Sag: Holkegade 3

Fredet 1919.*

Bygningen ligger centralt i Faaborg vest for Torvet og for enden af Mellemgaden ud til den brolagte Holkegade. Holkegade 3 ligger om et hjørne mod vest og har pigstensbelægning omkring bygningen. Mod øst er bygningen sammenbygget med Holkegade 1, der ligeledes er fredet og sammen danner de rammerne om Øhavsmuseet. Bygningen er sammenbygget med en sidebygning, der også er omfattet af fredningen. Gårdrummet er brolagt med adgang til Holkegade 1s brolagte gårdrum.

Holkegade 3 er et karnaphus i to etager opført i bindingsværk. Karnapen er i tre etager. Bygningen hviler på en sokkel, der er gråmalet mod gaden og sorttjæret mod gårdsiden. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt, helvalmet tag. Taget har let udhæng med sugfjæl og profilerede skalke. I rygningen sidder to murede skorstenspiber med sokkel og krave. I den sydlige tagflade ses tre pultkviste samt en hejsekvist. Andet stokværk af let udkraget. Facaden mod gaden og i smigfaget er overpudset i en lys grå nuance. Første stokvæk er kvaderpudset og afsluttes af en profileret kordongesims, der gentages mellem andet og tredje stokværk på karnappen. Karnappens facade afsluttes af en profileret hovedgesims. Vestgavlen står i rigt bindingsværk, der er hvidkalket over stok og sten. På gårdsiden står bindingsværket sort opstolpet og med hvidkalkede tavl. Øst for karnappen sidder en ældre, tofløjet beklædt dør med rokokofyldinger og greb samt ældre indfatninger og overvindue med kroneglas. Vest for karnappen sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med klassicistiske træk i form af to slaglister og fem fyldinger med en udskåret medaljon i fyldingsspejlet. I den øverste fylding er en nyere rude. På gårdsiden ses to flammerede rammedøre, hvoraf den østre har et ældre, tredelt overvindue. Vinduerne er i stueetagen både ældre og traditionelt udførte korspostpostvinduer. På førstesalen samt i pultkvistene er vinduerne ældre, torammede vinduer. På gårdsiden ses desuden en-rammede vinduer og to ældre, overfalsede, torammede vinduer. Vinduer og døre mod gaden er malet i en mørk næsten sort farve. Mod gårdsiden er vinduer og døre hvidmalede. I hejsekvisten sidder en ældre sortmalet luge.

Sidehuset står med sort opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Bygningen er sammenbygget med et sidehus på nabogrunden, således er den østlige ydermur muret op til tagryggen og afsluttes af et ældre, rødt, teglhængt tag med ensidig taghældning mod vest. Taget er let udhængt med nyere uprofilerede skalke og sortmalede vindskeder på gavlen. Sidehuset hviler på en sorttjæret kampestenssokkel, der følger terrænet. I bygningens tredje fag sidder en nyere havedør. Vinduerne er ældre og torammede. I sidebygningens gavl er en ældre sortmalet luge. 

Holkegade 3 huser det lokalhistoriske museum, hvorfor en traditionel planløsning er svær aflæselig. Dog er der to forstuer, hvoraf den vestre er gennemgående fra gade til gård. Forstuerne er flankeret af stuer, hvor der ses brystningspaneler. I forstuen er en ældre ådret fyldingsdør samt ådrede paneler. I smigfagsstuen ses ældre stolper samt feltinddelt pladeloft imellem synlige loftsbjælker. Mod skorstenen er et stenlagt gulv, der markerer ildstedets placering. Gennemgående er der bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med ældre gangtøj, herunder indstukne hængsler, greb og gerichter, samt en ældre rammedør med ældre beslag og låsetøj. Desuden vinduer med ældre anverfere og stormkroge. I stuerne i den østlige ende af bygningen ses bemalede vægge, der afsluttes af en frise mod loftet og en marmorering enten mod fodpanelet eller i brystningspanelets spejl. I den sydvendte stue står en ældre etageovn. Fra stuen er der adgang til sidehuset, der er et stort rum, indrettet til museumsbutik med synlige ældre loftsbjælker, kalket bindingsværk samt ældre vinduer med anverfere og stormkroge. Tilbage i forhuset fører en nyere kvartsvingstrappe op til en ældre ådret fyldingsdør, der giver adgang til bygningens førstesal, hvor der er kontorer samt et personalekøkken mod gården. Overfladerne er nyere, men traditionelt udførte og ældre, herunder bræddegulve, pudsede lofter og flere ældre fyldingsdøre med ældre gangtøj, herunder indstukne hængsler samt bukkehornsbeslag, låsetøj, greb og gerichter. Loftsetagen fremstår uudnyttet på nær karnapstuen, der ligeledes har bevaret de ældre vinduer med anverfere og stormkroge samt en fyldingsdør, men ellers er overfladerne nyere. Loftsetagen er inddelt i mindre rum og har ældre bræddegulv, synlige skorstene og tagkonstruktion samt undertag. En ældre kældertrappe fører via en lem i gulvet ned til den pigstenslagte kælder med synligt kampestensfundament og trækonstruktion. En luge i terræn på bygningens gårdside giver ligeledes adgang til kælderen.

En række brande op igennem 1600- og 1700-årene lagde mange af Faaborgs huse i aske. Holkegade blev genrejst i de efterfølgende år, hvorfor bygningerne på gaden har et enhedspræg, da mange af bygningerne er bygget på samme tid. Bygningskulturen er inspireret af byggeskikken i de omkringliggende byer og opland. Holkegade 3 er opført omkring 1720 for købmandsenken Maren Pedersdatter Busch, som erstatning for et forhus, der var et af husene, der nedbrændte i 1715. Facaden er formentlig blevet overpudset i slutningen af 1800-årene. På gårdsiden har tidligere været flere mindre tilbygninger, der nu er nedrevet. Pultkvistene er fra 1900-tallet. 

Sidebygningen er opført i 1760’erne for postmester Christian Hempel. 100 år senere påbygges en staldbygning og vognport, som nu er nedrevet. 

Bindingsværket på både forhusets gårdside og sidehuset stod i midten af 1900-tallet med gulkalkede tavl og sort tømmer.

Historiske huse i Faaborg. Nationalmuseet, 1974. 

Det gamle Faaborg. Robert Egevang. Nationalmuseet, 1976.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningen, der er opført efter bybranden i 1715, som et karnaphus, der blandt andet var en karakteristisk bygningstype i Sydøstfyn. Hertil kommer den markante forskel på den udpræget repræsentative og delvist kvadderpudsede facade mod gaden med karnap, udkraget stokværk, kordon- og hovedgesims og detaljerede hoveddøre, der står i kontrast til den enklere og mere prunkløse gårdside med luge og hejsekvist. Dette vidner således om vigtigheden i, at bygningen fremstod præsentabel i gadebilledet. Bindingsværkskonstruktionen er righoldig med dokker og hvilende på en fodrem, som er karakteristisk for fynsk bindingsværk. Bindingsværket har desuden styrterum samt gennemstukne bjælkeender, som er karakteristisk for bindingsværk fra 1600-tallet og begyndelsen af 1700 årene. Tillige har de ældre bygningsdele og detaljer kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder og udtryk, herunder de to hoveddøre, der har hver deres stilhistoriske udtryk og således repræsenterer forskellige epoker af bygningens historie. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede ældre grundplan med spor af gennemgående forstue fra gade til gård og stuer mod gaden. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer herunder paneler, bemalede bræddevægge, bræddegulve, fyldingsdøre med gangtøj, greb og gerichter, der vidner om husets alder og udvikling. 

Tillige har det let aflæselige bygningshierarki mellem forhuset og sidehuset kulturhistorisk værdi, idet forhuset med sin udsmykning og bygningsvolumen fremstår med mere repræsentativ karakter end det mere enkle sidehus. Den kulturhistoriske værdi for sidehuset knytter sig i det ydre til dets rige bindingsværkskonstruktion, der på traditionel vis har fodrem, dokker samt korte skråbånd, der på Fyn kaldes halvranker.

Den arkitektoniske værdi for Holkegade 3 knytter sig i det ydre til bygningskroppen, der med sin beliggenhed om hjørnet og karnap i tre etager giver bygningen et karakterfuldt udseende. Det helvalmede tag lægger sig som en hætte over bygningen, men giver facaden med hoved- og kordongesims, kvadderpudsningen, hoveddørene i henholdsvis rokoko og klassicistisk stil samt de mørke vinduer og det spraglede bindingsværk en rolig afslutning, så bygningen fremstår elegant og stilfuld. 

Den arkitektoniske værdi knytter sig for sidehuset til dets farveholdning og rige bindingsværkskonstruktion, der naturligt binder det sammen med forhuset. Hertil kommer den lidt særprægede form, der skyldes den høje mur mod øst, hvor den er bygget sammen med nabosidebygningen og den ensidige taghældning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til forhusets bygningskrop i to etager med karnap i tre etager, det udkragede stokværk, pultkvistene og hejsekvisten i det ellers ubrudte helvalmede tegltag med skorstenspiber i rygningen, bindingsværkskonstruktionen med styrterum og gennemstukne bjælkeender, den pudsede facade med alle detaljer, kampestenssoklen, hejsekvisten samt de ældre bygningsdele og detaljer, herunder hoveddørene, vinduer samt lugen i hejsekvisten. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den delvist ældre grundplan med to forstuer, hvoraf den ene er gennemgående samt stuer mod gaden. Hertil kommer de ældre bygningsdele- og detaljer, herunder bræddegulve, fyldingsdøre med alle detaljer, vinduer med alle detaljer, loftsbjælker, pladelofter, kældertrappe, pigstensgulvet i kælderen, trækonstruktion på loftet, fod- og brystningspaneler, bemalinger, friser og marmoreringer samt etageovnen. Desuden den traditionelle materiale- og farveholdning. 

De bærende fredningsværdier for sidehuset knytter sig til bygningens bindingsværkskonstruktion, kampestenssoklen samt til den høje mur mod øst, det ensidige og ubrudte tag, lugen i gavlen samt de ældre vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den ældre dør samt loftsbjælkerne. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.