Sag: Skolegade 19

Skolegade 19, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Skolegade 19
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Skolegade 19
Kommune:
Århus
Omfang:
Forhuset (1700-tallet, kælderen middelalderlig).
Fredet 1919.
Beskrivelse:
Skolegade 19 ligger midt i husrækken bag Aarhus Teater, hvor Skolegade møder Kannikegade. På gårdsiden mod nord er tilbygget et kort sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Gårdrummet er brolagt.

Skolegade 19 er sytten fag langt og i to stokværk, opført i rigt opstolpet bindingsværk over en høj, sorttjæret sokkel. Bygningen afsluttes af et ubrudt, teglhængt tag, hvor der i rygningen er to hvidtede skorstenspiber med sokler og kraver. Bindingsværket er sorttjæret med dokker og løsholter, gennemstukne bjælkeender og andet stokværk er let udkraget med let profileret overgangsfod, og mellem bjælkeenderne er enten fyldholter eller aftrappet murværk. Gårdsidens bindingsværk i anden stokværk er opført af fattigere tømmer, og her er ingen overgangsfod. Alle tavl er hvidkalkede og mod tagfoden afsluttes af en skråstillet, sorttjæret sugfjæl. I facadens sydligste fag er en sorttjæret port med en bemalet porthammer med en vægt som motiv i midten og på hver side er blomsterværk samt initialerne IRSM og EMDF. Hoveddøren er tilbagetrukket i facaden med en granittrappe foran. Selve døren er en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med dobbelt slagliste. I portrummet er en ældre fyldingsdør mod syd og en ældre revledør mod nord samt en nyere, traditionelt udført fyldingsdør med en nyere, støbt trappe foran. På gårdsiden ses desuden en nyere dør med opsprossede ruder samt en dør i førstesalen ud til en nyere brandtrappe. Vinduerne er dels ældre, dels traditionelt udførte. De fleste er torammede, dog er der enkelte etrammede vinduer i gårdsiden og i facadens førstesal er korspostvinduer. Mod gårdsiden er to skråtstillede luger i terræn til to adskilte kælderrum. Port, døre og vinduer er grønmalede.

Skolegade 19 er indrettet til erhverv/klinik med en lejlighed i stueetagens nordlige ende samt i sidehuset. Det indre er disponeret med en gennemgående forstue, der adskiller klinikken og lejligheden. Klinikken er disponeret med to stuer mod gaden, et værelse mod og et køkken mod gården. I lejligheden er to stuer gaden og et køkken i sidehuset. Fra forstuen er en ældre ligeløbstrappe med udskåren mægler til førsteetagen, der har en nyere planløsning. I den sydlige ende er en lang gang, hvor der i midten er et gennemlyst rum samt et værelse mod gården. Længst mod syd er et køkken mod gården. I den nordlige ende findes en langsgående bindingsværksskillevæg, der dog er brudt og en del af tavlene er fjernet. Der er to rum mod gaden og bagerst endnu et rum samt en ældre bagtrappe. Det indre er kendetegnet ved nyere, delvist traditionelt udførte overflader, herunder bræddegulve og pudsede eller berappede bindingsværksvægge og bræddelofter med synligt bjælkelag. På førstesalen er der linoleumsgulve og pudsede lofter med synligt bjælkelag. Alle dørene er nyere fyldingsdøre. I kælderen er der mod syd et kraftigt kampestensfundament og mod nord munkesten og oprindelige, stolper, dragere og kopbånd samt et ældre teglstensgulv. Tageetagen er uudnyttet.
Bygningshistorie:
Bygningens opførelsesår kendes ikke præcist, men den i dag store ejendom bestod tidligere af to selvstændige gårde. Den nordlige kælder antages at være en rest fra et tidligere stenhus, måske en af de tidligere kannikegårde, som vides at have ligget i denne del af byen i middelalderen.

Et brudstykke af en porthammer prydet med tovsnoning er genanvendt som stolpe i den sydlige kælder. Initialerne og årstal angiver, at skipper Frands Mortensen og hans hustru Johanne Frandsdatter i 1730 lod den nordlige gårds forhus ombygge.

Ved den første brandtaksation i 1761 bestod gården af et to stokværk højt forhus på ni fag, et sidehus på otte fag ligeledes i to stokværk samt et otte fag langt baghus i én etage. Efter en sammenlægning med den sydlige gård lod købmand Jens Rasmussen Moss i 1802 det sydlige forhus opføre i tilslutning til det ældre hus. Sidehuset blev i denne forbindelse afkortet og baghuset revet ned.

Vinduerne i facadens første stokværk er på et ukendt tidspunkt udskiftet til større vinduer, og i den forbindelse er de tidligere løsholter fjernet og erstattet af spinkle planker.

Tidligere var der svalegang på gårdsiden og senere en enkel ligeløbstrappe langs med gårdsiden op til døren i første stokværk.

I 1916 blev portåbningen flyttet til den nuværende placering.

kilder:
Den indre by Århus, registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, 1984.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til hvordan forhuset naturligt indgår i gadens husrække, især er der et samspil mellem Skolegade 19 og Skolegade 17, der begge er fagrige bindingsværksbygninger i to stokværk med ubrudte heltage. Bygningens placering tæt på Århus Domkirke har tillige stor miljømæssig værdi, og bygningen indgår således i den ældste og middelalderlige del af Århus bykerne.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for bygningen knytter sig i det ydre til bindingsværkets varierende udformning, rigt og detaljeret mod gaden, mens gårdsiden er mere ydmyg. Hermed er det tydeligt at aflæse, hvilken status bygherren har ønsket at vise i den centrale gade. Det samme gør sig gældende for vinduesstørrelsen og placeringen, der mod gaden er tæt med næsten et vindue i hvert fag, mens der på gårdsiden er sparet på antallet af vinduer.

Bindingsværket har endvidere stor kulturhistorisk værdi idet de gennemstukne bjælkeender, det udkragede øvre stokværk med overgangsfod og fyldholter er traditionelt og vidner om bygningskulturen i starten af 1700-tallet. At bindingsværket er opstreget og udført med fodrem og tætsiddende stolper med hele to dokker imellem, således at tavlene er meget smalle, er tillige af stor værdi da det er egnskarakteristisk for Østjylland. Porthammerens initialer henviser til den tidligere ejer købmand Jens Rasmussen Moss og hustru Ester Michelsdatter, og vidner om ombygningerne, der blev foretaget i 1802.

I det indre knytter bygningens kulturhistoriske værdi sig til forhusets delvist ældre planløsning med stuerne mod gaden og funktionsbetingede rum som køkkener og badeværelser mod gården. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre trapper med alle detaljer, bindingsværksvægge og det synlige bjælkelag i flere lofter, der vidner om bygningens alder.

Bygningens tidligere opdeling i to gårde ses af facadens forskellige detaljering, hvor der i den nordlige og ældste del er profilerede fyldholter mellem bjælkeenderne, mens der i den sydlige del er aftrappet murværk. Opdelingen ses tillige i kælderen hvor den nordlige kælder har middelalderlige mure udført i munkesten, mens den sydlige kælder er udført i kampesten. Materialeholdningen i kældrene med kraftige tømrekonstruktioner, kalkede mure og teglstensgulv er tillige med til at stedfæste bygningens alder.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi relaterer sig til det velproportionerede bygningsvolumen med en overordnet horisontal deling som skyldes bygningens længde, den markante sokkel, det udkragede øvre stokværk og de store ubrudte tagflader med to centralt placerede skorstenspiber. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af det rige og taktfaste bindingsværk, der understreges af den sorttjærede opstregning, som står i stor kontrast til de hvidkalkede tavl. Endvidere tildeler de profilerede fyldholter, det aftrappede murværk og de ligeledes profilerede bjælkeender en let reliefvirkning.

Den tofløjede hoveddør med fyldinger, indfatning og støbejernstrappe udgør sammen med de traditionelt udførte vinduer og porthammerens dekorationer tillige en arkitektonisk værdi

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for sidehuset knytter sig til det opstregede bindingsværk med udkraget øvre stokværk, overgangsfod og gennemstukne bjælkeender. Hertil kommer de hvidkalkede tavl, sugfjæl og det teglhængte, ubrudte heltag med skorstenspiber i rygningen samt de ældre og traditionelle vinduer og døre med alle detaljer. Endeligt gælder det den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist ældre planløsning og den traditionelle materialeholdning, herunder bræddegulve, bindingsværksvægge, synligt bjælkelag og de ældre trapper med alle detaljer samt kældrene. 

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-03-1919
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Skolegade 19

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap