Sag: Skolegade 15-17

Skolegade 15-17, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Skolegade 15-17
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Skolegade 15-17
Kommune:
Århus
Omfang:
Forhuset med to sidehuse (1642) og hegnsmuren om gården.
Fredet 1924.
Beskrivelse:
Skolegade 15-17 ligger i den ældste del af Aarhus og består af et forhus, der ligger ud til gaden og to sidehuse bagved, hvoraf det søndre blot er et fag langt. Bagved er en brolagt gård, der afgrænses mod nabogrundene af en mur, der ligeledes er omfattet af fredningen.  

Forhuset i Skolegade 15-17 er et sytten fag langt og to stokværk højt bindingsværkshus opført i rødt opstolpet bindingsværk på nær de sydligste fag, der er grundmurede, pudsede og gråmalede. Mod gaden hviler bygningen på en sokkel af kampesten, mens soklen mod gården er en lav, pudset og sortmalet sokkel. Mod gaden står tavlene i blank mønstermuring af gule sten, mens gårdsiden har pudsede, gulkalkede tavl. Overetagen er udkraget og bæres af dekorativt udskårne volutkonsoller, hvorimellem der ses fyldholte med udskårne mønstre i form af rosetvifter og dobbeltrosetter. Undertavlene har rigt fyldtømmer i form af dobbelte skråbånd. I gadesiden lukkes muren mod tagudhænget med knægtbårne tagremme med udskæringer lig dem på udkragningens fyldholte, mens der i gårdsiden lukkes af en knægtbåren sugfjæl. Midt i facaden er en portåbning, hvorover ses en oprindelig porthammer med opførelsesår og bygherre samt hustrus initialer: 1642, SHAB og HID. Porten lukkes af en ældre, grønmalet port med ganglåge. Porten har kassetteformede fyldinger. I portgennemkørslen er der adgang til forhusets nordre del gennem en bred, grønmalet barok tofyldingsdør med en kraftig, forkrøppet indfatning. Forhus og sidehuse bærer alle et rødt, teglhængt heltag. I forhusets rygning er tre skorstenspiber med sokkel og krave og to lignende skorstenspiber ses i det nordre sidehus’ rygning. I samme sidehus’ søndre tagflade ses en firefags taskekvist. Forhusets gårdside har en svalegang i rødmalet tømmer med en nyere dragerkonstruktion, som overdækkes af gårdsidens tagflade. Gavlen på det søndre sidehus er helt i bindingsværk, mens den nordre gavl er delvis i grundmur og delvis i bindingsværk med udkraget overetage med rødmalet bræddebeklædning øverst. Forhusets underetage, syd for portåbningen, er opført i pudset grundmur. I gårdsiden sidder flere nyere døre med opsprossede ruder og enkelte nyere, glatte døre. Vinduerne er en blanding af ældre og nyere, traditionelt udførte, torammede vinduer med enten tre, seks eller otte ruder i hver ramme. Dog ses på gårdsiden tre nyere, store, enrammede vinduer med otte ruder i hver. Samtlige vinduer mod gaden er hængt på lodposten. Størstedelen af vinduerne har overfalsede rammer. Muren omkring den bagvedliggende gård er grundmuret, pudset og gulkalket samt er prydet med rundbuede blændinger. Muren afsluttes øverst af en række røde vingetegl.

I det indre er den nordlige del af forhuset og det nordre sidehus overvejende præget af en planløsning fra omkring 1921, mens den sydlige del af forhuset og det søndre sidehus primært har en planløsning fra en ombygning omkring 1983. Forhusets grundmurede fag mod syd er inddraget i det øvrige forhus indretning. Planløsningen i forhuset er overvejende traditionel med stuer mod gaden og køkkener, badeværelser og trapper ligger mod gården eller i sidehusene. Materialeholdningen er ligeledes overvejende traditionel i form af bræddelofter med synligt, inddækket bjælkelag, pudsede lofter med stukkatur, pudsede vægge, , bræddegulve, et parketgulv. Bygningsdetaljerne er ligeledes traditionelle fra forskellige tidsaldre, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med greb og gerichter primært fra 1900-tallets første halvdel, tapetdøre, enkelte barokke fyldingsdøre med bukkehornsbeslag, ældre revledøre samt ældre og nyere traditionelt udførte paneler. Hertil kommer ældre trapper og ovnnicher med stukindramning. Af nyere overflader ses enkelte steder glatte, sænkede lofter, hvoraf nogle har rækker af udluftningsriste og enkelte glatte døre. Vinduerne har ældre anverfere og stormkroge og nogle er udført med runde lodposter. Alle vinduer er forsynet med forsatsruder.

Kælderen under den nordre del af forhuset har pigstensbelagte gulve, væggene er sat med kalkede kampesten og der er glatte pladelofter. Fra kælderen under det nordligste rum fører en underjordisk gang til Aarhus Domkirke. Loftetagen er uudnyttet over forhuset. Tagkonstruktionen er fra 1900-tallets første halvdel, og der er fast undertag, fritstående skorstene og bræddegulve.
Bygningshistorie:
Skolegade 15-17 blev antageligt opført i 1642 af Førstekapellanen ved Domkirken, Svend Hansen Arreboe og hustru Helle Jensdatter, hvor både initialer og byggeår er markeret i den udskårne porthammer. Gården fungerede i de følgende århundreder som præstebolig. Gården blev i 1720 beskrevet som to stokværk høj og sytten fag lang, bag ved lå flere side- og baghuse.

Omkring år 1900 blev de otte nordlige fag nedrevet og en ny bygning opført. I 1920 blev de tilbageblevne ni fag rykket tilbage i gaden, således at de kom til at flugte med nabohusets facade mod syd. Dette nabohus, Hotel Postgården, blev nedrevet og de tilbageblevne ni fag blev forlænget mod syd med nyt egetømmer, udført på samme måde som det gamle bindingsværk. Den nordre sidelænge er en del af den ældre gårds korshus. Det søndre sidehus er en rest af Hotel Postgårdens sidehus, og det grundmurede portfag mod syd er ligeledes en tilbagebleven del af Hotel Postgården. Den nuværende indretning stammer fra ombygningen omkring 1920 og fra en nyindretning omkring 1983. Bygningen har indtil for nylig fungeret som præstebolig og menighedslokaler. 

På et ældre fotografi ses det, at bindingsværkets fyldtømmer i undertavlene før udvidelsen omkring 1920 ikke bestod af V-stillede skråbånd som nu, men at der på egnskarakteristisk Østjysk vis var dokker i hvert fag. Tavlene var tillige pudsede og kalkede. Bygningen har således i bindingsværkets konstruktion mindet en del om Skolegade 19, som den bygning ser ud i dag.  
kilder:
Den indre By Århus, Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. 1984
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til måden hvorpå forhuset indgår i Skolegades husrække, hvor der særligt opstår en fin visuel sammenhæng med Skolegade 19, idet bygningerne begge er fagrige bindingsværksbygninger i to stokværk med ubrudte heltage. Bygningens placering tæt på Aarhus Domkirke har tillige stor miljømæssig værdi, og bygningen indgår således i den ældste og middelalderlige del af Aarhus bykerne.
Kulturhistorisk værdi:
Skolegade var oprindelig den sydlige del af Mejlgade og var før midten af 1800-tallet, da Aarhus Havn udelukkende bestod af moler langs åen, den vigtigste forbindelsesvej til havnen fra byens torve og egnene nord og øst for byen. Inden Havnegade blev etableret, var der fri adgang til stranden fra Skolegades grunde.

Den kulturhistoriske værdi for bygningen knytter sig i det ydre til facadens rige bindingsværk, hvor den konsolbårne, udkragede overetage og det fornemme snitværk på konsoller, fyldholter samt porthammer markerer bygningssidernes interne hierarki. Den repræsentative facade, står i kontrast til den enklere og mere prunkløse gårdside, hvor bindingsværket er mere varieret og præget af ombygninger samt at kun enkelte led er udsmykket med snitværk. Denne kontrast vidner således om vigtigheden i, at bygningen fremstod præsentabel i gadebilledet.

Det rige bindingsværk og dets fornemme forarbejdning har endvidere stor kulturhistorisk værdi, fordi de vidner om bygningens oprindelse som kapellanbolig og siden præstegård, hvilket også afspejler Kapellanens fremtrædende position i datidens samfund. Hertil kommer de ubrudte tagflader, der vidner om tagetagens tidligere anvendelse til opbevaring samt til skorstenspiberne, idet ildstederne før i tiden var den eneste kilde til madlavning og opvarmning. 

I det indre knytter bygningens kulturhistoriske værdi sig til forhusets delvist ældre planløsning med stuerne mod gaden og de funktionsbetingede rum som køkkener og badeværelser mod gården. Hertil kommer de bevarede, ældre bygningsdele og -detaljer som bræddelofter med synligt, inddækket bjælkelag, pudsede lofter med stukkatur, pudsede vægge, fodpaneler, brystningspaneler med fyldinger, de forskellige typer fyldingsdøre med gerichter, greb og beslagværk, de ældre trapper med alle detaljer, ovnnicher med stukindramning og revledøre med klinkefald, der alle vidner om bygningens alder og lange udviklingshistorie. Hertil kommer den stensatte kælder, der har været anvendt til opbevaring kuldekrævende varer før i tiden.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Skolegade 15-17 knytter sig forhusets facade mod Skolegade, hvor det rige og usædvanligt regelmæssige bindingsværk med fornemt snitværk danner et imponerende forløb langs en af Aarhus tidligere meget befærdede hovedstrøg. Den store ubrudte tagflade med regelmæssigt placerede skorstene på en gang understreger og samler den lange facade. Hertil kommer gårdsidens svalegang og mere varierede samt ydmyge bindingsværk, der sammen med brolægningen og den omkransende, gulkalkede mur skaber et særdeles stemningsfuldt kulturmiljø. 
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Skolegade 15-17 knytter sig til det samlede anlæg som et eksempel på den tilbageblevne del af en anselig bygård fra 1600-tallet for en af Aarhus ansete borgere.

I forhus og sidehus knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til bindingsværket med udkraget overetage mod gaden og alle detaljer, de stort set udbrudte tagflader af røde vingetegl, soklen dels af kampesten dels muret og pudset, og svalegangen og dens bærende konstruktioner. Hertil kommer alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder skorstenspiber, døre, portfløje, vinduer og trappesten samt den traditionelle materialeholdning.

I gårdens omkransende mur knytter de bærende fredningsværdier sig til udførelsen i pudset og kalket grundmur med rundbuede blændingsfelter og murkrone af røde vingetegl.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan primært med stuer mod gadesiden og køkkener og badeværelser mod gårdsiden. Hertil kommer alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og parketgulve, pudsede vægge, pudsede lofter, bræddelofter med synligt, inddækket bjælkelag, revle- og fyldingsdøre med gerichter, greb og beslagværk, ovnpladser, stukkatur, paneler, anverfere og stormkroge. De bærende fredningsværdier knytter sig ligeledes til kælderens pigstenbelagte gulv og kampestenssatte vægge samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
01-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
62/24

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
04-12-1924
Begrundelse:
Journal nr.:
62/24


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Skolegade 15C
Fredet bygning Skolegade 17
Fredet bygning Skolegade 15A
Fredet bygning Skolegade 17

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap