OBS. Udfald ved kortvisning kan forekomme

Sag: Museet, Den gamle Gård

Holkegade 1, Faaborg-Midtfyn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
5
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Museet, Den gamle Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Holkegade 1
Kommune:
Faaborg-Midtfyn
Omfang:
Forhus og de dermed sammenbyggede side- og baghuse, lysthus mod havnen (ca. 1720, lysthuset ca. 1800), haven, den østlige hegnsmur samt støttemuren og hegnet mod haven.
Fredet 1919. Udvidet 1987.*
Beskrivelse:
Den gamle Gård ligger centralt i Faaborg vest for Torvet og for enden af Mellemgaden ud til den brolagte Holkegade. Mod vest er bygningen sammenbygget med Holkegade 3, der ligeledes er fredet og sammen danner de rammerne om Øhavsmuseet. Mod øst er en smal gyde mellem Holkegade og Torvegade. Bygningen er sammenbygget med en sidebygning mod øst, der er sammenbygget med endnu et sidehus, der igen er sammenbygget med et tværgående baghus. I den vestlige del af gårdrummet er en bræddebeklædt bygning, der ikke er fredet. Det mellemliggende gårdrum er brolagt, og mod vest er adgang til Holkegade 3s brolagte gårdrum. Bag baghuset er en have, der har direkte udsigt til havnen og havet. For enden af haven er et lysthus. Haven afgrænses af en hegnsmur, der står på en støttemur. Både have, lysthus, hegnsmur samt støttemur er omgivet af fredningen.

Forhuset er et karnaphus og er opført i bindingsværk i 16 fag i et stokværk. Karnappen er i to stokværk, hvor andet stokværk er let udkraget. Bygningen hviler på en høj sorttjæret kampestenssokkel, der mod gården brydes af kældervinduer. Bygningen afsluttes af et helvalmet teglhængt tag. Taget er udhængt med synlige skalke, i rygningen ses to murede skorstenspiber med sokkel og krave. Facaden har okrede tavl med rødt tømmer mod gaden og sort mod gården. En ældre granittrappe med smedejernsgelænder fører op til en ældre, tofløjet fyldingsdør udført i empirestil med udskæringer, attiske slyngbånd og rosetter i fyldingerne. Over døren er et ældre, tredelt overvindue med sprosser udført som guirlander, krans og balustre med vaser. De to vestligste fag udgør en portgennemgang med en kurvehanksbuet tofløjet lyseblå port med ganglåge. Indfatningen har dekorativ bemaling. I bræddevæggen mellem Holkegade 1 og 3 ses en mindre luge. Portrummet står åbent mod gården og afskærmes af et støbejernsværn. På begge sidder af portrummet ses afvisere. På gårdsiden er en lude påbygget, hvori der sidder en ældre sortmalet revledør. En lignende sidder længere mod øst på gårdsiden. I det yderste fag mod øst sidder en ældre, grønmalet fyldingsdør med opsprosset overvindue. Mod gaden ses ældre korspostvinduer. I karnappens øverste stokværk sidder ældre torammede vinduer. Vinduerne er hvidmalede. På gårdsiden ses ældre både etrammede og torammede samt smårudede korspostvinduer i stueetagen. Vinduerne mod gården er grønmalede. I hejsekvisten sidder en sortmalet revleluge. På gadesidens karnap hænger et ornamenteret smedejernsskilt med skriften Den gamle Gaard. 1720-1932. 

Det indre er indrettet til museum, men en traditionel planløsning kan aflæses med stuer mod gaden og køkkenet mod gården i det første sidehus. Det indre er kendetegnet med delvist iscenesatte, urbane interiører, der spænder fra barokken til empire. Der er teglstens- og bræddegulve, bræddelofter og feltinddelte pladelofter med synligt bjælkeværk. Døre, beslag, gangtøj, låsetøj, gerichter, paneler, bemalinger, friser, marmoreringer, ildsteder og lodposter er alle ældre og fra forskellige perioder og nøje afstemt efter det historiske interiør, de skal formidle.  Vinduerne med anverfere og stormkroge er ligeledes ældre. Loftet fremstår uudnyttet med ældre bræddegulv, trækonstruktion og understrøget tag. Under forhuset er kælderen, der har synlige kamp- og markstensfundament samt pigstensbelægning. 

På bygningens sydøstlige hjørne er påbygget tre sammenhængende sidehuse, der varierer i både dybde og højde. Det første sidehus er sammenbygget med luden og tilsammen danner bygningerne en kompleks form. Alle sidehusene er opført i bindingsværk med styrterumskonstruktion. Bygningernes facade er som forhusets gårdside. De to første sidehuse er i to stokværk og hviler ligeledes på fodremmen, hvorimod det sidste er opført i et stokværk og hviler på fodrem og tjærede kampestensfundament, der følger terrænet. Alle sidehusene afsluttes af et ubrudt, rødt, teglhængt heltag, med to skorstene i rygningen med sokkel og krave. Taget strækker sig over et portrum mod syd, der er lukket mod nabogrunden. Ligeledes danner taget et halvtag mellem det andet og tredje sidehus. I den frie del af det tredje sidehus gavl sidder en ældre, sortmalet revledør. Sidehusenes vinduer er ældre, grønmalede og torammede i forskellige størrelse. 

I det indre er køkkenet i det første sidehus, hvor der er ældre ølandssten og et stort åbent ildsted. Bag en bræddevæg med en ældre revledør rummer den ældre trappe til loftet og karnappens øverste etage. Under trappen er et lille rum til æg. I sidehusene er bevaret mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder teglstens- og bræddegulve, fyldingsdøre, der er enten bemalede eller marmorerede med ældre gangtøj, greb og gerichter, bræddevægge, loftsbrædder mellem loftsbjælker. Desuden vinduer med anverfere og stormkroge. Loftet fremstår uudnyttet med understrøget tag. 

Baghuset er som resten af gården opført i bindingsværk i samme farveholdning. Baghuset er i et stokværk med gennemstukne bjælkeender og hviler på fodremmen og afsluttes af et ubrudt, ældre helvalmet teglhængt tag, der er udhængt med sugfjæl og profileret skalk. I rygningen sidder en muret skorsten med sokkel og krave. På gårdsiden sidder i midten en større, ældre, tofløjet, kurvehanksbuet revleport med store ornamenterede smedejernsbeslag. Der sidder desuden to ældre, sortmalede halvdøre. På begge sider af baghuset sidder en ældre fyldingsdør, der i sine dekorationer og farveholdning, refererer til hoveddøren på forhuset. Fyldingsdørene har opsprosset overvindue samt dekorerede indfatninger. Vinduerne er koncentreret på baghusets haveside mod øst, og således er der kun få vinduesåbninger på baghusets gårdside. Vinduerne er ældre, grønmalede og mod haven med blysprosser og vindjern. På både gård- og haveside sidder sortmalede luger.  

I det indre fortsætter museets udstilling i den østre ende, mens der er i den vestre og tidligere stald er opbevaring. De to dele adskilles af den gennemgående forstue. Den østre ende er kendetegnet med delvist iscenesat interiør, herunder alkover, men der ses ældre pigstens-, teglstens- og bræddegulv, et åbent ildsted, brændeovn, ældre fyldingsdøre med gangtøj, greb og gerichter, vinduer med anverfere og stormkroge, loftsbrædder og bjælker, hvilende på knægte samt bræddepaneler. I stalddelen ses det ældre pigstengulv, grebning samt spiltove. 

Lysthuset er grundmuret og ottekantet og hviler på en høj stensætning mod Havnegade og havnen og af tilskåret granitsten mod haven. Lysthuset afsluttes af et svejfet, sort spåntag, der afsluttes af et spir med en stjernelignende forgyldt prydelse. Facaden er kalket i en lys gul nuance og afsluttes af en profileret hovedgesims. I to af siderne er murblændinger, hvori der er malet vinduer. Vinduerne er ældre, hvidmalede skydevinduer. Døren er en ældre, tofløjet dør, der er beklædt med dekorationer, der relaterer sig til baghusets døre. Døren er hvidmalet og har ældre hængsler og greb. Over døren er en slutsten.

I det indre er et rum med ældre bræddegulv, loftsgesims samt et bræddeloft, der samler sig om en bemaling i midten.

Haven afskærmes af en teglstensmur mod øst, hvorpå der sidder mindeplader. Haven er indrettet med to mindre parterrehaver mod baghusets facade og en græsplane ned mod lysthuset. I hjørnet ved Havnegade vokser en gruppe af lindetræer. En flisegang fører fra baghuset ned til lysthuset. Haven afsluttes af et sortmalet hegn, der består af nyere trykimprægnerede brædder, der hviler ovenpå en høj stensætning, der på en strækning danner soklen til lysthuset.
Bygningshistorie:
En række brande op igennem 1600 og 1700 årerne lagde mange af Faaborgs huse i aske. Holkegade blev genrejst i de efterfølgende år, hvorfor bygningerne på gaden har et enhedspræg, da mange af bygningerne er bygget på samme tid. Bygningskulturen er inspireret af byggeskikken i de omkringliggende byer og opland. Holkegade 1 er opført omkring 1720 for tolder Peder Holck. Det første sidehus omtales første gang i 1847, som et vaskehus, men er muligvis opført før. Ligeledes er luden, der nævnes første gang i 1857 som en forstue, muligvis ældre. I midten af 1800-tallet rummede forhuset en butik og de fire østlige fag fik en større rude isat, der dog er fjernet igen. I 1922 udskiftede den daværende ejer slagtermester A. Reimers den oprindelige fyldingsdør med en spejlglasdør. Bygningen blev restaureret i 1932, hvor butikken blev nedlagt og museet blev indrettet og bygningen overtog Adelgade 14s hoveddør i empirestil. 

Det sydligste sidehus er opført i 1761. Det mellemste blev opført i 1760erne og blev blandt andet brugt som bryggerhus. 

Baghuset er formentlig opført efter branden i 1715, men enkelte kilder daterer den tilbage til 1600-tallet. 

Lysthuset erstattede et ældre lysthus i begyndelsen af 1800 årerne.
kilder:
Historiske huse i Faaborg. Nationalmuseet, 1974. 

Det gamle Faaborg. Robert Egevang. Nationalmuseet, 1976.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i den brolagte Holkegade mellem lignede bygninger, hvor den med sin bindingsværkskonstruktion, fremskudte karnap og den omgivende pigstensbelægning, bidrager væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde gadeforløb i Faaborgs gamle bykerne. Hertil kommer lysthusets fritliggende og hævede beliggenhed ud til havnen, der sammen med den bagvedliggende have danner en idyllisk oase.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til forhuset, der er opført efter bybranden i 1715, som et karnaphus, der var en karakteristisk bygningstype på Sydfyn. Endvidere knyttes den kulturhistoriske værdi for for-, side og baghuse sig i det ydre til deres konstruktion i bindingsværk, hvor forhuset har tømmer med dodenkop, som er karakteristisk for især Østfyn. Dertil kommer den for Fyn karakteristiske righoldige bindingsværkskonstruktion med dokker og halvranker, fodrem og stormranken støttende på anden stolpe. Bindingsværket har desuden udkraget øverste stokværk, styrterum samt gennemstukne bjælkeender, som er karakteristisk for bindingsværk fra 1600-tallet og begyndelsen af 1700 årerne. Tillige har de ældre bygningsdele og detaljer kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder og udtryk samt udvikling, hvor ældre dele er flyttet mellem bygningerne, herunder forhusets hoveddør i empirestil med klassisk ornamentik, herunder guirlander fæstnet med sløjfer, attiske slyngbånd og balustrader med vaser, der oprindeligt sad i Adelgade 14. Hertil bygningernes interne hierarki, med forskellen på forhusets repræsentative facade mod gaden med karnap, udkraget stokværk og detaljerede hoveddør, der står i kontrast til den enklere og mere prunkløse gårdside og sidehuse med luge og hejsekvist og vidner således om vigtigheden i, at bygningen fremstod præsentabel i gadebilledet. Hertil baghusets halvdøre og lukkede fremtoning, der vidner om denne bygnings overordnede funktionsmæssig karakter, der dog brydes af de mere prydede fyldingsdøre, som lavede en præsentabel adgang til den bagvedliggende have og lysthus. Lysthusets dør mimer baghusets fyldingsdøre og derved skabes der en reference fra baghuset ned til lysthuset. De småsprossede ruder har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningernes høje alder. Hertil kommer portrummet med tagdrypsslippe, afvisere og bindingsværket uden tavl kulturhistorisk betydning, idet disse store åbninger var nødvendige for at hestevogne kunne komme om til de bagvedliggende stalde. Endelig har loftetagernes bevarede funktion som opbevaringsplads kulturhistorisk værdi, hvilket kan aflæses i de ubrudte tagflader. 

Den kulturhistoriske værdi for lysthuset knytter sig til dets rekreative karakter med dets lyse farveholdning og mange vinduesåbninger, der giver et fint vue ud over haven og havet. Hertil kommer at lysthuset er opført i grundmur, der vidner om, at mursten blev et mere udbredt byggemateriale i begyndelsen af 1800-tallet. 

Forhusets, sidehusenes, baghusets samt lysthusets kulturhistoriske værdier knytter sig i det indre til de ældre planløsninger samt til de særdeles mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder paneler, døre med forskellige bemalinger, gangtøj, greb og gerichter, vinduer med alle detaljer, der både fysisk og visuelt formidler forskellige historiske perioder. Hertil kommer de forskellige gulvbelægninger samt store åbne ildsteder og mindre brændeovne, der formidler nogle af rummenes oprindelige funktioner. Endvidere staldens spiltove og grebning, der ligeledes fortæller om bygningens funktion som stald.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Holkegade 1 knytter sig i det ydre til det enkle længehus, der med sin imposante toetages karnap og høje kampestenssokkel får et karakterfuldt og markant udseende. Bygningernes righoldige tømmerkonstruktion med de okrede tavl og bindingsværk i enten sort eller dodenkop samt anvendelse af løsholter, dokker, halvranker og stormranke giver facaderne et levende udtryk. De ældre smårudede vinduer i varierende størrelse og med ældre beslag fremtræder spinkle og filigranagtige, og er en fin forlængelse af det elegante bindingsværk. Hoveddøren med den foranliggende granittrappe med smedejernsgelænder er en elegant detalje, og sammen med de hinanden lignende fyldingsdøre i baghuset og lysthuset får bygningen et helstøbt og elegant udtryk. Hertil kommer det ubrudte helvalmede tag, der giver en rolig afslutning på den ellers lidt spraglede facade. Især på de tre sidehuse, der varierer i højde og dybde sikrer den ensartede taghældning et sammenhængende udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det gennemførte interiør, der domineres af de mange detaljer i træ, der tildeler rummene en varm og rolig atmosfære. Selvom materialet er det samme på gulve, skillevægge og lofter er de elegant adskilt grundet variationen i træets udformning og efterfølgende kontrastfulde bemalinger. Tillige tillægges stor arkitektonisk værdi til udformningen af snedkerdetaljerne, herunder fyldingerne på både paneler, døre og skabslåger og alkovedøre.  Denne afbalancerede stil i det ydre som det indre udmærker sig ved en høj håndværksmæssig kvalitet, hvilket har stor betydning for den samlede arkitektoniske værdi.

Den arkitektoniske værdi for lysthuset knytter sig til dets ottekantede form, der samles i det svejfede spåntag. De bemalede vinduer på blændingerne, der mimer skydevinduerne giver bygningen et symmetrisk og fuldendt udtryk, der understreges af den lyse farveholdning, der klart adskiller sig fra resten af bygningerne på grunden.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig for for-, side- og baghus til deres righoldige bindingsværkskonstruktion med alle detaljer, kampestenssoklen, karnappen i to etager og med let udkraget stokværk, det ubrudte, teglhængte heltag med skorstenspiber i rygningen, alle døre, porte og luger med alle detaljer, granittrappen med smedejernsgelænder samt de ældre vinduer med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle farve- og materialeholdning. 

I forhusets, sidehusenes og baghusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af de oprindelige og ældre planløsninger, herunder stuer mod gaden og køkken i det første sidehus, bryggers i baghus samt den gennemgående forstue i baghuset. Til de til bygningerne tilhørende oprindelige eller ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de forskellige gulvbelægninger, bræddelofter, ildsteder, døre med alle detaljer, gerichter, vinduer med alle detaljer, den enkle lofts- og kældertrappe samt spiltove og grebning i den tidligere stald. Hertil kommer den traditionelle materiale- og farveholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig for lysthuset i det ydre til dets beliggenhed i have og dets ottekantede form med spåntag med spir. Hertil kommer de bemalede murblændinger, de ældre skydevinduer samt fyldingsdøren med alle detaljer og tillige den traditionelle materialeholdning. 

I lysthusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til det ældre gulv, loftsgesims samt ældre bræddeloft med maleriet i midten. 

Endvidere knyttes der bærende fredningsværdi til haven med bede samt hegns- og støttemuren mod havnen.
Antal bygninger:
5
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur ; Stakit ; Have

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
23-01-1987
Journal nr.:
621-7-177/86

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
15-10-1977
Journal nr.:
66-7-51777

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
28-03-1950
Journal nr.:
6/49

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
09-05-1919
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Holkegade 001, museet, matr.nr. 293, Faaborg bygrunde. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 1 side. Kn. Langå-Jensen/Museet Den gamle Gård. Februar 1976.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 5


Fredet bygning Holkegade 1
Fredet bygning Holkegade 1
Fredet bygning Holkegade 1
Fredet bygning Holkegade 1
Fredet bygning Holkegade 1

Fredede omgivelser: 3

Signatur Mur
Signatur Stakit
Signatur Have


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap