Sag: Villa Vendle

Ved Gærdet 1, Gribskov
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Landsted
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Villa Vendle
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Ved Gærdet 1
Kommune:
Gribskov
Omfang:
Villa Vendle (1912 af Bent Helweg-Møller) bestående af hovedhus, udhus og muromkranset gårdhave med overdækket brønd. F. 2015.
Beskrivelse:

Villa Vendle ligger i den østlige udkant af badebyen Tisvildeleje som det første hus på en lille blind vej, Ved Gærdet. Som navnet antyder, løber vejen parallelt med et stengærde langs nordkanten af Tisvilde Hegn. På sydsiden af vejen grænser haverne op til plantagen. Det gælder således også Villa Vendles store have, der omfatter to matrikler. I umiddelbar nærhed er der bevaret flere andre sommervillaer fra perioden ca. 1910-25.

 

Ejendommen består af et øst-vest-orienteret toetages hovedhus og et dermed sammenbygget enetages udhus, der danner vestfløj i anlægget. Det gårdrum, der derved opstår i vinklen mellem bygningerne, er omkranset af en mur med et lille, åbent brøndhus bygget ind i det østlige hjørne.

 

Villaen er opført i en fantasifuld kombination af italienske motiver, dansk herregårdsarkitektur og nordisk træhusbyggeri. Detaljerigdommen er stor, og den regelmæssige hovedform brydes af forskellige fremskudte partier. Murværket er overalt pudset og hvidmalet. Hovedhuset har kvaderpudsede hjørnelisener og tilsvarende kvaderpudsning omkring køkkendøren. Der er rødt helvalmet tegltag på både hoved- og udhus. I den sydvendte tagflade er der isat fire traditionelle tagvinduer, i østgavlens tagflade ét og i vestgavlen et GVO-vindue. Udhusets tagflade er ubrudt. De to skorstene i tagrygningen er i lighed med udhusets høje skorsten blevet ommuret i forbindelse med tagomlægningen ca. 1999.

De originale døre og vinduer er bevaret. På 1. sal er vinduerne - ligesom gesimsen - malet i en lys gul farve. Muren mellem og på siden af  disse vinduer er beklædt med vandretsiddende brædder. Under førstesalsvinduerne er der indskudt et smalt halvtag af tre rækker røde teglsten. Over køkkenvinduerne på husets bagside findes i stedet for halvtaget et felt med spånbeklædning. Oprindelig var dette fremskudte parti en veranda med overbygning, men verandaen er på et tidspunkt lukket af og inddraget i en udvidelse af køkkenet.

De øvrige vinduer er hvidmalede. Det samme gælder dørene i hovedhuset, som med en enkelt undtagelse er kunstfærdigt udsmykkede. Udhusets mere simple revledøre er malet grønne.

Villaens hovedindgang er centralt placeret i en midtrisalit på facaden. En dobbelttrappe med smedejernsrækværk fører op til den tofløjede dør, der har vinduesfelter med sprosser i blomsterrankemønster. Indgangspartiet omgives af en sandstensportal med to søjler og over døren et relief, som (formentlig) bærer Lorentz Lorentzens monogram samt inskriptionen ”VENDLE MCMXIII”. Endvidere fremgår opførelsesåret af en udskæring i træværket over døren: ”OPFØRT I AARET 1912”. Det højtidelige, herregårdsagtige præg brydes imidlertid af en asymmetri i facaden, idet der til højre for risalitten er indskudt et karnaplignende fag med et smalt vindue i stueetagen og tre små vinduer med rødmalede omgivelser på 1. sal.

 

Indvendigt er den oprindelige grundplan i hovedtrækkene bevaret. Ligeledes er de originale døre, paneler, bræddegulve og indbyggede skabe bevaret overalt i huset.

I stueetagen findes ud over forstuen, en stor stue med udgang til hhv. veranda og gårdhave, et herreværelse og en domestikafdeling med køkken, pigeværelse, spisekammer og nedgang til forrådskælder. I opholdrummene og køkkenet er vægge og træværk malet hvidt efter ejerskiftet i 1966, mens der tilsyneladende er bevaret originale malingslag i gangarealet, pigeværelset og spisekammeret.

Forstuen, der har været anvendt som spisestue, har ved bagvæggen rundede hjørner med to elegant buede fyldingsdøre. Døren i venstre hjørne fører ind i gangen, hvorfra der adgang til 1.sal og til domestikafdelingen. I højre hjørne er det tidligere garderobeskab udnyttet til toilet for en del år siden. Husets store stue omfatter hele den vestlige tredjedel af grundplanen. Via en kunstfærdigt udformet dobbeltdør med sidevinduer er der udgang til den vestvendte terrasse, omtrent i hele villaens bredde. Terrassen har belægning af sort-hvide fliser i skakbrætmønster og har oprindelig haft en overdækning. Af samme årsag er rækværket mod haven og trappegelænderet af nyere dato. En mere beskeden dør på sydsiden fører ud i gårdhaven, oprindelig via den nedlagte terrasse på denne side af huset. Den væsentligste ændring i stuen er den anselige murede pejs, der som anført ovenfor blev etableret i 1960’erne. Plader fra den tidligere brændeovn er hængt op som dekoration på skorstenen.

Køkkenet er udvidet dels med verandaen, dels med et lille anretterværelse, der lå op til stuen. En del af det originale køkkeninventar er bevaret, men flyttet rundt, det oprindelige brændekomfur er væk, og der er tilføjet nye køkkenelementer. Fløjdøren mellem køkken og stue er nyere og stammer fra moderniseringen i 1960’erne.

Husbestyrerindens værelse i østgavlen står temmelig uberørt. Formentlig er den mørkgrønne maling på paneler og dørens inderside original. Husbestyrerinden havde fra sit værelse nem adgang til spisekammer, forrådskælder og køkkendør (humoristisk dekoreret med en udskåret kaffekande). Kældertrappen er fornyet, men ellers er der ikke sket ændringer af betydning i denne del af huset. Træværkets okkerrøde farve er formentlig original.

 

Trappen til 1. sal kan lukkes med en kraftig skydedør, så sovende børn ikke forstyrres af selskabelighed i stueetagen. For oven er trap-pen omgivet af en balustrade med udskårne balustre, hvis leddelte profil muligvis efterligner palmetræer. Over trappen sidder et stort ovenlys, der oprindelig var forbundet med lysskakt på loftet. Denne konstruktion blev sløjfet i forbindelse med tagomlægningen ca. 1999 og erstattet af en ”snydeløsning” med lysstofrør monteret i en kasse på loftet.

De oprindelig fem soveværelser ligger omkring det centrale trapperum, så der dannes en nærmest labyrintisk plan. De to værelser, der vender mod hhv. vejen og gårdhaven er sekundært opdelt. Mod vejen er der indrettet et nyere badeværelse i den ene del, men væggen til det tilstødende værelse er siden revet ned pga. problemer med fugt og svamp, således at bade- og soveværelse nu går ud i ét.

Det største af værelserne, forældresoveværelset, omfatter hele husets østlige tredjedel. Mod haven er der indbygget en loggia, som kan lukkes med grønmalede skodder. På hver side af loggiaen findes et indbygget skab.

Opgangen til loftsetagen foregår af en stejl trappe. Loftsetagen er uudnyttet med undtagelse af et pigekammer i husets vestende. Det beskedent udstyrede værelse er beklædt med hvidmalede brædder på alle vægge og i loftet. Her havde to tjenestepiger deres smalle senge – og husets bedste udsigt.

Der er bevaret en del af de møbler, der har stået i huset siden opførelsen, og som muligvis er tegnet hertil. Endvidere sidder der stadig originale knagerækker i nogle af værelserne.


Det nord-syd-orienteret udhus er opdelt i tre rum med hver sin indgang fra gårdhaven. Desuden er der et lokum (nedlagt) i sydgavlen. Nærmest villaen lå vaskerummet med gruekedlen, derfor den høje skorsten. Dernæst brænde- og cykelskur. Loftskonstruktionen er fornyet, og der er ikke bevaret originalt inventar i udhuset. På havesi-den, nærmest terrassen findes et lille tagudhæng båret af to rødmalede stolper. Under udhænget kan lige akkurat stå den – formentlig originale – hvidmalede udsigtsbænk.


Huset blev oprindelig forsynet med vand fra en brønd i østhjørnet af haven, umiddelbart inden for muren. Brønden har en overdækning bestående af et lavt, pyramideformet tag båret af fire kraftige murede stolper.

Gårdhavens oprindelige indretning kendes ikke i detaljer, men tegningen viser er centralt placeret træ i et rundt bed og formentlig et smalt bed langs muren. Den nuværende indretning med græs, betonfliser og chaussesten er af nyere dato. Den store have uden for muren fremstår som et sammenhængende græsareal med spredte træer, buske og stauder. Ældre fotos indicerer, at der tidligere har været tale om en åben naturgrund.

Bygningshistorie:

Sommervillaen ”Villa Vendle” er tegnet af Bent Helweg-Møller for pensioneret øjenlæge Lorentz Lorentzen og opført 1912. Navnet ”Vendle”, som er en sammentrækning af Vendsyssel, skyldtes familiens tilknytning til Nordjylland. Lorentzens kone var nordjysk gods-ejerdatter, og selv havde han været ansat på sygehuset i Aalborg.

Villaen var i samme families eje indtil 1966, da den blev købt af den nuværende ejer. Bygningen har i løbet af de godt 100 år gennemgået relativt få ændringer. De væsentligste er, at der er indlagt vand og centralvarme, en veranda på sydsiden er inddraget i køkkenet, i stuen er den oprindelige brændeovn erstattet af en muret pejs ca. 1966, og endelig er taget omlagt med undertag på både hovedhus og udhus ca. 1999. 

kilder:

Merete Cordes: Villa Vendle ved Skovporten. Vejby-Tibirke årbog 2012

Lisbet Balslev Jørgensen: Danmarks Arkitektur - Enfamiliehuset. København 1979

Hans Erling Langkilde: Landsteder, Villaer, Bygherre og Arkitekt. København 1987

Trap Danmark, 5. udgave, bd. . København 19xx

Weilbachs kunstnerleksikon: Bent Helweg-Møller, https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=7119

Miljømæssig værdi:

Kulturhistorisk værdi:

Arkitektonisk værdi:

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier omfatter helheden bestående af hovedhus, udhus, havemur og brøndhus. I det ydre er villaens hovedform, de originale døre og vinduer samt dekorative elemeter, herunder sandstensportalen og træbeklædningerne, bærende fredningsværdier. I det indre er de bevarede dele af den oprindelige grundplan, herunder den tydelige adskillelse af herskab og tjenestefolk, en bærende fredningsværdi. Dertil kommer de oprindelige overflader, originale døre samt alle snedkerdetaljer. I udhuset omfatter de bærende fredningsværdier den ubrudte tagflade med udhæng, den høje skorsten og den oprindelige rumopdeling.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Landsted
Bebyggelsestype:
Fisker-/færgeleje - Andet
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Mur med portal, låge ; Gårdrum, gårdsplads

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
20-03-2015
Begrundelse:
Kulturstyrelsen finder, at Villa Vendle (1912 af arkitekt Bent Helweg-Møller), Ved Gærdet 1, 3220 Tisvildeleje, Gribskov Kommune, bestående af hovedhus, udhus og muromkranset gårdhave med overdækket brønd har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Villa Vendle er særdeles velbevaret og fremstår som et illustrativt og helstøbt vidnesbyrd om borgerskabets landliggerliv i begyndelsen af 1900-tallet. Der er endvidere tale om et interessant tidligt arbejde af arkitekten Bent Helweg-Møller med tydelig inspiration fra læremesteren Anton Rosen. Villaen er opført som en fantasifuld kombination af italienske motiver, dansk herregårdsarkitektur og nordisk træhusbyggeri. Den præges af et væld af gennemarbejdede detaljer og dekorative elementer, og alt er udført i en høj håndværksmæssig kvalitet. Kulturhistorisk er Villa Vendle et sjældent velbevaret eksempel på en sommervilla fra tiden før 1. verdenskrig. Den oprindelige rumstruktur er i al væsentlighed opretholdt og illustrerer ved sit tydelige hierarki en livsform med skarpe skel mellem herskab og tjenestefolk. Bygningsanlægget indgår i et gammelt sommerhusmiljø i Tisvildeleje præget af omtrent samtidige villaer på store grunde. Dermed repræsenterer det en tidlig fase af den forandring, som fra slutningen af 1800-tallet fandt sted på Sjællands Nordkyst: fra små fisker¬lejer til badebyer og udstrakte sommerhusområder. De bærende fredningsværdier omfatter helheden bestående af hovedhus, udhus, havemur og brøndhus. I det ydre er villaens hovedform, de originale døre og vinduer samt dekorative elemeter, herunder sandstensportalen og træbeklædningerne, bærende fredningsværdier. I det indre er de bevarede dele af den oprindelige grundplan, herunder den tydelige adskillelse af herskab og tjenestefolk, en bærende fredningsværdi. Dertil kommer de oprindelige overflader, originale døre samt alle snedkerdetaljer. I udhuset omfatter de bærende fredningsværdier den ubrudte tagflade med udhæng, den høje skorsten og den oprindelige rumopdeling. Kulturstyrelsen anbefaler, at der snarest genetableres en skillevæg mellem badeværelset på 1. sal og det tilstødende rum. På længere sigt bør den murede pejs fra 1960’erne tages ned og erstattes af en traditionel brændeovn i støbejern.
Journal nr.:
2013-7.82.02/270-0001

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
24-06-2015
Journal nr.:
2015-7.83.03/270-0001


Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Ved Gærdet 1
Fredet bygning Ved Gærdet 1

Fredede omgivelser: 3

Signatur Fredningsomfang
Signatur Mur med portal, låge
Signatur Gårdrum, gårdsplads


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap