OBS. Udfald ved kortvisning kan forekomme

Sag: Faaborg råd-, ting- og arresthus

Torvet 19, Faaborg-Midtfyn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Rådhus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Faaborg råd-, ting- og arresthus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Torvet 19
Kommune:
Faaborg-Midtfyn
Omfang:
Rådhusbygningen (1839-40 af Jens Paul Jacobsen) samt arrestbygningen med støttemur (1930 af Andreas Jensen).
Fredet 1977. Udvidet 1995.
Beskrivelse:
Den store bygning, Faaborg Råd-, Ting og Arresthus, ligger solitært på Torvet, synlig på alle sider. Den markante bygning ligger som et kvadratisk, næsten kubisk anlæg med facade og indgang mod øst mod torvepladsen. På de øvrige sider er bygningen mere lukket, særligt på Strandgade, hvor arrestbygningen ligger. Bygningen ejes af kommunen og anvendes til turistbureau og fængselsmuseum samt byhistorisk arkiv.

Bygningsanlægget består af et vinkelformet hovedhus, råd- og tinghuset, hvortil en længe, arrestbygningen, slutter sig vinkelret til, således at bygningerne tilsammen danner en smal U-form, der lukkes af med en høj mur.

Rådhuset har en lav sokkel af mørkegrå granit, hvorover der er en høj, pudset sokkel med tre kraftige refendfugninger. Soklen er kalket i en sandstensagtig, rosa farve. Herover rejser murene sig i blank mur af gule sten i krydsforbandt. Muren krones af en enkel, trukken gesims op mod det store, helvalmede tegltag af blådæmpede vingetegl. Taget har en blødt svunget opskalkning, samt tre små, ældre jerntagvinduer mod Torvet. I begge fløje på rådhusbygningen er en blokformet skorsten med en afdækningsplade i rygningen. Der er også en skorsten i tagfladen ind mod gården på fløjen mod Østergade.

Rådhuset er syv gange syv fag med en høj kælderetage og en hovedetage. Mod Torvet er partiet i midterfaget markeret med en let fremspringende kvadermuring. Heri sidder indgangsporten i en høj, rundbuet, flerfalset åbning. Op til indgangen er en monumental granittrappe på ti stigninger. På vangerne står to høje smedejerns lampestandere. Øverst i indgangspartiet står der TURISTBUREAU med messingbogstaver. Indgangsporten er en meget høj, ældre, tofløjet, lakeret fyldingsdør med et halvcirkulært overvindue med radiære sprosser.
Vinduesåbningerne er for hovedetagens vedkommende høje og afsluttet med en halvcirkulært bueslag med helstensstik over. Selve vinduerne har to rammer med tre ruder, samt i bueslaget to små rammer, der er hængslet på midterposten. Vinduesåbningerne i den høje kælderetage har fladbuet overkant med helstensstik over. Vinduerne er torammede med to ruder i hver ramme. Alle vinduerne er ældre og har dekorative røde karme og poste, mens rammerne er hvidmalede og med sålbænke af messing. Til venstre for hovedindgangen er et kældervindue omdannet til en nyere døråbning med en tofløjet dør med fire ruder i hver fløj.

Arrestbygningen, som ligger parallelt med rådhusets længe mod Torvet er en betydeligt mere lukket bygning. Soklen fra hovedhuset er ført igennem, ligesom den samme stentype er anvendt. Gesimsen er i samme højde som rådhuset, men udført lidt enklere. Over gesimsen er opført endnu en etage, der afviger fra helheden ved at have fladt tag. Vinduesåbningerne i arrestbygningen er dybe, rektangulære huller med tremmer for, med vinduesrammer, der sidder i flugt med murens inderside.

Arrestbygningen og rådhusbygningen forbindes af et nyere murparti, som har en højde til midt mellem kælder og hovedetage. Muren er foroven afsluttet af et tilbageliggende skifte, afsluttet af to yderligere skifter og hængt med vingetegl. I en fladbuet muråbning med helstensstik er en ældre, hvidmalet dør i rødmalet karm. Over muråbningen står med messingbogstaver: FAABORG ARREST.

I gårdrummet mellem de tre fløje er en yderligere afdelt gård til arrestanterne. Gården er overdækket med et ståltrådsnet, og bunden er udstøbt med glassten over kældervinduerne, således at ingen flugt er mulig fra gården.

I det indre er råd- og tinghuset meget velbevaret og gennemført udstyret. Fra en stor forhal med trappe er der adgang til fløjen mod Østergade, hvor den store retssal stadig ligger. Ud mod Torvet er der kontorer på begge sider og et lille ovalt rum danner overgang fra forhallen ind til et stort, gennemlyst kontor i sydgavlen. Bag det ovale rum er indbygget en elevator med ståldøre til kælderen. I fløjen mod Østergade giver en traditionel kvartsvingstrappe adgang fra kælder til loft. Bortset fra gulvene, som de fleste steder er nyere, har rummene bevaret fodpaneler, oprindelige døre med tilhørende indfatninger. Dørene har, uanset om det en- eller tofløjede døre, fem fyldinger og indstukne hængsler. Profilet er gennemgående en karnis i varierende størrelse. Lofterne er pudsede og har fine gesimser eller er enkle, glatte lofter med rundet overgang til væggene. Det store gennemlyste rum i sydgavlen har et fornemt kassetteloft med en mæanderbortfrise øverst på væggen, ligesom forhallen har en riflet frise og roset med mæanderagtige slyng midt i loftet. De to sidstnævnte lofter kan stamme fra en neoklassicistisk indretning i omkring 1930. Retssalen har linoleumsgulv og et neoklassicistisk rumudstyr med skranker, stole, tilhørerbænke samt et loft med en meget stor æggestav samt kvadratinddelt loftflade, der også kan være en indretning fra omkring 1930. Vinduerne i hovedetagen synes at være oprindelige, både med rammer og beslåning. Kælderetagen er klart enklere med ølandsflisegulve eller terrazzogulve, pudsede, malede vægge og glatte lofter. Dørene er enklere firefyldingsdøre med glatte fyldinger og de kan være fra perioden omkring 1930. Alt er meget gedigent udført og velholdt. Tagværket er et ældre hanebåndstagværk, udført af øksehugget, bomkantet fyrretømmer med nyere lægter og understrøgne tegl. Tagetagens gulv er et ældre bræddegulv.

Arrestbygningens indre er præget af en karsk enkelhed med støbte, malede gulve, samt terrazzotrapper og reposer med et kantet gelænder af firkantjern. Trappens durchsigt ved cellerne er overdækket med trådnet. Væggene er glatpudsede og malet med blank maling. Lysstoflamper kaster et hårdt lys over stedet. Dørene til cellerne er beklædt med profilbrædder og har et lille glughul, så fangevogterne kan inspicere fangerne. Cellerne har terrazzogulv og væghængte stålsenge samt en håndvask og et varmeapparat. Der er også indrettet en museumslejlighed for at illustrere arrestforvarerens boligforhold.

Bygningshistorie:
Torvet er byens højeste sted – 7 meter over havet – og allerede i middelalderen er der oplysninger om en rådstuebygning. Ligeledes fra middelalderen er der oplysninger om bytinget, som var placeret lige bag rådhuset i Torvegade.

1839-1840 opførte bygmester Jørgen Hansen Lang et nyt rådhus på Torvet efter tegning af arkitekten Jens Poul Jacobsen. I maj 1839 blev projektet godkendt og "huset opførtes som en trefløjet bygning, bestående af en mezzanin med lave fladbuede vinduer og en hovedetage med rundbuede vinduer og portal".

I foråret 1840 stod rådhuset færdigt, og den 28. september 1840 ankom kong Christian VIII og hans dronning til Faaborg med skib og foretog den officielle indvielse af rådhuset.

Den grundmurede bygning bestod af en hovedfløj mod Torvet med en midtplaceret indgang og en hermed sammenbygget fløj i nord. Begge fløje bestod af en høj kælder samt en første etage og teglklædt heltag med helvalm. Den oprindelige fængselsdel indeholdt otte arrester og en civil- eller gældsarrest sammen med en arrestforvarerbolig.

Rådhuset skulle naturligvis først og fremmest benyttes af byens styre og administration, samt tjene som fængsel, men det hindrede ikke, at byrådssalen kunne benyttes som festsal ved for eksempel bryllupper, eller som teaterlokale.

1928-30 blev der foretaget en ombygning af rådhuset, idet der blev  tilbygget en tredje fløj mod Strandgade i tre etager til arresthus; indfatningen omkring indgangen fra Torvet kom ligeledes til ved denne ombygning.
kilder:
Faaborg – Guide til byens historie. Robert Egevang, Anders Rehde Nielsen, Faaborg Byhistoriske Arkiv, 1994

Det Gamle Faaborg. Robert Egevang, Nationalmuseet, 1976

Historiske huse i Faaborg. Nationalmuseet, 1974
Miljømæssig værdi:
Faaborgs rådhus ligger centralt i byen, midt på Torvet og behersker med sin klare bygningskrop og enkle, men markante vinduesudformning og indgangsportal hele pladsen. Den omkringliggende bebyggelse danner væggene i Torvet, mens rådhusbygningen får lov til at ligge ene og være betydningsfuld i sin solitære placering. Bygningen har således stor betydning for det traditionelle købstadsmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig særligt til bygningens funktion og betydning som rådhus, retsbygning og arrest. Bygningen har været en uomgængelig del af det lokale styre og samtidig været den udøvende myndighed på stedet. Arrestbygningen er en integreret del af stedets kulturhistorie og symboliserer med de massive og lukkede murflader magt og orden. Samlet afspejler bygningens solide ydre således den indvendige funktion.

Dertil kommer, at rådhusbygningen er opført af Jørgen Hansen Lang, som tilhører den kendte bygmesterslægt i Faaborg. Slægten Lang har stået for mange af byens bedste og fornemmeste bygninger.

Også i dag fortsætter rådhusbygningen og arresten med at være af kulturhistorisk betydning for Faaborg, da museum og byhistorisk arkiv, som rummer byens hukommelse og tråden tilbage i tiden, er placeret i bygningen. 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ligger i det ydre i bygningsanlæggets klare komposition og udtryk. Rådhusets velproportionerede bygningskrop, med store, blanke murflader med facaden mod Torvet, der kun brydes af den midtplacerede indgang og de seks fag vinduer, der har buede overkanter, udtrykker soliditet. Den kraftigt markerede sokkel har kældervinduer med let buet overkant og taget er udført som et harmonisk valmtag. Murværket er meget smukt udført og murstenene delikate. Det blådæmpede tegltag modsvarer elegant murværkets lysgule farve.

En statelig bygning helt i tidens stil og som tidligere, da den lå omgivet af bindingsværkshuse, med sin størrelse og dyre materialer har indgydt respekt. Rådhusbygningen er letaflæselig som et magtens hus. Det samme gælder også for arrestbygningen, men her er udtrykket meget barsk, blottet for dekoration og med mørke murhuller på vinduernes plads. Der lades ingen tvivl om, at her er ikke rart at være.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i den velbevarede og ganske klare plan med velproportionerede og velbelyste rum. De forskellige interiører er udført med stor kvalitet og håndværksmæssig kunnen, og hierarkiet mellem kælderetagen og hovedetagen er bevaret.

Det er endvidere af arkitektonisk værdi, at rådhuset er opført af Jørgen Hansen Lang (1777-1842), som tilhørte en bygmesterslægt, der står for en stor del af Faaborgs bedste bygninger. Jørgen Hansen Lang videreførte sin faders klassicistiske byggetradition i Faaborg og han løste såvel de private som de offentlige byggeopgaver med stor stilfornemmelse. Jørgen Langs rådhus på Torvet viser, at han var en habil arkitekturtegner, men stærkt påvirket af ældre rådhusbyggeri.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ligger således i bygningsanlæggets helhedspræg med den gule blankmur, den høje pudsede og refendfugede sokkel, det store, ubrudte valmede tag med blådæmpede vingetegl, samt de tre skorstenspiber. Hertil kommer vinduestakten og -udformningen i begge etager samt den markante, kvadermurede indgangsportal med den høje dobbeltdør med overvindue samt de oprindelige vinduer og døre samt gadelamperne, og granittrappen. De bærende fredningsværdier ligger også i de mere lukkede facader mod Torvegade og arrestbygningen mod Strandgade, hvor de skarptskårne, rektangulære vinduesåbninger står som mørke glugger i facaden. Forbindelsesmuren mellem rådhuset og arrestbygningen er også en del af de bærende fredningsværdier, ligesom den trange gård med den særskilte fangegård med net over. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning og udførelse.

I det indre ligger de bærende fredningsværdier i den velbevarede planløsning, som understreger bygningens officielle præg med retssal og kontorer. Hertil kommer de oprindelige interiørdetaljer fra 1839 med fyldingsdøre, indfatninger med karnisprofiler samt vinduerne og de senere, formentlig omkring 1930, tilkomne neoklassicistiske stuklofter og enkelte døre, særligt i kælderetagen.  Endvidere kommer hertil den traditionelle materialeholdning.

For arrestbygningens vedkommende ligger de bærende fredningsværdier i det indre i opdelingen i smalle celler samt de hårde overflader, de støbte gulve, cellernes pudsede og blankmalede overflader, den simple trappe med jerngelænder og trådnet over durchsigten med den tilhørende rungende akustik.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Rådhus
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
09-10-1995
Begrundelse:
At arrestbygningen er en integreret del af stedets kulturhistorie og bygningen med den massive og lukkede murflader symboliserer magt og orden. I bygningens ydre afspejler den indvendige funktion. (KRH, Skov- og Naturstyrelsen 1995).
Journal nr.:
912/431-0003

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-09-1977
Begrundelse:
Journal nr.:
66-7-117/77


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Torvet 19

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap