Sag: Søvertorp

Fredet 1988.*

Midt på Langeland, sydøst for Rudkøbing ligger Søvertorp. Fredningen omfatter foruden en hovedbygning en tidligere mejeribygning og et haveanlæg.

Hovedbygningen er et længehus i ét stokværk opført i rødt opstolpet bindingsværk over en pudset sokkel. Under den pudsede sokkel ses overkanten af et skifte af store granitkvadre. Tavlene er pudsede og kalket gule. Taget er udført med helvalm og belagt med røde vingetegl. I rygningen findes fire skorstene med sokkel, skaft og gesims. Centralt på gårdfacaden er en let fremtrukket midterrisalit over fem fag med spidsgavl. Gavltrekanten er let udkraget og prydes af en urskive og to nicher med klokker. På valmene og tagfladen mod gården findes i alt fire små kviste med torammede vinduer. På havesiden er en markant muret og fremtrukket midterrisalit, der er pudset og kalket gul. Gavltrekanten omsluttes af et gesimsbånd og har et cirkulært vindue med muret indfatning. Hovedbygningens vinduer er to- eller firerammede, alle grønmalede og traditionelt udførte med småt opsprossede ruder og hjørnebånd. Mod gården findes to indgangspartier, hver med en ældre, tofløjet fyldingsdør. Førene er malet mørkegrønne og lysegule. Mod haven findes to grønmalede havedøre med samme opsprosning som vinduerne.

Hovedbygningen fremtræder i det indre i dag i en ikke beboet tilstand og afventer en gennemgribende restaurering. Man kan stadig aflæse store dele af den tidligere planløsning med stuer en suite mod haven. Her ses brede fyldingsdøre med gerichter og beslåning, en ældre trætrappe, pudsede lofter med gipsstukkatur samt massive plankegulve. Tagrummet har tidligere været udnyttet med kamre, men fremstår i dag uudnyttet. Her findes også det mekaniske urværk.

Den tidligere mejeribygning er en vinkelbygning opført dels i pudset og gulkalket grundmur, og dels i rødt opstreget bindingsværk med gulkalkede tavl. Hele bygningen har en sokkel af granitkvadre. Taget har helvalm og et belagt med pandeplader. På den nordvendte valm findes en hejsekvist. Vinduerne er dels torammede med småt opsprossede ruder og dels staldvinduer af jern med fladbuet overkant. Dørene er ældre enkelt- og tofløjede revledøre. Hertil findes en skydeport.

I det indre er den tidligere mejeribygning stort set tømt for inventar og fremstår med synlige konstruktioner og søjler af træ.

Haveanlægget syd for hovedbygningen rummer forskellige landskabelige elementer, herunder plæner, solitære træer, hække, en allé og en sø med en lille træbro.

Søvertorp har været en proprietærgård og var krongods på Christian 4.s tid. Den har dog aldrig haft status som hovedgård. 

Hovedbygningen på Søvertorp blev opført cirka år 1700. Tidligere fotos af anlægget viser at hovedbygningens grater og rygning på taget har haft hvidkalket forskelling. Et maleri antyder at hovedbygningen på et tidspunkt har været kalket hvid over stok og sten. Ligeledes viser maleriet at den sydvendte midterrisalit tidligere har haft samme udstrækning som nordsidens, og er siden forlænget. 

Haveanlægget er anlagt år 1853 efter oplæg af kunstgartner Carl Wilhelm Suhr.

Den tidligere mejeribygning er opført omkring 1880, og har tidligere haft skorstene og en anden tagdækning end den nuværende.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til anlæggets oprindelse som en større landbrugsejendom, der ses ved opførelsen af avlsgårdsandlæget og det tidligere mejeri i sammenhæng med stuehuset. Det samlede anlæg vidner om periodens byggeskik og materialeholdning med konstruktioner i bindingsværk og med træ og tegl som de dominerende materialer. Hertil kommer vinduer og døres udførelse, der også i deres udførelse og detaljer er kendetegnet for 1700-tallet.

Den kulturhistoriske værdi for mejeribygningen knytter sig til, at bygningen i kraft af sit mere nedtonede udtryk, de enkle revledøre og støbejernsvinduer fremtræder som en funktionsbetinget bygning.

Haven er anlagt efter fransk romantisk forbillede, der var på mode i midten af 1800-tallet, hvor man dyrkede det naturligt bølgede udtryk fremfor det retvinklede og geometriske ideal, der tidligere havde været fremherskende. 

For Søvertorp er den arkitektoniske værdi knyttet til hovedbygningens velproportionerede bygningskrop med symmetrisk opbyggede facader og taktfast vinduessætning, der følger bindingsværkets konstruktive logik. Midterrisalitterne skaber en visuel bevægelse ind mod midten og opefter, der understøttes af det afvalmede tag der med den let opskalkede tagfod forstærker denne virkning. Det bevirker at de store tagflader indgår i et harmonisk samspil med facaderne uden af virke dominerende. Hertil kommer den arkitektonisk værdi af de to ens hoveddøre, der ved deres fyldinger og øvrige udskæringer fremtræder som de mest detaljerede elementer. Stafferingen med både gul og grøn bidrager til at detaljerne træder tydeligt frem. 

I det indre medvirker de usædvanligt brede fyldingsdøre med kraftigt profilerede gerichter til at sætte en stemning af et hus opført af en bygherre med en ikke ubetydelig status.

I det ydre er de bærende fredningsværdier knyttet til hovedbygningens velproportionerede hovedform, til bindingsværket med taktfast vinduessætning, midterrisalitter og tegltaget med næsten ubrudte tagflader med kun små kviste og fire skorstene. Hertil kommer de traditionelt udførte døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning. 

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til den delvist bevarede planløsning med stuer en suite mod haven, alle ældre og oprindelige bygningsdele og konstruktioner, herunder fyldingsdøre med gerichter og beslåning, trætrapper, stukkatur og plankegulve.

Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

For den tidligere mejeribygning er de bærende fredningsværdier knyttet til bygningens hovedform, de traditionelt udførte døre og vinduer samt de synlige trækonstruktioner i det indre. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

For haven er de bærende fredningsværdier knyttet til havens forskelligartede elementer, som er anlagt efter Carl Wilhelm Suhrs planer. Disse omfatter træer, planter, hække, plæner, allé og søen med bro.