Sag: Danzigmannvej 6

Danzigmannvej 6, Læsø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Bondegård
Antal bygninger:
5
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Danzigmannvej 6
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Danzigmannvej 6
Kommune:
Læsø
Omfang:
Den firlængede, delvis tangtækte gård (1600-tallet, udvidet flere gange; nordvestlængen ca. 1928) med stuehusets udløberfløj i nordøst,  staldlængens udskud på gårdsiden mod sydvest, den pigstensbelagte gårdsplads med brønd, pigstensbelægningerne langs bygningernes ydersider, møddingsplads og ajlebeholder samt det fritliggende tangtækte udhus nord herfor med pigstensbelægningen langs nord- og vestsiden. Fredet 2020. *
Beskrivelse:
Ejendommen ligger i den østlige ende af Læsø, i udkanten af den langstrakte bydannelse Gammel Østerby og sydøst for den nyere Østerby Havn. Danzigmannvej fortsætter langt ud i klitområdet på Læsøs østspids, Danzigmann, som har navn efter et strandet skib fra Gdansk (tysk: Danzig).

Læsøs landbrug er koncentreret på den sydlige del af øen, mens den nordlige, engang skovklædte, del er formet af sandflugten. Landbrugets betydning på øen har altid været beskeden. I perioder af historien var landbruget kvindernes domæne, mens mændene havde søfart som hovederhverv. Jorden blev dyrket i små indhegnede lodder samlet i enklaver, såkaldte haver, med lyngklædt udmark imellem. Den historiske dyrkningsform afspejler sig stadig i matrikelstrukturen.

De fleste bygninger med helt eller delvist bevaret tangtag ligger i området omkring Gammel Østerby. En del af disse er fredede.

Den firlængede gård på Danzigmannvej 6 består af:

Stuehus mod SØ
Portlænge mod SV
Staldbygning mod NØ
Ladebygning mod NV.

Tilsammen omkranser de fire længer en pigstensbelagt gårdsplads, hvortil der er adgang gennem portlængen mod SV. I østhjørnet mellem stuehuset og staldlængen er der bygget et lille udskud med næsten fladt tagpapbeklædt tag til. På gårdspladsen findes desuden en støbt brønd.

Stuehuset, størstedelen af portlængen og den sydligste del af staldlængen har nyt tangtag, mens den resterende del af bygningsanlægget har stråtag med mønninger af lyng-ris. Alle tavl og alt murværk er pudset og hvidmalet, bindingsværk, porte mv. er sorttjæret, mens døre og vinduer er malet i den grønne farve, der er karakteristisk for Læsø.

Stuehuset
Stuehuset, SØ-længen, er opført i spinkelt bindingsværk med spredt stående stolper anbragt direkte på syldsten, dvs. uden fodrem, løsholter eller dokker, sådan som det er typisk for Læsø. Tavlene er udført af forskellige materialer, der ses således både lerklining, ubrændte lersten og mursten. Mod SØ er ca. otte meter omsat i grundmur. Mod NØ er stuehuset forlænget med en udløberfløj, og i denne del har bindingsværket en yngre karakter med løsholter og dokker. Bygningens NØ-gavl er tænget, mens SV-gavlen har bræddebeklædning.

De egnstypiske to skorstene til hhv. køkken og bryggers er bevaret, og piberne er rekonstrueret i forbindelse med restaureringen.

Vinduerne er ældre med enkeltlagsglas i kitfals. Mod haven har vinduerne tre ruder i hver ramme, mens vinduerne mod gårdspladsen har seks i ruder i hver ramme. Hertil kommer et enkelt enrammet vindue med seks ruder. Indgangsdøren mod SØ (havesiden) er forsynet med et smalt vindfang i træ, en typisk detalje i Læsø-byggeskikken.
Mod gården sidder en ny dobbeltdør med glasruder, som er isat i forbindelse med restaureringen til erstatning for en nyere dør af lignende udformning.

Indvendigt er dele af en ældre rumstruktur bevaret. Der er således køkken mod gården, storstue i tilknytning hertil og flere mindre rum og kamre. Det kan ikke udelukkes, at stuehuset i perioder har rummet flere boliger, f.eks. i form af en aftægtslejlighed, hvilket var almindeligt på Læsø. I den østlige ende findes i det tidligere bryggers et gammelt åbent ildsted med tilhørende bageovn, dog med tilmuret åbning. De fleste gulve er trægulve af nyere dato, men i ”den fine stue” midt i huset er bevaret et ældre trægulv. Loftbrædderne er synlige, men af forskellig alder og udførelse. De fleste indvendige døre er to-fyldingsdøre af forskellig udførelse.

Portlængen
Som anført under ”Bygningshistorie” indeholder portlængen mod SV et antal fag, som må stamme fra 1600-tallet. Oprindelig var hele bygningen i bindingsværk, af dette er en mindre del omkring porten, i portrummet og i den udvendige sydlige ende mod stuehuset bevaret. Tavlene består af henholdsvis ubrændte lersten, mursten og beton. Den resterende del af bygningen er omsat i grundmur.

Den nordligste del af bygningen har ikke tangtag, men stråtag, som fortsætter i NV-længens stråtag. 

Et bredt, sorttjæret portparti af høj alder giver adgang til gårdspladsen. På hver sin side af porten sidder mod gården to revledøre. 

I bygningens sydvestlige bindingsværksside sidder vinduer af samme type som i stuehuset, torammede med tre ruder i hver ramme. Det stemmer overens med, at Læsø-gårdenes stuehuse ikke sjældent ”breder sig” med rum ind i en af sidelængerne, sådan som det er tilfældet her. 

Nord for porten sidder små, nyere termovinduer af samme type som i ladebygningen (NV-længen). Indenfor er der indrettet et rum med bræddebeklædte vægge og åbent til kip. 

I det pigstensbelagte portrum ses de ovennævnte meget gamle fyrregrene bevaret under det nye tangtag, og nærmest porten er et skibsspant genanvendt som knægt under en af bjælkerne. På begge sider af portrummet er der lukket af til loftsrummene med bræddegavle.

Staldbygningen
Staldbygningen mod NØ er oprindelig opført i bindingsværk, men er nu omsat i grundmur. Udbygningen i gården er direkte sammenbygget og integreret med staldlængen. Stalden har haft tangtag, men de sidste rester af tangen blev fjernet i 1990’erne, og længen er nu stråtækt med undtagelse af den sydligste del mod stuehuset.

Yderdørene er revledøre af nyere dato. De fleste vinduer er fladbuede støbejernsvinduer. Mod gården findes et enkelt trævindue. 

De fleste loftbjælker er udskiftet, og loftbrædderne er nyere rupløjede brædder. De oprindelige gulve af toppede brosten er udjævnet med cementmørtel. En stor del af staldinventaret er bevaret, bl.a. spiltove med bræddegulve.

Ved sammenbygningen med stuehuset er der i 1960’erne indrettet et lille badeværelse.

Ladebygningen
Ladebygningen mod NV er formentlig opført i 1928 og har af samme grund aldrig haft tangtag. Ydervæggene er grundmurede, og det nuværende stråtag er lagt uden på et tidligere tag af pandeplader. Tagkonstruktionen er udført af runde stolper, formentlig bundgarnspæle. 

Mod gården er der støbejensvinduer, hhv. halv- og fladbuede, og to revledøre af nyere dato. På den udvendige side mod NV er alle døre og vinduer forholdsvis nye. Her sidder således en nyere revledør, to porte med pyntefløje yderst og termoruder inderst samt små trævinduer med termoruder.

Dele af den oprindelige indretning er bevaret, bl.a. tærskegulvets bræddegulv. Det øvrige gulv er af brosten, som er udjævnet med cementmørtel. I det meste af laden er der åbent til kip, og undersiden af taget er beklædt med brædder. 

Udhuset
Det tangtækte udhus kaldet Smedjen, der også indgår i fredningsforslaget, ligger ca. 10 m nordøst for den firlængede gård. Bygningen er ca. 15 m lang og blot ca. 3,6 m bred, den er orienteret NØ-SV og ligger dermed omtrent parallelforskudt i forhold til gårdsanlægget.

Der er etableret nyt tangtag i 2017, og i den forbindelse er en del af tagkonstruktionen fornyet. Vestgavlen er tænget, mens østgavlen har bræddebeklædning. I den nedre del af vestgavlen og i nordsidens tre vestligste fag er der, som tidligere omtalt, bevaret en bulkonstruktion af høj alder. Herover er der bindingsværk, ligesom også den sydvestlige del består af bindingsværk. I bygningens vestlige ende er der til dels synlige syldsten. De resterende dele af ydervæggene er på et tidspunkt genopbygget i beton.

I tilknytning til nordsidens bulkonstruktion sidder en revledør, på sydsiden findes både en revledør og en tofløjet revleport, og i østgavlen ligeledes en tofløjet port. Bygningen er uden vinduer. Alt murværk er hvidkalket, og træværket er bruntjæret eller -malet. I forbindelse med restaureringen 2017 blev en nyere, fritstående skorsten mod sydvest fjernet.

I det indre er der åbent til kip, og bygningen er uden inventar. Gulvbelægningen består dels af pigsten, dels af nyere belægningssten. 

Umiddelbare omgivelser
Hele gårdspladsen imellem de fire længer har pigstensbelægning i et uregelmæssigt mønster af større og mindre sten og gennemskåret af stensatte afløbsrender. I hjørnet mellem stuehus og staldlænge findes en betonstøbt brønd.

Langs ydersiderne af det firlængede anlæg løber en brolægning af ca. en meters bredde. På nordøstsiden udvides brolægningen, således at den møder den støbte, muromkransede møddingsplads og ajlebeholderen.

Endelig er der langs udhusets vest- og nordside ligeledes en pigstensbelægning.

Belægningerne er afrenset og enkelte steder omlagt i forbindelse med restaureringen 2016-18.
Bygningshistorie:
Det er karakteristisk for bygningskulturen på Læsø, at gårde og huse er opført og gradvist udvidet ad mange omgange. Middelalderens storstilede saltsydning var hård ved øens naturlige skovbevoksning af især fyrretræer, og i anden halvdel af 1600-tallet var al skov fældet. Konsekvensen var sandflugt og mangel på træ til bl.a. husbyggeri. Læsøboerne nød til gengæld godt af, at skibe jævnligt gik på grund i det lave farvand omkring øen. Bjærgning af de strandede skibe og indlogering af skibbrudne søfolk var en god indtægtskilde, ligesom skibstømmer fra vragene blev samlet og genbrugt. Tilgangen til vragtømmer har givetvis været bestemmende for, hvornår en gård kunne udvides med ekstra fag eller måske en ny længe.

Den ældste del af det firlængede bygningsanlæg på Danzigmannvej 6 kan ikke være yngre end 1600-tallet. Dateringen baserer sig på, at der under en del af tangtaget i den sydvestlige længe (portlængen) ligger et lag fyrregrene oven på lægterne. Gårdens byggefaser er ikke dokumenteret, men hovedparten af anlægget er givetvis opført i løbet af 1700-tallet. På historiske kort fra begyndelsen af 1800-tallet fremstår gården således som firlænget, dog uden at være sammenbygget i det sydlige hjørne. På loftet i sydøstlængen (stuehuset) er der konstateret rester af to gavle, som må stamme fra successive forlængelser. 

Gårdens nordvestlænge (oprindelig lade) er bygningsanlæggets yngste og er opført omkring 1928 som erstatning for en ældre og smallere bygning. Den lille udbygning mod gårdspladsen samt den støbte møddingsplads og ajlebeholderen på anlæggets nordøstside kan være nogenlunde samtidige.

Ejendommens ældste bygning er dog utvivlsomt det fritliggende udhus mod nord kaldet ”Smedjen”. Den enestående bulkonstruktion i bygningens vestlige ende indicerer en datering til 15-1600-tallet, da der endnu var adgang til fyrretræ på øen. Oprindelig har bygningen formentlig været et beboelseshus, som er blevet degraderet til udhus ved opførelsen af nye bygninger i den nuværende firlængede gård. Det var således en almindelig fremgangsmåde på Læsø, at udtjente stuehuse bevaredes, men skiftede funktion til hønsehus, udhus e.l.  Det kan tilføjes, at ildsteder uden skorsten, men med et lyrehul i taget var i brug på Læsø langt op i tid. 

De nuværende ejere købte gården i 1994, og i en årrække anvendte de avlslængerne til butik med salg af garn og andre uldvarer (Læsø Uldstue).

I 2016-18 har stuehuset, portlængen, den sydligste del af staldlængen samt det fritliggende udhus gennemgået en udvendig restaurering. Først og fremmest er det indtil 350 år gamle tangtag blevet udskiftet, endvidere er der foretaget fornyelser i tagkonstruktionerne samt reparationer og i mindre grad udskiftninger af bindingsværk, døre og vinduer. Restaureringen er en del af projektet ”Læsø Tangtage”, som finansieres af A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen. Før restaureringen var tangtaget på stuehus og portlænge meget nedslidt, og flere partier var erstattet med stråtag.
kilder:
Hans Henrik Engqvist: Læsø Byggeskik. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1944.

Kay Johannsen: Læsøs historie til ca. 1750. Læsø 1982.

Læsø – menneske og landskaber. BYGD februar 1991.

Læsø Tanggårde. Rapport vedrørende Læsø tanggårde. Udarbejdet af Erik Einar Holms Tegnestue for Kulturarvsstyrelsen, 2008.

Marcelle Meyer: Mikrokosmos kondenseret i et tag. Tanggårdene på Læsø. Architectura 33, Årsskrift for Selskabet for Arkitekturhistorie, København 2011.
Bjarne Stoklund: Læsøgården på Frilandsmuseet. København 1962.

Bjarne Stoklund: Arbejde og kønsroller på Læsø o. 1200-1900. Frederikshavn 1988.

Tangtækte bygninger på Læsø. Arbejdsrapport nr 6, Planstyrelsen 1988.

Læsø Tangtage, http://www.tangtag.dk/ og 
http://www.tangtag.dk/uldgaarden11 

Tangtagene på Læsø (film), https://www.tv2nord.dk/laeso/laeso-dokumentar-vinder-filmpris-tangtagene-er-bare-en-fascinerende-historie?fbclid=IwAR2Xq-JcWRap9RT1Qitlb8EYJs4hv2MiBdwONpPcWrrAafxG1k0HjWHJp1g

A.P. Møller Fonden: Læsø Tangtage, https://www.apmollerfonde.dk/projekter/laesoes-tangtage/ 

Danmark set fra luften, http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Gammel Østerby, hvor den indgår i et værdifuldt kulturmiljø med andre helt eller delvist tangtækte gårde og huse. Gården er trukket tilbage fra vejen, og den tidligere fri og åbne beliggenhed på overgangen mellem sandflugtsområdet i nord og de opdyrkede jordlodder i syd fornemmes fortsat.Udhuset har samme orientering som den firlængede gård, hvilket understreger den indbyrdes forbindelse. Bygningen virker desuden rumdannende og afgrænser haven mod nord.
Kulturhistorisk værdi:
Gården har opretholdt en række træk, som er typiske for Læsøs særegne byggeskik, først og fremmest de fornyede tangtage og de bevarede dele af simpelt bindingsværk på syldsten. Bygningerne vidner om tidligere tiders materialeknaphed og om, hvordan byggeskik og adgangen til ressourcer har spillet sammen.  De fire længer omkring gårdspladsen udgør en velbevaret og helstøbt sammenhæng. Gården er et af de få anlæg på Læsø, der er bevaret som en helhed med stuehus og udlænger. Bygningsmassen, inklusiv det bevarede staldinventar, møddingsplads og ajlebeholder, afspejler desuden landbrugets udvikling på Læsø fra 1700-tallet til omkring 1960. Endvidere knytter der sig en særlig kulturhistorisk værdi til det tangtækte udhus, der formentlig er ejendommens ældste bygning.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede anlægs indbyrdes proportionering med smalle, langstrakte bygningskroppe bestemt af de mægtige tangtage. Hertil kommer tangtagenes volumen, den synlige fagopdeling, navnlig i stuehuset og portlængen, samt udhusets enestående bræddekonstruktion. Endelig har det lukkede pigstensbelagte gårdrum arkitektonisk værdi.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til tangtagene, bygningernes klare og sluttede hovedform, det aflæselige hierarki mellem stuehuset, portlængen og de mere tillukkede udlænger, det bevarede bindingsværk med tilhørende regelmæssig vinduessætning, stuehusets to skorstene, portgennemgangen med det bevarede oprindelige undertag af fyrregrene samt de ældre henholdsvis traditionelt udførte vinduer, revledøre og -porte. I udhuset er bræddekonstruktionen i vestgavlen og på nordsiden tillige en bærende fredningsværdi. Endelig er gårdspladsens pigstensbelægning med render og andre strukturer en bærende fredningsværdi. I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til stuehusets bevarede dele af ældre rumstruktur, ildstedet med bageovn, de synlige bjælkelofter, bræddegulvene og de ældre døre samt i udlængerne til de bevarede dele af staldindretningen, navnlig spiltovene med bræddegulve og det træbelagte tærskegulv.
Antal bygninger:
5
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Bondegård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Bondegård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Gårdrum, gårdsplads ; Mødding ; Belægning, fortov ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
26-10-2020
Begrundelse:
Slots-og Kulturstyrelsen finder, at den firlængede, delvis tangtækte gård (1600-tallet, udvidet flere gange; nordvestlængen ca. 1928) med stuehusets udløberfløj i nordøst, staldlængens udskud på gårdsiden mod sydvest, den pigstensbelagte gårdsplads med brønd, pigstensbelægningerne langs bygningernes ydersider, møddingsplads og ajlebeholder samt det fritliggende tangtækte udhus nord herfor med pigstensbelægningen langs nord-og vestsiden på Danzigmannvej 6, Læsø Kommune, har de arkitektoniske og navnlig kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål: Formålet med fredningen er at sikre en velbevaret repræsentant for Læsøs enestående byggeskik, som først og fremmest er kendetegnet af de tængede tage. Miljømæssigværdi: Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Gammel Østerby, hvor den indgår i et værdifuldt kulturmiljø med andre helt eller delvist tangtækte gårde og huse. Gården er trukket tilbage fra vejen, og den tidligere fri og åbne beliggenhed på overgangen mellem sandflugtsområdet i nord og de opdyrkede jordlodder i syd fornem-mes fortsat.Udhuset har samme orientering som den firlængede gård, hvilket understreger den indbyrdes forbindelse. Bygningen virker desuden rumdannende og afgrænser haven mod nord. Kulturhistorisk værdi: Gården har opretholdt en række træk, som er typiske for Læsøs særegne byggeskik, først og fremmest de fornyede tangtage og de bevarede dele af simpelt bindingsværk på syldsten. Bygningerne vidner om tidligere tiders materialeknaphed og om, hvordan byggeskik og adgangen til ressourcer har spillet sammen. De fire længer omkring gårdspladsen udgør en velbevaret og helstøbt sammenhæng. Gården er et af de få anlæg på Læsø, der er bevaret som en helhed med stuehus og ud-længer. Bygningsmassen, inklusiv det bevarede staldinventar, møddingsplads og ajlebeholder, afspejler desuden landbrugets udvikling på Læsø fra 1700-tallet til omkring 1960. Endvidere knytter der sig en særlig kulturhistorisk værdi til det tangtækte udhus, der formentlig er ejendommens ældste bygning. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede anlægs indbyrdes proportionering med smalle, langstrakte bygningskroppe bestemt af de mægtige tangtage. Hertil kommer tangtagenes volumen, den synlige fagopdeling, navnlig i stuehuset og portlængen, samt udhusets enestående bræddekonstruktion. Endelig har det lukkede pigstensbelagte gårdrum arkitektonisk værdi. Bærende fredningsværdier: I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til tangtagene, bygningernes klare og sluttede hovedform, det aflæselige hierarki mellem stuehuset, portlængen og de mere tillukkede udlænger, det bevarede bindingsværk med tilhørende regelmæssig vinduessætning, stuehusets to skorstene, portgennemgangen med det bevarede oprindelige undertag af fyrregrene samt de ældre henholdsvis traditionelt udførte vinduer, revledøre og -porte. I udhuset er bræddekonstruktionen i vestgavlen og på nordsiden tillige en bærende fredningsværdi. Endelig er gårdspladsens pigstensbelægning med render og andre strukturer en bærende fredningsværdi. I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til stuehusets bevarede dele af ældre rumstruktur, ildstedet med bageovn, de synlige bjælkelofter, bræddegulvene og de ældre døre samt i udlængerne til de bevarede dele af staldindretningen, navnlig spilto-vene med bræddegulve og det træbelagte tærskegulv. Anbefalinger: Det anbefales, at de nyere vinduer i nordvestlængen på et tidspunkt udskiftes med en traditionelt udført type.
Journal nr.:
18/09322

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-03-2021
Journal nr.:
18/09322

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
15-04-2021
Journal nr.:
21/01943


Omfattede bygninger: 5


Fredet bygning Danzigmannvej 6
Fredet bygning Danzigmannvej 6
Fredet bygning Danzigmannvej 6
Fredet bygning Danzigmannvej 6
Fredet bygning Danzigmannvej 6

Fredede omgivelser: 4

Signatur Gårdrum, gårdsplads
Signatur Mødding
Signatur Belægning, fortov
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap