Sag: Det Norske Hus

Vestre Skovvej 002, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Villa
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Det Norske Hus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vestre Skovvej 002
Kommune:
Århus
Omfang:
Villaen (ca. 1888 af Martin Nyrop). F. 1996.*
Beskrivelse:
"Villaen, som kaldes ""Den Norske Villa"", står med støbt kælderetage og derover mure af kraftige bjælker i en laftekonstruktion. Huset afsluttes af et heltag i naturskifer med vældigt udhæng til alle 4 sider samt gennemgående heltagskvist. Den vestvendte, symmetrisk opbyggede langside er tre vinduesfag bred med en tilbygning i midterfaget i én etage dækket af et halvtag. Tilbygningen, der rummer hovedindgangen, stammer fra 1935. Gavlene, der er asymmetriske i opbygning, er begge udstyret med knægtbårne vindueskarnapper i stueetagen og balkon på førstesalen. Den symmetriske havefacade mod øst fremstår med et meget markant midterparti bestående af en loggiaagtig veranda med en stor overdækket balkon ovenpå. Både veranda og balkon er prydet med udskåret træværk i næsten kniplingsagtige mønstre. Verandaen, hvorfra der er nedgang til haven ad en trappe, var oprindelig åben, men fik i århundredets begyndelse isat vinduer med spinkle rammer og sprosser i støbejern. De øvrige vinduer i stueetagen samt vinduerne på førstesalen er af varierende størrelse og traditionelt udført med rammer, tvær- og lodposte i træ, men uden sprosseinddeling. Enkelte af disse vinduer er for nylig udskiftet med termoruder; resten synes at være de oprindelige. På førstesalen findes endvidere tre tagvinduer af ældre dato. Kælderetagen er udstyret med små opsprossede jernvinduer. Hovedindgangsdøren i den vestvendte tilbygning er en tofløjet fyldingsdør med opsprossede vinduespartier. Husets sokkel og kældervinduer står gråmalede, bjælkeværket er malet norskrødt, og endelig er det udskårne træværk på veranda og balkoner samt vinduesomramninger fremhævet med hvid bemaling. Stueetagens plan har kun undergået mindre ændringer. Tilbygningen indeholder forstue og toilet, mens den oprindelige villa i denne etage rummer tre stuer, veranda, trapperum og køkken. De fleste rum fremtræder velbevarede med mørkt bejsede bjælkevægge uden isolerende beklædning, bræddegulve og brædde- eller bjælkelofter. Helhedsindtrykket af etagen kan forekomme lidt dystert, ikke mindst på grund af de sort-/brune rustikke bjælkevægge. Dette gælder særligt trapperummet og herreværelset, hvor både vægge, loft og gulv står i samme mørke farve. Det store herreværelse prydes ydermere af en gammel kamin opmuret i meget mørke røde/brune teglsten, men dog med hvidmalet røgkappe. Dagligstuen har til gengæld ændret karakter, idet der er blevet opsat hvidmalede karlitplader på væggene og lagt lyst parket på gulvet. Også spisestuen har parketgulv, men synes derudover uændret. Køkkenet har fortsat bjælkevægge, men er ellers nyindrettet. Trapperummet står i åben forbindelse med herreværelset. En nyere skydevæg nedhængt fra loftet muliggør dog adskillelse af de to rum. Trappen er en halvsvingstrappe med udskåret rækværk i mørkt træ. Den leder op til den øvre hall, hvor en imponerende bjælkekonstruktion fra heltaget og kvistenes sammenføjning åbenbares. Ligesom stueetagen er førstesalens plan næsten symmetrisk opbygget over tværaksen med fem små soveværelser og et badeværelse placeret omkring den øvre hall og et stort soveværelse. I et par af soveværelserne er der opsat karlitplader på væggene, mens de øvrige rum fortsat har bjælkevægge, som er er malet i lyse farver. Flere af skråvæggene er endvidere forsænket med en isolerende plade- eller listebeklædning. Gulvene er gamle, mørkt lakerede bræddegulve. Oprindeligt menes villaen opført på pæle, der ved århundredets begyndelse erstattedes med en understøbt kælderetage. Bygningshistorie: I 1885 fik Martin Nyrop i opdrag at opføre en hovedbygning og en lang række mindre bygninger, heriblandt ""Den norske Villa"", til Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København, som fandt sted 1888 på et areal omtrent beliggende på Københavns rådhus og hovedbrandstations nuværende grunde samt på et område bag Tivoli. Udstillingsbygningerne var Nyrops første store byggearbejde, og da de høstede megen anerkendelse i samtiden, var de med til at bane ham vejen for nye store opgaver. I udstillingskomiteens kontrakt med tømrermesteren indgik en bestemmelse om, at sidstnævnte indtrådte som ejere af bygningerne efter udstillingen. Adskillige af de mindre udstillingsbygninger blev derfor efterfølgende sat på auktion og genopført andre steder. ""Den norske villa"" erhvervedes af Cecilia Meisner, der i 1890 lod huset genopføre i et nyt villakvarter i Vejlby Krat ved Århus. Et lignende hus, benævnt ""Den svenske villa"", blev købt af Dronning Louise og placeret i Bernstorffparken. Denne villa blev fredet i 1987. Mindst to andre af Nyrops udstillingshuse har overlevet til nutiden. Det drejer sig om to baraklignende træhuse på Frederiksberg Hospital. Til udstillingsbygninger nærede samtiden en forkærlighed for anvendelse af jern og glas. Alligevel valgte Nyrop at opføre alle udstillingsbygningerne i træ, hvilket han bl.a. begrundede med et smukkere resultat for den samme pris. Med en uddannelsesmæssig baggrund som tømrer, så han også gerne, at dette håndværk hævdede sin plads bedre i samtidens arkitektur og om muligt udvidede sin enemærker. Samtidig gav træhusene Nyrop god lejlighed til at efterleve sine idealer om materialeægthed og synlige konstruktionsprincipper. Det norske hus er inspireret af nordisk laftearkitektur, træornamentik og polykromi, og knyttes dermed til den samtidige arkitekturretning, som søgte inspiration i den enkle, renfærdige nordiske bondekultur. Alligevel fremstår det norske hus som et klart produkt af sin egen tid gennem dets eksklusive arkitekttegnede form og et malerisk romantisk og individualistisk præg. Tidstypisk er også det bevidste spil på kontrasten mellem symmetri og asymmetri i facaderne. Planforhold: Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 470, der angiver, at det er hensigten, ""at sikre bevarelse af det eksisterende boligområdes egenart"". (Skov- og Naturstyrelsen 1996)."
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Villa
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
18-06-1996
Journal nr.:
926/751-0008

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
14-10-1996
Begrundelse:
At villaen Vestre Skovvej 2, Risskov (ca. 1888 af Martin Nyrop) på trods af en nyere tilbygning på vestfacaden har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Villaen er et fint eksempel på Matin Nyrops romantiske, nordisk inspirerede bygningskunst, på hans krav om materialeægthed og synlige bygningskonstruktioner samt på hans forkærlighed for dekorative detaljer. Bygningen er endvidere en udmærket repræsentant for datidens individualistisk orienterede villabyggeri i eksklusiv arkitekttegnet udformning. I kulturhistorisk henseende er den norske villa særligt interessant ved at være et godt og ret velbevaret eksempel på Nyrops træbygningskunst ved Den Store Nordiske Udstilling i København i 1888. (Skov- og Naturstyrelsen 1996).
Journal nr.:
911/751-0001


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Vestre Skovvej 2

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap