OBS. Udfald ved kortvisning kan forekomme

Sag: Mor Oles Hus, tidl. Kalekogård

Prices Havevej 40, Faaborg-Midtfyn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Mor Oles Hus, tidl. Kalekogård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Prices Havevej 40
Kommune:
Faaborg-Midtfyn
Omfang:
Midtlænge (1652 og senere), østlænge (ca. 1820) og vestlænge (1810).
Fredet 1964.*
Beskrivelse:
Mor Oles Hus ligger i landsbyen Kaleko, øst for Faaborg, mellem engene omkring Sundet og de sydlige udløbere af Svanninge Bakker. Mor Oles Hus ligger tilbagetrukket fra vejen, og den trelængede gård orienterer sig omkring den pigstensbelagte gårdsplads mod nord, mens haven skråner mod syd.

Den trelængede gård er disponeret med en stuehuslænge mod syd, en bryggerslænge mod øst og en staldlænge mod vest. Gården er opført i bindingsværk med gennemstukne bjælkeender over en sokkel af syldsten, der optager det let skrånende terræn. Taget er et stråtækt heltag med trekvartvalmede gavle mod nord. Halmmønningen afsluttes af kragtræer, og i rygningen ses i alt tre hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og gesims. Vestlængens sydgavl og vestside er opført i grundmur, der står hvidkalket. Stuehusets sydside og østlængens østside står hvidkalkede over stok og sten, mens de øvrige sider i bindingsværk har hvidkalkede tavl og sorttjæret tømmer. I stuehusets nordside er en svungen frontkvist over to fag, hvori der er en ældre, sortmalet revleluge med flammeret front. Under frontkvisten er en tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue, som indrammes af en profileret indfatning. Hoveddøren er nyere, men udført som kopi af den oprindelige, og malet blå med lyseblå stafferinger. Foran hoveddøren ligger to trappetrin af granit. I stuehusets sydside er ligeledes en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med overvindue og indfatning, og foran denne dør er tillige to trappetrin af granit. Denne dør er malet mørkegrøn. De øvrige døre er ældre revledøre med ældre beslag, og de er enten udført som hel- eller halvdøre, der alle er sortmalede. I vestlængens gavl er en traditionelt udført, sortmalet revleluge, der fører ind til høloftet. Vinduerne i stuehuset består mod gårdspladsen af ældre, torammede og tredelte vinduer, mens de i havesiden både har tre og seks ruder. I østlængen varierer antallet af ruder i de torammede vinduer også. I vestlængen udgøres vinduerne af seksrudede støbejernsvinduer med buet overkant, der er malet sorte. Mod gårdspladsen er stuehusets vinduer malet med lyseblå karme og blå rammer, mens de øvrige trævinduer er malet hvide.

Indvendigt er længernes ældre ruminddeling bevaret. Østlængen rummer værksted, kammer og bryggers med bryggersskorsten med tilhørende bageovn og gruekedel. Stuehuslængen indeholder en lille forstue, der giver adgang til en mellemstue og et køkken, hvori der er et ældre snedkerkøkken samt et støbejernskomfur. I forlængelse af forstuen er den centrale ildstedsskorsten. Mod haven ligger to mindre kamre. Fra mellemstuen er der adgang til den gennemlyste storstue og herigennem til et kammer mod henholdsvis have- og gårdsiden. Ind mod vestlængen er en endnu en forstuegang, og bag denne ud mod haven er et badeværelse med et genopført ildsted. I storstuen giver en lem i gulvet adgang til et kælderrum. Vestlængen rummer hestestald, foderlo og lade med bevaret staldinventar. Overalt fremtræder Mor Oles Hus med en ældre og traditionel materialeholdning. I østlængen er der teglstensgulve og bræddegulve, kalkede vægge og skillevæggene er udført som bræddevægge, mens der i loftet er synlige, ældre bjælker med loftsbrædder. I værkstedet er der åbent til kip, så der er frit udsyn til den ældre tagkonstruktion og stråtaget, der er syet på. I stuehuslængen er der plankegulve, teglstensgulve, kalkede vægge behandlet med limfarve og synlige bjælkelag med loftsbrædder, der er forsynet med lister eller pudsede lofter med pyntelister. I stuehuslængen er der bevaret en mængde ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter, brystningspaneler, ovnnicher, og etagevindovne. Vinduerne er undtagen i køkkenet forsynet med forsatsruder. Vestlængen fremtræder med pigstensgulv, kalkede vægge og synligt bjælkelag med loftsbrædder over stald og lo, mens der i laden er åbent til kip, hvor den ældre tagkonstruktion og stråtaget er synligt.
Bygningshistorie:
Landsbyen Kaleko var oprindeligt meget sparsomt bebygget med to gårde, hvoraf den ene var Kalekogård (Mor Oles Hus), samt den nærliggende vandmøllegård – Kaleko Mølle.

I 1652 blev der opført et stuehus på 12 fag. På et tidspunkt var der en inskription over døren, hvor der stod ”Anno 1652, Hans Knudsen og Ellen Hansdatter”. Vest for bygningen lå en ældre kælder, som på dette tidspunkt enten var blevet opfyldt eller var under opfyldning med affald.

Senest i 1694 blev stuehuset udvidet med 9 fag mod vest. Stuehusets fire vestlige fag fungerede som tingstue for Holstenshuus Birketing. Under tingstuens podie var en lille arrestkælder.

Tingstuen blev nedlagt i 1761 og de fire fag blev senere indrettet til en indsidderbolig med en stue mod nord og et køkken med ildsted mod syd. En indsidder var betegnelsen for en person, som var i tjeneste hos en gårdmand eller husmand og lejede et – ikke selvstændigt – hus af ham.

Henimod år 1800 var stuehuset 20 fag langt. Foruden indsidderboligen indeholdt stuehuset en storstue med en kakkelovn, en dagligstue med ildsted, en lille forstue med et kammer i forlængelse heraf samt et bryggers med en stor bageovn og endelig mod øst et mælkekammer.

Omkring 1800 blev indsidderboligen nedlagt og i stedet blev denne indrettet som aftægtsbolig med en lille forstue ved siden af stuen mod nord og stadig med køkken og ildsted mod syd. Fra aftægtsboligen var der to døre ind til stuehusets storstue.

I 1810 blev den vestre længe tilbygget med kampestensmure mod syd og vest. Længen var indrettet til korngulv mod syd og foderlo og hestestald mod nord.
 
Omkring 1815 blev der opført en ny bryggersfløj mod øst, og i den forbindelse blev stuehuset afkortet et fag. Østfløjen rummede foruden et stort bryggers med en bageovn, et mælkekammer og et karlekammer. I 1835 blev bryggersfløjen udvidet mod nord. Om det er ved samme lejlighed, at der i forlængelse af østfløjen, kun adskilt af en tofteport, opføres en nordlænge ved man ikke. 

Omkring 1840 blev aftægtsboligens køkken ændret til et kammer og et karlekammer, der havde direkte adgang til staldbygningen. I den forbindelse blev ildstedet nedlagt, og forstuen blev anvendt til hønsehus.

Efter 1859 blev storstuen opdelt, således at der også blev en mindre stue mod nord og et kammer mod syd. Senere blev også dagligstuen opdelt, hvilket resulterede i en lille forstue og en lille dagligstue mod nord og et køkken med fadebur i et fag mod syd. På et tidspunkt blev køkkenet flyttet ind, hvor dagligstuen lå.

Senest blev stuehuset ombygget omkring 1880-1900, ligesom stald- og ladebygningen blev ombygget cirka år 1900. Landbruget på Kalekogård blev nedlagt omkring 1916, hvilket hænger godt sammen med, at nordlængen og den nordligste del af østlængen i 1916 blev afmeldt brandforsikringen, og derefter blev revet ned, således at gården i dag fremtræder trelænget.

I perioden 1961 til 2007 ejede arkitekt Jens Christian Varming gården, og i den periode har han forestået en nænsom restaurering af gården ”Mor Oles Hus”, hvor der foretaget ganske få ændringer i det indre. Blandt andet er der blevet indrettet et badeværelse i den tidligere aftægtsbolig, og i den forbindelse er forstuen blevet godt et halvt fag bredere, ligesom ildstedet er blevet genopført. Ligeledes er væggen mellem kammeret og mælkekammeret i stuehusets østende blevet flyttet, så et større værelse er fremkommet. Frisen i stuen er lavet af billedhugger Agnete Varming (1897-1983).
kilder:
Kalekogaards stuehus og de nyere udlænger. Notat af Jens Christian Varming, 9.9.1993.

Bondegårde i Danmark, Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur i samarbejde med Skib Forlag, 2002.

Kommuneatlas Faaborg. Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992. Miljøministeriet og Planstyrelsen i samarbejde med Faaborg Kommune.


Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Mor Oles Hus knytter sig til gårdens beliggenhed i den ældste del af landsbyen Kaleko. Sammen med den nærliggende Kaleko Mølle, der rummer Danmarks ældste mølleri, udgør Mor Oles Hus et velbevaret kulturmiljø, hvor bygningerne indgår i et harmonisk samspil med det let kuperede terræn ned mod bækken.  

Den miljømæssige værdi knytter sig desuden til den trelængede gårds helstøbte fremtræden omkring det pigstensbelagte gårdrum, der understøtter gårdens traditionelle fremtræden. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Mor Oles Hus knytter sig til, at stuehuset er blandt de allerældste stuehuse på Fyn, idet den østlige del af stuehuset kan føres tilbage til 1652. Soklens niveauspring, vestlængens delvise opførelse i grundmur samt de tidligere ydergavle i henholdsvis øst- og sydlængen vidner om, at bygningen igennem de sidste fire århundreder er blevet udvidet adskillige gange. Også i det indre kan gårdens udviklingshistorie aflæses. I laden er stuehuslængens tidligere gavl mod vest synlig. Den hvidkalkede helgavl i righoldigt bindingsværk med en let fremspringende gavltrekant med udskårne knægte og dobbelte skråbånd står som et imponerende vidnesbyrd om datidens håndværksmæssige kunnen og i renæssancens tidstypiske udformning, selvom den er fra slutningen af 1600-tallet. Den fornemme gavl underbygger således, at stuehusets vestlige del rummede Holsteenshus birketing. I østlængens væg mellem værkstedet og bryggerset vidner lugen i gavltrekanten om, at østlængen på et tidspunkt er blevet forlænget, idet lugen oprindeligt har siddet i længens endegavl, hvor den gav adgang til høloftet over bryggerset.

Der er et tydeligt hierarki imellem længerne, hvor stuehuset med sine tætsiddende vinduer, fyldingsdøre og skorstenspiber signalerer beboelse, mens i særdeleshed vestlængen med sine overvejende lukkede sider med mindre staldvinduer, revledøre og lugen i gavlen signalerer en funktionspræget bygning.

Tillige er der kulturhistorisk værdi ved bygningens enkle og traditionelle bindingsværkskonstruktion med dobbeltfornaglede, gennemstukne bjælkeender, løsholter, dokker og krumme halvranker og stormbånd samt stråtaget med halmmønning, kragetræer og trekvartvalmede gavle, der alt sammen er karakteristisk for Fynsk bindingsværk og desuden vidner om, at ejendommen hører til Kalekos ældste bebyggelse. Stormbåndene støtter på traditionel Fynsk vis mod den næstsidste stolpe i stedet for hjørnestolpen, således at vindtrykket på det yderste fag bliver knapt så stort. Hertil kommer de ældre vinduer og den traditionelt udførte bag- og hoveddør med bosserede fyldinger, udskåret rammetræ og dobbelt anslagsliste samt overvindue. Hoveddørens portal med bosserede hjørneklodser og kannelerede sidestykker, der på hver side af døren er udformet som en stiliseret søjle med markeret base giver sammen med dørfløjene, det opdelte overvindue, den flammerede luge og den svungne frontkvist indgangsdøren et herskabeligt udtryk. Det detaljerige indgangsparti skulle manifestere ejerens velstand udadtil. Ud over at signalere, hvor stuehusets indgang var, havde frontkvisten desuden den praktiske karakter, at den ved en eventuel brand skulle forhindre brændende strå i at falde ned foran døren og dermed spærre flugtvejen ud fra huset.  

I Mor Oles Hus indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede ældre grundplan med udhusfunktion i østlængen, beboelse i sydlængen og stald og lo i vestlængen. I østlængen er bryggerset med ildsted, gruekedel og den store bageovn bevaret, og karlekammeret og mælkerummet syd herfor kan stadig opleves, omend skillevæggen imellem de to rum er blevet flyttet. Tillige står det gamle lokum i et hjørne i bryggerset, selvom det ikke står på sin oprindelige plads, vidner det alligevel om datidens levevis. I stuehuslængen ligger forstuen på traditionel vis foran køkkenskorstenen, ligesom længen opdeles af en hovedskillevæg med mindre rum mod henholdsvis gård- og haveside samt at der er en gennemlyst storstue. Mod vest vidner stuelængens grundplan endvidere om, at denne del tidligere har været indrettet til aftægtsbolig. Dette kan ses på grund af den ekstra forstue, ildstedet og de to mindre kamre mod henholdsvis gård- og haveside. I vestlængen knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning med stald, foderlo og lade. I stalden er det ældre staldinteriør bevaret, herunder de ældre båse med høhæk samt brostensbelægningen.

Mor Oles Hus er et såkaldt kaminhus, som var meget udbredt på Fyn. Et kaminhus kalder man en bygning med to skorstene, hvor den ene er placeret i bryggerset med en bageovn og en gruekedel samt en skorsten placeret ved køkken og dagligstue. Om sommeren når der ikke var behov for at opvarme rummene omkring køkkenskorstenen lavede man i stedet mad ude i bryggersskorstenen. I Mor Oles Hus er der i dag et støbejernskomfur i køkkenet, som er tilsluttet køkkenskorstenen og samtidig er skorstenens størrelse blevet udnyttet til to buede ovnnicher i de tilstødende rum, hvor der i mellemstuen står en ældre etagevindovn. I storstuen står ligeledes en ældre etagevindovn, der stammer fra herregården Holsteenshus, og i det lille kammer mod gården står en ældre cylinderovn i en buet niche.   

Tillige er der kulturhistorisk værdi tilknyttet gårdens ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med bukkehornsbeslag, klinkefald, greb, gerichter, brystningspaneler af lodretstående brædder og brystningspaneler med fyldinger. 
Arkitektonisk værdi:
I Mor Oles Hus knytter den arkitektoniske værdi sig i det ydre til den formfuldendte helhed af tre sammenbyggede, enkle bygningsvolumener udformet med trekvartvalmede gavle, frontkvist og stråtækte, ubrudte tagflader, der sammen med den taktfaste bindingsværkskonstruktion, skorstenspiberne i rygningerne giver gården et velproportioneret og harmonisk udtryk. Hertil kommer, at stråtaget uden overgange føjer sig om de tre længer og den let svungne frontkvist, som sammen med den detaljerige hoveddør udgør bygningens visuelle omdrejningspunkt. De traditionelt udformede og tætsiddende vinduer i stuehuslængen står især i kontrast til den funktionsprægede vestlænge, hvis grudmurede sider med små staldvinduer mod vejen har en mere lukket karakter end den øvrige del af gården. Den sortopstolpede gårdside med hvide tavl, sorte revledøre, blå hoveddør og vinduer giver gårdsiden karakter og elegance, mens havesiden, som står hvidkalket over stok og sten fremtræder mere enkel og asketisk. Udtrykket er overordnet enkelt og særdeles helstøbt, domineret af få materialer, elementer og farver. 

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det gennemførte ældre interiør, der understreger gårdens anseelige alder. Hertil kommer, at man igennem rummene fornemmer gårdens placering på en let skrånende grund, idet der er niveauforskel imellem rummene fra øst mod vest. 
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Mor Oles Hus knytter sig i det ydre til den traditionelle, trelængede gård med stråtækt heltag med let svungen frontkvist, trekvartvalmede gavle, halmmønning, kragetræer og skorstenspiber i rygningerne samt de ubrudte tagflader. Hertil kommer den egnskarakteristiske bindingsværkskonstruktion med samtlige detaljer, herunder dobbeltfornaglede, gennemstukne bjælkeender, løsholter, dokker og krumme halvranker og stormbånd samt vestlængens grundmurede dele. Endvidere kommer de ældre og traditionelt udførte træ- og støbejernsvinduer samt døre og luger, herunder i særdeleshed hoveddørens portal. Endelig kommer den traditionelle materiale- og farveholdning.

De bærende fredningsværdier ved Mor Oles Hus knytter sig i det indre til den ældre planløsning ældre grundplan med udhusfunktion i østlængen, beboelse i sydlængen og stald og lo i vestlængen. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med bukkehornsbeslag, klinkefald og greb samt gerichter, brystningspaneler af lodretstående brædder, brystningspaneler med fyldinger, ildsteder, gruekedel, bageovn, støbejernskomfur, etagevindovne, cylinderovn, ovnnicher, samt staldens ældre staldinteriør med båse og høhæk. Endelig kommer den gennemgående, traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
27-08-1974
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
21-10-1964
Journal nr.:
6/64


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Prices Havevej 040, Kaleko by, Mor Oles hus, matr.nr. 7a, Kaleko by, Diernæs. Summarisk bygningshistorisk undersøgelse. 4 sider samt arkivudskrift. Jens Chr. Varming. Marts 1974.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Prices Havevej 40
Fredet bygning Prices Havevej 40

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap