Den kulturhistoriske værdi ved Spanget 5 A-C knytter sig til bygningens placering i Brahetrolleborgs omfattende godslandskab. Godslandskabet afspejler det arbejde som Baron Johan Ludvig Reventlow gjorde for at modernisere landbruget i slutningen af 1700-tallet. Som følge af 1700-tallets landboreformer, der blandt andet omfattede ophævelsen af stavnsbåndet, blev gårdene på Brahetrolleborg Gods udflyttet fra landsbyerne. Samtidig afskaffede Baron Johan Ludvig Reventlow hoveriet og ved moderniseringen af landbruget, blev der oprettet forskellige typer virksomheder og skoler, som et led i at beskæftige og uddanne landbefolkningen, herunder skole, seminarium, garveri, hørspinderi, savværk og teglværk. Bønderne fik de udflyttede gårde i arvefæste og samtidig med blev gårde og huse navngivet på ny af Baronesse Sibylle og digteren Jens Baggesen. Disse tiltag afspejler sig stadig fysisk i Brahetrolleborgs Godslandskab, dels ved at mange navne er bevaret blandt andet Plovheld, Landlyst, Lundsfryd og Nøjsomhed. Hertil kommer, at en del af de bevarede gårde, huse, skole- og industribygninger endnu findes bevaret i landskabet.
I bygningerne knytter den kulturhistoriske værdi sig til beboelseslængens egnskarakteristiske træk i form af stråtag og tegltag med halmmønning og kragtræer samt det enkle, funktionsbetingede bindingsværk uden dekorativt fyldtømmer. Bygningernes indbyrdes hierarki kommer ligeledes til udtryk gennem deres udformning, hvor udhuset med stråtag, revledøre og enkelt, overkalket bindingsværk underordner sig beboelseslængen, der fremstår som anlægget fornemmeste bygning med sit teglhængte tag og sin farvestrålende farvesætning. Den korte afstand mellem beboelseslænge og udhuslænge har endvidere været praktisk i det daglige arbejde, hvor udhuslængen har rummet anlægget sekundære funktioner. Hertil kommer beboelseslængens store skorstenspiber, hver med fire skorstensrør, der udad til viser, at denne bygning før i tiden har rummet otte små lejligheder, hvor ildstedet var den eneste kilde til varme og madlavning.
I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med en langsgående hovedskillevæg og tre tværskillevægge samt de to bevarede skorstenspiber i skillevæggenes kryds. Hertil kommer den uudnyttede tagetage.
Udlængens kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede grundplaner, de uudnyttede tagetager samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder synlige bjælkelag og skillevægge i bindingsværk.