Sag: Vestergade 29

Vestergade 29, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vestergade 29
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vestergade 29
Kommune:
Århus
Omfang:
Forhus mod Vestergade (beg. 1800-tallet formentlig af Peder Quist) og sidelænge mod Grønnegade (midten af 1700-tallet).
Fredet 1924.
Beskrivelse:
Bygningen ligger omkring et markant hjørne midt i den ældre del af Århus. Forhuset udgør facaden mod Vestergade og ligger om hjørnet mod Grønnegade, hvor sidehuset er tilbygget. De to fredede bygningers gårdsider indkredser sammen med flere ældre bygninger et langstrakt gårdrum. 

Forhuset er en grundmuret bygning i to etager over en høj kælder. Facadens murværk er pudset og hvidmalet med en høj, gråmalet kældersokkel og en enkel muret hovedgesims. Forhuset afsluttet af et opskalket heltag med rundet helvalm over hjørnet. Tagfladerne er ubrudte og belagt med røde vingetegl, i rygningen ses to hvide skorstenspiber med sokkel og krave og i gårdsidens tagflade ses enkelte støbejernsvinduer. Facaden mod Vestergade er på otte fag med et bredt portfag længst mod vest. De to midterste fag er indrammet af flade pilastre og herimellem ses i etageadskillelsen et rektangulært blændingsfelt med mæander-roset-frise. Vinduerne i de to midterste fag, i det afrundede gavlhjørne og over porten har flade indramninger. Portrummet lukkes mod gaden af en bred, tofløjet, pinolhængslet fyldingsport, mens der mod gården er en tofløjet halvport med runde balustre. Begge portåbninger er segmentbuede, har et stjerneopsprosset overvindue og er markeret med flade vederlag- og slutsten. I muren over porten mod gaden ses bygningens matr.nr. på en flad sandsten, mens der mod gården er en tilsvarende sandsten med bygningens opførelsesår 1821. I portrummet findes en tofløjet fyldingsdør ned til kælderen og henover døren er malet et skilt hvor der står: ”Nedgang til Funders Tobak Udsalg”. Der er tillige en kort trappe op til en tofløjet fyldingsdør, der fungerer som bygningens hoveddør. Begge døre er ældre og ved hjørnerne omkring de to dørpartier er forstærkninger med granit. I portrummet er lagt brosten og vægge samt loftet er hvidkalket. Forhusets vinduer er ældre korspostvinduer, som er gråmalede på facaden og grønmalede på gårdsiden. Flere af vinduerne har ældre beslåning. På hjørnet findes en kældernedgang flankeret af relativt store etrammede kældervinduer i den høje sokkel.

I det indre er der fra hoveddøren i portrummet adgang til en ældre hovedtrappe. Grundplanen på begge etager er præget af en traditionel plandisposition med stuer en suite mod gaden, mens der mod gården er et køkken på hver etage samt på første etage et badeværelse med ældre fliser, terrazzogulv og en ældre varmvandsbeholder med ovn. I kælderen findes et galleri, mens tagetagen er uudnyttet. Interiørerne er gennemgående præget af ældre overflader, herunder bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. Gulvene i stueetagen er dog med nyere linoleum. Der er mange bevarede bygningsdetaljer, herunder en- og tofløjede fyldningsdøre med gerichter, brystningspaneler, brede vinduesplader, anverfere, rundbuede ovnnicher, der flere steder er rigt dekoreret og har ældre støbejerns- eller kakkelovne og i loftet ses stukkanter og rosetter. Hovedtrappen er tillige velbevaret og har drejede balustre, kraftig mægler og håndliste. Ved alle vinduer ses forsatsrammer, flere af disse er udført med termoruder. I stueetagen findes en ældre, stor indbygget sikkerhedsboks med kraftig jerndør.  

Sidehuset er tolv og et halvt fag langt og opført i to stokværk af rødt opstreget bindingsværk med gulkalkede tavl over en sorttjæret sokkel. Sidehuset har et heltag med røde teglsten og to skorstenspiber i rygningen. Bindingsværket er udstyret med dokker, løsholter og gennemstukne bjælkeender og afsluttet af et rødmalet sugfjæl. Den øverste etage er på gadesiden udkraget og har udskårne bjælkeender og en profilhøvlet overgangsfod. Sidehuset har ingen døre mod gaden, men til gengæld to ældre fyldingsdøre med opsprossede ruder i den øverste del mod gården. Sidehuset har ældre vinduer, der enten er torammede eller korspostvinduer samt et enkelt etrammet vindue. Alle vinduer og døre er grønmalede. I tagfladen mod gården ses enkelte støbejernsvinduer.

I det indre er sidehuset præget af en nyere grundplan delvist med midtskillevæg og delvist med gennemlyste rum. Fra sidehuset er der på begge etager adgang til forhuset. Overfladerne er primært nyere og består af bræddegulve samt gipsbeklædte vægge og lofter. Der er bevaret enkelte ældre bindingsværksskillevægge, et par ældre skabslåger og på første etage længst mod forhuset er en stue med stuk og brystningspaneler. I bygningen findes desuden enkelte ældre bræddegulve og ældre ligeløbstrapper samt fyldingsdøre og et indbygget, bræddebeklædt skab. Tagetagen er uudnyttet, og her ses det ældre tagværk og et nyere undertag af banevarer.
Bygningshistorie:
Forhuset blev opført for tobaksfabrikant Peder Funder i 1821, efter at han året før havde erhvervet gården. Arkitekten bag bygningen antages at være Peter Svane Quist.

Sidelængen langs Grønnegade er formentlig ældre og fra starten af 1700-tallet. Oprindeligt var det en del af en 22 fag lang bindingsværksbygning, hvoraf de ti sydligste fag brændte i 1880. Den nedbrændte del blev erstattet af en industribygning i gule mursten med støbejernsvinduer. 

De to bygninger blev restaureret i 1977 for Århus Kommune og herefter flyttede Århus Kunstakademi ind i bygningerne. 

Under en registrering i 1984 fremstod facaden gulkalket med hvidkalkede detaljer.

kilder:
Den indre by Århus, registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, 1984.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Vestergade 29 knytter sig til beliggenheden på et hjørne, hvor bygningerne er med til at danne to vigtige gadeforløb i den ældste del af Århus. Hjørnebygningen indgår således i byens tidlige gade- og karrésystem med større købmandsgårde og fabrikker.

Hertil kommer, at forhuset og bindingsværkssidehuset i samspil med de øvrige side- og baghuse skaber et helstøbt anlæg, der former sig omkring gårdrummet og vidner om et tidligt industrielt anlæg, hvis bevarede pigstensbelægning ophøjer det samlede traditionelle miljø.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for bygningen knytter sig i det ydre til forskellen mellem forhusets pyntelige gadeside og den mere ydmyge gårdside, der sammen med sidehuset indskriver sig i et logisk og let aflæseligt bygningshierarki. Proportioneringen, pudsdetaljer og materialer er således med til at definere bygningernes oprindelige status og funktion. Dette gælder især det mere nedtonede sidehus i bindingsværk, hvor den spredte placering af vinduer vidner om den mere funktionsbetingede brug.

Sidehusets bindingsværk har stor kulturhistorisk værdi, idet de gennemstukne bjælkeender, det udkragede øvre stokværk med udskårne bjælkeender og profilhøvlet overgangsfod vidner om bygningskulturen i starten af 1700-tallet. At bindingsværket er opsteget og udført med fodrem og tætsiddende stolper med hele to dokker imellem, således at tavlene er meget smalle er tillige af stor værdi, da det er et engskarakteristisk træk for Østjylland.

Modsat sidehuset vidner forhusets facade om bygningskulturen i starten af 1800-tallet hvor empiren og klassicismen prægede arkitekturen. Dette ses af forhusets enkle, glatte og pudsede mure med kun få murdetaljer. Hertil kommer at bygningens afrundede hjørne, murdetaljer og indvendige interiør gjorde det til det første hus i empirearkitektur i Aarhus på opførelsestidspunktet. Bygningen dannede siden skole for stilens udbredelse i Østjylland. Vinduernes karakteristiske opdeling, det såkaldte dannebrogsvindue stammer sandsynligvis fra slutningen af 1800-tallet.
 
I det indre knytter bygningens kulturhistoriske værdi sig til forhusets delvist oprindelige planløsning med stuerne mod gaden og køkkener placeret mod gården og i forbindelse med sidehuset. Hertil kommer de bevarede bygningsdetaljer, som ses omkring hovedtrappen, de ældre fyldingsdøre med greb og gerichter, stuernes enkle stukkatur, indbyggede skabe, brystningspaneler samt ovnnicher med ældre ovne, der alt sammen er med til at skabe et interiør, som vidner om bygningens alder.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Vestergade 29 knytter sig i det ydre til forhusets udførelse i empirestil, der tildeler bygningen et klart og enkelt formsprog, hvor de let fremhævede pilastre, frisen, gesimsen og vinduesindramningerne sørger for en svag reliefvirkning og inddeling af facaden, der herved fremstår velproportioneret. Den høje kældersokkel bidrager til udtrykket idet den fungerer som en base og giver visuel tyngde til bygningen. I kontrast til dette fremstår bygningen over soklen let og elegant hvilket i høj grad skyldes det afrundede hjørne og taget, der former sig om det.

Den arkitektoniske værdi for sidehuset relaterer sig til det taktfaste og rødt opstregede bindingsværk, der står i kontrast til de kalkede tavl. Hertil kommer det udkragede stokværk og de næsten ubrudte tagflader, der horisontalt opdeler facaden.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets empireinteriør, der især er kendetegnet ved de enkle fyldningsdøre med kannelerede gerichter, og rigt detaljerede ovnnicher. Disse elementer skaber sammen med enkle brystningspaneler og stuk et elegant og helstøbt udtryk i stuerne. En arkitektonisk detalje, der tillige har stor værdi er det afrunde hjørne fra facaden, der tydeligt afspejler sig i hjørnestuerne. Hertil kommer hovedtrappens kraftige mægler, rundbuede håndliste og drejede balustre med raffinerede, guldstafferede detaljer samt de påmalede stjernetegnsmotiver, der findes på flere fyldingsdøre på første salen.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for forhuset knytter sig i det ydre til bygningens form og facadens regelmæssige takt og inddeling samt til det ubrudte tag med skorstenspiber i rygningen. Til de forskellige detaljer herunder, vinduesindfatningerne, frisen, gesimsen og detaljerne omkring porten. Hertil kommer de ældre og traditionelle vinduer og døre samt den store port med alle detaljer. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle planløsning med stuer en suite mod gade og køkkener samt badeværelse mod gården. Hertil kommer de ældre overflader, herunder blandt andet bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. I stuernes interiører gælder det de forskellige paneler, fyldningsdøre med gerichter og øvrige detaljer, ovnnicher, kakkelovne, stuk, samt hovedtrappen med alle detaljer. Endvidere knytter værdierne sig til den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier for sidehuset knytter sig til det opstregede bindingsværk med udkraget øvre stokværk, overgangsfod og gennemstukne bjælkeender. Hertil kommer det teglhængte ubrudte tage med skorstenspiber i rygningen samt de ældre og traditionelle vinduer og døre med alle detaljer. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist ældre planløsning og den traditionelle materialeholdning, herunder bræddegulve, bindingsværksvægge samt pudsede vægge og lofter. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder indbyggede skabe, trapper, ældre døre og få paneler og stuk.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-11-1972
Begrundelse:
Journal nr.:
62/24

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-12-1924
Begrundelse:
Journal nr.:
62/24


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Vestergade 029, matr.nr. 454b, Århus bygrunde. Summarisk bygningsarkæologisk beskrivelse. 1 side (håndskrevet). Hans Henrik Engqvist. November 1948.


Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Vestergade 29
Fredet bygning Vestergade 29

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap