Sag: Brahetrolleborg

Reventlowsvej 1 og 1 C, G, Faaborg-Midtfyn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
7
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Brahetrolleborg
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Reventlowsvej 1 og 1 C, G
Kommune:
Faaborg-Midtfyn
Omfang:
Den trefløjede hovedbygning (1300-1400-tallet; vestfløj 1498 og udbygget 1568 af Henrik Rantzau; østfløj forhøjet 1620 af Kaj Rantzau)*, Kai Lykkes trelængede ladegård (1655, ombygget efter brand 1900)*, ridebanen med lindetræer i græsbevokset oval, fiskedammene mellem hovedbygningen og ladegården og langs landevejen, bindingsværkslængen mellem ladegården og landevejen og hollænderiets hovedbygning (ca. 1780 og senere).
Fredet 1918. Fredningen udvidet 1984.
Beskrivelse:
Brahetrolleborg ligger ti kilometer nordøst for Faaborg ved hovedlandevejen uden for Korinth. Anlægget består af en trefløjet hovedbygning, en trefløjet ladegård, et mindre bindingsværkshus og hollænderiets hovedbygning. Fra hovedbygning til avlsgård og hollænderi sammenkædes anlægget af en grusbelagt kørevej, der flankeres af fiskedamme, der ligesom ridebanen på den nordlige del af ladegårdens gårdsplads er omfattet af fredning. Hovedbygnings fjerde fløj er Brahetrolleborg Kirke, der ikke er omfattet af bygningsfredning.

Hovedbygningens tre fløje er grundmurede og opført rød blankmur, vest og sydfløje rejser sig i to etager, mens østfløjen er tre etager høj. Alle fløje bærer heltag af røde eller blådæmpede vingetegl, i rygnngen sidder et større antal ældre skorstenspiber og de frie gavle afsluttes af gavlkamme med toptakker.  Der er opført ottekantede hjørnetårne mod øst og vest samt et trappetårn med kobberinddækket tag på gårdsiden af østfløjen. Hvor vest- og sydfløj har talrige spor i murværket efter ombygninger og ældre mønstermuring, er østfløjen opført i renæssancestil med etagebånd, murankre og rustica omkring muråbningerne. Portgennemkørslen i denne fløj har sandstenportaler ved begge åbninger. Dørene er både nyere og ældre rødmalede, flammerede døre, revledøre samt en ældre, rødmalet dør med ruder i øverste del. Vinduerne er ligeledes både ældre og nyere korspostvinduer eller torammede, opsprossede vinduer.

I sydfløjen og dele af vestfløjens indre er kælderens middelalderlige ribbehvælvinger bevaret, murværket og kampestensfundamentet er mestendels kalket og gulvene er støbte. Også i fløjenes stueetage er ribbehvælvene bevaret i flere rum. Vægge, hvælv og piller er hvidmalede og der er gulve af tegl, ølandssten, fliser og brædder.  Der ses endvidere flere kraftige, ældre revledøre med ældre låsetøj, klinkefald og beslagværk. Første etage er i vestfløjen og i den vestlige del af sydfløjen indrettet med mindre værelser og stuer. Overalt i vest- og sydfløj ses de tykke ydermure særligt i de dybe vinduesnicher. Sydfløjens resterende del er mod øst indrettet med større sale stuer, hvor der i interiøret blandt andet ses lofter med inddækkede loftbjælker, pudsede lofter med stukkatur, nagelfatse reoler i biblioteket, enkelte og dobbelte fyldingsdøre med ældre greb, beslagværk og gerichter, fodpaneler, lysningspaneler, klinke-, parket- og bræddegulve.  I østfløjens indre er der adgang til stueetagens rum gennem døre fra gårdsiden, her er flere rum ligeledes hvælvet med ribbehvælv, hvor murværket står i delvis blank, rød mur, der er også ældre, delvis intakte teglgulve. Østfløjen har en ny hovedtrappe mod syd og en ældre bitrappe i den nordlige del, der vender ind mod kirkefløjen. Fra hovedtrappen er der adgang til en række sale og stuer med ældre brædde- og parketgulve, pudsede lofter med stukkatur, bræddelofter med inddækket, knægtbårent bjælkelag, enkelte og dobbelte fyldingsdøre fra forskellige stilperioder med ældre greb, beslagværk og gerichter samt fodpaneler og lysningspaneler. Anden etage er indrettet med en gang langs gårdsiden, der giver adgang til en række østvendte værelser samt et ældre badeværelse indrettet i tårnet på gårdsiden. Rummene på denne etage er udført med bræddegulve, fodpaneler, fyldingsdøre samt pudsede vægge og lofter, flere lofter er forsynet med stukdekorationer.  Vinduerne er forsynet med forsatsruder og har ældre anverefere og stormkroge. Tagetagerne over fløjene er uudnyttede.

Ladegården, kaldet Kai Lykkes ladegård, er et trelænget anlæg med lang nord-syd orienteret staldlænge med gennemkørsel, der forlænges mod nord af en stor agerumslade. Staldlænge og lade er sammenbygget med to vinkelstillede staldlænger mod vest. Lade og staldlænger er alle grundmurede, pudsede og gulmalede. Nederst er der som sokkel indmuret kraftige delvis synlige kampesten i murværket og øverst afsluttes murfladerne af en muret, hvidmalet gesims. Laden og den nordlige del af staldlængen har svungne gavlkamme prydet med pinakler og hvide gesimsbånd, mens de øvrige staldlænger har rette gavlkamme og toptakker. Mod gårdsiden er en række regelmæssigt placerede gavlkviste med høluger og hvide gesimser. Ladegårdens gavle prydes også af murankre i form af initialer og årstal for bygningernes opførelse. Ladegården har heltage hængt med røde vingetegl, dog er disse udskiftet med rødt pladetag på staldlængens tag syd for portåbningen. I ladens og den nordlige del af staldlængens tagflader ses brede kviste med bånd af vinduer eller revleluger. Porte og luger er alle udført med revler og er fortrinsvis af ældre dato, dørene er ældre rammedøre med overvinduer. Alle døre, luger og porte er rødmalede.

I det indre har den nordlige længe tidligere rummet kvie- og hestestald. Der er endnu bevaret ældre staldinventar i hestestalden i form af båse, bokse, krybber, drikkekummer og høhække. Gulvene har teglgulve i sildebensmønster med glat bånd i midten, væggene er delvis flisebeklædte og hvidkalkede, og lofterne er udført med monierhvælv. Båsene opdeles af træsøjler udskåret med base og kapitæl. Den sydlige længe har rummet kostalden og står som et langt, åbent rum. Væggene er hvidkalkede og lofterne er ældre monierhvælv. Gulvene er støbte og langs ydervæggene er de ældre fodergange bevaret. Den nord-sydorienterede staldlænge er indrettet med blandt andet fyrrum og opbevaringsrum. I det indre er laden indrettet som en treskibet agerumslade med køregang i det nordlige sideskib, der i hver ende er lukket med ældre, tofløjede revleporte. Midtskibets tag bæres af en bue-gitterkonstruktion af træ, der giver stor frihøjde og gulvplads.

Hollænderiet er en elleve fag lang, enetages, grundmuret bygning med en trefags gennemgående frontkvist midtfor.  Bygningen hviler på ensorttjæret sokkel af marksten og murværket består dels af stenkvadre og dels af tegl, der er pudset og gulmalet. Frontgavlene prydes af hvidmalede bånd og trekantfrontispicer med oculi. Taget er trekvartvalmet med let opskalkning og er dækket med et nyere, påskruet pladetag. I rygingen sidder to ældre skorstenspiber og et nyt ovenlysvindue i den sydlige tagflade. Dørene er placeret under frontkvistene og i østgavlen, og er alle ældre og hvidmalede.  Vinduerne er ældre korspostvinduer med små ruder eller opdelte underrammer, der alle er hvidmalede.

Det indre er præget af en ældre grundplan med forstue og større rum mod facaden i nord, mens mindre rum og sekundære funktioner som køkken, baggang og bevarede dele af den ældre mejerifunktion vender mod øst og syd. I tagetagen er der ældre værelser og opbevaringsrum. I interiøret ses både nye og ældre overflader og bygningsdele. Af nyere bygningsdele ses flise-, laminat- og travertingulve, ligesom nogle gulve er beklædt med tæpper. Enkelte rum har pladebeklædte lofter.  Gennemgående er der bevaret en del ældre bygningsdele, der ovevejende synes at stamme fra omkring år 1900, herunder gulve af brædder, ølandssten og fliser, pudsede vægge og lofter, ældre trapper af træ og granit, gelændere og balustre, fyldings- og revledøre med beslagværk og gerichter samt en ovnniche. Vinduerne er forsynet med forsatsruder og har ældre anverfere og stormkroge.  

Nord for ladegården, ved fiskedammene ud mod Reventlowsvej, ligger en ældre landarbejderbolig kaldet Karpehuset. Karpehuset er et enetages hus opført i sortopstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl. Bygningen hviler på en sokkel af marksten og bærer et halvvalmet stråtag med en tagskægskvist i hver tagflade og en nyere skorsten i rygningen. Under hver kvist er en indgangsdør. Mod vest en nyere fyldingsdør med ruder øverst og mod øst en ældre sorttjæret halvdør. I sydgavlen ses flere ældre revledøre, der ligesom lugerne i tagskægkvistene er sorttjærede. Vinduerne er ældre, torammede og opsprossede vinduer.

I det indre ses en ældre grundplan med en gennemgående forstue, mindre stuer mod øst og køkken, bad og værelse mod vest. Husets sydligste fag rummer ældre funktionsrum, her er gulvene støbte, væggene kalkede, og der er ældre bræddeloft med synligt bjælkelag. I beboelsesdelen er gulvene støbte og tæppebelagte, ydervæggene er pladebeklædte og der er synligt ældre bjælkelag med ældre loftplader imellem. Der er også bevaret ældre fyldings- og revledøre med gerichter, beslagværk og låsetøj samt et brændekomfur.
Bygningshistorie:
Cistercienserklosteret Holme Kloster blev grundlagt i 1172, og hovedbygningens nuværende fløje er de tidligere klosterfløje, der stammer tilbage fra 1300-1400-tallet. Oprindeligt gik vestfløjen sandsynligvis helt over til kirkefløjen, så klosteranlægget var lykket omkring klostergården med kirken som den nordlige fløj. Efter reformationen konfiskerede kronen klostrets værdier og i 1568 erhvervede Henrik Rantzau det nedlagte kloster med de tilhørende, store jordbesiddelser, hvorefter han indledte omfattende ombygninger af klosterbygningerne og omdøbte det til Rantzausholm. Ombygningen af hovedbygningen til et renæssancehus blev afsluttet omkring 1620. Siden gennemgik hovedbygningen en kraftig ombygning og restaurering i 1868-1871 ved arkitekt Hans Andreas Wilhelm Haugsted og murermester Christian Peter Wienberg. Her blev tilføjet en loggia til sydfløjens gårdside og et trappetårn til vestfløjens gårdside. Bygningen kom stilistisk til at minde om et fransk chateau. I 1980’erne blev bygningen igen restaureret og de cementornamenter, loggiaen og trappetårnet, der var blevet tilføjet i slutningen af 1800-tallet blev fjernet og murværket. Ved denne restaurering blev også vest- og sydfløj restaureret i det indre. I 2014 er der blevet indledt omfattende restaureringsarbejder på østfløjen.

Ladegården blev opført i 1655 og ombygget efter en brand i år 1900. Laden og dele af staldlængerne bruges i dag i godsets landbrug, de øvrige dele anvendes til opbevaring.

Hollænderiet blev opført omkring 1780 som mejeribygning og anvendes i dag som godskontor og medarbejderboliger.

Karpehuset er opført omkring 1898 og har siden da været anvendt som bolig.

På ældre fotografier ses det, at der på området mellem ladegården og hovedbygningen tidligere lå flere huse og længer i traditionelt, egnskarakteristisk bindingsværk eller grundmur, herunder en længe der mod vest lukkede den nordlige del af gårdrummet omkring ridebanen. Også Skarntydemølle, en lille, særpræget vandmølle, der blev flyttet fra Holstenshus Skov i 1960’erne, var også tidligere en del af parkanlægget.
 
Hollænderiet har tidligere haft tilhørende avlsbygninger, der lå syd for hovedhuset.
kilder:
Niels Peter Stilling: Danmarks slotte og herregårde, 3.udg., Politikens Forlag

http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/b/brahetrolleborg/bygninger.aspx

John Erichsen og Mikkel Venborg Pedersen: Herregården – Anlæg, interiør og have, bind 2, København 2005

Anne Grethe Sværke: Nybygt af gammel art. Nygotisk herregårdsarkitektur i Danmark 1830-1900; Dansk Center for Herregårdsforskning, 2010
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Brahetrolleborg knytter sig til det samlede, velbevarede herregårdsmiljø, hvor hovedbygning og ladegård indgår i et fint samspil, idet de med deres anselige størrelser formår at skabe en sammenhæng, trods en vis indbyrdes afstand. Hertil kommer beliggenheden langs Reventlowsvej, hvor særlig hovedbygningen og Den store lade gør herregården til et markant, visuelt pejlemærke i landskabet.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Brahetrolleborg knytter sig til det samlede anlæg som et særdeles repræsentativt eksempel på et stort, dansk gods. Bygningernes indbyrdes hierarki afspejles dels i hovedbygningens storladne dimensioner og udsmykning over for ladegårdens, hollænderiets og arbejderboligens mere funktionsbetingede og beskedne udtryk. Hertil kommer ladegårdens og de øvrige funktionsbygningers placering i passende afstand af hovedbygningen, således at herskabet ikke blev generet af lugt- og lydgener fra funktionsbygningerne. Herregårdens repræsentative og rekreative element kan endnu aflæses i den store omgivende park med sø og promenadestier samt i ridebanen, der lå i umiddelbar nærhed af den tidligere hestestald i ladegårdens vestlænge.  Fiskedammene og hollænderiet afspejler godsets tidligere selvforsyning af frisk fisk og den omfattende mejeriproduktion, der kommer fysisk til udtryk i den markante, fritliggende tidligere mejeribygning. Endelig står Karpehuset som et eksempel på en af godsets arbejderboliger, hvilket kan aflæses gennem den traditionelle og beskedne udformning i egnskarakteristisk bindingsværk og stråtag.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de historiske lag, der afspejler herregårdsanlæggets høje alder og udviklingshistorie. Hovedbygningens oprindelse som Holme Kloster kommer fysisk til udtryk gennem syd- og østfløjens hvælvinger i kælder- og stueetage, de tykke ydermure samt sporene efter gotiske vinduer i sydfløjens murværk. Østfløjen bærer med sin ekstra etage, trappe- og hjørnetårn, portgennemkørsel samt sandstensdetaljer vidnesbyrd om ombygningen omkring 1620 til en repræsentativ gård i renæssancestil. Kai Lykkes ladegård afspejler med sine svungne gavlkamme, trods en brand omkring år 1900, sin oprindelse i omkring 1650.

Hollænderiets kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den velbevarede klassicisme, som ses i afspejlet i den symmetriske opbygning, den fremtrædende horisontalitet i sokkel og gesimser, den regelmæssige vinduestakt samt i de store, afvalmede tagflader. Bygningen vidner endvidere om 1780’ernes store landboreformer, som godsets daværende ejer Greve Johan Ludvig Reventlow var foregangsmand for.

Også hovedbygningens forskelligartede, rige interiører viser gennem sin bredspektrede og fornemt forarbejdede aptering og rumstrukturer udviklingshistorien fra middelalder og renæssance over klassicisme til historicismen. Historicismen ses særligt repræsenteret i østfløjens indretning med rækken af repræsentative, en filade forbundne stuer på anden etage. Heroverfor står tredje etages mere funktionelt prægede indretning med en adgangsgivende fordelingsgang til østvendte værelser samt et badeværelse i tårnkammeret.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi i Brahetrolleborg knytter sig i det ydre til hovedbygningens trefløjede anlæg, hvis røde murværk og højdeforskelle sammenføjes til en helhed af de store, ubrudte tagflader. Hertil kommer de lave klosterfløjes talrige spor, blændinger og dele af mønstermurværk, der giver et oplevelsesrigt og levende udtryk. I let kontrast hertil står østfløjen i stringent og regelmæssig renæssancestil, der karakteriseres af hjørne- og trappetårn, sandstensbånd og de rigt forarbejdede portaler omkring portåbningerne.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi til hovedbygningens intakte interiører fra middelalder til historicisme i den lange række af hvælvede rum eller højloftede stuer, sale og kabinetter. Atmosfæren varierer efter stukkaturens udformning, væggenes beklædninger, farveholdningen og træværkets bemalinger, men fælles for rummene er den udsøgte materialekvalitet og detaljering, som på formfuldendt vis spejler det ydres herskabelige og magtfulde udtryk. I sydfløjens hvælvede rum giver lysindfaldet gennem de dybe murnicher særdeles effektfulde lys- og skyggevirkninger, der sammen med den enkle farvesætning og overfladebehandling gør, at rummene har en sakralt præget stemning.

Den arkitektoniske værdi for Kai Lykkes Ladegård knytter sig til længernes dimensioner, hvor den anselige længde fremhæves af de store, ubrudte tagflader. De svungne gavle og gavlkviste opbryder effektfuldt de lange forløb og giver sammen med murværkets farvesætning i gult, hvidt og rødt den store ladegård et imposant og herskabeligt udtryk. I sammenhæng hermed giver både hollænderiet og karpehuset med deres forskelligartede, men hver især helstøbte udtryk, det samlede herregårdsanlæg et enestående og bredspektret udtryk.

I laden knytter den arkitektoniske værdi sig i det indre til den store treskibede tagkonstruktion, hvor en bred buekonstruktion over midtskibet danner et imponerende rum. Rummets højde understreges af de brede kvistes vinduesbånd.
Bærende fredningsværdier:
Den trefløjede hovedbygnings bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede, trefløjede hovedbygning i to og tre etager i blank, rød mur med heltag af vingetegl, hjørnetårn og trappetårn i gården med kobberinddækket tag. Til alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og døre, gavle med toptakker og skorstene skorstenspiber, portgennemkørsel, sandstensportaler med alle detaljer, cement- og sandstensudsmykninger, murankre, murværkets dekorative detaljer herunder mønstermurværk, ombygningsspor i murværket og blændinger. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning,

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den bevarede, oprindelige og ældre planløsning, hvor sydfløjen har hvælvede rum i kælder og stueetage samt større, repræsentative sale og stuer på anden etage, østfløjen har hoved- og bitrappe mod syd og nord, anden etage har en filade forbundne, repræsentative sale og tredje etage har fordelingsgang med adgang til østvendte værelser. Til alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder tegl-, flise-, ølandssten-, sten-, parket-, brædde-, planke- og støbte gulve, vinduesnicher, blændinger, pudsede, malede og tapetserede vægge, hvælv i kælder- og stueetage samt tårnværelser, pudsede lofter, lofter med synligt, ældre bjælkelag, bjælkelag med inddækninger, kopbånd, knægte, stukkatur med og uden bemaling, det nagelfaste inventar, alle typer brændeovne, kaminer og ildsteder. Hertil kommer alle ældre og oprindelige trapper, skorstene, døre, herunder enkelte og dobbelte fyldingsdøre og revledøre med gerichter og beslagværk, paneleringer, vinduernes anverfere og stormkroge, samt den traditionelle materialeholdning.

I Kai Lykkes trelængede ladegård knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af lade sammenbygget med staldlænger mod vest, syd og øst opført i pudset og malet grundmur med alle oprindelige og ældre detaljer, herunder heltage af vingetegl, tagfladernes brede kviste med vinduer og luger, gavlkviste, de svungne gavle med pinakler, høgab, kobberinddækket tagrytter med klokkeværk, murankre, sandstenstavler, gesimser og bånd samt toptakker, portgennemkørsel med brolagt gulv og hvidkalkede vægge samt bræddeloft med synligt bjælkelag, støbejernsvinduer, en- og tofløjede revledøre, luger, udluftningshuller og hejseværk. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.  

I ladegårdens indre knytter de bærende fredningsværdier til de bevarede dele af den ældre planløsning og indretning med den tidligere inddeling i heste-, kvie- og kvægstald samt lade. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og- detaljer, herunder tegl-, brolagte og støbte gulve, det nagelfaste ældre staldinventar, hvidkalkede vægge, flisebeklædte vægge, monierhvælv, ladens tagkonstruktion med alle traditionelle detaljer og staldlængernes tagkonstruktioner. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I Karpehuset knytter de bærende fredningsværdier sig til konstruktionen i bindingsværk med alle ældre og traditionelle detaljer og pudsede, kalkede tavl, det trekvartvalmede stråtækte tag med halmmønning, kragtræer og skorsten i rygningen samt høgab. Hertil kommer alle oprindelige og ældre detaljer, herunder sokkel af marksten, vinduer, døre, porte og luger samt den traditionelle materialeholdning.

I Karpehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning og rumfordeling med en gennemgående forstue og et langsgående midterskillerum, der opdeler bygningen i stuer mod værelser mod øst samt køkken, bad og kammer mod vest samt udhusrum mod syd. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder det synlige bjælkelag, bræddeloft, revle- og fyldingsdøre med klinkefald, låsetøj, greb, beslagværk og gerichter, brændekomfur og brændeovn, samt den traditionelle materialeholdning.

I Hollænderiet knytter de bærende fredningsværdier sig til den fritliggende, grundmurede bygning i en etage med pudset og kalket murværk, sokkel af marksten, gavlkviste og den halvvalmede, let opskalkede tagform. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, herunder de toetages gavlkviste, vinduer, døre, trappesten, skorstenspibe og murværkets hvidtede detaljer, herunder gesims, bånd og occulus samt dørenes indramninger og granittrappesten. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.  

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre grundplan med forstue og større rum mod facaden i nord samt funktionsrum og baggang mod øst og mod gårdsiden samt værelser mod i tagetagen. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder  pudsede lofter og bræddelofter, pudsede vægge, ølandssten-, flise- og bræddegulve, trapper af træ og granit, gelændere, balustre, revle- og fyldingsdøre med gerichter og beslagværk samt tagkonstruktionen. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til de bevarede fiskedamme, samt til ridebanen i den græsbevoksede oval på den nordlige del af ladegårdens gårdsplads.
Antal bygninger:
7
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Træer ; Dam, sø, kær ; Anlæg ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
25-01-1988
Journal nr.:
625-7-39/1/84

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-08-1985
Journal nr.:
625-7-39/3/84

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
27-08-1984
Journal nr.:
621-7-119/83

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Reventlowsvej 001, Brahetrolleborg. Samtlige bygninger, matr.nr. 1a, Brahetrolleborg hovedgård, Brahetrolleborg. Summarisk bygningshistorisk undersøgelse. 9 sider. Jens Chr. Varming. 1980. Reventlowsvej 001, Brahetrolleborg. Smedehuset, matr.nr. 1a, Brahetrolleborg hovedgård, Brahetrolleborg. Bygningshistorisk undersøgelse. 14 sider incl. udskrift af arkivalier. Usigneret (Jens Chr. Varming). Marts 1981. Reventlowsvej 001, Brahetrolleborg, matr.nr. 1a, Brahetrolleborg hovedgård, Brahetrolleborg. Bygningshistorisk undersøgelse. 58 sider samt bilag (gennemgang af godsarkivet m.m.). Jens Chr. Varming. 1984. Reventlowsvej 001, Brahetrolleborg, Kildehuset, matr.nr. 1a, Brahetrolleborg hovedgård, Brahetrolleborg. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 2 sider samt fotografier. Per Axelsen. November 1984. Reventlowsvej 001, Brahetrolleborg, Smedehuset, matr.nr. 1a, Brahetrolleborg hovedgård, Brahetrolleborg. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 1 side samt fotografier. Per Axelsen. December 1984. Reventlowsvej 001, Brahetrolleborg, Sydfløjen, matr.nr. 1a, Brahetrolleborg hovedgård, Brahetrolleborg. Summarisk bygningsarkæologisk undersøgelse. 4 sider inkl. tegninger. Anders Brüel/Jens Chr. Varming. Oktober 1988. Reventlowsvej 001, Brahetrolleborg, Sydfløjen, matr.nr. 1a, Brahetrolleborg hovedgård, Brahetrolleborg. Summarisk bygningsarkæologisk (dendrokronologisk) undersøgelse. 3 sider. Thomas Bartholin/Nat.mus., nat.vid.afd. og Jens Chr. Varming. Januar 1989.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 7


Fredet bygning Reventlowsvej 1A
Fredet bygning Reventlowsvej 1
Fredet bygning Reventlowsvej 1
Fredet bygning Reventlowsvej 1
Fredet bygning Reventlowsvej 1G
Fredet bygning Reventlowsvej 1
Fredet bygning Reventlowsvej 1

Fredede omgivelser: 14

Signatur Træer
Signatur Dam, sø, kær
Signatur Anlæg
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap