Sag: Hvedholm, avlsgården

Hvedholms Allé 9, Faaborg-Midtfyn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hvedholm, avlsgården
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Hvedholms Allé 9
Kommune:
Faaborg-Midtfyn
Omfang:
Horneporten og den på samme vestside liggende kampestensbygning samt den mod gårdspladsen vendte østmur af den gamle kostald (1637 og 1799), endvidere Pantemplet i parken (ca. 1800).
Fredet 1918.
Beskrivelse:
Hvedholm ligger i en større dalsænkning syd for Hornelandevej mellem Faaborg og Horne. Indkørslen markeres af to halvcirkler af lindetræer og et mindesmærke for Preben Bille-Brahe af H.W. Bissen. En lindeallé flankeret af kampestensgærder fører til avlsgården og Horneporten. Umiddelbart syd for Hvedholms gårdsplads ligger Hvedholm Slot, der i dag er adskilt fra Hvedholm Avlsgård, herefter betegnet Hvedholm. Hvedholms anlæg udgøres af flere bygninger, hvoraf Horneporten og den tilstødende kampestensbygning mod vest, samt en mur ud til gårdspladsen er fredet. Endvidere er et Pantempel i parken Sophienlund fredet.

Horneporten er opført af røde teglsten med svungne gavlkamme afsluttet med fialer under et tag behængt med røde vingetegl. Portens store buestik hviler af på de tilstødende bygningers kampestensmurværk mod syd og på piller af større teglsten mod nord. Murværket er dekoreret med bånd og gesimser af kalksten. På nordre gavl ses årstallet 1637 og 1799 samt initialerne IB og AGS i jernankre samt en sandstenstavle med Jørgen Brahes og Anne Gyldenstiernes våbenskjolde. På den søndre gavl er en sandstens tavle med årstallet 1930 og initialerne HBBS samt slægtens våbenskjold og herunder årstallet 1995 ridset i sandsten. I hver gavl er to ældre, tilbagetrukne, røde, flammerede revleluger med glug under buede stik. Portrummet er brolagt, væggene er i kampesten, og der er en række afvisere i granit. Loftet er synlige, ældre loftbjælker med loftbrædder imellem.

Der er adgang til rummet og portgennemkørslen via den tilstødende kampestensbygning mod øst samt via en luge i portgennemkørslens loft. Horneporten er i det indre et stort rum med forbindelse til kampestensbygningerne til hver side via dels en revledør, dels en port i jern. Rummet er præget af ældre overflader af bræddegulv, kalkede mure, synlige konstruktioner og tagværk.

Kampestensbygningen, bygget sammen med Horneporten mod vest, er opført i marksten af varierende størrelse under et opskalket heltag behængt med røde vingetagsten, hvorunder der ses en muret, hvid hovedgesims. Mod nord er en grundmuret, hvidkalket gavlkvist ligeledes behængt med røde vingetagsten, hvori der er en tofløjet, flammeret revleluge, og under kvisten er en ældre, tofløjet, todelt, flammeret, rundbuet revledør.  Den frie østre gavltrekant er grundmuret i gule teglsten og har omløbende gesims. I gavltrekanten er høje, rundbuede sparenicher, hvor der i den midterste er et ældre vindue i støbejern. Vinduerne er ældre, opsprossede vinduer i jern og har støbte sålbænke. Muråbningerne har indramninger i tegl og fladbuede stik. På nordsiden er en flammeret revleluge.  Døre, luger og vinduer er malet røde.

Kampestensbygningen er i det indre et stort rum der benyttes til korn. Rummet har støbte gulve, kalkede vægge og synlige konstruktioner og tagværk. Langs med gulvet ved den søndre væg løber en stor ventilationskasse.

Den østre mur af den tidligere vestre længe er opført i marksten afsluttet med røde vingetagsten. Der er flere blændede rundbuede muråbninger indrammede af tegl under buede stik i den lange mur, hvor der tidligere har siddet vinduer og døre.  En centralt placeret muråbning er bevaret til gennemgang, i åbningen er granittrin og en sort låge i jern.

Pantemplet er beliggende sydøst for Hvedholms hovedbygning i en lysning i en lettere tilgroet, landskabelig have. Templet er en mindre, rektangulær bygning opført i pudset, hvidkalket grundmur, hævet over terrænet på en base af kampesten og granit. Taget er et heltag med lav rejsning formentlig beklædt med zink. I syd- og nordsiden er hvert andet skifte markeret med fremstående puds, mens østsiden er plan. Siderne afsluttes med en fint detaljeret hovedgesims af træ. Bygningen er åben mod vest, hvor en granittrappe leder til templets åbne rum. Indgangen markeres af fire doriske søjler i træ, der bærer en tympanon ligeledes i træ, der er dekoreret med en sovende hund, pilekogger, neg og segl. Formentlig har alle bygningsdele i træ været malede.

I Pantemplets indre er et stengulv, væggene har påmalet et mørkt fodpanel, marmorfliser og gesims. I den søndre væg er en rundbuet niche. Loftet er malet, så det fremstår som et kassetteloft.
Bygningshistorie:
Hvedholm nævnes første gang i ca. 1475, gården var opført i bindingsværk tilhørte da slægten Panter, som også ejede Løgismose på den anden side af Helnæsbugten. Gennem ægteskab og arv kom gården til Erik Hardenberg og senere til hans enke Anne Corfitzdatter Rønnow, der forøgede godset ligesom senere også sønnen, Jakob Hardenberg. Gennem datteren Edel Hardenberg kom Hvedholm i 1557 til Frants Bille og hans slægt. Bille var viceadmiral i Syvårskrigen (1563-1570) mod Sverige, men døde i slaget ved Øland i 1563. De næste knap 20 år drev Edel Hardenberg Hvedholm, forøgede godset og erhvervede mere jord. Efterfølgende overtog sønnen Hvedholm og gennemførte store byggeprojekter på gården, hvor han bl.a. genopførte hovedbygningen ved dens nuværende placering (det nuværende Hvedholm Slot) i tre fløje med tårne. Nord for hovedbygningen (senere kaldet Hvedholm Slot) opførtes en trefløjet ladegård i krydsforbandt, med vældske gavle og stråtækte tage, og godset har siden været under løbende udvikling. Ladegårdens mure er siden opført i kampesten – formentlig før Horneportens opførelse. Erik Billes faster overtog gården ved hans død i 1590. Ingeborg Bille udvidede og konsoliderede godset og sine besiddelser, som hun efterlod til familiemedlemmer fra slægten Brahe.

Jørgen Brahe overtog Hvedholm i 1611, han blev en af Christian IV's (1577-1648) betroede medarbejdere. Brahe udvidede sine fynske besiddelser så meget, at han i samtiden blev kaldt "Den Lille Konge på Fyn". På Hvedholm samlede han næsten alle sognets gårde under godset, ligesom han sikrede sig patronatsretten til den lokale kirke. I 1637 opførte Jørgen Brahe Horneporten på ladegården. Porten bærer Jørgen Brahes og hustruen Anne Gyldenstiernes initialer i jernankre samt årstallet 1637, og sandstenstavlen mod nord bærer deres våbenskjolde. Horneporten blev istandsat i 1799 som det også fremgår af årstal i jern på den nordre gavl. Preben Brahe overtog Hvedholm i 1677, men opholdt sig kun sjældent på gården. Kort efter hans overtagelse af Hvedholm hærgede en voldsom brand gården, og ødelagde såvel hovedbygningen som slægtens arkiv, hvorefter en ny hovedbygning blev opført. I forbindelse med skiftet efter Jørgen Brahe kunne enken ikke udrede alle arvingerne deres lod og gik derfor fallit. Jørgen Brahes søster Karen Brahe overtog svigerindens lod, men først i 1736 blev Hvedholm atter samlet på én ejers hånd.

Det var Preben Brahe - Jørgen Brahes nevø - der samlede gården, som han i 1751 lod indgå i et stamhus, som han sammen med søsteren Susanne Brahe fra Østrupgaard oprettede til fordel for sine efterkommere. Ved søsterens død i 1760 arvede han hele stamhuset, deriblandt også søsterens tidligere besiddelser Østrupgaard, Steensgaard og Damsbo.
Preben Brahes slægtning Axel Frederik Bille overtog i 1786 stamhuset og Hvedholm, og tog i forlængelse heraf navnet Bille-Brahe. Han døde som 17-årig, så hans far og siden hans yngre bror arvede efter ham. I 1798 fik han stamhuset ophøjet til lensgrevskabet Brahesminde, dog uden den skattefrihed, der ellers var et privilegium for grevskaber. Det blev da bestemt, at grevskabets ejere skulle kaldes grever, og at de yngre sønner i slægten skulle have titel af baron.

Pantemplet opførtes omkring år 1800, da Preben Bille-Brahe ejede Hvedholm. Pantemplet var oprindeligt del af et landskabeligt haveanlæg kaldet Sophienholm, som lå i forlængelse af den nuværende have foran Hvedholm Slot. I 1857 overtog sønnen Henrik Bille-Brahe Hvedholm. Der blev gennem tiden opført flere bygninger på ejendommen, herunder en smedje tegnet af G.F. Hetsch. Efterfølgeren Preben Charles Bille-Brahe-Selby begyndte at sælge af fæstegodset.  Sønnen Hendrik Bille-Brahe-Selby overtog Hvedholm i 1918, og gjorde da Steensgaard til sit hovedsæde. Da grevskabet Brahesminde i 1928 overgik til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven, adskiltes avlsgården fra hovedbygningen (Slottet). Hovedbygningen blev solgt til staten mens avlsgården blev i slægten, mens avlsgården blev i privat ejet. Avlsgården blev herefter kaldt Hvedholm med adressen Hvedholms Allé 9. I 1937 blev avlsgården indrettet som en hovedgård. solgte han Hvedholms hovedbygning (Hvedholm Slot) og park til Staten.

I 1929 hærgede en brand ladegårdens vestre længe, der fungerede som kostald, hvor kun østmuren blev stående, som den ses i dag. Branden nåede også den nordre staldlænge vest for Horneporten, hvor den stoppede. I forbindelse med genopbygningen af den nordre staldlænge og reparationen af Horneportens tagværk blev sandstenstavlen med Hendrik Bille-Brahe-Selbys initialer og årstallet 1930 opsat på Horneportens søndre gavl. Horneporten blev senest restaureret i 1995, og muren i begyndelsen af 2000-tallet.
kilder:
Hvedholms Allé 009, Hvedholm, matr.nr.1a, Hvedholm hovedgård, Horne. Summarisk bygningsarkæologisk beskrivelse. Karsten Rønnow. 1977.

www.danskeherregaarde.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for de fredede bygninger på Hvedholm knytter sig til Horneportens markante placering for enden af lindealléen, hvor den stateligt markerer indgangen til avlsgårdens store brolagte plads – og tidligere til, den i dag adskilte tidligere hovedbygning (Hvedholm Slot). Kampestensbygningens miljømæssige værdi knytter sig til konstruktionen og materialeholdningen, der også er kendetegnende for Hvedholms øvrige bygninger, hvilket resulterer i en samhørighed bygningerne imellem. Mens kampestensmuren indgår som en væsentlig del i afgrænsningen og indramningen af den store brolagte plads.

Pantemplets miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i lysningen i den landskabeligt anlagte have Sophienlund, hvis tidligere forlængelse af den tidligere hovedbygning (Hvedholm Slot) stadig er aflæselig. Dermed indgår bygningerne og muren som en integreret og væsentlig del af det samlede herregårdsmiljø på Hvedholm.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for de fredede bygninger på Hvedholm knytter sig i det overordnet til bygningerne som bevarede dele af det tidligere magtfulde samlede anlæg Hvedholm, der udgjordes af den nuværende Hvedholm og af Hvedholm Slot. Bygningerne er en integreret del af det velbevarede herregårdsmiljø, hvor de enkelte bygningers funktioner klart kan aflæses i deres ydre. 

Kampestensbygningens overvejende lukkede bygningskrop i marksten med staldvinduer og gavlkvist med læsseluge signalerer klart avlsbygning. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling. Kampestensmuren vidner om det oprindeligt var et trefløjet anlæg.

Horneportens placering, detaljering og udformningen i hollandsk inspireret renæssance vidner om Hvedholms betydning og beboernes økonomiske formåen samt om stilidealet på opførelsestidspunktet, ligesom sandstenstavlerne, årstal og initialer beretter om bygningens alder.

Pantemplets kulturhistoriske værdi knytter sig til det klassicistiske stilideal, der ses i bygningens komposition, der har klare henvisninger til det antikke græske prostylistiske tempel, der er kendetegnet ved en søjlerække alene på indgangssiden, mens den høje base vækker mindelser om de romerske podiumtempler. Den indre påmalede dekoration med kassetteloft, marmorfliser, fodpanel og gesims er ligeledes udtryk for det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Hertil kommer beliggenheden i Sophienlund, som indgik i en større landskabeligt anlagt have, hvor templet formentlig har indgået som del i havevandringer og udflugter.
Arkitektonisk værdi:
Horneportens arkitektoniske værdi knytter sig til bygningskroppen med rigt dekorerede, karakteristiske vælske gavle samt til de vældige buestik over gennemkørslen, hvorved portbygningen fremstår både elegant og imponerende, mens konstruktionen af skiftevis røde tegl og kalksten giver bygningen en varieret og sansemættet stoflighed.

Kampestensbygningens arkitektoniske værdi knytter sig til den regulære bygningskrop med massive sider af kampesten samt det ubrudte, teglhængte tag, der giver bygningen yderligere tyngde.  Den centralt placerede gavlkvist med fronton, hovedgesimsen samt tagets opskalkning bidrager til bygningens karakterfulde udseende mens sidernes variation af mørke kampesten, der bliver mindre op mod gesimsen i kontrast til den hvide puds resulterer i et mættet stofligt udtryk.

Kampestensmurens arkitektoniske værdi knytter sig til dens imponerende længde, der underdeles af de taktfast placerede blændinger. Muren fremstår massiv med men med en elegant karakter grundet kontrasten mellem de mørke sten og de hvide fuger.

Pantemplets arkitektoniske værdi knytter sig til den strengt symmetriske og klassicistiske udformning med en ensidet orientering. Pantemplet udgør en formfuldendt, velproportioneret helhed, der formodentligt ved opførelsestidspunktet har haft malet træværk og dermed er blevet opfattet som opført i tunge materialer.
Bærende fredningsværdier:
Horneportens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningskroppen i teglsten, rødt tegltag, svungne gavlkamme, store buestik samt dekorationer i kalksten og sandsten, fialer og jernankre. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og bygningsdetaljer, herunder synlige loftbjælker, bræddeloft, flammerede, revleluger samt den traditionelle materialeholdning.

Horneportens bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til det åbne rum med synlige konstruktioner, tagværk og gulvluge. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og detaljer, herunder bræddegulv, revledør samt den traditionelle materialeholdning.

Kampestensbygningens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningskroppen i kampesten med grundmuret gavl, gavlkvist, stik, indramninger og hovedgesims samt opskalket, ubrudt tegltag. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder revledøre og -luger, staldvinduer, hængsler, stabler, klinkefald samt den traditionelle materialeholdning.  

Kampestensbygningens bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den åbne grundplan med synlige konstruktioner og tagværk. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer samt den traditionelle materialeholdning.

Kampestensmurens bærende fredningsværdier knytter sig til konstruktionen i kampesten, afslutningen med vingeteglsten samt de blændede partier med stik og indramninger af teglsten og den rundbuede muråbning med trin i granit.

Pantemplets bærende fredningsværdier knytter sig til bygningskroppen i grundmur med detaljer i puds, base af kampesten og granit, granittrin, heltag med lav rejsning, indvendig niche samt front med søjler, tympanon og hovedgesims i træ. Hertil kommer stengulvet samt alle de dekorative bemalinger, udsmykningen af tympanon med en sovende hund, pilekogger, neg og segl.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
27-02-1945
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
26-08-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Hvedholms Allè 009, Hvedholm, matr.nr. 1a, Hvedholm hovedgård, Horne. Summarisk bygningsarkæologisk beskrivelse. 2 sider. Karsten Rønnow. April 1977.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Hvedholms Allé 9
Fredet bygning Hvedholms Allé 9

Fredede omgivelser: 3

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap