Sag: Rudkøbing Præstegård

Fredet 1919.*

I Rudkøbing på Langeland ligger Rudkøbing Præstegård. Fredningen omfatter forhuset mod Østergade. Foruden forhuset findes et sidehus beliggende mod syd, langs Ruestræde. Sidehuset er ikke omfattet af fredningen-

Forhuset er opført i bindingsværk i 18 fag over en høj, sortmalet sokkel. Tavlene er pudsede og gulkalkede, mens bindingsværket er malet i farven dodenkopf. Taget er helvalmet og belagt med røde vingetegl. I rygningen findes to skorstene med sokkel, skaft og gesims. På begge sider af bygningen findes en let fremtrukket frontkvist over fem fag, ligeledes med helvalmet tag. Mod haven er muren omsat i grundmur og kalket gul. Centralt i frontkvisten findes hovedindgangen, der består af en sortmalet, dobbelt paralleltrappe med sortmalet jerngelænder og en tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue. Dørpartiet er grønmalet. Vinduerne er firerammede i stueetagen, men de på kvisten er henholdsvis enkelt- og torammede. Alle vinduer er malet hvide.

I det indre er en relativt velbevaret planløsning med stuer mod gaden og køkken mod gården. Gulvene er lagt med massive planker. Dørene er brede fyldingsdøre med kraftigt, profilerede gerichter. Fodpaneler er høje med profilering. En trætrappe fører til førstesalen, hvor frontkvisten er indrettet med kamre. Her findes en dør med bukkehornshængsel. En revledør og en ældre stejl trætrappe fører til kælderen, som fremstår med kalkede vægge og støbt gulv.

Rudkøbing Præstegård er opført i 1759-1760. 

Bindingsværksfacaden mod nord blev istandsat i 1929. 

Hele bygningen gennemgik en større istandsættelser i 1980 og igen i 1997. Bygningen fungerer stadig som præstebolig.

Langeland - atlas over byer, bygninger og miljøer, Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet, 2002

www.cw-arkitekter.dk/referencer/

www.kulturarv.dk/1001fortaellinger

www.kirkehistorie.dk/pgd/rudkoebingpgd.htm

Den miljømæssige værdi er knyttet til anlægget placering langs 

Østergade, hvor facaden dels har en markant rumdannende virkning i gaderummet, og dels markerer hjørnet ved Rue Stræde. Her bidrager endvidere sidehuset til at markere hjørnet. Den fremtrukne frontkvist og den foranstående dobbeltrappe er trukket ud i gaderummet, og gør bygningen mere synlig fra den smalle gade. Endvidere bidrager denne fremtrækning af bygningsdele til at skabe relief i gadebilledet, der således ikke blot består af glatte facader. 

De to længer skaber et gårdrum mod syd, som står i åben forbindelse med den langstrakte sydvendte have, der med sin store udstrækning er med til at underbygge historien om præstens vigtige position i byens sociale og økonomiske hierarki.

For Rudkøbing Præstegård er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningens opførelse som byens præstegård. Præsteembedet har historisk været forbundet med stor prestige og social status, hvilket også udmøntede sig fysisk i udformning og omfang af præstegårdene. I Rudkøbing er præstegården således en af byens mest markante og iøjnefaldende bygningsværker, med den langstrakte bindingsværksfacade over en høj sokkel og en dobbelttrappe, der er trukket ud i gadens forløb. Bygningen er også et eksempel på barokkens bindingsværkstradition med taktfast inddeling af facadeelementer i mur-vindue-mur-vindue osv., i modsætning til at bindingsværket som system tillader en vilkårlig inddeling. Tillige har bygningen kulturhistorisk værdi som eksempel på periodens materialeholdning med udstrakt brug af træ, tegl og kalk samt linolie som de dominerende byggematerialer.

Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig til de bevarede dele af planløsningen, der har den traditionelle opdeling af stuer og køkken. Hertil kommer de ældre bygningsdele som bræddegulve, fyldingsdøre med kraftigt, profilerede gerichter, paneler og trapper, hvilket påviser bygningens alder. Den oprindelige funktion og hierarkiet mellem rummene kan tillige afspejles i de anvendte materialer og bygningsdetaljer.

Den arkitektoniske værdi er knyttet til bygningens velproportionerede hovedform med det taktfaste bindingsværk, de regelmæssigt placerede vinduer, der følger barokkens formel for bindingsværk med vinduesfag, murfag, vinduesfag, hvilket giver en rolig og ensartet facadeopbygning. Hertil kommer det afvalmede tegltag med opskalket tagfod og ubrudte tagflader. Disse elementer giver tilsammen bygningen en statelig fremtræden som understreger bygningens vigtige sociale og statusmæssige funktion i byen.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til de store sammenhængende stuer og de brede fyldingsdøre med kraftigt profilerede gerichter, som markerer hver åbning.

I det ydre er de bærende fredningsværdier knyttet til bygningens hovedform med nordfacadens bindingsværk i egetømmer og gulkalkede tavl, taktfast facadeopbygning, det afvalmede teglhængte tag med opskalket tagfod, ubrudte tagflader og skorstene med sokkel, skaft og gesims, dobbelttrappen med gelænder og de traditionelt udførte døre og vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til den delvist bevarede planløsning med store sammenhængende stuer, de ældre og oprindelige bygningsdele og -konstruktioner, herunder fyldingsdøre med gerichter og beslåning, høje fodpaneler, bukkehorsnhængsler på første sal og de massive plankegulve. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.