Sag: Kaleko Mølle

Prices Havevej 38, Faaborg-Midtfyn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Vandmølleanlæg
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kaleko Mølle
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Prices Havevej 38
Kommune:
Faaborg-Midtfyn
Omfang:
Vandmøllen, bestående af mølleriet, møllestuen og stuehuset (antagelig før 1643, tilbygget med fire fag ved den nordre gavl 1736, udvidet med en sidebygning ca. 1770) samt selve vandhjulet, det lille udhus i haven (ca. 1850)*, kostalden (1855), laden (1844) samt omgivelserne i form af dæmningen, broen, stemmeværket og malekarmen ved møllen, den pikstensbelagte gårdsplads, de øvrige stenpikninger omkring bygningerne, stendigerne samt stensætningerne ved mølledammen og bagslusen.
Fredet 1944,. Udvidet 1979 og 2004.
Beskrivelse:
Kaleko Mølle ligger øst for Faaborg i udkanten af ”De Fynske Alper”. Øst for anlægget ligger et moseområde og en lille sø, der forsyner mølleanlægget med vand. Kaleko Mølle udgøres af et nord-syd beliggende stuehus med mølleri i den sydlige ende, vinkelret herpå ligger en fritliggende staldlænge og herimellem er en pigstenbelagt gårdsplads. Et lille stykke syd for ligger en lade og i haven, der ligger på en skrånende, vestvendt grund, er et lille udhus. I det fredede mølleanlæg indgår også møllens stemmeværk, malekarm, dæmningen og stendigerne ved bygningerne, mølledammens stensætning og bagslusen.

Møllegårdens bygninger er opført i rødtopstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Fodremmene hviler på et fundament af marksten, og de stråtækte tage fremstår enten med hel- eller halvvalmede gavle og halmmønningerne har kragtræer.

Stuehuset, der er sammenbygget med møllen, er fjorten fag langt og ligger indbygget på en afsats i det skrånende terræn, således at bygningen ligger under gårdspladsens niveau. Derfor går man ned ad en stentrappe, når man skal ind i stueetagen, ligesom det også kun er den øverste bræddebeklædte del af nordgavlen, der er synlig. I denne gavl er tillige en revledør, sådan at der er direkte indgang fra gårdspladsen. På den vestlige langside er tilbygget en kort bryggerslænge.  Bindingsværket i mølle- og stuehuslængen fremstår med gennemstukne bjælkeender og i tagfladerne er to tagskægskviste med vinduer: en over hoveddøren og en i bryggerslængen. Der sidder tillige to ældre skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen på hoved- og bryggerslængen. Sydgavlen er udført som en rødmalet bræddevæg lagt på klink, mens den øverste del er beklædt med lodretstillede brædder. På denne side sidder også møllens to overfaldshjul. Alle vinduer er ældre eller traditionelt udførte torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. De fremstår alle blåmalede.  De ældre eller nyere traditionelt udførte halvdøre eller revledøre, er alle er rødmalede, på nær den tofløjede hoveddør, der er blåmalet som vinduerne.

I det indre er der i mølleriet i den sydlige del bevaret en stor mængde mølleinventar, herunder to kværne og en sigte. Gulvet fremstår med brolagt gulv, og herfra er der adgang til det let hævede kværnloft samt til undermøllen herunder. I mølleriet er væggene kalkede, og bræddeloftet har synligt ældre bjælkelag. Fra mølleriet er der adgang til møllerstuen og møllerens bolig. Interiøret har ældre overflader, herunder murstens-, klinke- og bræddegulve, kalkede vægge og bemalede bræddelofter med synligt bjælkelag. Dørene er ældre, bemalede tofyldingsdøre eller revledøre, alle med ældre beslagværk. I stuerne er der ligeledes ældre indbyggede vægskabe og støbejernsbrændeovne. Møllerens stue er gennemlyst og her bæres loftbjælkerne af kopbånd. Fra møllerens stue er der udgang til et magasinrum med pigstensbelagt gulv, kalkede vægge og bræddeloft med synligt bjælkelag. Mod bagsiden ligger køkken med køkkenildsted, og fra køkkenet er der udgang til bryggershuset med gruekedler og bageovn. Loftet fremstår uudnyttet, og her ses den ældre tagkonstruktion, ligesom undersiden af det syede stråtag fremstår synligt.

Staldlængen mod nord er en otte fag lang bindingsværkslænge, hvor østgavlen og den nordlige langside er opført i kampesten. Denne længe er ligesom mølle- og stuehus bygget ind i det skrånende terræn. I facaden mod gårdspladsen er der en vognport, der lukkes med en nyere, traditionelt udført, tofløjet revleport samt en nyere, traditionelt udført halvdør, begge indgange er rødmalede. I denne side er der ligeledes en tagskægkvist med luger til loftet. Vinduerne er ældre, blåmalede staldvinduer af støbejern.

I det indre er der indrettet spisestue, toilet og garderobe til museets gæster i længens vestlige del, og interiøret præges af ældre og nyere, men traditionelt udførte overflader, herunder murstensgulv, kalkede vægge og gråmalede bræddelofter med synligt bjælkelagsamt nyere, gråmalede revledøre.

Laden er en elleve fag lang bindingsværksbygning, der hviler på en høj sokkel af marksten. I den nordlige langside er der tre rødmalede revledøre med lave trætrapper foran. I den sydlige langside er der en revleluge og flere korsformede udluftningshuller i de øvre tavl. I hver gavl er der ligeledes en rødmalet revleluge i gavlens øverste del.  

I det indre er laden inddelt i tre rum, i henholdsvis tærskelo og to korngulve. Der er lerstampede gulve, væggene er hvidkalkede og der er åbent til kip, hvor den ældre tagkonstruktion og det syede stråtag er synligt.

I haven er der også et mindre svine- og hønsehus bevaret. Den lille bygning er tre fag lang og stråtaget er halvvalmet over den nordøstlige gavl, mens den modsatte gavl er helvalmet. I den nordøstlige gavl er der ligeledes en luge til loftet. Bygningens nyere, men traditioenlt udførte revle- og halvdøre er alle rødmalede.

I det indre er udhuset inddelt i to rum, henholdsvis huggehus og svinesti.
Bygningshistorie:
Kaleko ligger ved vejen mellem Diernæs og Faaborg, der løber skråt ned ad skråningerne fra det højt beliggende Diernæs og passerer engene ved Kaleko. I et lille dalstrøg løber Rislebækken, der har været opdæmmet ved det historiske møllested i Kaleko. Byen har oprindelig været sparsomt bebygget med to gårde, den ene med den tilliggende Kaleko Mølle. Af jorderne dannedes senere mange mindre, spredt beliggende brug. I nyere tid er toftejorderne ret kompakt bebygget. Det værdifulde træk ved byen er den bevarende gamle bebyggelse mod syd, hvor vandmøllen er beliggende. Vandmøllen har med bygningsdele fra omkring år 1600 og således er Kaleko mølle blandt Danmarks ældste fungerende vandmøller.

Kaleko Mølle blev formentlig opført i Christian IV's (1577-1648) første regeringsår. Møllen var oprindelig kornmølle, og 1643 hørte den under herregården Holstenshuus. Der har sandsynligvis været en tidligere mølle påstedet, i det et dokument fra 1600-tallet omtaler en mølle på stedet omkring 1440. 

De ældste dele af møllen og stuehuset blev antageligt opført i begyndelsen af 1600-tallet og tilbygget med fire fag ved den nordre gavl i 1736. Siden blev den udvidet med en sidebygning (bryggers) omkring 1770. Oprindelig lå der også en ti fag lang længe med port mod syd og en fjorten fag lang længe mod øst. Disse var opført omtrent samtidig som de ældste dele af stuehuset og møllen.  Møllehuset blev i løbet af 1700-tallet udbygget med en trefags udbygning mod vest. Denne blev siden fjernet efter mølleriets nedlæggelse i 1912. Det lille udhus i haven kom til omkring 1850. Den nordre længe var oprindelige kostald og blev opført i 1855, mens laden allerede blev tilføjet i 1844. Laden rummede på daværende tidspunkt også en mindre kostald. 

Møllen blev i 1688 beskrevet som forsynet med en rugkværn og en maltkværn, der blev drevet af hver sit vandhjul. I 1807 havde møllen endnu to kværne, en rugkværn og en grynkværn. I 1830 blev møllen moderniseret, hvorved mølleriet blev udvidet med et fag af stuehuset og sliskerne blev afkortet samt malekarmen etableret, så mølledammen kom til at ligge nærmere vandhjulene. Samtidig blev gangtøjet sandsynligvis fornyet og stenene udskiftet fra glatte, hårde skånske sten til de nuværende i rhinsk basalt.    

Kaleko Mølle fungerede frem til 1912. I 1923 blev møllen overdraget til Foreningen Kaleko Mølle, der allerede i 1917 havde indrettet museum i møllen. I 1964-68 blev mølleriet genskabt og ved denne lejlighed blev en del af mølledammen ligeledes retableret. Møllen er i dag museumsmølle og åben for publikum i sommerhalvåret.
kilder:
Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993

Anna Marie Lebech-Sørensen: Vind og Vandmøller i Danmark; Skib Forlag, 2001

Kommuneatlas Faaborg. Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992. Miljøministeriet og Planstyrelsen i samarbejde med Faaborg Kommune.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Kaleko Mølle Knytter sig møllens beliggenhed i overgangen mellem engene omkring Sundet og de sydlige udløbere af Svanninge Bakker, hvor den udgør en af de væsentlige bevaringsværdige sammenhænge i landområdet nær Faaborg.

Kaleko Mølles samlede bygningsanlæg indgår gennem sit enkle og ensartede materiale- og farvevalg i en helstøbt og integreret helhed, der tillige indgår i et meget harmonisk samspil med haven og bækken. Vest for Kaleko Mølle er der en smuk udsigt over engen, som begrænses af Prices Have mod syd og bakkedragene med ældre bygninger mod nord.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Kaleko Mølle knytter sig til det samlede anlæg, der fremstår som et af de mest intakte og ældste møllegårdsanlæg i Danmark. Møllegårdsanlægget fremstår sammen med mølledam, dæmning, stensætninger, malekarm og stemmeværk som et velbevaret eksempel på en vandmølle med tilhørende landbrug og mindre husdyrhold. Hertil kommer stuehusets og mølleriets særegne placering i terrænnet, hvor længen er bygget ind i den stærkt skrånende grund for at kunne udnytte vandets naturlige fald bedst muligt. Denne placering har også lettet læsningen af kornsække fra bøndernes vogne ind på tagetagen gennem døren i den nordlige gavl, idet denne etage ligger i niveau med gårdspladsen. Fra kornloftet har man gennem trækuber kunne læsse kornet direkte i kværnene på etagen nedenunder.

Endvidere har Kaleko Mølle stor kulturhistorisk værdi, idet møllen er et godt eksempel på en østdansk mølle med mølledam og malerende, der afstives af stensætninger. I det ydre er der bevaret en række bygningsdele og -detaljer, som alle har stor kulturhistorisk værdi, herunder møllehjulene med tilhørende maskineri, slisker og malekarme, fundamentet af kampesten, revlelugen over malekarmen, der kunne åbnes til betjening af stemmeværket samt den praktiske, vandrette bræddebeklædning på den nederste del af sydsiden ud mod møllehjulene. Den vandrette bræddebeklædning har gjort det lettere at skifte enkelte af de nederste brædder, der lettere rådnede ved vandpåvirkningen fra møllehjul og malekarm.

Hertil kommer de egnskarakteristiske træk ved møllegårdens huse og længer i form af stråtag med halmmønning og kragtræer samt det righoldige, rødtopstolpede bindingsværk med stormbånd, der på traditionel fynsk vis støtter mod den næstsidste stolpe i stedet for hjørnestolpen, således at vindtrykket på det yderste fag bliver knap så stort.
 
I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede mølleinventar med samtlige detaljer, den ældre bygningskonstruktion med søjle-drager konstruktion og bjælkelag med simple knægte, kælderens gulv af marksten og vægge af kampesten, samt bræddegulve med lemme og de stejle ligeløbstrapper. Hertil kommer, at mølleværket med alle tilhørende dele er af stor kulturhistorisk værdi, idet maskinen i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Opretholdelsen af begge møllehjul og alle funktionsmæssige ud- og indvendige dele af mølleriet rummer både stor teknisk og kulturhistorisk autenticitet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi for stuehuset sig til den bevarede, ældre grundplan med møllestue, møllerens egen stue, og magasin samt køkken og tilbygget bryggerslænge mod havesiden. Bygningens oprindelse i begyndelsen af 1600-tallet ses endvidere i loftbjælkerne, der understøttes af kopbånd. Hertil kommer alle de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder sten-, klinke-, tegl- og bræddegulve, de kalkede vægge, bræddelofterne, køkkenildstedet, bageovnene og gruekedlerne, der skaber et helstøbt kulturhistorisk interiør.  

I laden og staldlængens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre og traditionelt udførte overflader, der sammen med den oprindelige indretning i laden med korngulve, tærskelo og kostald vidner om bygningernes tidligere anvendelse som møllegårdens avlsbygninger.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Kaleko Mølle knytter sig til møllegårdsanlæggets helstøbte udtryk, der ses i det homogene materiale- og farvevalg, hvor stråtagene føjer sig blødt om bygningskroppene og hvis bløde tekstur danner en fin modsætning til bindingsværkets enkle og kontrastrige farvesætning. Hertil kommer bygningernes placering og indpasning i det smukt, kuperede landskab, hvor særligt stuehusets aldersrelaterede sætninger og indbyggede placering i skrænten gør Kaleko Mølle til indbegrebet af en sydfynsk landidyl.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Kaleko Mølle knytter sig til det samlede møllegårdsanlæg med længen med stuehus og den hermed sammenbyggede vandmølle, laden, staldlængen og udhuset. Hertil kommer omgivelserne i form af dæmningen, broen, stemmeværket og malekarmen, den pigstensbelagte gårdsplads, de øvrige stenpigninger omkring bygningerne, stendigerne samt stensætningerne ved mølledammen og bagslusen.
   
I bygningerne knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til soklerne af marksten, de ældre og egnskarakteristiske, opstolpede bindingsværkskonstruktioner med kalkede tavl, de stråtækte tage med halmmønning og kragtræer, den bræddebeklædte gavl, de ældre skorstenspiber med sokkel og krave, møllehjulene, stemmeværket, malekarmen, de ældre og nyere, traditionelt udførte revle- og halvdøre, revlelugerne, de ældre og traditionelt udførte vinduer af træ eller støbejern samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til stuehusets bevarede grundplan, de ældre overflader, herunder stengulve, bræddegulve, teglstensgulve, og klinkegulve, de kalkede vægge, bræddelofter med synligt bjælkelag og kopbånd. Hertil kommer det intakte, ældre mølleri med undermølle, kværnloft, kværne, sigte og øvrigt gangværk samt den åbne loftetage med synlig ældre tagkonstruktion. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

I staldlængens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til gulvene af pigsten og teglsten, de pudsede, malede eller kalkede vægge, væggene i bindingsværk, bræddelofterne og det synlige bjælkelag. Hertil kommer alle ældre eller traditionelt udførte bygningsdetaljer, herunder revledørene. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
 
I ladens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede indretning med korngulve, tærskelo og kostald. Hertil kommer de ældre overflader, herunder lerstampede og pigstensbelagte gulve, kalkede vægge, loftbjælker, den synlige tagkonstruktion, skillevægge af bindingsværk og den traditionelle materialeholdning. 
 
I udhusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede indretning med svinesti og huggehus. Hertil kommer de ældre overflader, herunder lerstampede og pigstensbelagte gulve, kalkede vægge, loftbjælker, bræddelofter, den synlige tagkonstruktion, skillevæggene af bindingsværk og den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Vandmølleanlæg
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Bro ; Gårdrum, gårdsplads ; Belægning, fortov ; Andet

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
24-07-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
18-12-1979
Begrundelse:
Journal nr.:
66-7-26/0/77

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-08-1976
Begrundelse:
Journal nr.:
66-7-26/75

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
26-10-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
15-12-1944
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
30-09-2004
Begrundelse:
Begrundelsen for udvidelsen af fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at de ovennævnte umiddelbare omgivelser til Kaleko Mølle først og fremmest har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen. Bygningernes nære omgivelser udgør en ubrydelig del af den samlede fredningsværdige helhed og bidrager til forståelsen af det samlede mølleanlæg og dets mange bygningsmæssige elementer. Mølleværket på Kaleko Mølle indeholder kun én kværn, og det er sammen med Ventepose Vandmølle og enkelte bornholmske møller en sjælden repræsentant for den middelalderlige mølletradition i Danmark. De fleste møller blev for ca. 250 år siden ombygget og effektiviseret ved hjælp af et forbedret gearsystem, der gav mulighed for højere hastighed og tilslutning af flere kværne. I øvrigt er planløsning og rummenes funktion heller ikke ændret på Kaleko Mølle. Kulturarvsstyrelsen finder derfor, at de bærende fredningsværdier på Kaleko Mølle er omfattende, og at de knytter sig til såvel det samlede anlæg, som de enkelte bygningers ydre og indre.
Journal nr.:
2003-113/431-0001

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
26-07-2007
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-113/431-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Prices Havevej 38
Fredet bygning Prices Havevej 38
Fredet bygning Prices Havevej 38
Fredet bygning Prices Havevej 38

Fredede omgivelser: 4

Signatur Bro
Signatur Gårdrum, gårdsplads
Signatur Belægning, fortov
Signatur Andet


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap