Sag: Erhvervsarkivet

Vester Allé 12, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Erhvervsarkivet
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vester Allé 12
Kommune:
Århus
Omfang:
Biblioteksbygningen, forarealet med mure og indkørsel samt læsesalens nagelfaste inventar inkl. lysekronerne (1898-1901 af Hack Kampmann).
Fredet 1988.
Beskrivelse:
Arkitekt Hack Kampmanns Statsbiblioteksbygning blev opført i en periode, hvor Aarhus by var i en rivende udvikling med mange byggeaktiviteter. Det nye Statsbibliotek blev opført som et fritliggende bygningsanlæg med underjordisk arkiv på Bispetoften,  for foden af ”Fattigmandsbakken” ud til det lavtliggende engareal og Aarhus Å, hvor Aarhus Vandmølle tidligere havde ligget. Bygningen blev placeret øverst på den skrånende grund, omkranset af Vester Allé, Åboulevarden, Emanuel Sejrs Gade (tidligere Biblioteksgade) og med naboskab til Domhuset og byens arrest.

Ankomsten til Statsbiblioteket, eller Erhvervsarkivet som bygningen betegnes i dag, er fra Vester Allé op langs en rampe mod skellet til Domhuset. Forarealet danner en ankomstgård med underliggende arkiv- og kælderrum opført i beton og granitmurede bastioner. Selve hovedbygningen er opført i røde teglsten med kelet fuge på facademurene og indvendige pudsede skillevægge. Teglmuren er udført med kanaler til ventilation og et indbygget kalorifereanlæg, centralvarmeanlægget og den ca. 20 meter høje ottekantede teglstensskorsten er siden blevet fjernet og husets kalorifereanlæg nedlagt, men de indmurede varme- og ventilationskanaler med ventiler og riste er dog stadig intakte.
Bygningens statiske konstruktioner og strukturer er en sammen- stilling af de bærende teglmure, jerndrager og jernsøjler båret af betonkonstruktioner, betonfundering, bærende betonskillevægge i kælderetagen og betondæk. Loft og tagkonstruktionen er udført i tømmer med en forholdsvis flad taghældning med helhvalmede tage lagt med naturskifer. Bygningen fremstår med brede gavle, grundplanen er opbygget over det gyldne snit og biblioteks- bygningens mål er 37,20 meter gange 23,20 meter, bebygget areal  863 m².

Hack Kampmann og hans to konduktører på byggeopgaven, nordmanden Carl Valdemar Harrild og Peter Marius Wier, havde   et tæt samarbejde med kunstneren Karl Hansen Reistrup under opførelsen af bygningen.

Erhvervsarkivet er absolut et sjældent unikt hus i dansk arkitektur, rigt dekoreret med sandstensblokke og gesimser, taggesims med skjult tagrende alt i støbt beton, indmurede konsoller, og tagkanten krones af en række cementstøbte ugler – visdommens symbol.
Skifertaget afsluttes med et stort rytterlys i hele tagrygningens længde, der forsynede bygningens centralrum, læsesalen med dagslys gennem vinduer i de tre stukdekorerede kupler.
Facadens vinduer er udført i jern, der giver vinduespartierne lethed. Døre og balkondørene er udført i teak med små vinduespartier i glasmosaik af farvet glas. Tagnedløb er udført i kobber med udsmykning, og på døre udvendigt som indvendigt er der et rigt udvalg af messingbeslag, greb udformet som delfiner mm.
Indvendigt er træværk og døre bejdsede og lakerede, sokkelpartier til jernsøjlerne er ådrede, planløsningerne i bygningen var oprindeligt logisk bygget op med dybe bogsale med reoler og gennemgående døre  i flugt, der omsluttede læsesalen – husets pragtrum ”Smykkeskrinet” med fine Art Nouveau eller skønvirkedetaljer og inventar.
Bygningen fremstår nogenlunde i sin oprindelige planløsning, dog er vagtmesterens bolig i gavlen fjernet, værkstederne og bogbinderiet er nedlagt og erstattet af kontorarealer med lette skillevægge med glaspartier.
Den store læsesal er bygget op i husets længderetning med tre hvælvede stukdekorerede kupler med ovenlys og omkransende galleri på alle fire sider med gennemgangsdøre i de murede piller, der bærer kuppelhvælvene og dørforbindelser til alle de  omkringliggende bogsale på 1. sal. Galleriet er belagt med støbejernsrist. Gulvet på stueplan er udlagt med en rødlig terrazzo inddelt i mønstre og felter med små kvadratiske stifter. Reoler, trappeforbindelser, inventar, stole og borde i læsesalen og de imposante glasdekorerede messinglysekroner er det oprindelige design af Kampmann og Harrild, stiltræk der er gennemgående i mange af Hack Kampmanns bygninger.

De eksisterende kældermagasiner er i to etaper udvidet med store underjordiske kældermagasiner, henholdsvis under forgården og ude under haveanlægget.
Bygningshistorie:
Erhvervsarkivet blev opført i 1898 – 1902 som domicil for Statsbiblioteket, den første selvstændige statsinstitution uden for hovedstaden, hvori biblioteket fungerede indtil 1962.  Herefter overtog Erhvervsarkivet Hack Kampmanns bygning, hvorunder også Aarhus bys lokalhistoriske arkiv ligger.

En ministerielt nedsat kommission fastlagde i 1890-erne en betænkning med bestemmelserne omkring byggeriet mod at Statsbiblioteket blev drevet som en statsinstitution, og at Aarhus Kommune stillede en byggegrund til rådighed.
Da Statsbiblioteket åbnede i 1902, opnåede institutionen samme selvstændige rettigheder som Det Kongelige Bibliotek samt universitetsbiblioteket under Københavns Universitet.
I henhold til de første planløsninger blev Statsbiblioteket opført med bogmagasiner, bogsale og den store læsesal, derudover var der bibliotekarkontorer, bogbinderværksted og en treværelses embeds- bolig. En stor del af kælderetagen var indrettet til teknikrum, der kunne opvarme bygningen med varmluft, kalorifereanlæg. Hele det centrale kælderrum fungerede nærmest som et trykkammer til fordeling af den opvarmede luft op gennem de mekanisk regulerende ventilationsskakter.
Embedsbolig, bogbinderværksted og varmeanlæg er senere blevet nedlagt og rummene ændret til arkiv- og kontorfunktioner. Ligeledes blev husets varmeanlæg nedlagt og den markante skorsten blev revet ned.

Erhvervsarkivet med omkringliggende indkørsel og bastioner blev bygningsfredet i 1988.
kilder:
Tidsskriftet Arkitekten
”Hack Kampmanns Smykkeskrin” fl. forfattere.
Miljømæssig værdi:
Erhvervsarkivet ligger som sagt på en skrånende morænebakke ved foden til den oprindelige ådal, der i 1800 dannede et åbent englandskab. Området blev bebygget fra slutningen af 1800 tallet og frem med offentlige og repræsentative solitære bygninger i  det  grønne landskab, en bymæssig landskabskarakter, der stadig er bevaret i området på begge sider af Aarhus Å. Erhvervsarkivets bygning er meget synlig i landskabet og optager terrænnets niveauforskel i bygningen, der ligger med en åben kælderetage, der med broer og trappeanlæg kobler sig på den chaussé- og pigstensbelagte forplads, der rejser sig som en bastion med opkørsel over mod domhuset og arresten mod sydøst. Mod nordvest er landskabet enkelt og næsten anonymt udformet med et stort lukket

græsareal. Ned mod bastionen og indgangssiden er arealerne og bygningen åbne og let tilgængelige for arkivets daglige drift og husets mange gæster. Det er absolut en pompøs adgang til huset, der udstråler autoritet og myndighed med løvereliefferne på  brovangerne, udhuggede sandsten med messingbeslåede teaktræs- døre, kronet af det lille rigsvåben.

Arkivbygningerne danner en rektangulær bygning, hvor det centrale treopdelte kuplede rum, læsesalen, er placeret i midten af de mange bogsale med tætstillede reoler. Bygningen er opbygget omkring de symmetrisk placerede tre længeakser og tre tværakser. Læsesalen, hvor publikum bliver betjent og kan sidde og studere i arkivets arkivalier, har fungeret stort set uændret siden 1902, der er kun foretaget ganske små ændringer. Ligeledes i bogsalen er der foretaget få ændringer, og de høje reoler fremstår intakte i begge etager.
Kulturhistorisk værdi:
Erhvervsarkivet har i alle sine bygningsudtryk en ubetinget høj kulturhistorisk værdi og til trods for, at bygningerne er over 110 år,  er originaliteten i bygningen bevaret i store dele af bygningen og fuldstændigt i facadeudtrykkene.
Arkitekt Kampmann har i store dele af sine projekter kunne give sine bygninger en særegen og overraskende elegant arkitektur og funktionel planløsning, men Erhvervsarkivets bygning er så ubetinget et unikt og berigende bygningsanlæg, at det er svært at sammenlige med andre lignende bygningsanlæg herhjemme.
Arkitektonisk værdi:
Erhvervsarkivet blev opført i en let og raffineret arkitektur inspireret af Hack Kampmanns erfaring fra hans studier i Paris og hans individualistiske syn på fortolkning af historicistiske arkitektur- tolkning med intelligente konstruktioner i stål, støbejern, glas, beton, og de mere rationelle materialer tegl, granit og tømmer, sammensat og udformet med et utal af elementer i Art Nouveau stil.

Kampmann satte store krav til sig selv og sine medarbejdere, og Statsbiblioteksbygningen eller Erhvervsarkivet er i mange år også kaldt ”Smykkeskrinet”. Betegnelsen er logisk, huset er opført i et rigt formsprog med et utal af symbolske elementer og rigt udformede bygningsdele. Den fornemme kunstneriske udsmykning i sandsten, granit, cement, stukgips, støbejern, kobber, mm. blev gennemført både udvendigt og indvendigt i bygningen og ikke mindst detaljeringen omkring læsesalens rum med de tre kuplede ovenlys er overdådigt   og   sikkert   udformet   af   husets   arkitekt.    Ligeledes
 





bygningens overlegne formsprog og arkitektur. Planløsningen og funktionen blev også løst meget overbevisende, og husets tekniske installationer med varmeanlæg, indlagt elektricitet mv., blev udført yderst avanceret iht. tidens formåen.

Hack Kampmann fulgte sammen med sine konduktører Carl Valdemar Harrild og Peter Marius Wier opførelsen af bygningen meget tæt i de 4 år byggeriet stod på, og der blev ikke taget mange kompromiser ved de ændringer, der blev dokumenteret under opførelsen. Inventaret, snedkerarbejder og den kunstneriske udsmykning var på fuld højde med selve husets arkitektur, og sammen med Karl Hansen Reistrup udformede Kampmann den kunstneriske udsmykning i bygningen, bl.a. de store lysekroner i læsesalen. Ligeledes tegnede Kampmann sammen med sin tegnestue alt fast og løst inventar i bygningen, det meste af dette inventar er stadig til stede og benyttes endnu i bygningens daglige drift. Stolene og bordene i læsesalen er tegnet af Carl Valdemar Harrild.

Kampmann og hans tegnestue opnåede et ualmindeligt helstøbt og meget overbevisende resultat, og Erhvervsarkivet fremstår stadig som en unik arkitektonisk perle inden for dansk arkitektur.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til alle følgende tre forhold omkring Erhvervsarkivets anlæg:
•    Udvendige    arealer,    terrænbearbejdning,    adgangsforhold    og bastion.
•    Bygningens organisering, funktionsopbygning, udformning og indretning.
•    Bygningens udvendige placering, bearbejdning, materialevalg og facadebehandling.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-04-1988
Journal nr.:
621-12-105/87


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Vester Allé 12

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap