremtræden som en fornem købmandsgård fra midten af 1700-tallet. Gårdens størrelse og det relativt rige bindingsværk vidner om, at gården oprindeligt har tilhørt velhavende købmænd. Bindingsværket har tillige stor kulturhistorisk værdi, da det er udført efter datidens byggeskik med gennemstukne bjælkeender og svalegange. Endvidere har det stor betydning, at bindingsværket er opstreget og udført med fodrem og hele to dokker mellem stolperne, hvilket er engskarakteristisk for Østjylland.

Hertil kommer værdien af den hierarkiske opdeling mellem bygningerne. Forhusets butiksruder, tætte vinduestakt, mange dokker i bindingsværket og skorstenspiberne i tagryggen afviger fra bag- og sidehusenes mere tilfældige vinduesplacering og mindre rige bindingsværk. Svalegangene, de enkle ligeløbstrapper og de mange spredt placerede revledøre er tillige med til at afspejle, at store dele af disse bygninger tidligere har haft mere praktiske funktioner end beboelse. De bevarede bygningselementer sørger for, at man stadig kan aflæse, hvordan bygningen tidligere har været anvendt. Gennem porten har man kunne køre brede hestevogne ind, gennem lemmen i gårdrummet har man kunne laste kælderen, i de store tagrum med ubrudte tagflader har man haft mulighed for opbevaring, og i det store dueslag har man holdt duer. 

Den kulturhistoriske værdi kan tillige aflæses i den delvist ældre grundplan med stuer en suite i forhuset, hvor man stadig kan fornemme indretningen fra 1873. Hertil kommer de indvendige bevarede bygningsdetaljer, herunder paneler, fyldingsdøre, rundposter og synligt bjælkelag i nogle lofter, som tilsammen afspejler ejendommens alder.
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder de mange bygninger som ét samlet bygningsvolumen grundet den overordnede proportionering og de store, ubrudte tagflader, som afslutter formen klart og præcist. Endvidere bindes bygningerne sammen af den ens materiale- og farveholdning, hvor de kalkede tavl med jernvitriol tildeler en særlig stoflighed og kontrast til det sorte bindingsværk, der bidrager til den arkitektoniske værdi ved den taktfaste stolpe- og dokkebredde. Rækken af bjælkeender mellem nedre og øvre stokværk giver sammen med svalegangen et karakteristisk og markant udtryk på gårdsiden.

Dueslaget i baghuset har tillige stor arkitektonisk værdi. Størrelsen med plads til hele 16 duer er unik, og udførelsen i sortmalet tømmer får det til at indgå som en naturlig del af bygningernes øvrige tømmerkonstruktion.
Bærende fredningsværdier:
I ejendommens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det samlede volumen, til bindingsværket med alle detaljer samt til de store, næsten ubrudte, teglhængte tagflader med skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer de gennemgående portrum samt de traditionelle bygningsdetaljer som vinduer, døre og svalegangen samt dueslaget. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.

I ejendommens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, herunder forhusets opdeling med badeværelser og køkkener placeret mod gården, mens butikslokaler og stuer ligger mod gaden. Hertil kommer den mindre kælder under forhuset. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning og de ældre, bevarede bygningsdele og -detaljer herunder, bindingsværks-skillevægge, paneler, fyldingsdøre og loftbjælker samt vinduernes lodposter.
Antal bygninger:
6
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-10-1975
Begrundelse:
Journal nr.:
66-12-16/75

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-11-1972
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Vestergade 058, matr.nr. 504a, Århus bygrunde. Summarisk bygningsarkæologisk beskrivelse. 2 sider (håndskrevet). Hans Henrik Engquist. November 1948. Vestergade 058, matr.nr. 504a, Århus bygrunde. Bygningshistorisk og -arkæologisk undersøgelse. 9 sider. Peter Carstens/Erik Einar Holm. April 1979.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument


Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap