Sag: Århus Håndværkerforenings Asyl (tidl.)

Paradisgade 5-7, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Andet
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Århus Håndværkerforenings Asyl (tidl.)
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Paradisgade 5-7
Kommune:
Århus
Omfang:
Forhuset (1866 af V.Th. Walther).
Fredet 1980.*
Beskrivelse:
Aarhus Håndværkerforenings Asyl ligger i Paradisgade i den centrale del af Aarhus. Bygningen er fritliggende på tre sider, dog støder en lav garagebygning op til bygningens sydvendte gavl.

Bygningen er en tre etager høj, seks fag lang, grundmuret bygning opført i rød, blank mur med en let fremskudt, muret sokkel. Bygningen bærer et skifertag med lav hældning og tre ældre skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Der sidder flere nyere ovenlysvinduer i tagfladerne. Murværket afsluttes under tagudhænget af en muret buefrise. Facaden har to dørfag i de næstyderste fag, hvori der i fladbuede åbninger sidder ældre, tofløjede fyldingsdøre med ruder øverst. Foran dørene ses granittrapper. Vinduerne er alle ældre, torammede, etfags vinduer, der sidder i grupper på tre, på nær i dørfagene hvor de sidder parvist. Dørfagene har tillige rosettevinduer udfor første etage. Under vinduerne er der sålbænksgesimser med skiferinddækning. Vinduerne i de to øverste etager sidder i fladbuede, udkragede blændinger. Under første etages vinduer er brystningerne prydet af murede, cirkulære relieffer med motiver af franske liljer og kranse. Gårdsiden har samme opbygning, dog uden anden udsmykning i end anden etages sålbænksgesims. Bagdørene er ældre femfyldingsdøre med opsprossede overvinduer, de er blåmalede ligesom fordørene. Alle vinduer er hvidmalede. Bygningens gavle er uden muråbninger, den mod syd er overpudset.

Fordørene giver adgang til fortrapperne, der begge har bagvedliggende køkkentrapper med udgang til gården. På hver etage er der adgang til to toværelses lejligheder, der er indrettet med stue mod gaden og værelse, køkken og bad mod gården. Fra køkkenet er der udgang til bagtrappen. På den øverste etage er de yderst beliggende lejligheder toetages, idet der er nyere interne trapper der leder til loftetagen, der er indrettet i nyere tid. Disse lejligheder har en overvejende nyere materialeholdning med parketbeklædte gulve og nye fyldingsdøre samt tagetagens vægge har gipspladebeklædning. De øvrige lejligheder har nyere og ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter, ældre fyldingsdøre og vindueskarmene bæres af svungne knægte. Vindueslysningerne har dekorativt affasede profiler. Fortrapperne er ældre og har drejede balustre og gelænderne afsluttes af drejede mæglere. I trapperummene er vægge og lofter pudsede, reposer og trapper er beklædt med linoleum. På fordørene til lejlighederne sidder ældre låsetøj med forsiret dekoration. Bagtrapperne er ligeledes ældre og udført i en enkel udformning. Her har reposer og trapper mørk fernis. Kælderen har et stort, centralt rum indrettet til vaskeri og på hver side af dette gange med adgang til mindre, aflåste rum tilhørende de enkelte lejligheder. Lofterne er nyere, brandsikre lofter, væggene er skurede og hvidmalede, i vaskerummet er gulvet støbt. I de mindre gang og rum er der ældre pigstensgulve.
Bygningshistorie:
Aarhus Haandværkerforening havde tidligere lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade og i 1868 stod håndværkerforeningens nye bygninger klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther. Asylbygningen, Paradisgade 5-7, blev opført af penge fra Asylfonden og havde til formål at huse enker efter håndværkere eller ældre, enlige håndværkere.

I Håndværkerforeningens hovedbygning og i de øvrige bygninger, der lå omkring Paradisgade 5-7, var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse. Bygningen er forhøjet med en etage i 1889 af Walthers svigersøn arkitekt Ludvig A. Petersen.

I 1943 blev dele af håndværkerforeningens bygninger udsat for Schalburgtage og led så omfattende skader, at bygningen syd for Paradisgade 5-7 måtte nedrives.

På et ældre billede ses det, at der tidligere var en høj mur, der afgrænsede det åbne område nord for Paradisgade 5-7.

Paradisgade 5-7 rummer i dag mindre boliger til unge og studerende. Håndværkerforeningens øvrige lokaler kom senere til blandt andet at rumme biografen Øst for Paradis.
kilder:
http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/sammenslutninger/studenterforeningeniaarhus/haandvaerkerforeningensbygningiparadisgade/

http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/sammenslutninger/studenterforeningeniaarhus/haandvaerkerforeningensbygningiparadisgade/

Weilbachs Kunsterleksikon

Den indre By Århus, Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. 1984
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Håndværkerforeningens Asyl knytter sig til beliggenheden i Paradisgade, hvor den indgår harmonisk i gadens ældre bebyggelse. Hertil kommer sammenhængen med den tidligere Paradisgades Skole, der ligger overfor. Med sine kamtakkede gavle og sit røde, blanke murværk indgår skolen i et fint samspil med Håndværkerforeningens Asyl. Sammen afgrænser og definerer de gaderummet i Paradisgade.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens historicistiske udtryk, hvor den sluttede blokform med et lavt skiferbeklædt tag, buefrisen, facadens vinduessætning, rosettevinduerne og brystningernes cirkulære blændinger afspejler sit forbillede i norditaliensk teglstensarkitektur fra middelalder og renæssance. Bygningen er tillige repræsentativ for sin arkitekt, Vilhelm Theodor Walther, der som Kongelig Bygningsinspektør i Jylland i perioden 1862-1892 brugte dette stiludtryk i flere af sine værker. Hertil kommer den traditionelle udformning med al udsmykning koncentreret om bygningens facade, der står i kontrast til gårdsidens rensede og funktionsbetingede udtryk.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til etagernes traditionelt og for sin tid rationelt indrettede planløsninger med aksefaste trapperum mod gade og gård, lejligheder med stue mod gaden og kammer samt køkken og bad mod gårdsiden. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder trapper, gelændere med mæglere og drejede balustre, bræddegulve, pudsede vægge og lofter, fyldingsdøre med gerichter og greb, vindueskarme med dekorativt affasede kanter og vinduernes anverfere samt stormkroge, der alle vidner om bygningens alder og oprindelige brug. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til kælderens indretning med mindre rum samt til de pigstensbelagte gulve, der viser rummenes funktionsbetingede fortid.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Århus Håndværkerforenings Asyl knytter sig i det ydre til den næsten fritliggende bygningskrop, hvis sluttede blokform fremhæves af det lave tag og de lukkede gavle. Formen og det røde, blanke murværk giver sammen med den velproportionerede og dekorativt udførte facade giver bygningen et særdeles markant og vægtigt udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den beskedne materialeholdning, der med enkel detaljering og den høje håndværksmæssige udførelse eksempelvis i form af de knægtbårne vindueskarme, fyldingsdørene og vindueskarmenes elegant affasede kanter, giver interiøret et ærligt og meget gedigent udtryk.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den delvis fritliggende bygning opført i grundmur med lavt, skiferbelagt tag og tre skorstenspiber i rygningen samt til det overordnede historicistiske stiludtryk med alle detaljer. Hertil kommer alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder døre, vinduer, skifersålbænke, trapper og værn samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning med aksefaste trapperum mod henholdsvis facade og gårdside, lejlighedernes planløsning med stue mod gaden og kammer, køkken og bad mod gården. Hertil kommer kælderens ældre planløsning med mindre rum til opbevaring. Endelig kommer alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og pigstensgulve, pudsede vægge og lofter, trapper, gelændere med mæglere og drejede balustre, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, knægtbårne vindueskarme med affasede kanter og vinduernes anverfere og stormkroge samt til den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Andet
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
22-10-1980
Journal nr.:
621-12-24/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-09-1980
Journal nr.:
621-12-24/80


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Paradisgade 5

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap