Sag: Vester Mølle

Lagonis Minde 11 A, Faaborg-Midtfyn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vester Mølle
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Lagonis Minde 11 A
Kommune:
Faaborg-Midtfyn
Omfang:
Forhuset (1790 af Hans Jørgen Lang).
Fredet 1919.
Beskrivelse:
Den markante bygning ligger i husrækken med facaden ud mod Lagonis Minde. Foran bygningen er et lille græsdækket areal, hvor en flisedækket gang fører op til hovedindgangen mellem to høje granitpiller. Bygningen har fungeret som børneinstitution og ejes af kommunen.

Forhuset er en ni fag lang og to etager høj bygning med kælder under den nordre del af forhuset, samt et heltag af sortglaserede tegl. I rygningen er der to skorstenspiber med sokkel og krave. Midt på gårdsiden er en kort udbygning af samme højde som forhuset.

Over en sokkel af tilhugne granitkvadre, står bygningen grundmuret og berappet. De to yderste fag og et tre fag bredt midterfag har et let fremspring, risalitter, som yderligere er markeret med refendmuring. Mellem risalitterne er der glatte kordonbånd mellem stuen og første etage. Foroven afsluttes muren af en profileret gesims, som gentages langs trekantgavlens frontispice, som kroner midtrisalitten. I toppen af trekantgavlen er en liggende, oval glug, hvorunder der er malet ”Vester Mølle – Grundlagt 1790”.

Mod gården står murene over en gråmalet sokkel med et rundet profil ved overgangen til muren, som er pudset og med en enklere toleddet gesims. Det samme gælder udbygningen, som dog ikke har den fine sokkel på sin gavl, da den på et tidspunkt er blevet afkortet. Til gengæld har den en moderne, sortmalet altanopbygning på gavlen mod haven. Altanen hviler af på tre-fire udstikkende, rå granitkonsoller, som formentlig har været bæringer fra den gangbro, som tidligere førte fra sidebygningen over til vindmøllen, se under bygningshistorien. Murene er overalt gulkalkede, men med hvide gesimser, ligesom kordonbånd og bunden i refendfugningen er hvidkalkede, også skorstenene står gulkalkede.

Vinduerne har brunmalet rammetræ med hvidmalede rammer med små ruder med fire rammer i stueetagen og to rammer på første etage. I taget er mod gaden to tømmerkviste med sortmalet tømmer og gule flunker. Heri sidder hvidmalede, torammede vinduer med tre ruder. Mod gården har tagfladerne røde vingetegl og er uden åbninger.

Hoveddøren, som kan være oprindelig eller fra omkring 1850, har håndsmedet hængsling, tre fyldinger og et rudeparti med krydsende sprosser. Døren sidder i en fornem portal med en indfatning af rosa sandsten. Portalen krones af en trekantfronton, der bæres af to konsoller med triglyffer og guttae, ligeledes af sandsten. Der er to trin af granit op til hoveddøren. Der er yderligere to fyldingsdøre til gården, som i begge sider sidder nær hjørnet, hvor sidebygningen går ud fra forhuset. Begge døre er nyere, fabriksfremstillede med fire hængsler og aluminiumsgreb.

I det indre er rumfølge og plan meget ændret og vanskelig at orientere sig i. I forstuen og trapperummet er gulvet lagt med gule, kvadratiske klinker. Trappen er nyere og i utraditionel udførelse. I forlængelse af forstuen er et vindfang med en dobbeltdør fra omkring 1850. Bagved er et tofarvet ølandsflisegulv lagt i skakmønster. Alle øvrige overflader er nyere med linoleum på gulvene, væv på væggene og ru brædder på lofterne, ligesom dørene overalt er nye pladedøre.

Overetagen er indrettet til en række værelser med nye skillevægge og pladedøre. Overfladerne er linoleum, væv på væggene og pladelofter. Tagrummet, som er uudnyttet, har en del ældre tømmer bevaret, men er noget ombygget og forstærket, ligesom der efterisoleret og de gamle teglsten tætnet med skum.

I stuen til venstre, ind mod gården, er den eneste, måske oprindelige indretning, nemlig en stor, muret kappe med hammerbånd, båret af en spinkel jernsøjle – en rest af et ildsted.
Bygningshistorie:
Agent og købmand P.F. Lagoni, der havde stor betydning for Faaborg, lægger i dag navn til den trekantede plads for enden af Nørregade – Lagonis Minde. Dette areal blev indtil slutningen af 1800-tallet brugt til markedsplads, hvor heste og kreaturer blev handlet. Med støtte fra blandt andre Lagoni selv blev anlægget indrettet i 1860’erne.

Selve Vester Mølle er imidlertid opført 1790 af agent Jørgen Ploug med Hans Jørgen Lang som bygmester. Bygmester Langs bevarede tegning, der er dateret 1759, viser forhuset, dog med halvvalmet tagflade og et halvcirkulært vindue i frontispicen. Huset har navn efter den nu nedrevne mølle, der var opført i tilslutning til sidehuset og på den måde var sammenhængende med forhuset. Det var en hollandsk vindmølle, der blev opført på den lille stejle bakke bag huset. Forgængeren var en stubmølle, og før den igen fungerede den lille bakketop som byens galgebakke. Den hollandske mølle blev nedrevet i 1941.

På bygmester Langs tegning vises stueplanen og her ses det, at sidebygningen, som har samme bredde som forhusets midtrisalit, har været halvt så lang som forhuset og i vestenden, op mod bakken har været sammenbygget med fundamentet af den store mølle. Mellem sidebygningen og møllehuset var en gennemkørsel. Planen af stueetagen viser en række større og mindre rum, og kun indretningen i den sydlige halvdel af forhuset, det vil sige til venstre for hovedindgangen, synes at være indrettet til beboelse med et køkken med det stadigt bevarede ildsted, samt to stuer mod gaden og et stort kammer mod gården. Trappen ligger umiddelbart inden for hoveddøren og er en ligeløbstrappe, der afvikles omkring midt i huset. Sidebygningen har nogle store, indbyggede kar.

Bygningen har nok gennem tiden været anvendt mere og mere til beboelse, og sidehuset blev kortet af til den nuværende længde kort efter nedrivningen af møllen i 1941. Endnu i 1979 var en del oprindelige vinduer og døre fra perioden omkring 1850 bevaret i huset. Omkring 1980 blev den gennemgribende ombygning, som husets nuværende indretning er et udtryk for, foretaget.

kilder:
Det Gamle Faaborg. Robert Egevang. Nationalmuseet, 1976

Faaborg – Guide til byens historie, Robert Egevang, Anders Rehde Nielsen, Faaborg Byhistoriske Arkiv, 1994

Kulturstyrelsens sagsarkiv

Vester Mølle i Faaborg, Arkitekten 1944, Harald Langberg


Miljømæssig værdi:
Bygningen lå oprindeligt uden for den egentlige bymæssige bebyggelse, men dens miljømæssige værdi i dag knytter sig til dens placering ud til den tidligere markedsplads, skråt over for Lagonis Minde, hvor huset er med til at sætte en værdig ramme om indkørslen til Faaborgs gamle bydel.
Kulturhistorisk værdi:
Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til den oprindelige funktion som bolig og mølle, bygget for en af byens store købmænd, agent Jørgen Ploug. Han måtte kæmpe en bitter kamp mod det nærliggende Hvedholms ejer, der forsøgte at forhindre ham i at opføre møllen, men sagen blev vundet ved højesteret til gavn for byens næring og Plougs pengekiste. Den sidste fik byen dog også en andel i, fordi Ploug betænkte hospitalet med rige gaver, og hustruen siden for en del af hans formue oprettede en stiftelse, der bærer ægteparrets navne, Den Ploug-Hempelske Stiftelse.

Selvom bygningen bagtil var et mølleri, er facaden udformet med et herskabeligt og klassicistisk ydre, der kommer til udtryk i den symmetriske fremtoning med det sortglaserede tag, berappede facader med refendfugning på de fremspringende partier, risalitterne, den taktfaste vinduessætning, profilerede hovedgesims og den fornemme sandstensportal omkring hoveddøren. Hertil kommer den store frontispice, indrammet af den kraftige gesims, og pudsindramningen af det ovale vindue, der alle er arkitekturelementer, som er kendetegnende for arkitekturens strømninger i begyndelsen af 1800-tallet.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den mere nedtonede gårdside, der kun er udsmykket af hovedgesimsen, og hermed står i kontrast til den herskabelige facade, der skulle manifestere ejerens velstand udadtil.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets klare form og udstrækning, facadens spring mellem yderfag og midterfag, refendfugningen, de glatte kordonbånd og endelig frontispicen, som samler hele udtrykket omkring midteraksen, hvor også hovedindgangen er. Hertil kommer den velproportionerede sandstensportal, der indrammer hoveddøren og med den rosa stenfarve er med til at tydeliggøre indgangspartiet. Den arkitektoniske værdi ligger også i taget, som har sortglaserede tegl mod gaden for at understrege velstand og fornemhed, mens gårdsidens tegl er røde. De to beherskede tømmerkviste, som sidder symmetrisk for facaden, er ligeledes en del af den arkitektoniske værdi, ligesom skorstenspiberne i rygningen, der dog ikke er symmetrisk placeret i dag, men dog er traditionelt udførte. Hertil kommer vinduernes traditionelle udformning med opsprossede vinduer og den øvrige traditionelle materialeholdning.

Endvidere kommer kontrasten mellem den enkle, pudsede gårdside og den repræsentative, symmetriske facade, der er opbygget over et fast kompositorisk greb med let fremspringende midterfag og yderfag samt en taktfast vinduessætning. Facaden har et velafbalanceret forhold mellem gavlkvistens opadstræbende form, som understreges af de to traditionelle skorstenspiber i rygningen, og den øvrige horisontale lagdeling, der ligger i de refendfugede risalitter og hovedgesimsen. Facadens smagfulde detaljer, herunder de små spring imellem murflader, refendfugning, gesims og portalen omkring hoveddøren, giver bygningen en imposant fremtræden.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i den bevarede, skønt noget ombyggede ildstedskappe.

Det er af arkitektonisk værdi, at Vester Mølle er opført af Hans Jørgen Lang, som fødtes i 1738. Bygningen er et af denne dygtige bygmesters fremragende arbejder, der viser indflydelse fra og forståelse for den særlige Jardin-inspirerede klassicisme, hvormed han har forsynet Faaborg med flere eksempler, blandt andet Vestergade 10, en anden af agent Plougs bygninger.

Det er også af arkitektonisk værdi, at bygningen kan henføres til den fine klassicistiske tradition, som udviklede sig i Faaborg i slutningen af 1700-tallet og i første halvdel af 1800-tallet. Klassicismen har efterladt sig andre fornemme monumenter i Faaborg, f.eks. skolen på Østergade. Mændene, der skabte denne tradition, synes at være udgået af bygmesterdynastiet Lang. Der har virket ikke mindre end seks mestre af dette navn i den periode, og flere af byens bedste bygninger kan med sikkerhed tilskrives disse folk. Det er derfor af arkitektonisk værdi, at Vester Mølle er opført af denne dygtige, lokale bygmesterslægt.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ligger i det traditionelle, grundmurede og pudsede bygningsvolumen med gavlkvist, det mod gaden teglhængte, sortglaserede tag med to skorstenspiber i rygningen, samt til bygningens klassicistiske udtryk og symmetriske facade mod pladsen med alle detaljer, herunder midterfagest og yderfagenes refendfugning, frontispicen samt hovedgesimsen. Hertil kommer de traditionelt udførte vinduer, de traditionelt udførte og ældre, tofløjede døre, samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede ildstedskappe samt forstuens ølandsflisegulv og de ældre fløjdøre, hoveddøren og en enkelt indvendig dør med slagslister, fra perioden omkring 1850.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
09-05-1919
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Lagonisminde 011 A, ""Vester mølle"", matr.nr. 31a, b, Faaborg bygrunde. Summarisk bygningsarkæologisk beskrivelse. 2 sider samt skitser. Jens Chr. Varming. August 1979. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Lagonis Minde 11A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap