Ejendommen ligger i den østlige ende af Læsø, i udkanten af den langstrakte bydannelse Gammel Østerby og sydøst for den nyere Østerby Havn. Danzigmannvej fortsætter langt ud i klitområdet på Læsøs østspids, Danzigmann, som har navn efter et strandet skib fra Gdansk (tysk: Danzig).
Læsøs landbrug er koncentreret på den sydlige del af øen, mens den nordlige, engang skovklædte, del er formet af sandflugten. Landbrugets betydning på øen har altid været beskeden. I perioder af historien var landbruget kvindernes domæne, mens mændene havde søfart som hovederhverv. Jorden blev dyrket i små indhegnede lodder samlet i enklaver, såkaldte haver, med lyngklædt udmark imellem. Den historiske dyrkningsform afspejler sig stadig i matrikelstrukturen.
De fleste bygninger med helt eller delvist bevaret tangtag ligger i området omkring Gammel Østerby. En del af disse er fredede.
Den firlængede gård på Danzigmannvej 6 består af:
• Stuehus mod SØ
• Portlænge mod SV
• Staldbygning mod NØ
• Ladebygning mod NV.
Tilsammen omkranser de fire længer en pigstensbelagt gårdsplads, hvortil der er adgang gennem portlængen mod SV. I østhjørnet mellem stuehuset og staldlængen er der bygget et lille udskud med næsten fladt tagpapbeklædt tag til. På gårdspladsen findes desuden en støbt brønd.
Stuehuset, størstedelen af portlængen og den sydligste del af staldlængen har nyt tangtag, mens den resterende del af bygningsanlægget har stråtag med mønninger af lyng-ris. Alle tavl og alt murværk er pudset og hvidmalet, bindingsværk, porte mv. er sorttjæret, mens døre og vinduer er malet i den grønne farve, der er karakteristisk for Læsø.
Stuehuset
Stuehuset, SØ-længen, er opført i spinkelt bindingsværk med spredt stående stolper anbragt direkte på syldsten, dvs. uden fodrem, løsholter eller dokker, sådan som det er typisk for Læsø. Tavlene er udført af forskellige materialer, der ses således både lerklining, ubrændte lersten og mursten. Mod SØ er ca. otte meter omsat i grundmur. Mod NØ er stuehuset forlænget med en udløberfløj, og i denne del har bindingsværket en yngre karakter med løsholter og dokker. Bygningens NØ-gavl er tænget, mens SV-gavlen har bræddebeklædning.
De egnstypiske to skorstene til hhv. køkken og bryggers er bevaret, og piberne er rekonstrueret i forbindelse med restaureringen.
Vinduerne er ældre med enkeltlagsglas i kitfals. Mod haven har vinduerne tre ruder i hver ramme, mens vinduerne mod gårdspladsen har seks i ruder i hver ramme. Hertil kommer et enkelt enrammet vindue med seks ruder. Indgangsdøren mod SØ (havesiden) er forsynet med et smalt vindfang i træ, en typisk detalje i Læsø-byggeskikken.
Mod gården sidder en ny dobbeltdør med glasruder, som er isat i forbindelse med restaureringen til erstatning for en nyere dør af lignende udformning.
Indvendigt er dele af en ældre rumstruktur bevaret. Der er således køkken mod gården, storstue i tilknytning hertil og flere mindre rum og kamre. Det kan ikke udelukkes, at stuehuset i perioder har rummet flere boliger, f.eks. i form af en aftægtslejlighed, hvilket var almindeligt på Læsø. I den østlige ende findes i det tidligere bryggers et gammelt åbent ildsted med tilhørende bageovn, dog med tilmuret åbning. De fleste gulve er trægulve af nyere dato, men i ”den fine stue” midt i huset er bevaret et ældre trægulv. Loftbrædderne er synlige, men af forskellig alder og udførelse. De fleste indvendige døre er to-fyldingsdøre af forskellig udførelse.
Portlængen
Som anført under ”Bygningshistorie” indeholder portlængen mod SV et antal fag, som må stamme fra 1600-tallet. Oprindelig var hele bygningen i bindingsværk, af dette er en mindre del omkring porten, i portrummet og i den udvendige sydlige ende mod stuehuset bevaret. Tavlene består af henholdsvis ubrændte lersten, mursten og beton. Den resterende del af bygningen er omsat i grundmur.
Den nordligste del af bygningen har ikke tangtag, men stråtag, som fortsætter i NV-længens stråtag.
Et bredt, sorttjæret portparti af høj alder giver adgang til gårdspladsen. På hver sin side af porten sidder mod gården to revledøre.
I bygningens sydvestlige bindingsværksside sidder vinduer af samme type som i stuehuset, torammede med tre ruder i hver ramme. Det stemmer overens med, at Læsø-gårdenes stuehuse ikke sjældent ”breder sig” med rum ind i en af sidelængerne, sådan som det er tilfældet her.
Nord for porten sidder små, nyere termovinduer af samme type som i ladebygningen (NV-længen). Indenfor er der indrettet et rum med bræddebeklædte vægge og åbent til kip.
I det pigstensbelagte portrum ses de ovennævnte meget gamle fyrregrene bevaret under det nye tangtag, og nærmest porten er et skibsspant genanvendt som knægt under en af bjælkerne. På begge sider af portrummet er der lukket af til loftsrummene med bræddegavle.
Staldbygningen
Staldbygningen mod NØ er oprindelig opført i bindingsværk, men er nu omsat i grundmur. Udbygningen i gården er direkte sammenbygget og integreret med staldlængen. Stalden har haft tangtag, men de sidste rester af tangen blev fjernet i 1990’erne, og længen er nu stråtækt med undtagelse af den sydligste del mod stuehuset.
Yderdørene er revledøre af nyere dato. De fleste vinduer er fladbuede støbejernsvinduer. Mod gården findes et enkelt trævindue.
De fleste loftbjælker er udskiftet, og loftbrædderne er nyere rupløjede brædder. De oprindelige gulve af toppede brosten er udjævnet med cementmørtel. En stor del af staldinventaret er bevaret, bl.a. spiltove med bræddegulve.
Ved sammenbygningen med stuehuset er der i 1960’erne indrettet et lille badeværelse.
Ladebygningen
Ladebygningen mod NV er formentlig opført i 1928 og har af samme grund aldrig haft tangtag. Ydervæggene er grundmurede, og det nuværende stråtag er lagt uden på et tidligere tag af pandeplader. Tagkonstruktionen er udført af runde stolper, formentlig bundgarnspæle.
Mod gården er der støbejensvinduer, hhv. halv- og fladbuede, og to revledøre af nyere dato. På den udvendige side mod NV er alle døre og vinduer forholdsvis nye. Her sidder således en nyere revledør, to porte med pyntefløje yderst og termoruder inderst samt små trævinduer med termoruder.
Dele af den oprindelige indretning er bevaret, bl.a. tærskegulvets bræddegulv. Det øvrige gulv er af brosten, som er udjævnet med cementmørtel. I det meste af laden er der åbent til kip, og undersiden af taget er beklædt med brædder.
Udhuset
Det tangtækte udhus kaldet Smedjen, der også indgår i fredningsforslaget, ligger ca. 10 m nordøst for den firlængede gård. Bygningen er ca. 15 m lang og blot ca. 3,6 m bred, den er orienteret NØ-SV og ligger dermed omtrent parallelforskudt i forhold til gårdsanlægget.
Der er etableret nyt tangtag i 2017, og i den forbindelse er en del af tagkonstruktionen fornyet. Vestgavlen er tænget, mens østgavlen har bræddebeklædning. I den nedre del af vestgavlen og i nordsidens tre vestligste fag er der, som tidligere omtalt, bevaret en bulkonstruktion af høj alder. Herover er der bindingsværk, ligesom også den sydvestlige del består af bindingsværk. I bygningens vestlige ende er der til dels synlige syldsten. De resterende dele af ydervæggene er på et tidspunkt genopbygget i beton.
I tilknytning til nordsidens bulkonstruktion sidder en revledør, på sydsiden findes både en revledør og en tofløjet revleport, og i østgavlen ligeledes en tofløjet port. Bygningen er uden vinduer. Alt murværk er hvidkalket, og træværket er bruntjæret eller -malet. I forbindelse med restaureringen 2017 blev en nyere, fritstående skorsten mod sydvest fjernet.
I det indre er der åbent til kip, og bygningen er uden inventar. Gulvbelægningen består dels af pigsten, dels af nyere belægningssten.
Umiddelbare omgivelser
Hele gårdspladsen imellem de fire længer har pigstensbelægning i et uregelmæssigt mønster af større og mindre sten og gennemskåret af stensatte afløbsrender. I hjørnet mellem stuehus og staldlænge findes en betonstøbt brønd.
Langs ydersiderne af det firlængede anlæg løber en brolægning af ca. en meters bredde. På nordøstsiden udvides brolægningen, således at den møder den støbte, muromkransede møddingsplads og ajlebeholderen.
Endelig er der langs udhusets vest- og nordside ligeledes en pigstensbelægning.
Belægningerne er afrenset og enkelte steder omlagt i forbindelse med restaureringen 2016-18.