Sag: Bymøllens Møllegård

Fredet 1959.*

Bymøllens Møllegård ligger i den sydlige udkant af Rudkøbings gamle bykerne og består af et stuehus og et vognhus.

Stuehuset er et længehus opført af sort, opstreget bindingsværk over en sortmalet sokkel. Tavlene er pudsede og hvidkalkede. Den sydlige gavl er omsat i grundmur. Taget er et mansardtag belagt med røde vingetegl. I rygningen findes to hvide skorstenspiber. I tagfladen på begge sider findes to mansardkviste og mod haven endvidere et mindre tagvindue. Indgangspartiet er en tofløjet fyldingsdør med overvindue, der nås via to granittrin. I husets nordlige ende findes endvidere en beklædt stalddør. På havesiden findes en nyere dør med opsprossede termoglasfelter. På den nordlige gavl findes yderligere en dør med et stort termoglasfelt.

I det indre er huset præget af en ældre planløsning med en nyere indretning på førstesalen. Trappen til førstesalen er af nyere dato. Der findes ældre fyldingsdøre med beslåning og gerichter, synlige loftsbjælker samt et rum med marmorererede vægfelter og ådringer på dørene. Spidsloftet er uudnyttet.

 

Vognhuset er et længehus opført af sort, opstreget bindingsværk med hvidkalkede tavl og tag med halvvalm belagt med røde vingetegl. Tagfladen er delt med en lille forskydning cirka midtvejs, I den nordlige ende af tagfladen mod gården findes en tofags hejskvist i bindingsværk med muret nordlig flunke. Den sydlige flunke er bræddebeklædt. Langs gården findes seks tofløjede revleporte, en revledør samt to trævinduer og et jernvindue med forskellige rudeformater. På bagsiden findes et enkelt jernvindue.

I det indre er vognhuset indrettet med garager, adskilt af bræddevægge, mod nord og opbevaringsrum i den sydlige ende, heriblandt et enkelt isoleret rum med trægulve og beklædte vægge i det sydøstlige hjørne.

Bymøllens Møllegård er opført i tilknytning til Rudkøbing Bymølle på den gamle fæstningsvold. 

I 1771 blev de to første fag af møllegårdens stuehus bygget. I årene 1776-1795 blev Rue Mølles stuehus udvidet med seks fag og møllehaven neden for møllen anlagt. 

Møller Johan Schnohr købte en stubmølle på bakkedraget Rue i 1796, og fik bygget en hollandsk vindmølle i stedet. I perioden 1804 til 1810 blev stuehuset udvidet til 11 fag med ”gebrokken” tag (mansardtag) og to lofter, hvorfra der gennem gavlen var udgang til møllen. Tidligere fotos af anlægget viser at bygningerne tidligere har været overkalket. 

Vognhuset opførtes i 1863. De tre nordlige fag er fra 1875. Foruden den eksisterende hejsekvist, viser ældre fotos at der tidligere har været yderligere to mindre hejsekviste mod gården.

Møllebygger og møller Carl Henriksen blev Rudkøbing Bymølles sidste møller. I 1970 solgte Carl Henriksen møllegårdens stue- og sidehus til digteren Vagn Lundbye, og mølle og stuehus var således ikke længere en enhed. Huset er fortsat i privateje, og benyttes til beboelse.

Langeland - atlas over byer, bygninger og miljøer.

Kulturarvsstyrelsen · Kulturministeriet, 2002

www.historiskatlas.dk

www.moellearkivet.dk

Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status, 1993.

Informationstavle foran Rudkøbing Bymølle.

Den miljømæssige værdi er knyttet til stuehusets placering umiddelbart op af møllebakken, der dækker den nederste del af den nordvendte gavl. Herved er der direkte adgang fra toppen af møllebakken til to kornlofter under stuehusets mansardtag. Stuehuset ligger således lavere end møllen, og gårdspladsen er i læ. Ydermere skaber det langstrakte vognhus et langt og smalt gårdrum, som spidser til mod sydvest. Gårdspladsen er brolagt langs bygningerne, og bidrager positivt til oplevelsen af det historiske miljø. Mod sydøst, særligt fra haven bag stuehuset, fornemmes at anlægget ligger på et bakkedrag i udkanten af byen, med kig over det grønne landskab nedenfor.

Foruden bygningernes rumdannende karakter mod gårdspladsen bidrager den karakteristiske hejsekvist i vognhusets nordende til den rumlige oplevelse.

Den kulturhistoriske værdi er for Bymøllens Møllegård knyttet til bygningens tilknytning til møllen. Dette ses blandt anden ved døråbningen i den nordlige gavl. Den viser tagrummets tidligere brug som kornloft, der gav direkte adgang fra toppen af møllebakken. Endvidere gav mansardtaget ekstra meget opbevaringsplads.

Vognhuset fortæller med de tætsiddende porte og inddelingen i garager, om anlæggets tidligere brug, der krævede plads til hestevogne og trækdyr.

Endvidere har bygningerne kulturhistorisk værdi som tidstypisk repræsentant for periodens byggeskik i bindingsværk og tegl samt ved den traditionelle materialeholdning.

I det ydre er de bærende fredningsværdier knyttet til stuehuset hovedform med sort opstrøget bindingsværk, hvidkalkede tavl, sydgavl i grundmur, mansardtag med røde vingetegl og to skorstenspiber i rygningen, traditionelt udførte vinduer og døre samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til den velbevarede planløsning i stueetagen med mindre sammenhængende rum, samt alle ældre og oprindelige bygningsdele og konstruktioner. Herunder ældre fyldingsdøre, beslåning og gerichter samt synlige loftsbjælker og paneler. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

For vognhuset er de bærende fredningsværdier knyttet til hovedformen med bindingsværksfacader og teglhængt tag belagt med røde vingetegl samt hejsekvisten i bindingsværk med muret nordlig flunke og revledør samt luge i fronten. Hertil kommer de traditionelle revleporte, døre, trævinduer og støbejernsvinduer samt indretningen med garager adskilt af bræddevægge i den nordlige del.