Sag: Knoldsborg

Knoldsborgvej 6, Faaborg-Midtfyn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Bondegård
Antal bygninger:
6
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Knoldsborg
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Knoldsborgvej 6
Kommune:
Faaborg-Midtfyn
Omfang:
Det firelængede gårdanlæg, (det fritliggende bindingsværksstuehus 1845, granitstenslængerne 1878), grisestaldlængen med muren (1878), møddingpladsen, brolægningen og træet på gårdspladsen samt stendiget med udkigsplatform omkring haven.
Fredet 1989.*
Beskrivelse:
Knoldsborg ligger frit i Hornelands bakkede landskab over Dyreborg havn syd for Faaborg. Ejendommen består af et stuehus, en brolagt gårdsplads med et lindetræ indrammet af en trelænget avlsbygning med sidebygning mod nordvest opført i granit. Øst for stuehuset er en grisestald og herimellem en mur. Øst for avlsbygningen er en møddingplads og rundt om haven et stendige med en udkigsplatform i sydvestre hjørne.

Stuehuset opført i en etage i brunt opstolpet bindingsværk med gule tavl, der på havesiden hviler på en høj, sort dels pudset dels kampestenssokkel. Gavlene og de to østre fag er opført i grundmur med hovedgesims, og mod haven skyder de syv midterste fag sig let ud fra bygningskroppen. Taget er et stråtækt, halvvalmet tag med kragtræer og tre hvide skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. I gårdsiden er to ældre dobbeltfløjede fyldingsdøre med kannelerede sidestykker på postamenter stafferet i hvid og grønne nuancer. Over den ene dør er et opsprosset overvindue med bemalinger og herover en tagskægskvist med et ældre, buet, torammet, opsprosset vindue. I havesiden er en nyere dobbeltfløjet opsprosset havedør og en ældre, brun, todelt revledør. Vinduerne er mestendels ældre, torammede, opsprossede vinduer med lysgrønne karme og hvidmalede rammer. I gavltrekanterne er ældre opsprossede vinduer og i vestre gavltrekant en ældre, rødmalet revleluge.

Stuehuset har undergået ombygninger i det indre, og er præget af nye installationer og overflader, herunder flise- og nyere bræddegulve. Der er bevaret ældre, synlige loftbjælker, fyldingsdøre med hængsler samt brystningspaneler i forstuen. Sporene af en ældre grundplan ses i de to indgange, hvoraf den ene leder til en forstue med et bagvedliggende værelse samt i den uudnyttede tagetage med synligt tagværk.

Den trefløjede avlsbygning med sidebygning er opført i kvaderhuggede granitsten lagt i skifter med hvid fremstående fuge og siderne afsluttes af en hvid hovedgesims. Taget er halvvalmet og beklædt med eternitplader.  Mod gårdspladsen er i alt fire pultkviste med ældre revleluger. Alt træværk er malet rødt. Der er to nyere, elektriske hvide porte samt flere dels ældre, dels traditionelt udførte, todelte revledøre i buede stik. I vestre længes søndre ende er ældre, torammede, opsprossede vinduer og i dens søndre gavl en ældre revledør med tredelt overvindue. Endvidere ses flere ældre, rødmalede, staldvinduer af jern under buede stik

Avlsbygningen er i det indre opdelt i funktionsrum af varierende størrelse; I østlængen hestestald, i nordlængen kostald og laderum, i sidebygningen mod nord værksted (tidl. hestegang) og i østlængen laderum og karlekamre mod syd. Bygningerne fremstår med kraftige synlige konstruktioner og en traditionel materialeholdning med støbte gulve, pudsede og kalkede vægge samt vægge i bindingsværk, pudsede lofter med monierhvælv i staldene samt lofter med ældre, synlige loftbjælker og ældre loftbrædder. I den sydlige ende af nordlængen ses indretning med båse i træ og støbte fodertrug. De to karlekamre er indrettet med ældre bræddegulve og revledøre. I værkstedet ses et nyere pladeloft, enkelte vægge i cementblokke, en jernport og luger udskiftet til vinduer. Tagetagen er uudnyttet, og i laderummet er der åbent til kip og her ses nye spær og jernkonstruktioner.

Grisestalden er opført i en etage af kløvede marksten under et heltag belagt med pandeplader. Siderne afsluttes af en muret gesims, og der er murede, buede stik og murede partier omkring døre og vinduer. I østsiden er der en række blændede åbninger under buede stik ved terræn, i den sidste åbning, der ikke er blændet sidder endnu en ældre revleluge. I vestsiden er to ældre, todelte revledøre. I østsiden er en række ældre staldvinduer i jern, og i gavlene er ældre, viftevinduer i jern og i nordre gavltrekant en ældre revleluge.

Grisestalden er i det indre indrettet med et stort rum inddelt i båse af træ og jern samt med lange støbte fodertrug. Den ene revledør er blændet af murværk. Gulvet er støbt, væggene pudsede og hvidkalkede. Loftet udgøres af ældre synlige loftbjælker med ældre loftbrædder imellem. Tagetagen står uudnyttet.

Muren mellem grisestalden og stuehusets østre gavl er grundmuret og afsluttet med tagsten. Muren er malet i samme gule farve som stuehuset og afsluttes under grisestaldens hovedgesims. Midt i muren er en rundbuet åbning under et buet stik, og i åbningen er et trin i granit.

Møddingpladsen er belagt med pigsten og er beliggende øst for den trelængede avlsbygning. Der er et nyere halmfyr på arealet.

Gårdspladsen er belagt med pigsten. Midt på gårdspladsen er et stort lindetræ, hvis placering er markeret ved en cirkel af pigsten i brolægningen, hvorfra terrænet hæver sig let op mod træet.

Stendiget omkring haven er udført af marksten og støder i det sydvestre hjørne op til en udkigsplatform opført i kvaderhuggede granitsten med fremstående fuger. Under platformen er en høj kælder. I nordsiden er et ældre, buet, rødmalet vindue i jern, og i øst en ældre fyldingsdør. En granittrappe leder til taget, der er dækket af beton og afgrænset af et ældre værn i støbejern.

Der er generelt bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre, vinduer, luger, greb, hængsler og beslag.
Bygningshistorie:
Knoldsborg er en slægtsgård, der tidligere hørte under Hvedholm. I 1845 blev gården flyttet og anlagt, hvor den ligger i dag med brug af enkelte bygningsdele fra den tidligere gård. I 1864 blev stuehuset forlænget med en grundmuret ende mod øst, hvor der blev indrettet hjemmemejeri. Der lå tidligere også et mindre hus med rullestue og huggehus, men det blev nedrevet i 1950.

I midten af 1950’erne blev grisestaldens og avlsbygningernes stråtage udskiftet til henholdsvis pandeplader og eternittag.

Den trefløjede avlsbygning med sidebygning blev skadet i stormen i 1999, hvor en del af taget samt nordlængens vestre gavl blæste om. Skaderne blev udbedret, og gavlen forstærket med jernkonstruktioner. Der blev endvidere opsat en bræddevæg, der udefra ligner den oprindelige port.
kilder:
Naturstensbygninger. Historie og vedligeholdelse, Niels-Holger Larsen, By og Land.

Fyn. Temagennemgang 2002, Kulturstyrelsen.
Miljømæssig værdi:
Knoldsborgs miljømæssige værdi knytter sig til gårdens beliggenhed frit i landskabet samt til ejendommens mange stendiger og bygningerne i granit, der vidner om de stenede jorde, der omgiver gården. Knoldsborgs markante beliggenhed, hævet over kysten, bygningernes materialeholdning samt helheden af stuehus, avlsbygninger, gårdsplads, møddingsplads, have, udkigsplatform og stengærder, danner tilsammen et mindre, men særdeles autentisk og formfuldendt kulturmiljø.  
Kulturhistorisk værdi:
Knoldsborgs kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til helheden af stuehus, avlsbygninger, gårdsplads, møddingsplads, have, udkigsplatform og stengærder, hvor de oprindelige funktioner lader sig klart aflæse og vidner om gårdens tidligere brug. Anvendelsen af kampesten var udbredt på Fyn i den sidste del af 1800-tallet ligesom det ses i avlslængerne på Knoldsborg. Stuehusets tofløjede fyldingsdøre, torammede vinduer og skorstenspiber signalerer beboelse, mens støbejernsvinduer, revledøre og porte signalerer avlsfunktioner. Endvidere beretter de blændede luger ved terræn i grisestaldens østside om den tidligere tilknyttede svinesti. Mens udkigsplatformens kælderrum med fyldingsdør og vindue i jern vidner om brugen til frysehus. Endvidere kommer de oprindelige, ubrudte tage, i særdeleshed stuehusets stråtag. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningernes alder, herunder døre, vinduer, luger hængsler og beslag ligesom overvinduet over hoveddøren med påmalede initialer og ”Knoldsborg 1845” vidner om stuehusets opførelse.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den oprindelige planløsning med to indgange, hvoraf den fineste markeres af hoveddørens overvindue, forstue og stuer mod haven samt den uudnyttede tagetage. Hertil kommer de ældre bygningsdele og detaljer, herunder synlige loftbjælker, fyldingsdøre, gerichter, hængsler og greb samt brystningspaneler

I avlsbygningen og grisestalden knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige disponering og det ældre staldinteriør, herunder støbte gulve, bræddegulve, skillevægge i bindingsværk, lofter med monierhvælv samt lofter med synlige loftsbjælker med loftbrædder imellem, revledøre og luger, hængsler og de ældre båse.
Arkitektonisk værdi:
Knoldsborgs arkitektoniske værdi knytter sig til den formfuldendte helhed med et klart aflæseligt hierarki mellem avlsbygninger og udkigsplatform i kampesten og stuehuset i bindingsværk med ubrudt stråtag og skorstenspiber.

Avlsbygningerne fremstår imponerende og karakterfulde i kraft af deres størrelse og stoflighed. Bygningernes massive sider brydes af de mange luger, døre og porte og staldvinduer under buede stik, mens kontrasten mellem de mørke sten og de hvide, fremstående fuger giver murene en kendetegnende og gedigent udseende.

Stuehusets arkitektoniske værdi knytter sig til den klart afgrænsede, imponerende lange bygningskrop med udskud, ubrudt halvvalmet stråtag, tagskægskvist og skorstenspiber. Den righoldige, opstolpede bindingsværkskonstruktion, den grundmurede østre ende og de let uregelmæssigt placerede vinduer underdeler det langstrakte volumen, og giver et varieret og levende udtryk, der samles af den ubrudte tagflade. De detaljerede hoveddøre, granittrapperne og de tofarvede, opsprossede vinduer bidrager til bygningens stofligt mættede og karakteristiske udseende.

Bærende fredningsværdier:
Stuehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den klart definerede bygningskrop i bindingsværk og grundmur med sokkel af kampesten og ubrudt stråtag med tagskægskvist, kragtræer og skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder dobbeltfløjede fyldingsdøre, revledør, vinduer, revleluge, greb, hængsler, hjørnebånd, stabler samt den traditionelle materialeholdning.

Stuehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de genkendelige dele af en ældre grundplan med to indgange, forstue, stuer mod haven samt uudnyttet tagetage. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder synlige loftbjælker, fyldingsdøre, hængsler, brystningspaneler, stormkroge og anverfere samt den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier for den trefløjede avlsbygning med sidebygning knytter sig i det ydre til bygningskroppen i kvaderhuggede granitsten lagt i skifter med hvid fremstående fuge og hvid hovedgesims, det ubrudte tag med pultkviste og læsseluger mod gården samt de ældre samt traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder revledøre, staldvinduer i jern, torammede opsprossede vinduer, hængsler og klinkefald. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier for den trefløjede avlsbygning med sidebygning knytter sig i det indre til den oprindelige grundplan med hestestald, kostald, laderum og karlekamre. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de kraftige konstruktioner, bræddegulve, skillevægge i bindingsværk, pudsede lofter med monierhvælv, synlige loftbjælker med loftbrædder imellem, revledøre, indretning med båse i træ samt den traditionelle materialeholdning.

Grisestaldens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den klart definerede bygningskrop i kløvede marksten og ubrudt heltag. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder revledøre og -luger, stald- og viftevinduer i jern, hængsler, klinkefalde samt den traditionelle materialeholdning.

Grisestaldens bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den oprindelige grundplan med et stort rum og loft til opmagasinering. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder synlige loftbjælker med loftbrædder imellem, indretning med båse i træ og jern samt den traditionelle materialeholdning.

Murens bærende fredningsværdier knytter sig til konstruktionen i grundmur afsluttet med teglsten og centreret åbning under rundbuet stik og trinnet i granit.

Gårdspladsens og møddingspladsen bærende fredningsværdier knytter sig til brolægningen samt til markeringen af det fredede lindetræ i belægningen.

De bærende fredningsværdier for stendiget knytter sig til konstruktionen i marksten.

Udkigsplatformens bærende fredningsværdier knytter sig til konstruktionen i kvaderhuggede granitsten med fremstående fuger, granittrappen og det støbte tag. Hertil kommer det åbne kælderrum samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder dør, vindue og værn i jern. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
6
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Bondegård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur ; Stengærde ; Belægning, fortov ; Have ; Anlæg

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
29-12-1989
Journal nr.:
621-7-283/89

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
14-09-1989
Journal nr.:
426/431-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 6


Fredet bygning Knoldsborgvej 6
Fredet bygning Knoldsborgvej 6
Fredet bygning Knoldsborgvej 6
Fredet bygning Knoldsborgvej 6
Fredet bygning Knoldsborgvej 6
Fredet bygning Knoldsborgvej 6

Fredede omgivelser: 5

Signatur Mur
Signatur Stengærde
Signatur Belægning, fortov
Signatur Have
Signatur Anlæg


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap