Sag: Bøgebjerg

Bøgebjergvej 445, Kerteminde
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Bøgebjerg
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Bøgebjergvej 445
Kommune:
Kerteminde
Omfang:
Hovedbygningen (1845) og bindingsværkslængen nordvest derfor (ca. 1700).
Fredet 1950.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. 

Bøgebjerg er beliggende i landlige omgivelser og nær østkysten af halvøen Hindsholm nord for Kerteminde. Ud over hovedbygningen omfatter fredningen en ældre, fritliggende bindingsværkslænge beliggende nordvest derfor. Modsat bindingsværkslængen ligger et mindre, grundmuret hus, og tilsammen favner de tre bygninger en grusbelagt gårdsplads. Syd for hovedbygningen ligger en have, og nordfor gårdspladen og delvist adskilt af en dam, ligger Bøgebjergs avlsgårdsanlæg. 

Bøgebjergs hovedbygning omfatter en én-etages, grundmuret fløj i femten fag. Hovedbygningen er pudset og hvidmalet over et fundament af tilhugne granitkvadre. Kælderetagen er let fremspringende, og under stueetagens vinduesrække er et pudset sålbænksbånd til både gård- og havesiden, der under vinduerne brydes af sålbænke i skifer. Øverst er, ligeledes i begge facader, en profileret hovedgesims. Hovedbygningens tag er let opskalket, forsynet med halvvalme og hængt med røde tegl. I rygningen er i alt fire, uregelmæssigt anbragte skorstene med sokkel, skaft og gesims. Til gårdspladsen er i facaden et indgangsparti placeret i det midterste fag. En toløbet trappe i granitkvadre med et sortmalet smedejernsgelænder fører op langs murfladen og mødes i en central repos. Indgangspartiet, der har en konsolbåren fordakning udstyret med en flad trekantsfronton, er malet mørkegrønt. I feltet under fordakningen ses med forgyldte tal og bogstaver årstallet 1845 samt initialerne HRJ, der er prydet med en grevekrone. Hoveddøren er en dobbeltdørskonstruktion af nyere dato men traditionelt udført: Yderst er en tofløjet, mørkgrøn dør med fyldingsbosser, og den indre dør er ligeledes tofløjet, mørkegrøn og med fyldingsbosser. I hver af hovedbygningens gavle er i stueetagen et sekundært indgangsparti med en ydre trappe: I gavlen mod sydvest er en ældre, ét-løbet granittrappe med gråmalet smedejernsgelænder, og døren er en ældre, tofløjet og mørkegrøn fyldingsdør med et opsprosset overvindue. I gavlen mod nordøst er en nyere ét-løbet trætrappe, og døren er en ældre, tofløjet og mørkegrøn dør med fyldingsbosser, og over døren er et opsprosset overvindue. Hovedbygningens havefacade er forsynet et dørparti i det midterste fag. Her ses en ældre, ét-løbet trappe med gråmalet smedejernsgelænder, og havedøren har en indfatning og konsolbåren fordakning med en lav trekantsfronton, der øverst har zinkinddækning. Havedøren er en nyere, tofløjet og hvidmalet fransk dør med et krydsopsprosset overvindue. I hovedbygningens stueetage er både til gårdspladsen og til haven traditionelt udførte, firerammede og småtopsprossede og hvidmalede palævinduer fra 1920’erne. I kælderen ses på hver side tillige et par torammede vinduer. I gavlen mod sydvest er på første sal to torammede, småtopsprossede og hvidmalede vinduer. I gavlen mod nordvest er i stueetagen et enkelt, småtopsprosset og hvidmalet korspostvindue samt to torrammede, småtopsprossede og hvidmalede vinduer på første sal. I tagfladen mod gårdspladsen er i alt seks nyere et-rudede tagvinduer, mens der i tagfladen mod haven er i alt fem nyere, ét-rudede tagvinduer.

I det indre omfatter Bøgebjergs hovedbygning i stueetagen en i store træk ældre planløsning, der omfatter en centralt placeret vestibule mod gårdspladsen med adgang til en havestue. Skillevæggen mellem vestibulen og havestuen er på et tidspunkt rykket for at gøre havestuen større. Mod nordøst er der fra vestibulen adgang til en gennemlyst dagligstue i hele husets bredde, og herefter følger en gårdvendt stue og et havevendt køkken. Ud til gavlen mod nordøst er en gang ud til gavldøren samt til et gårdvendt vaske- og strygerum samt et havevendt bryggers. Sydvest for vestibulen er der et kontor, og fra havestuen giver en central gang adgang til et havevendt værelse og herefter til et trapperum med en trappe til tagetagen. Fra trapperummet giver endnu en gang adgang til døren i den sydvestvendte gavl samt til et gårdvendt soveværelse og et havevendt toilet og badeværelse. Hovedbygningens har en udnyttet tagetage med en delvist nyere planløsning, der fra sydvest omfatter et gavlvendt soveværelse, trapperummets øvre repos samt et badeværelse, gennemgangsrum, værelser og adgang til spidsloft samt et gavlvendt rum mod nordøst. Hovedbygningens spidsloft står uudnyttet med velbevarede tømmerkonstruktioner og understrøgne tegl.  Der er i hovedbygningens indre en i overvejende grad ældre og traditionel materialeholdning. Der er bevaret skorstenskerner og flere ældre vindovne med ovnpilastre samt en nyere pejs. Der er traditionelt udførte planke- og bræddegulve samt gulve med fliser og klinker. Der er pudsede og malede vægge, bindingsværksvægge samt vægge med plade- og bræddebeklædning. Over dørene i vestibulen er tre dørstykker med ældre malerier med landskabelige motiver. I stueetagen er der i flere rum en enkel, antageligt nyere stukkatur i lofterne, og på første sal er flere rum med bræddelofter. I flere rum i tagetagen er der synligt bjælkelag og synlige stolper i forbindelse med gangene. Der er ældre og traditionelt udførte, én- og tofløjede fyldingsdøre, heraf enkelte af de ældre døre med indstukne hængsler, samt nyere pladedøre, hvoraf sidstnævnte hovedsageligt er i tagetagen. Trappen til tagetagen er en traditionelt udført, treløbet trappe med indstemte trin i vangerne, enkle balustre og en profileret håndliste. 

Den fredede bindingsværkslænge er 24 fag lang og i én etage af velbevaret, grønt opstolpet bindingsværk med pudsede, hvidkalkede tavl, og fodremmene hviler på et fundament af kampesten. Terrænet falder let mod nordvest, hvor fundamentets højde øges. Længen bærer et let opskalket et tag, der har halvvalme ved gavlene og er hængt med røde tegl. I rygningen ses to kraftige, pudsede og hvide skorstene med sokkel, skaft og gesims. I tagfladen mod gårdspladsen ses tillige tre mindre, traditionelt udførte tagvinduer. Mod gårdspladsen er i alt fem indgange af ældre og traditionelt udførte, én- og tofløjede, grønmalede revledøre. Foran dørene er trin af natursten. Dertil kommer i alt seks grønmalede og bræddebeklædte luger i længens nordlige del. På bagsiden mod sydvest har længen en nyere skydeport med grønmalet bræddebeklædning samt yderligere tre, grønmalede bræddebeklædte luger. Der er ældre og traditionelt udførte, torammede, småtopsprossede og grønmalede vinduer i stueetagen på begge langsider af længen samt i stueetagen og på loftsetagen i den nordvestlige gavl. 

I det indre rummer bindingsværkslængen en række forskellige kamre, redskabs- og lagerrum, værksteder samt brænderum. Der er støbte gulve, rester af ældre pigstensbelægning og teglstensgulve samt ældre bræddegulve. Der er bindingsværksvægge i det meste af længen, og disse er for størstedelens vedkommende kalket over stok og sten. Der er bræddelofter med synligt bjælkelag samt enkelte pudsede lofter forstærket med synlige jerndragere i den nordligste del af længen, hvor rummets vægge tillige er overpudsede. Der er ældre og traditionelt udførte bræddedøre. Spidsloftet, hvortil der er adgang via en traditionelt udført trappestige, omfatter to store, åbne rum med synlige, til dels ældre tømmerkonstruktioner samt understrøgne tegl, ældre bræddegulve, fritstående skorstenskerne. Skillevæggen er nyere og af forskallingsbrædder med isolering.
Bygningshistorie:
Den nuværende hovedbygning er opført i 1845. 

Bindingsværkslængen beliggende nordvest for hovedbygningen stammer sandsynligvis fra omkring 1700.
kilder:
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.

Niels Peter Stilling: Danmarks slotte og herregårde, Politikens forlag, 2005.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Bøgebjerg knytter sig til beliggenheden i det yderst velbevarede og meget idylliske herregårdslandskab på Hindsholm ikke langt fra Storebælt. Her udgør hovedbygningen det naturlige tyngdepunkt i godsanlægget i kraft af sin tilbagetrukne og herskabelige placering på afstand af vejen og med sin meget karakteristiske orientering, dels mod gårdspladsen, dels mod den frodige have. Herved sammenknytter den enkle hovedbygning med sine hvide murflader og røde tagflader på helstøbt vis gårdspladsen og haven, de to centrale rum i anlægget. 

Som et markant, sekundært element i anlægget omkring gårdspladsen knytter der sig en vigtig miljømæssig værdi til den velbevarede og iøjnefaldende bindingsværkslænge. I kraft af sin ældre fremtoning og materialeholdning udgør længen et meget værdifuldt element i fastholdelsen af et stilfærdigt, værdigt og naturskønt, mindre herregårdsmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Bøgebjerg har i århundreder været underlagt Hverringe gods, i ældre tid som ladegård til godsets stamhus, og siden som en fri ejendom under hovedgodset. Hovedbygningens yderst repræsentative og gennemførte fremtræden vidner samtidig om Bøgebjergs vigtige betydning som selvstændigt bygningsværk og som omdrejningspunkt for et mindre herregårdsanlæg.

Den kulturhistoriske værdi ved Bøgebjergs hovedbygning knytter sig i det ydre til den grundmurede, én-etages fløj som et værdifuldt og repræsentativt eksempel på en senklassicistisk hovedbygning på en mindre herregård. Bøgebjerg viser klassicismen i dens sene fase i 1840’erne, hvor udtrykket var meget enkelt og renfærdigt, med få dekorative elementer. Dette kommer konkret til udtryk i de glatpudsede, hvide murflader over et fundament af tilhugne kvadre samt det let opskalkede, teglhængte tag med halvvalme ved gavlene samt de enkelt udformede skorstenspiber med sokkel, skaft og gesims. Dertil kommer den for klassicismen tidstypiske, diskrete og harmoniske detaljering af facaderne med den let fremspringende sokkel, det gennemgående sålbænksbånd og den enkle, profilerede hovedgesims. Endvidere må fremhæves den klare betoning af den gårdvendte facade som hovedbygningens hovedfacade. Dette ses især ved det markante indgangsparti med den elegante trappe med kvadre og smedejernsgelænder samt den typisk klassicistiske og portallignende indramning af hoveddøren med en konsolbåren fordakning med trekantsfronton. Indgangspartiet og hele den gårdvendte facade er Bøgebjergs repræsentative ansigt udadtil og det første, der møder den besøgende på godset.  Hertil kommer udformningen af dørene i en dobbeltkonstruktion af tofløjede døre med fyldingsbosser, der sammen med inskriptionerne over døren yderligere understreger, at der er tale om facadens samlingspunkt. Som følge af den overordnede hierarkisering er havefacadens dørparti ligeledes centralt placeret på facaden. Adgangen til haverummet afspejler en mere privat sfære, og trappen og indfatningen er mindre formel og enklere af udformning. Gavlenes døre udgør for deres vedkommende sekundære og mere funktionsbetingede døre, men understøtter i deres relativt herskabelige udformning som tofløjede fyldingsdøre indtrykket af hovedbygningen som et stateligt og gennemført hus fra midten af 1800-tallet. Hvad der er en senere tilføjelse fra 1920’erne – men som absolut virker fremmende for det herskabelige indtryk af hovedbygningen – er den velbevarede, konsekvente vinduessætning af småtopsprossede, fire- og torammede, hvidmalede vinduer. Hovedbygningens oprindelige klassicistiske vinduer blev erstattet med disse nuværende, egentlig ”gammeldags” palævinduer, og vidner om de nybarokke strømninger, der sås i dansk arkitektur fra begyndelsen af 1900-tallet mellem historicisme og neoklassicisme.  

I det indre knytter i den kulturhistoriske værdi sig til alle elementer af den ældre planløsning, der overordnet set har bibeholdt en meget traditionel og for klassicismen tidstypisk disposition af stueetagen. Som tydeligt angivet af gårdfacadens iøjnefaldende indgangsparti er hovedbygningens centrale omdrejningspunkt bag hoveddøren: En vestibule, der giver adgang til havestuen, og herfra er der direkte adgang til haven. Dette er en klassisk disposition i 1700-tallets franskinspirerede maison-de-plaisance, landstedet, der dannede forbillede for planløsningen i mange 1700- og 1800-tals palæer, herregårde og andre større gårde med klart definerede gårdfacader og havefacader, som står i tæt forbindelse med rummene indenfor. Hovedbygningens øvrige rumfordeling er grundlæggende meget typisk for en mindre herregård: Fra vestibulen er der adgang til dagligstuen, det store gennemlyste rum, på den ene side, og til kontoret på den anden side. Placeringen af kontoret gårdvendt og nærmest vestibulen og hovedindgangen vidner om rummets vigtighed som ramme om administration samt behovet for hurtig adgang til og fra godsets arbejdspladser. Ligeledes er placeringen af sekundære rum typisk med værelser og stuer mod gårdspladsen, mens funktionsrum som toilet, badeværelse og køkken primært ligger mod haven, hvortil kommer den bryggersagtige afdeling nær gavlen mod nordøst. Dertil kommer trapperummet, der giver adgang til første sal. I den indrettede tagetage afspejler planløsningen hovedsageligt skiftende tiders behov med en række forskellige værelser og gennemgangsrum, Det på traditionel vis gavlvendte soveværelse samt badeværelset knytter sig til den sydvestlige del af stueetagen, hvor de øvrige, mere private beboelsesrum er placeret. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til den i overvejende grad traditionelle materialeholdning og til alle ældre detaljer og overflader, der understøtter fortællingen om hovedbygningen. Det gælder traditionelt udførte planke- og bræddegulve, pudsede og malede vægge samt enkelte bindingsværks- og bræddevægge, enkel stukkatur i flere rum samt dørstykker i vestibulen. Derudover kommer alle synlige, ældre tømmerkonstruktioner samt bjælkelag med bræddelofter i flere af tagetagens rum. Dertil kommer alle ældre og traditionelt udførte én- og tofløjede fyldingsdøre, herunder særligt de tofløjede fyldingsdøre placeret repræsentativt og en-suite fra kontor over vestibule til dagligstue samt ud til havestuen. Dertil kommer de bevarede skorstenskerner, herunder med ældre vindovne i stueetagen. På spidsloftet knytter der sig kulturhistorisk værdi til de velbevarede tømmerkonstruktioner og tagflader med understrøgne tegl samt fritstående skorstenskerner. 

Den kulturhistoriske værdi ved bindingsværkslængen på Bøgebjerg knytter sig i det ydre til længen som et yderst værdifuldt og repræsentativt eksempel på en ældre økonomibygning på et mindre herregårdsanlæg. Der knytter sig særlig stor værdi til det rige og ganske velbevarede, grønt-opstolpede bindingsværk samt fundamentet af kampesten, der vidner om datidens traditionelle byggeskik i stort format og med en høj håndværksmæssig standard. Hertil kommer bindingsværkets egnskarakteristiske træk, herunder det relativt solide tømmer med mange dokker i tavlene, der udgør dekorative snarere end konstruktive indslag, og derigennem afspejledes bygherrens velstand ved brugen af ekstra træ. Herudover kommer et andet egnskarakteristisk træk for ældre fynsk bindingsværk og dertil et konstruktivt element: De skråtstillede stormbånd i fuld etagehøjde over ét fag, der er placeret i bygningernes hjørner ved både gavle og sider. Stormbåndene afstiver disse udsatte punkter i bindingsværkslængens konstruktion. Flere af stormbåndene buer let, da man i datidens bindingsværkbyggeri gerne anvendte krumvokset tømmer på grund af træets større styrke. Ud over bindingsværket knytter der sig kulturhistorisk værdi til det let opskalkede tag hængt med røde tegl og med halvalme ved gavlene. Dertil kommer de to ældre skorstene, der afspejler behovet for opvarmning af karlekamre og åbne ildsteder til arbejdsformål. Derudover kommer alle ældre og traditionelt udførte én- og tofløjede revledøre og -luger, der afspejler den alsidige anvendelse af længen, herunder adgang til separate afsnit og til magasinafsnittet med luger i den nordvestre ende af bygningen. Endvidere kommer alle de ældre og traditionelt udførte, torammede og småtopsprossede vinduer, der med deres uregelmæssige placeringer, i lighed med døre og luger, afspejler en differentieret anvendelse af længen. 

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til alle elementer af en ældre planløsning, herunder et ældre karlekammer og flere ældre arbejdsrum, der afspejler tidligere tiders indretning og brug af længen. Derudover kommer det velbevarede spidsloft med alle ældre tømmerkonstruktioner i taget, tagfladernes understrøgne tegl samt fritstående skorstenskerner. Der knytter sig særligt kulturhistorisk værdi til alle ældre detaljer og overflader i bindingsværkslængen, der vidner om bygningens oprindelige anvendelse og materialeholdning. Det gælder rester af pigstensbelagte gulve, teglbelagte gulve samt alle ældre bræddegulve. Hertil kommer alle længens rå ydervægge i det indre samt ældre skillevægge i grundmur og bindingsværk kalket over stok og sten samt alle ældre synlige bjælkelofter og bræddelag. Derudover kommer de ældre bræddebeklædte døre, låsetøj, greb og gerichter.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Bøgebjergs hovedbygning knytter sig i det ydre til den lange, yderst harmoniske og velproportionerede bygningskrop, facadernes klart disponerede og enkle opbygning med gennemgående sokkelfremspring, sålbænksbånd og profilerede hovedgesimser. Disse delikat gennemførte horisontale linjer i huset understreges yderligere af de mange taktfast anbragte og ensartet udformede, firerammede og småtopsprossede vinduer, der giver et roligt og værdigt udtryk på hver side af facadernes centralt placerede indgangspartier. Hovedfacadens indgangsparti mod gårdspladsen med den toløbede, let svungne trappe og hoveddørens indramning prydet med den enkle, konsolbårne trekantsfronton samler fokus og udgør en elegant og iøjnefaldende accentuering midt i facaden. Det samme gælder på mere diskret vis med havefacaden og dens centrale dørparti. Derudover kommer det let opskalkede tag med røde tegl, der omfatter over halvdelen af bygningens udbredelse i højden. De stejle halvvalme ved gavlene forlener den stramme bygningskrop med en elegant virkning, der i lighed med opskalkningen af tagfladerne giver hovedbygningens solide, pudsede murflader et spændstigt og visuelt indbydende modspil. Samlet set afspejler hovedbygningen en sikker arkitektonisk hånd, både hvad angår omgangen med de klassiske proportioneringsregler og evnen til at skabe en bygning med et herskabeligt, men mådeholdent og enkelt udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til den centralt placerede vestibule og havesalen, der udgør det centrale omdrejningspunkt i bygningen som de øvrige rum i stueetagen er organiseret ud fra. Den konsekvente dørsætning en filade omkring vestibulen og den traditionelle materialeholdning understøtter helhedsindtrykket af de generøse og lyse rum. 

Den arkitektoniske værdi ved bindingsværkslængen knytter sig i det ydre til det lange bygningsvolumen, der i kraft af dets ældre og traditionelle materialeholdning i bindingsværket og det opskalkede tegltag med halvvalme ved gavlene fremstår som et udpræget organisk, men helstøbt anlæg i sin egen ret. Længens remme, stolper og løsholter bidrager til at underopdele og afbalancere de lange sider med uregelmæssigt placerede vinduer, døre og luger. Herudover giver bindingsværkslængen i kraft af sit udtryk et vigtigt, mere funktionelt orienteret modspil til det strammere, herskabelige og symmetrisk styrede formsprog i Bøgebjergs hovedbygning.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Bøgebjergs hovedbygning knytter sig i det ydre til den symmetrisk opbyggede, grundmurede og pudsede bygningskrop samt til bygningens let opskalkede tag hængt med røde tegl og med halvvalme ved gavlene. Dertil kommer skorstenene i rygningen med alle detaljer. Derudover knytter der sig bærende fredningsværdier til facadernes detaljering, herunder fundamentet af kvadre, sokkelfremspringet, sålbænksbåndene og hovedgesimserne med alle detaljer. Hertil kommer indgangspartierne mod gårdspladsen og haven samt trapperne alle detaljer og begge facaders dørindfatninger med alle detaljer. Endvidere kommer alle hovedbygningens traditionelt udførte småtopsprossede vinduer og tofløjede fyldingsdøre, både i facader og gavle, med alle detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til alle elementer af en ældre etage- og planløsning, herunder med særlig vægt på den centrale vestibule og havesalen som omdrejningspunkt. Dertil kommer det en-filade placerede rum mod gården og placeringen af funktionsrum yderst i bygningen og mod gavlene. Der knytter sig bærende fredningsværdier til alle ældre og traditionelt udførte dele, detaljer og overflader, herunder bevarede skorstenskerner og ældre ovne og ovnpladser. Hertil kommer alle traditionelt udførte planke- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt bindingsværksvægge, bjælkelag, bræddevægge og bræddelofter med alle detaljer. Dertil kommer dørstykker og stukkatur. Endvidere kommer alle ældre og traditionelt udførte én- og tofløjede fyldingsdøre, indstukne hængsler og gerichter med alle detaljer. Der knytter sig bærende fredningsværdier til spidsloftet med skorstenskerner, alle ældre tømmerkonstruktioner samt tagflader med understrøgne tegl. Endelig kommer den i det indre i overvejende grad traditionelle materialeholdning. 

De bærende fredningsværdier ved bindingsværkslængen knytter sig i det ydre til den énetages længe i 24 fag og til det rige og velbevarede grønt opstolpede bindingsværk med alle ældre og egnskarakteristiske elementer samt fundamentet af kampesten og til længens opskalkede tag hængt med røde tegl og med halvvalme ved gavlene. Dertil kommer skorstenene i rygningen med alle detaljer. Endvidere kommer alle ældre og traditionelt udførte, én- og tofløjede revledøre og bræddeklædte luger med alle detaljer, alle længens torammede, småtopsprossede vinduer med alle detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til alle elementer af en ældre planløsning, herunder ældre kamre og arbejdsrum. Dertil kommer alle ældre og traditionelt udførte detaljer og overflader, herunder bræddegulve, pigstens- og teglstensbelægninger, alle ældre indre bindingsværksvægge og mure samt bjælkelag og bræddelofter med alle detaljer. Endvidere kommer alle ældre døre og gerichter med alle detaljer. Derudover kommer spidsloftet i længen med understrøgne tegl, skorstenskerner samt ældre og traditionelt udførte tømmerkonstruktioner med alle detaljer. Endelig kommer den i overvejende grad traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-03-1950
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Bøgebjergvej 445
Fredet bygning Bøgebjergvej 445

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap