OBS. Udfald ved kortvisning kan forekomme

Sag: Vestergade 1 E og 1 F

Vestergade 1 E og 1 F, Faaborg-Midtfyn
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Købmandsgård
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vestergade 1 E og 1 F
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vestergade 1 E og 1 F
Kommune:
Faaborg-Midtfyn
Omfang:
Pakhuset (1837) og det dermed sammenbyggede sidehus (1838).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
Vestergade 1 E-H ligger i en baggård til Vestergade 1 A-C og består af et pakhus med et sammenbygget sidehus, så de tilsammen danner en vinkelbygning. Sidehuset står i forlængelse af endnu et sidehus, der hører til forhuset. Hele anlægget betegnes Den Voigske Gård. Men det er kun pakhuset samt dennes sidebygning, der er fredet. Pakhuset ligger ud til den smalle Brandts Passage samt en større parkeringsplads. På pakhusets vestlige gavl er påbygget en tilbygning, der ikke er omfattet af fredningen.

Pakhuset er 24 spærfag langt og opført i grundmur i to etager. Bygningen hviler på en lav, sortmalet sokkel og afsluttes af et rødt, teglhængt og ubrudt mansardtag. På gårdsiden er en hejsekvist Facaden er gulkalket og afsluttes af en profileret, hvidmalet hovedgesims, der gentages om gavlen på hejsekvisten. I det vestligste fag er en gennemkørsel, hvor der formentlig har siddet en port, da der på begge sider sidder stabler. I portrummet sidder en nyere glasdør med en revleluge foran. På gårdsiden ses en nyere glasdør. Centreret i gårdfacaden er et tidligere portfag erstattet af et større termovinduesparti mod gården og mod passagen sidder en nyere glasdør flankeret af to vinduer. Stablerne til den tidligere port er fortsat synlig på begge sider. Ligeledes på gårdsiden er en tidligere døråbning erstattet af et større termovindue. Stablerne sidder forsat på muren. I hejsekvisten ses den ældre udligger med hejsetøj samt to tofløjede luger, der sidder over hinanden. Bag lugen er nyere termovinduer. På gårdsiden sidder yderligere to tofløjede luger med termovinduer bagved. I portrummet er tre enfløjede luger, hvoraf to har termoruder bagved. Endvidere har en tidligere døråbning blevet erstattet af en større termorude. Mod passagen er en tidligere døråbning erstattet af et større termovindue. I vestgavlen ses flere blændinger. I enkelte sidder ældre et-rammede vinduer.
Vinduerne er nyere, torammede, kurvehanksbuede og grønmalede. Foran enkelte vinduer sidder de ældre luger. Over portrummet på både gård- og gadefacade er malet Den Voigske Gård. Mellem lugerne under hejsekvisten er malet inskriptionen anno 1838. På gårdsiden hænger et støbejernsskilt.

I det indre er pakhusets oprindelige, åbne planløsning delvist bevaret. Etagerne forbindes af ligeløbstrapper. Mellem stueetagen og første sal er trapperne nyere med simple træværn, mens de øvrige er ældre, simple loftstrapper med håndlister som værn. Der er bevaret enkelte ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trækonstruktionen, hvor stolperne står på granitsokler, luger, og i en ældre skillevæg ses små åbninger og ældre beslag og på førstesalen er overvejende ældre gulv. Mellem de ældre loftsbjælker er loftet hvidpudset. Der er lavet en gennembrydning mellem de to etager. Gennembrydningen afgrænses af et nyere træværn. Loftsetagerne fremstår med ældre trækonstruktion, plankegulv og luger, siloer samt slidsker.

Sidehuset er 18 fag langt i to etager og grundmuret. Bygningen hviler på en sortmalet sokkel og afsluttes af et rødt, teglhængt masardtag. I rygningen sidder en skorstenspibe. Mod gården er en hejsekvist. Facaden er gulkalket og afsluttes af en hvidmalet hovedgesims, der gentages omkring hejsekvisten. I det sydligste fag er et gennemgående portrum, der dog er blændet mod øst. På gårdsiden sidder en ældre tofløjet port med ældre låsetøj og beslag. I portrummet ses ældre luger og den ældre pigstensbelægning. På gårdsiden er to ældre fyldingsdøre samt en nyere glasdør. I hejsekvisten sidder en ældre udligger, hvorunder der er en ældre, tofløjet luge. Stabler markerer, at der har siddet endnu en luge under den føromtalte, men denne er nu erstattet af et nyere to-rammet vindue. Vinduerne er på gårdsiden både nyere og ældre torammede vinduer, hvorimod de på østsiden er af blandede typer med både ældre og traditionelt udførte trerammede, torammede, etrammede samt enkelte korspostvinduer og blændinger. Alle vinduer, døre, port såvel luger er grønmalede. Over porten er malet RIBORG.

I det indre er fem lejligheder, hvoraf den ene fortsætter om i pakhuset. I denne lejlighed er den ældre trækonstruktion, som i resten af pakhuset, synlig. Ellers er overfladerne nyere. I resten af sidehuset er yderligere fire lejligheder, der rummer flere ældre bygningsdele og –detaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter, gangtøj, bræddegulve, loftsbjælker samt vinduer med anverfere og stormkroge. Ligeledes har lejlighederne en traditionel planløsning med køkken mod gården og stuer mod gaden. To trapper, hvoraf den ene er ældre og den anden traditionelt udført forbinder etagerne. I stueetagen findes desuden den ældre gruekedel. Loftet er på to etager, hvor der ses ældre tagkonstruktion samt den murede skorsten.
Bygningshistorie:
Pakhuset er opført i 1837 for L.P. Voigt og sidehuset er opført året efter. L. P. Voigt havde forinden erhvervet sig de omkringliggende bygninger og hele komplekset blev kendt som Voigts Gård. Voigts gård var fra sidst i 1700 årerne til midten af 1800 tallet en af Faaborgs førende købmandsgårde, der dominerede byens handel og søfart. Om efteråret holdt bøndervognene efter sigende i lange køer til Voigts gård og den overfor liggende Plougs gård for at få læsset deres korn af. De ikke fredede bygninger er igennem tiden blevet enten nedrevet eller kraftigt ombygget og deres funktion har ligeledes varieret gennem tiden. H.C. Andersen boede i en kort periode i forhuset, hvor han forelskede sig i Voigts datter Riborg Voigt og tilegnede hende digtet ”To brune øjne jeg nylig så”. Ejer oplyser, at modstandsfolk gemte sig på sidehusets loft under anden verdenskrig, da der var gennemgang til pakhusets loft og dermed en udvej.

Pakhuset og sidehuset er ombygget og restaureret i 1980’erne.  

Tilbygningen på vestgavlen er påbygget i 1950’erne.
kilder:
Det gamle Faaborg. Robert Egevang. Nationalmuseet, 1976.

Historiske huse i Faaborg. Nationalmuseet, 1874.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for pakhuset og sidehuset knytter sig til deres indgåelse i den Voigske gård med det pigstensbelagte gårdrum samt pakhusets beliggenhed tæt på havnen, så sømændene nemt kunne tilgå pakhuset.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens oprindelige funktion som pakhus til en større købmandsgård. Funktionen som pakhus er stadig aflæselig i de enkle facader med det store, ubrudte mansardtag, pakhusåbninger og hejsekvisten, hvor man har lastet korn ind og ud af bygningen. Dertil kommer det både bevarede og tidligere gennemgående portrum, der afspejler de tidligere gennemgange med vogne og heste fra gaden og havnen ind i gårdrummet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til pakhusets fremtræden med overvejende store, åbne etagedæk og synlig og kraftig tømmerkonstruktion med bjælker, stolper, kopbånd og dragere, som vidner om bygningens store bæreevne. Hertil kommer loftet i to etager med slidsker, luger og siloer, der muliggjorde at kornet kunne flyttes mellem loftsetagerne. De dybe åbninger og enkle interiør med luger og beslag i skillevæggen, de enkle loftstrapper og revledøre er med til at understrege, at pakhuset var en beskeden, men vigtig funktionsbygning, der blev brugt til både opbevaring og stald.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til sidehusets prunkløse fremtræden, der dog adskiller sig fra pakhusets ved dets fyldingsdøre og opsprossede vinduer, der vidner om, at bygningen har været udnyttet til mere end blot opbevaring. Dog vidner det store, ubrudte tag samt hejsekvisten med lugen om, at de store loftsrum supplerede pakhuset.  

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de to trapperum med de ældre trapper samt de traditionelle planløsninger i lejlighederne med køkken mod gården og stuer mod vest. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder revle- og fyldingsdøre med gangtøj, greb og gerichter, bræddegulve, loftsbjælker, vinduer med anverfere og stormkroge samt gruekedlen.
Hertil kommer den synlige trækonstruktion og den murede skorsten samt de enkle trapper på loftsetagerne.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til pakhusets langstrakte og bastante form, der understreges af det lange og ubrudte mansardtag, der giver bygningen et markant og solidt udtryk. De funktionsbestemte detaljer, herunder luger, port og hejsekvisten, bidrager med finesser til facaden og understøtter den meget velproportioneret bygningskrop. Således fremtræder pakhuset som en værdig og elegant bygning, trods sit funktionsprægede udtryk.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til pakhusets oprindelige tømmerkonstruktion, der sikrer et stemningsfuldt og autentisk interiør trods dens nye funktioner.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til sidehusets lange bygningskrop, hvis horisontale snit understreges af det lange, ubrudte mansardtag og den mod gården taktfaste vinduessætning. Det horisontale udtryk brydes af hejsekvisten samt mansardtagets knæk, der løfter bygningen og giver den et voluminøst og markant udtryk.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til pakhusets konstruktion i grundmur med det røde, teglhængte og ubrudte mansardtag samt hejsekvisten med udligger og hejseværk. Hertil kommer facadens detaljer, herunder hovedgesims, stabler samt luger. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdiger knytter sig i det indre til åbne, gennemlyste etagedæk med den synlige og kraftige tømmerkonstruktion med bjælker, kopbånd, dragere og stopler hvilende på granitsokler. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og –detaljer, herunder siloer, slidsker, luger, loftstrapperne og beslagene. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til sidehusets konstruktion i grundmur med det røde, teglhængte og ubrudte mansardtag med skorstenspibe i rygningen samt hejsekvisten med udligger. Hertil kommer de ældre vinduer, døre, port og luge samt den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med køkken mod gårdsiden og stuer mod vest. Desuden de bevarede bygningsdele- og detaljer, herunder de to trappe, gulve, vinduer med anverfere og stormkroge, revle- og fyldingsdøre, gangtøj, gerichter, gruekedlen samt til de åbne loftetager med tagkonstruktion og muret skorsten samt de enkle loftstrapper. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Købmandsgård
Bebyggelsestype:
Købstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
21-12-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
621-7-205/87

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-02-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
31-12-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Vestergade 1E
Fredet bygning Vestergade 1F

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap