Sag: Wedellsborg

Tybrindvej 2, Middelfart
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Wedellsborg
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Tybrindvej 2
Kommune:
Middelfart
Omfang:
Hovedbygningen (ca. 1500 og slutningen af 1500-tallet, stærkt ombygget 1706 og 1920).
Fredet 1918.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: Loftsrummet samt en del af kælderen. Besigtigelsen er foretaget uden fotoregistrering.

Wedellsborg ligger afsondret på et lille næs kaldet Wedellsborg Hoved på Vestfyn. Hovedbygningen ligger på et middelalderligt voldsted beskyttet af en voldgrav mod øst og Lillebælt mod de tre øvrige verdenshjørner i et skovrigt område, med tilkørsel via en allé af asketræer. Anlægget er beliggende i en dyrehave, som er opstået af halvøens skove. 

Ankomsten til anlægget markeres af portbygningen Adlershus. Sydøst for hovedbygningen ligger avlsanlægget, som er et selvstændigt anlæg centreret omkring en forvalterbolig. Til bygningsanlægget hører også en hovmesterbolig samt et lysthus beliggende ved stranden. Disse bygninger er ikke omfattet af fredningen. 

Hovedbygningen udgøres af en asymmetrisk trefløjet bygning, opført af fire, sammenbyggede fløje i to etager hvilende på en sokkel af granitkvadre og kampesten. Vestfløjen og den midterste fløj udgør en samlet fløj. Fløjenes mure er pudsede og kalkede og afsluttes af en profileret tagfodsgesims, og flere steder ses murankre. 

Den østre sidefløj åbner sig mod nord, mens den vestre fløj strækker sig mod syd. Den østre fløjs vestre facade er smykket med pilastre forbundet af en rundbuefrise, og i gavlen er en hejsekvist. Bygningerne bærer røde, teglhængte tage med skorstenspiber i rygningen. I tagfladerne ses enkelte ældre støbejernsvinduer, og i den vestvendte fløj ses en lang taskekvist. Den ældste fløj, som er placeret mellem den vestvendte og østvendte fløj, har indgangsparti fra gården. Indgangsdøren stammer antageligt fra et jysk kloster. Omkring døren ses en rundbuet granitindfatning. Døren flankeres af rundbuede vinduer i stueetagen. Vinduerne er overvejende firerammede korpostvinduer med fire- og seksdelte rammer dels ældre, dels nyere vinduer med koblede rammer. Endvidere ses firerammede vinduer med seksdelte over- og underammer. Mod havesiden er en balkon fra omkring 1800-tallet med rundbuede trapper. Trapper og balkon er støbt i beton og er hvidpudsede. Under balkonen ses en nyere, tofløjet dør med opsprossede glaspartier. Mod gården er en nyere, dobbeltfløjet dør med en foranliggende trappe. Sammenbygget med kapelfløjen er den tidligere hestestald, som før 1920’erne var i én etage. I dag har bygningen to etager og en gård- og gavlvendt indgang. Mod gården er døren en ældre trædør, og herover ses et urværk, der på hver side flankeres af en klokke.     

Stueetagen er indrettet med en stor, højloftet hall, hvorfra der mod vest er adgang til et kapel og mod øst er to døre, der fører den næste fløjs trapperum. Mod gården er et lille toilet. Den højloftede hall har skakternet marmorgulv og kapellet har ølandsflisegulv, væggene er pudsede og kalkede, og lofterne har synligt loftsbjælkelag. Endvidere er der kirkeinventar med kirkebænke, alter og orgel i malet træ. Hallen har dybe vinduesnicher med lysnings- og helpanelering, samt en ældre kamin med udhuggede motiver af engle, våbenskjold og blomsterranker. Kaminen er på hver side flankeret af en fyldingsdør, der har forbindelse til den følgende sammenbyggede fløj samt et gennemgående trapperum. 

Trapperummet udgøres af et barokt interiør med en treløbstrappe af italiensk afstamning med rundbuede åbninger, gelænder, underløb, søjler, pilastre og rammeværk, rigt dekoreret med marmoreringer af forskellige marmorsorter og panelfelter med pittoreske genremalerier og landskabsmotiver. Trappen giver i stueetagen adgang til en lang, lettere buet havevendt gang med på hinanden følgende gårdvendte værelser. På førstesalen giver trappen adgang til en stor, gennemlyst riddersal, der er placeret over kapelfløjen med et interiør, som ligeledes stammer fra et italiensk slot med faste bænke alle rigt dekoreret med træudskæringer. Salen har et ældre egetræsgulv med geometriske mønstre, væggene er panelbeklædte og lofterne har synligt loftsbjælkelag med bemalede motiver af blomsterranker. Der er en ældre kamin, og i den ene ende af rummet er tre rundbuede åbninger med træsøjler i udskåret træ. 

Fra salen er der adgang til en delftergang, som i første sals højde sammenbinder den midterste og den vestvendte fløj. Delftergangen er med opstreget bindingsværk, ældre bræddegulve og et synligt loftsbjælkelag. Den vestvendte fløj er på førstesal indrettet med en lang, havevendt gang opdelt af to fløjdøre med gårdvendte værelser en suite samt tre gavlvendte værelser. Værelserne har forskellige interiører med tilhørende badeværelser. Den havevendte gang har et nyere bræddegulv, værelserne har nyere parketgulve samt tæppebelagte gulve og badeværelserne støbte gulve samt terrazzogulve, væggene er dels pudsede, dels tapetserede. Endvidere er der fod-, brystnings og helpanelering samt loftsstukkatur, enkelte værelser har fajance- og støbejernskaminer. 

Den vestvendte fløj, som tidligere var staldbygning, er i stueetagen indrettet med en nyere ruminddeling, hvori der er en gårdvendt entré, godskontor samt arkivrum, en havevendt gang med gårdvendte værelser. For enden af gangen er der, under delftergangen, en nyere, dobbeltfløjet døråbning med glaspartier med åbning til haven. Den østvendte fløj, som er sammenbygget med kapelfløjen, er i stueetagen indrettet med en havevendt, let buet gang, der har adgang til haven via en nyere trappe. Den buede gang giver adgang til gårdvendte værelser samt et køkken. For enden af gangen er et ottekantet trappetårn. Trappetårnet binder mellemfløjen og den østvendte fløj sammen. Den østvendte fløj udgør den tidligere køkkenfløj og er i stueetagen indrettet med et stort, nyere, gennemgående køkken. På første sal er der en havevendt gang med gårdvendte værelser samt et stort gavlvendt badeværelse. Den sidste halvdel af den havevendte korridor ligger en anelse højere end den øvrige korridor og de øvrige værelser.  

Wedellsborgs beletage, på første salen i den østvendte fløj, har rigt dekorerede interiører med gennemlyste sale en suite med dybe, dobbelte fløjdøre, fod-, brystnings-, og helpanelering med marmoreringer, øvre vægge tapetserede og lærredsbeklædte vægge, dørstykker, samt loftsstukkatur med kerubmotiver, samt rigt dekorede kaminer, liséner, samt konsolborde. 

Wedellsborg hovedbygning bærer præg af en lang udviklingshistorie, hvor forskellige ejere har haft indflydelse på det trefløjede anlægs interiører. De fire sammenbyggede fløje, som i sin helhed udgør et trefløjet anlæg er opført i flere tempi, hvilket bygningens eksteriør samt interiører bærer præg af. 

Wedellsborgs interiør bærer præg af både ældre samt nyere materialer, herunder flise-, sten-, og brædde-, og parketgulve, trapper, fyldingsdøre, pudsede vægge, bindingsværksvægge samt vægge med panelering og pudsede lofter med stukkatur i gips og træ, samt lofter med ådringsdetaljer. Der er ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med hængsler beslag og greb, kaminer. De nyere indrettede dele af Wedellsborg har nyere bygningsdele og -detaljer samt nyere overflader.
Bygningshistorie:
Wedellsborg udgør én af landets ældste slægtsbesiddelser, der er nedarvet siden det 17. århundredes begyndelse. Wedellsborg hed oprindeligt Iversnæs med reference til placeringen på næsset.   Gården har en historie, der rækker tilbage til middelalderen, og har endnu bevaret murværk fra omkring 1500-tallet.  Gården blev nævnt i kilder fra 1295, hvor Niels Hamundsen Litle ejede og beboede hovedgården kaldet Husbygaard, som da lå i byen Husby. 

Anders Pedersen Stygge Galen flyttede gården til en mere afsides og beskyttet placering på et næs i Lillebælt og navngav gården Iversnæs. Gården havde en omskiftelig ejerhistorie og var ejet af holstenske adelsmænd, men kom i slutningen af 1300-tallet i dansk eje af Berneke Detlev Skinkel og sidenhen Knud Henriksen Gyldenstierne. Fløjens fremspringende vestre del er antageligt opført omkring 1500 af Henrik Knudsen Gyldenstierne, ligesom den slanke det nuværende anlægs søndre fløj. Gyldenstierne-slægten kom til at præge Iversnæs gennem 200 år og var i Gyldenstierne-slægtens eje til 1622. Under krisen i 1620’erne gled Iversnæs ud af Gyldenstiernes eje. Iversnæs blev købt af Hans Johansen Lindenov. Senere kom Iversnæs i Hannibal Sehesteds eje, hvis datter Sophie Sehested overtog gården og giftede sig med den tyske Wilhelm Friedrich Wedell. Wedell var tæt knyttet til det danske hof og i 1663 udnævnt dansk kammerherre for Frederik III (1609-1670), som i 1600 var blevet enevældig konge. 

I 1672 blev Wedell ophøjet i den danske grevestand og oprettede grevskabet Wedellsborg af Iversnæs og Tybrind samt de to gårdes bøndergods, i alt 1421,5 tdr. hartkorn. Et grevskab krævede minimum 2500 tdr. hartkorn, og derfor blev Wedells gods i Holsten inddraget i grevskabet. Dette gods skulle dog udgå, når de danske besiddelser tilsammen kunne opfylde mindstekravet. For at opfylde kravet om besiddelsernes omfang købte Wedell Søndergaarde og Rugaard såvel som andre mindre gårde og ejede i år 1700 således ikke mindre end 2619 tdr. hartkorn fynsk gods. 

Wedellsborg blev i 1706 ombygget, hvor det bevarede kapel blev indrettet, hvorover slottets store riddersal senere blev indrettet.

Wilhelm Friedrich Wedell blev efterfulgt af sønnen Hannibal Wedell, som overtog grevskabet og siden sønnen Christian Gustav Wedell. Landbruget var på daværende tidspunkt i krise og bøndernes kvæg blev ramt af pest. Som følge heraf udlagde han jord til fæstegods og afhændede dele deraf ligesom han frasolgte Søndergaarde i 1759. Frasalget betød at minimumskravet for jordbesiddelse blev ukomplet.
Christian Wedell opgav at drive grevskabet, som han i 1757 overdrog til sin søn Hannibal Wedell. Hannibal Wedells søn Ludvig Frederik Wedell. Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet førte sammen med de bedre konjunkturer til fremgang for grevskabet, men Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet standsede både landbrugets og økonomiens fremgang.

Grevskabet blev først bragt økonomisk på fode igen under den Karl Wilhelm Adam Sigismund Wedell. Sønnen Wilhelm Carl Joachim Ove Casper Bendt Wedell var kendt som en foregangsmand inden for landbruget og var fra 1895 præsident i Landhusholdningsselskabet.  Under sønnen Julius Carl Hannibal Wedell sammenførtes driften af Wedellsborg og det jyske grevskab Frijsenborg. I 1926 overgik grevskabet til fri ejendom.  Under Lensgreve Julius Wedell blev det karakteristiske barokke trapperum flyttet fra et italiensk slot til Wedellsborg i det 20. århundrede.  Julius Wedell fandt trapperummet med paneler, lofter, døre på et italiensk slot og lod en del af Wedellsborg ombygge således at der var plads til trapperummet. Wedellsborg er fortsat i Wedellslægtens eje og er ejet af Bendt Hannibal Tido Wedell og Wedellsborg, og indgår som en del af produktionssamarbejdet "De 5 Gaarde", der producerer fødevarer. 

Wedellsborgs herregårdsanlæg er opført og opbygget over flere tempi i en periode på 400 år fra omkring 1500 til 1900, omkring 1675, 1689, 1817 og 1920. Den øst-vest-gående nordre tværfløj er ældst og indeholder resterne af et enkeltstående middelaldertårn. Et såkaldt barfred, et kvadratisk tårn af munkesten. Tårnet er antageligt opført af Anders Pedersen Stygge. Vestfløjen er anlæggets yngste og er opført omkring 1810. Fløjen fungerede oprindeligt som staldlænge, men blev i forbindelse med en renovering i 1920 indrettet til beboelse. Henrik Knudsen Gyldenstierne opførte omkring 1500 et fritstående rektangulært hus i munkesten i to etager, hvori dele af barfredet blev inkorporeret. I slutningen af 1500-tallet blev huset forlænget og yderligere forøget med den øst-, nord- samt sydgående fløj, hvorved mellembygningen fik sin nuværende form.

Omkring 1500 opførte rigsråd Henrik Gyldenstjerne et rektangulært hovedhus, hvori der indgik middelalderligt murværk. I slutningen af 1500-tallet blev huset forlænget og yderligere forøget med den øst-, nord- samt sydgående fløj. Omkring 1675 lod Wilhelm Frederik Wedellsborg herregården ombygge og ensarte, hvorved de daværende gotiske og renæssancedetaljer forsvandt til fordel for mere enkle fløje med hvidkalkede mure og røde teglhængte helvalmede tage og store vinduer blev anbragt i en taktfast rytme i de tykke mure. Bygningerne kom i nogen grad til at fremstå som et barokanlæg, der dog efterlever den barokke stilarts symmetriske arkitektur. I forbindelse med ombygningen blev vestfløjens mellemkørsel lukket og en ny indkørsel i den østre fløj blev etableret. Vestfløjen indrettedes som kapel. Wilhelm Frederik Wedellsborg opførte i 1689 et porthus i udpræget renæssancestil med svungne gavle. 

Den vestre, nordre-, og sydgående fløj er opført som stald i 1817. 
Wilhelm Carl Joachim Ove Casper Bendt Wedell, der ejede Wedellsborg 1883-1920, foretog en omfattende restaurering af bygningerne. Samtidigt blev dobbelttrapper til haven opført, mens også et hjørnetårn, der forbinder de to længer, blev opført. I 1920 blev staldlængen udvidet og indrettet til gæstefløj. Samtlige bygninger blev moderniseret indvendigt i 1920, mens flere restaureringer, der skulle fremhæve bygningens lange historie, blev udført.
kilder:
Herregårde i Danmark. Flemming Jerk. Gyldendal København. 1980.  

Danmarks Slotte og Herregårde. Politikens håndbøger. Niels Peter Stilling i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. 1998.

http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/w/wedellsborg/bygninger.aspx

Danske Slotte og Herregårde. Aage Roussell. København. 1945 

Gorm Benzon. Gamle danske trapper. Kreditforeningen Danmarks skriftserie om bygningskultur. 1987.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Wedellsborg knytter sig til det samlede herregårdsanlæg placeret på et voldsted med hovedbygningen, portbygningen samt avlsanlægget, der ligger placeret elegant afsondret på et lille næs omgivet af skov og en dyrehave, som skaber et enestående kulturmiljø og et helstøbt herregårdanlæg. Den ældre askeallé samt dyrehaven skaber en stemningsfuld ankomst til hovedbygningen.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Wedellsborg knytter sig til hovedbygningens lange bygningshistorie, der rækker tilbage til middelalderen. Hovedbygningen er et komplekst og sammenbygget anlæg, der er fremkommet ved forskellige ejeres ombygninger og tilbygninger under indflydelse af deres økonomiske formåen og deres samtids stilistiske idealer. Dette aflæses i de forskelligartede bygningslænger, der afspejler anlæggets mangeårige udviklingshistorie, hvor bygningsdele og -detaljer vidner om forskellige tiders arkitektoniske idealer. 

I det indre aflæses 1700-tallets barokke interiør i de repræsentative rum suiter i beletagen, med fløjdøre enfilade, endvidere ses trapperummet og riddersalen, som har italiensk afstamning og er etableret først i det 20. århundrede, herunder trapperummet og riddersalen. Især bygningsdetaljernes udsøgte håndværk med kraftige og svungne former, der skaber markante reliefvirkninger er typiske for perioden, herunder de brede fyldingsdøre med kraftige gerichter, og panelernes fremtrædende fyldinger. Hertil kommer de mange barokke marmoreringer og ådringer samt genremalerier.  

I grundplanen kan man endnu aflæse en hierarkisk opdeling mellem de centralt placerede repræsentative rum, dels i kapellet, dels i riddersalen og i vestfløjens beletage. Der udemærker sig ved rigt dekorerede interiører, der adskiller sig fra de betjenende funktionsprægede rum som er placeret i den østre fløj, som indeholder værelser samt godskontor og den nordre liggende vestre fløj, der er den tidligere køkkenfløj, som ligeledes indeholder værelser og køkken. Hvor de betjenende fløje har et mindre detaljeret interiør og samt enkle og brugsbetingede overflader.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Wedellsborg knytter sig i det ydre til det trefløjede sammensatte anlæg, der med sine slanke, langstrakte, fløje med pudsede mure og røde, overvejende ubrudte teglhængte tage med skorstenspiber i rygningen fremstår som et samlet hele. De få men enkle bygningsdetaljer, herunder murankre, gesimser samt de rundbuefriserne skaber et levende spil i de enkle murflader. Den traditionelle materialeholdning med de pudsede og kalkede mure tilfører endvidere en stoflighed til bygningsanlægget.   

I det indre knytter de arkitektoniske værdier til de rigt udsmykkede interiører og de mange bevarede bygningsdele og -detaljer, der skaber en særlig historisk stemning og en sammensat karakter, som vidner om forskellige tiders om- og tilbygninger. 

I kapelbygningens indgangsparti knytter der sig arkitektoniske værdi til det store, generøse højloftede indgangsrum med skakternet marmorgulv og det pudsede og kalkede vægge med de dybe vinduesnicher, det markante ildsted og lofter med synligt bjælkelag, der i al sin enkelhed og sine gedigne materialer skaber en stoflighed og enkelt og elegant interiør. Det store rum markerer ankomsten til den vestvendte kapelbygning. Der knytter sig endvidere arkitektonisk værdi til kapellets enkle interiør med sandstensgulv, pudsede og kalkede murflader og det højloftede rum med pudset loft og en enkel stukkatur, hvor dekorationerne begrænser sig til det kirkelige interiør herunder alteret, kirkebænkene og den indskudte etage til orglet, der har udskårne træværn. I det barokke trapperum knytter der sig arkitektonisk værdi til det rigt udskårne træværk med bemalede, der i bemaling gengiver en række marmortyper, samt elegante genremotiver. Trapperummet er i sin håndværksmæssige udførelse og i sin gennemgående rige detaljering imponerende. Det gælder også den tilstødende riddersal over kapellet. Der fremstår med kraftigt egetræsbræddegulv med geometriske mønstre, rigt udskårne træpaneler, som smykker de dybe, fladbuede vinduesnicher samt et loft med synligt bjælkelag rigt dekoreret med bemalinger med blomsterranker og er imponerende i sit udtryk. Både trapperummet og riddersalen har, med sine mørke overflader, et tungt udtryk, der står i fin kontrast til kapellet samt indgangshallens udprægede lyse, enkle og lette rum.   Der knytter sig arkitektonisk værdi til østfløjens beletage med rum suiter og det fransk inspirerede interiør med symmetrisk placerede fløjdøre, sale dekoreret med pilastre, dørstykker, stukkatur og fulpanelerede rum. Der ligger arkitektonisk værdi i de i 1840’erne tilføjede bygningsdetaljer, der giver anlægget en sammensat og historicistisk karakter.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Wedellsborg hovedbygningen er relateret til den asymmetrisk trefløjede bygning, opført af fire, fløje i to etager hvilende på en sokkel af granitkvadre og kampesten, til de røde, teglhængte tage med skorstenspiber i rygningen, de murede, pudsede og kalkede bygningssider. Hertil kommer alle bygningsdele og -detaljer, herunder gesimser, rundbuefriser, pilastre, murankre, ældre samt traditionelt udførte vinduer, døre og trapper samt hejsekvisten og bindingsværksmellembygningen, trappetårnet, urværket samt facadeklokkerne. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af ældre planløsninger og interiører, som repræsenterer forskellige perioder med ældre bygningsdele og -detaljer, herunder kapelbygningen med inventar, riddersalen, samt beletagen med sale en suite med døre enfilade, flise- og stengulve og ældre mønsterbræddegulve, panelerede og pudsede og lærredsbeklædte vægge, bindingsværksvægge, pudsede og kalkede lofter og lofter med stukkatur, samt lofter med synligt bjælkelag, vinduer, profilere fyldingsdøre med gerichter, greb og låseværk, kaminer, dørstykker, pilastre, trapper, bemalinger samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
04-10-1979
Journal nr.:
66-7-150/77

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
09-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Tybrindvej 2

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap