Sag: Vilhelmsborg

Bedervej 101, Vilhelmsborg Allé 1, Vilhelmsborgvej 4-12, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
11
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vilhelmsborg
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Bedervej 101, Vilhelmsborg Allé 1, Vilhelmsborgvej 4-12
Kommune:
Århus
Omfang:
Hovedbygningen (1842-44 af Ferdinand Thielemann) og den sammenbyggede pavillonbygning i øst, staldgården bestående af forpagterbolig, hestestalden med vognremise, agerumslade, kostald og herskabsstald (1856-57 af Gustav Martens) samt smedien (ca. 1870) og de fire landarbejderboliger ved Vilhelmsborgvej ("Polakhusene", 1892).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
Vilhelmsborg ligger syd for Aarhus i det åbne landskab. Ved ankomst fra sydøst passeres først en række landarbejderboliger, kaldet polakhusene, herefter mod vest en stor firelænget avlsbygning omkring en gårdsplads samt en smedje og en herskabsstald. Længst mod nord ligger selve hovedbygningen og dennes sammenbyggede pavillonbygning mod øst. Foran hovedbygningen er en pigstensbelagt gårdsplads med en oval græsplæne i midten.

Hovedbygningen er en grundmuret, toetagers bygning med helvalmet, rødt, teglhængt tag, hvor der i rygningen ses fire skorstenspiber med sokkel, krave og gesims. Gård- og havefacaden har et højt, fremspringende midterparti i tre etager kronet af en lav frontispice med urskive på gårdsiden.  Bygningen er udsmykket med pilastre, der indrammer midterpartierne samt gennemgående horisontale bånd og tandstensgesims. Murfladerne er pudset i en lys gråbrun farve, mens pilastre, bånd og hovedgesims er hvidkalkede og bygningen står på en rosafarvet sandstenssokkel. I gårdsidens midterste fag findes en ældre, tofløjet hoveddør med overvindue, mens der i havesiden er tre franske døre med profileret indfatning. I vestgavlen er tillige en tofløjet fyldingsdør med overvindue og en skråtstillet luge foran en teglstenstrappe til kælderen. Bygningen har i alle etager korspostvinduer med skifersålbænke, dog varierer vinduerne lidt i størrelsen - de i stueetagen er størst. I soklen ses tillige små støbejernsvinduer til kælderen. Vinduer og døre er alle ældre og brunmalede, og foran dørene er korte granittrapper med afrundede trin.
Den sammenbyggede pavillonbygning er i én etage med højt pyramideformet mansardtag, der har en skorstenspibe i rygningen og kviste i mansarden. Materiale- og farveholdning er ens med den øvrige hovedbygning.  

Indvendigt er planløsningen i store træk bevaret med en centreret, oval vestibule, hvorfra en trappe fører til første etage. Mod haven ligger stuer en suite, mens der mod gårdsiden er en sal mod vest og en økonomiafdeling mod øst. Ved begge gavle er bitrapper. På første etage er en langsgående fordelingsgang med adgang til kontorer og værelser til begge sider. I tagetagens frontgavl er en gennemgående sal, mens den øvrige del af tagetagen er uudnyttet og fremstår med et nyere, fast undertag. Det samlede interiør er yderst velbevaret med mønsterbelagte parketgulve, pudsede vægge og lofter samt ældre bygningsdetaljer såsom fyldingsdøre, gerichter, forskellige paneler, indbyggede skodder, tapetserede vægge og stuklofter samt ældre kakkel- og støbejernsovne. I køkkenet er ældre brædde- eller terrazzogulve, et stort, ældre støbejernskomfur, indbyggede skabe og hylder samt en ny elevator. I kælderen er ældre teglstensgulve og kalkede mure. I pavillonbygningen findes én lejlighed i stueetagen og én i tagetagen samt et ældre trapperum. Der er en delvist ældre grundplan og materialeanvendelse i denne del.

Avlsgårdens firefløjede anlæg, består af en forpagterbolig mod øst, en kostald med nord, en hestestald med vognremise mod syd, og en agerumslade mod vest. Forpagterboligen er i to etager, mens de øvrige bygninger er i en etage og alle bygninger er opført i tilkløvede granitsten med små sorte stykker hornblendskifer i fugerne.  Indfatninger omkring døre og vinduer er udført med røde, teglsten, ligesom gesimserne og det øverste af gavlene, der er kamtakkede med få eller flere takker. Hertil kommer at forvalterboligens øverste etage er muret i røde, blanke sten og på dennes haveside er de midterste fag rejst i en fremspringende frontgavl. Forvalterboligen er prydet med forskellige murede gesimsbånd, blændinger og gavlene har toptakker og pinakler. Alle bygninger har heltage belagt med skifer, dog er smedjens tag af røde teglsten. Kun forvalterboligen og smedjen har skorstenspiber, mens de øvrige bygninger har forskellige udluftningshætter, mindre tagvinduer og hestestalden har hejsekviste mod gården. Ladens midterste fag mod gårdspladsen er rejst i en fremspringende kamtakket gavl og i hestestalden er et gennemgående portrum. Længernes åbninger udgøres primært af nyere, men traditionelt udførte brunmalede revleporte -luger og -døre, samt støbejernsvinduer. I forvalterboligen, smedjen og den østlige del af den sydlige staldlænge ses tillige korspostvinduer, og enkelte et- eller torammede vinduer.

I det indre er forvalterboligen i dag indrettet til restaurant i stueetagen med et stort industrikøkken og forskellige buede muråbninger. I forstuen er en ældre trappe der fører op til første etage, der indeholder en lang central gang med værelser / kontorer til begge sider. Her er mange ældre fyldingsdøre med ældre gerichter, beslag og greb. Flere vinduer har tillige profilerede indfatninger.

I det indre er laden, den tidligere kostald og en del af den tidligere hestestald indrettet med moderne hestebokse mellem den ældre tømmerkonstruktion, og der er betongulv og træbetonplader mellem synlige bjælker i loftet. Hestestaldens vognport ligger midt for og er åben mod gårdspladsen, mens der længst mod øst er indrettet kontorer. Tømmerkonstruktionen i avlsgården bestående af pommersk fyr og i flere af bygningerne er tømmerkonstruktionen det bærende element i stedet for ydermurene. I smedjen er mod øst et industrikøkken og mod vest et stort rum. Inde i herskabsstalden findes der i den nordlige del en velbevaret stald med foder- og seletøjsrum, staldinventar, vandpost og brostensgulv, mens den sydlige del og tagetagen er nyindrettet til møde- og selvskabslokaler.

De fire polakhusene ligger i en række af fem ens bygninger, den ene er dog nyopført og indgår ikke i fredningen. Bygningerne er grundmurede op opført i én etage over en høj sokkel af tilhuggede kampesten. Murene er pudsede og hvidkalkede og afsluttes af lave heltage beklædt med tagpap. I tagryggen ses på hver bygning to murede skorstenspiber med sokkel, krave og gesims. Bygningens døre er placeret i gavlene eller i den nordlige haveside og udgøres af et- eller tofløjede fyldingsdøre med overvindue. Vinduerne er alle torammede med støbte sålbænke og i overgavlene ses revleluger. Både døre, vinduer og luger er gråmalede og sat under fladebuede stik. 

I det indre er der i store træk bevaret en ældre grundplan i bygningen længst mod vest, hvor den symmetriske opdeling til to mindre boliger stadig kan aflæses. I de øvrige bygninger er sket store ændringer i grundplanen og mange nyere murgennembrydninger. Materialerne er tillige nyere, dog flere steder udført traditionelt. Enkelte ældre fyldingsdøre er bevaret.

Bygningshistorie:
Vilhelmsborg nævnes første gang i 1400-tallet, hvor væbner Orm havde Vilhelmsborg som sædegård. I løbet af de næste 200 år udvidede gården sig og var kendt under navnet Skumstrup.

Omfanget og udseendet af de tidligste bygninger kendes ikke, men i slutningen af 1600-tallet blev en ny hovedbygning opført, og denne beskrives som en borggård af bindingsværk i to etager med et halvrundt trappetårn og en karnapudbygning. Der var tillige to en-etagers bindingsværkslænger, der fungerede som borgestue og forvalterbolig samt en avlsgård. Hovedbygningen blev brudt ned i sidste halvdel af 1700-tallet, mens avlsbygningerne blev stående og fungerede herefter delvist som beboelse for herskabet. Materialerne fra hovedbygningen menes at være blevet genbrugt på Moesgårds hovedbygning, hvor en stor del af tømmerets dimensioner passer til Vilhelmsborgs tidligere toetages bindingsværkbygning.

I 1824 overtog baron Ove Theodor Carl Gyldenkrone Vilhelmsborg. Landbrugskrisen havde dog efterladt herregården i dårlig stand, men med salg af flere ejendomme og kobbertaget fra Mårslet kirke fik han skabt grundlag for en ny hovedbygning, der blev opført i 1842-44 tegnet af arkitekt Ferdinand Thielemann.

I efteråret 1855 brændte den gamle avlsgård, hvor kun et tidligere mejeri og tidligere forvalterbolig stod tilbage. Mejeriet blev dog revet ned umiddelbart efter branden mens den tidligere forvalterbolig stod frem til 1950. Avlsgården blev genopført af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens fra Kiel fra 1856-1857, der var forgangsmand for den nygotiske stil. Martens flyttede avlsgården nogle hundrede meter væk fra hovedbygningen for at beskytte denne i tilfælde af endnu en brand. Det nye anlæg kom til at bestå af fire længer omkring en gårdsplads, hvorpå der var anlagt en engelsk have i enden mod forvalterboligen og mødding mod laden. Pladsen blev belagt med pigsten i mønster. Endvidere blev den italiensk inspirerede herskabsstald opført.

Omkring år 1900 blev to staklader mod vest opført samt et par boliger mod syd og den mindre pavillion ved hovedbygningen.

Århus Kommune overtog Vilhelmsborg i 1973, hvor de fleste bygninger var i stort forfald. Samme år blev den gamle hovedbygnings fundament udgravet. I 1978 startede et sikringsarbejde af mure og tage, og i 1989 blev Vilhelmsborg restaureret og nye ridehaller blev opført således at Danmarks Nationale Hestesportscenter kunne indvies i 1991.

kilder:
http://vilhelmsborg.dk

Vilhelmsborg – Stalden, Bygningsarkæologisk rapport, Institut for Kulturarv – Arkitektskolen Aarhus, 2009-2010.

Miljømæssig værdi:
Vilhelmsborgs miljømæssige værdi knytter sig til det samlede anlæg, der grundet de mange velbevarede bygninger til forskellige formål optræder som et helstøbt herregårdsmiljø. Fortællingen om herregården styrkes af den nære kontakt mellem bygninger og i kontakten til det omkringliggende landskab. Den strategiske placering af avlsgården i tilpas afstand fra hovedbygningen vidner om datidens opmærksomhed på brandfare men også på lugt- og støjgener, som man ønskede at holde på afstand fra hovedbygningen.

Iscenesættelsen af den solitære hovedbygning understreges tillige af de lange kastanjealléer og af den store gårdsplads med oval plæne. De pigstensbelagte dele af begge gårdspladser bidrager tillige til opretholdelsen af en stemningsfuld atmosfære.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Vilhelmsborg knytter sig til det samlede herregårdsanlæg, der afspejler den mangeårige funktion som lokalt magtcentrum og produktionsgård. Dette ses særligt i kontrasten mellem hovedbygningen og avlsbygningerne, hvis enkle former med revleporte, støbejernsvinduer, høgab og åben vognremise tydeligt påviser, at det er funktionsrelaterede bygninger, dog med en iøjnefaldende arkitektur, der vidner om at hele anlægget skulle fremstå præstigefyldt.  

Hertil kommer at bygningernes skiftende stilarter, der vidner om deres forskellige opførelsestidspunkter, og både den senklassicistiske hovedbygning og de nygotikke avlsbygninger har i deres samtid været anslagsgivende for den kommende stiludvikling. Avlsbygningerne endda som det første eksempel på nygotik i Århusegnen. Stilarten i Danmark er kendetegnet ved brug af røde tegl, kamgavle og spidsbuede blændinger. Granitstensmurene har passet til den nygotiske stil, og samtidig har det været et billigt byggemateriale, da stenene blev fundet på markerne i nærområdet, og dermed kunne man spare på teglstenene. Dekorationen med hornblendskifer i fugerne ses tillige på gårdene Stenege og Mariendal, der også er tegnet af Martens.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det indre til hovedfløjens delvist bevarede grundplan, hvor herskabets rum er koncentreret omkring de repræsentative stuer mod haven, vestibulen med hovedtrappen samt værelserne på første etage. Rummenes materialeholdning, detaljering og placering står i stor kontrast til og adskiller sig fra køkkenafdelingen og bitrapperne, som har været anvendt af tjenestefolket. Hertil kommer de mange ovne, der findes i de fleste rum, og tidligere har været bygningens eneste varmeressource.

I avlsbygningernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig også til de bygningsdele og detaljer, der afspejler hierarkiet mellem herskabet og tjenestefolket samt vidner om bygningernes anvendelse, herunder staldinventar, konstruktioner og den enkle materiale-holdning som brostensgulv og kalkede mure.

Polakhusene har særlig stor kulturhistorisk værdi gennem deres placering, enkle form og materialeholdning, der netop afspejler, at de er opført som arbejderboliger. Den delvist bevarede symmetri i facaderne og grundplanerne er sammen med de to skorstenspiber i hver af de små bygninger bevis på, at hver bygning oprindeligt har været indrettet til to boliger.    
Arkitektonisk værdi:
Hovedbygningen på Vilhelmsborg fremtræder som en kraftfuld, solid og symmetrisk bygningskrop, og den arkitektoniske værdi ligger især i kompositionen af den afgrænsede form med få virkningsfulde detaljer. Pilastre, bånd og gesimser underbygger proportioneringen gennem deres vandrette og lodrette opdelinger af facaderne og samler fokus omkring midten. Den rendyrkede senklassicisme kommer ligeledes til udtryk i den taktfaste placering af vinduerne. Den anvendte farveholdning underbygger den arkitektoniske værdi, hvor de mørkebrune vinduer og døre skaber kontrast til de lyse sandfarvede mure og de hvide detaljer, og således skabes der en relativ enkel men effektful dybevirkning.  

I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den stramme grundplan med de aksialt placerede rum, og dørenes placering enfilade, der skaber et langsgående kig gennem stuerne. Tillige er der en tværgående akse fra vestibulen til havestuen, og herfra gennem de tre franske døre er der udsyn over Giberådalen. Den ovale vestibule har i sig selv stor arkitektoniske værdi i dels sin form og dels i det hertil tilpassede interiør med buede, tofløjede fyldingsdøre, feltinddelte vægge, gipsafstøbninger og smalle søjler, der bærer en kraftig trægesims. De øvrige herskabelige rum indeholder ligeledes arkitektoniske detaljer så som fod- og brystningspaneler, lysningspaneler med indbyggede skodder, fyldingsdøre med profilerede gerichter og detaljerige ovne. Interiøret fuldendes af de mønsterbelagte parketgulve og lofternes stukkatur. 

Den arkitektoniske værdi for avlsbygningerne knytter sig til det enkle, dominerende materialevalg med kampestensmurene, der binder bygningerne visuelt sammen. Tillige er det et stærkt arkitektonisk greb at alle bygningernes gavle hæver sig op over tagfladerne og afslutter bygningskroppene skarpt og præcist. Anvendelsen af små stykker hornblendskifer i fugerne giver murene ekstra stoflighed når man kommer helt tæt på, mens de røde stik fremhæver de væsentligste bygningsdele på enkel og elegant vis. Særligt hovedgesimserne er en virkningsfuld detalje, der på laden og de to stalde tillige løser et praktisk problem, da de her endvidere fungerer som ventilation.
Bærende fredningsværdier:
I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det symmetriske og enkle bygningsvolumen med den tilbyggede pavillon mod øst. Til midtrisalitterne, de hvidkalkede detaljer, herunder pilastre, bånd og gesimser samt de ubrudte tagflader med skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer sandstenssoklen, de ældre og traditionelt udførte døre, vinduer, indfatninger, trapper samt sandstenstavlen over hoveddøren og uret i frontispicen. Endelig gælder det den traditionelle materiale- og farveholdning. 

I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning samt alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder forskellige gulvbelægninger, paneler, døre med gerichter, kakkel- og støbejernsovne og lofter med stuk. Hertil kommer de ældre trapper med alle detaljer samt de bevarede dele i økonomirummene, herunder støbejernskomfur samt indbyggede skabe og hylder. Endelig gælder det den traditionelle materiale- og farveholdning. 

I den firelængede avlsgård, herskabsstalden og smedjen knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til de mere afdæmpede og funktionsbetingede facader af tilkløvede granitsten, med sorte hornblendskifer i fugerne, indfatninger og enkelte partier i røde, blanke sten samt alle gesimserne og kamtakkede gavle. Hertil kommer alle ældre eller traditionelt udførte porte, døre, luger og vinduer med alle detaljer samt høgab og næsten ubrudte tagflader hovedsagligt med skifer og et enkelt teglhængt tag. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.  

I den firelængede avlsgård, herskabsstalden og smedjen knytter de bærende fredningsværdier sig i det indre til de ældre dele af grundplanen samt de ældre dele af konstruktionen og de ældre bygningsdetaljer. Hertil kommer herskabsstaldens velbevarede stalde med alt inventar og brostensbelægning, forvalterboligens bevarede bygningsdetaljer, herunder trappen, døre og vinduer samt hestestaldens vognremise. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.  

I de fire Polakhuse knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre og i det indre sig til den enkle fremtræden, den overordnede symmetri i facader og i grundplanen. Hertil kommer de ubrudte tagflader og skorstenspiberne samt den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
11
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
01-04-1984
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-03-1978
Journal nr.:
66-12-43/76

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-03-1945
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
13-05-2002
Journal nr.:
2001-926/751-0005

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
21-06-2002
Journal nr.:
2001-926/751-0007

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
31-10-2002
Journal nr.:
2001-926/751-0008


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Bedervej 101, Vilhelmsborg, matr.nr. 1a, Vilhelmsborg hovedgård, Mårslet. Farve- og bygningshistorisk undersøgelse. 10 sider. Møller og Wichmann. Januar 1977.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument


Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap