Sag: Lindelse Mølle, Phønix Møllen

Møllebanken 1, Langeland
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Vindmølleanlæg
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Lindelse Mølle, Phønix Møllen
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Møllebanken 1
Kommune:
Langeland
Omfang:
Vindmøllen (1828) med magasinbygning mod
vest og det vinkelbyggede stuehus. Fredet 1964.* Delvis ophævet 2018
Beskrivelse:
Lindelse Mølle ligger på en bakke i det åbne landskab nær landsbyen Lindelse sydøst for Rudkøbing. På undermøllens vestlige side er tilbygget et maskinhus og det vinkelbyggede stuehus ligger på skråningen nord for møllen.

Lindelse er en hollandsk mølle, opført med en ottekantet, grundmuret og rødkalket undermølle med gennemkørsel. Gennemkørslen er gravet igennem bakken under møllen og lukkes mod øst af en ældre tofløjet, port, mens der mod vest er udkørsel gennem den senere tilbyggede magasinbygning. Overmøllen er udført af træ og beklædt med træspån. Møllekroppen bærer øverst en bådformet, spånklædt møllehat, krøjeværk og vindrose udført i hvidmalet træværk. Møllen er selvkrøjende. På bræddebeklædningen under mølleakslen er teksten: PHOENIX MØLLE 1828 opsat. Herunder har møllehatten et bræt med dekorativt udskåret underkant. Vingearmene er uden hækværk. Gennem to grønmalede revledøre er der adgang fra kværnloftet til møllens galleriomgang. Undermøllens vinduer er torammede vinduer med seks ruder i hver ramme, mens overmøllens vinduer er enrammede med fire ruder i hver ramme.

I det indre er portrummet brolagt. I undermøllen findes broloftet og i overmøllen findes kværnloft, stjernehjulsloft, lorrisloft og hatloft. Der er en del bevaret mølleinventar herunder kværne, sigter, valse og gangværk. Overfladerne og inventaret er af træ. Via ældre ligeløbstrapper er der adgang mellem møllens forskellige lofter.

Magasinbygningen er grundmuret og rødkalket som undermøllen og opført i to etager og bærer et tagpapbeklædt tag med lav hældning. Magasinbygningen er opført på tilkørselsvejen op til møllen, der gør, at der kan køres gennem bygningen og gennem bakken under møllen til af- eller pålæsning af afgrøder til forarbejdning. Magasinbygningen har revledøre og en port med to forskydelige fløje, vinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme. Karmene synes at være ældre, mens rammerne er fornyet på traditionel vis.Døre, dørfløje og vinduer er grønmalede.

Magasinbygningens anden etage er indrettet til værksted og salg, her er ældre bræddegulve, kalkede vægge og åbent til kip, hvor man kan se det faste undertag.

Det vinkelbyggede stuehus er grundmuret mod gården og opført i sortopstolpet bindingsværk mod haven. Hovedlængen er tolv fag og den korte tværlænge er tre fag mod gården. Stuehuset hviler på en lav pudset sokkel og huset bærer et halvalmet tag, der er hængt med røde tegl.  I rygningen sidder to skorstenspiber, hvor af den ene er ældre, hvidkalket og udført med sokkel og krave, mens den anden er af rødt murværk med sokkel, begge skorstenspiber har røghætter. Der sidder endvidere en nyere skorstenspibe i tagfladen mod haven. Mod gården er hovedlængens murværk pudset og gulkalket og det afsluttes under tagudhænget af en profileret hovedgesims. Alle vinduer har en pudset og profileret indramning og der er en trukket sålbænksgesims under samtlige vinduer. Sålbænk og indramninger er hvidmalede ligesom hovedgesimsen. Der er indgang til hovedlængen gennem en ældre tofløjet, rød- og gulmalet fyldingsdør i syvende fag. Hoveddøren har en pudset indramning ligesom vinduerne. Hovedlængens vinduer mod gården er korspostvinduer med opdelte underrammer. Vinduerne har rødmalede karme og gulmalede rammer. Et vinduesfag fremstår med en blænding med et påmalet vindue. Tværlængen er pudset og gulmalet og fremstår uden dekoration, under tagudhænget ses etageadskillelsens bjælkeender. I tværlængen er en ældre, hvidmalet fyldingsdør og vinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme. Det ene vindue er er nyere. Foran begge indgangsdøre er granittrappesten. Mod haven er begge længer opført i sortopstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl. Bindingsværkets fodrem hviler på en lav, sortmalet kampestenssokkel. Bindingsværket et karakteriseret ved dokker i alle undertavl. Tværlængens gavl er kalket hvid over stok og sten. I gavle og mod haven er der overvejende nyere torammede vinduer med fire eller seks ruder i hver ramme. Vinduerne er rødmalede.

I stuehusets indre er der bevaret en overvejende traditionel planløsning med beboelse i hovedlængen og sekundære funktioner som eks. bryggers i tværlængen. I hovedlænegen er den gennemgående midterskillevæg stort set bevaret, hvorved at stuerne og værelser er vendt mod haven, mens køkken, entre og værelser vender mod gårdrummet. Tværlængen er præget af mindre rum, herunder bryggers, toilet, opbevaring og fyrrum.  I hovedlængen er bevaret en række ældre bygningsdele og detaljer herunder ældre brædde- og flisegulve, tofyldingsdøre med tilhørende gerichter og beslagværk, I køkkenet ses ældre revledøre med båndbeslag og et brændekomfur. På stuernes vægge ses rester af gamle påmalede tapeter, marmorering og brystningspaneler. Lofterne har synlige bjælker, hvor imellem der flere steder er opspændt bemalet lærred, andre steder er bræddeloft eller der er opsat pladebeklædning. Der er ligeledes bevaret ældre fodpaneler. I tværlængens rum er der flere steder støbte gulve. Flere vinduer er nyere og traditionelt udførte med nyere anverfere og stormkroge, men de ældre vinduer ligeledes har anverfere og stormkroge fra 1800-tallet.

Der er adgang til tagetagen ad en ældre kvartsvingstrappe med en slidske langs med løbene. Tagetagen er uudnyttet, her er den ældre og restaurerede tagkonstruktion synlig, de fritstående skorstensmassiver er ligeledes synlige. Der ældre bræddegulve, som nogle steder er belagt med plader og undersiden af taget er delvis understrøget.

Bygningshistorie:
Der har med sikkerhed ligget en stubmølle i Lindelse siden slutningen af 1600-tallet. I 1809 blev stubmøllen udskiftet med en hollandsk vindmølle. Allerede knapt en snes år senere brændte denne mølle og en ny og større mølle, "Phoenix Mølle", blev opført på stedet i 1828. I begyndelsen af dette århundrede blev der foruden mølleriet drevet handel med korn og foderstoffer. I 1913 blev der installeret motor i møllen, og i 1920 forsynedes den med selvkrøjer og selvsvikker. Mølleriet blev indstillet omkring 1970.

Møllegården synes at være opført omtrent samtidig som den nuværende mølle. De tilknyttede vinkelbyggede avlsbygninger var placeret symmetrisk over for stuehuset og rummede stald til hest, køer og svin, vognport samt sommerstue. På grund af omfattende forfald blev fredningen af denne del af gården samt det syd for liggende hønsehus blev ophævet i 2018.

kilder:
Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993

Slots- og Kulturstyrelsens Sagsarkiv

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til det samlede bygningsanlæg, bestående af vindmøllen beliggende på et af landskabets højeste punkter og den tilknyttede møllegård lidt nedenfor, der tydeligt viser mølleanlæggenes tidligere indbyrdes tilknytning. Således er Lindelse Mølle synlig på lang afstand, hvorved den er et blikfang i landskabet.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Lindelse Mølle, Phønix Møllen, knytter sig til det samlede anlæg bestående vindmølle med magasinbygning og stuehuset, som et eksempel på en møllegård fra 1800-tallets første halvdel. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til vindmøllens placering højt og åbent i landskabet, hvor møllen let har kunnet fange vinden fra alle verdenshjørner. Hertil kommer den nære beliggenhed til landevejen, hvor de lokale bønder har haft let adgang til møllen. Selve møllegården er anlagt mindre udsat for vejrliget og lidt nede af bakken, men dog så tæt på møllen, at mølle og kunder let kunne tilses og betjenes af mølleren. Endelig kommer magasinbygningen, hvis lave placering i forhold til møllen har gjort adgangen til møllen lettere for de tilkørende kunder. Magasinbygningens enkle form og materialeholdning vidner om bygningernes alder og funktionsprægede fortid og herved historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug.

Den kulturhistoriske værdi ved Lindelse Mølle knytter sig til selve møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og vindrose fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Vindrosen, der krøjer møllen, vidner om den tekniske udviklingshistorie, som møllen har gennemgået siden opførelsen omkring 1828, hvor møllen blev krøjet med svans.

I møllens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til portgennemkørslen, de bevarede lofter og det intakte, bevarede mølleri, herunder kværne, og sækkehejse, der i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det vinkelbyggede stuehus, hvor beboelsesdelen i hovedlængen fremstår i klassicistisk stil, der særligt afspejler sig i udsmykningen med hovedgesimsen, den gennemgående sålbænksgesims, de profilerede indramninger omkring vinduerne og den tofløjede hovddør med bosserede fyldinger. Den korte længe står derimod uden dekoration men blot i gulkalket murværk og underordner sig herved beboelseslængen, hvorved det ses, at man på opførelsestidspunktet anså beboelseslængen for at være den fineste. På samme måde kan længernes interne hierarki aflæses i de to døre mod gårdrummet, hvor beboelseslængens tofløjede fyldingsdør fremstår mere fornem end den enkle enfløjede dør indtil den korte sidelænge. Ligeledes er havesiden på begge længer opført i bindingsværk og vinduerne er småt opsprossede, hvilket viser, at man på opførelsestidspunktet har prioriteret grundmur og pudsdekorationer mod den repræsentative gårdside, mens man har anvendt gode, men billigere materialer mod haven. I stuehusets sydvendte gavl er der endvidere en revledør udfor tagetagen, der i forbindelse med mølledriften kan have være forbundet til møllebanken med en gangbro, hvilket har givet let adgang fra stuehuset til møllen, både for mennesker, men evt. også til opbevaring af korn og afgrøder til senere forarbejdning på stuehusloftet. Den kulturhistoriske værdi ved stuehuset knytter sig endvidere til de ubrudte teglhængte tagflader, der viser at tagetagen oprindeligt blev anvendt til opbevaring og ikke til beboelse, hvilket ville have krævet lysindtag i form af vinduer. Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig til de traditionelle skorstenspiber i rygningen, der vidner om datidens mulighed til madlavning og opvarmning.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle opdeling i en beboelseslænge og en længe forbeholdt husholdningens mere grove funktioner, herunder bryggers. I selve beboelseslængen er der ligeledes en ældre planløsning, hvor den bevarede langsgående skillevæg på traditionel vis opdeler længen i stuer mod haven og værelser samt køkken mod gården. Den kulturhistoriske værdi sig også til forskellen mellem de to længer, afspejler sig i interiørerne, hvor fyldingsdøre med tilhørende gerichter og beslagværk, profilerede loftbjælker, lofter med udspændt lærred eller pap samt en dekorativt bemalet væg, der ses i beboelseslængens stuer og værelser, mens køkken og den korte sidelægens funktionsrum er præget af en mere slidstærk materialeholdning i form af støbte gulve, klinkegulve, pudsede og kalkede vægge og revledøre med enkle gerichter. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til køkkenets brændekomfur, der sammen med skorstensmassivet vidner om tidligere tiders mulighed for tilberedning af mad og opvarmning.  

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved møllen og magasinbygningen knytter sig i det ydre til møllens anseelige størrelse og møllens samt magasinbygningens rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved den konsekvente brug af træ i overmøllen og grundmur i undermøllen.

Møllens rent dekorative træk er integrerede dele af formgivningen og begrænser sig til den spånbeklædte overmølles ranke, svajede kontur og hattens bådform med den dekorativt udskårne underkant ved møllens navn samt måden hvorpå overmøllen af træ hviler sikkert på den grundmurede undermølles vægtige, rødmalede base.  Hertil kommer den gennemførte farveholdning med træspån, rød og grøn, der tilsammen giver en enkel og effektfuld kontrastvirkning. Den enkle farveholdning har således stor betydning for møllens arkitektoniske udtryk.

Den arkitektoniske værdi ved det vinkelbyggede stuehus knytter sig særligt beboelseslængens klassicistiske udtryk med hvidmalet hovedgesims, sålbænksgesims og profilerede indfatninger omkring vinduerne. Sammen med den effektfulde farvesætning i gult, rødt og hvidt samt den regelmæssige vinduestakt fremstår som et fint eksempel på en velbjerget, klassicistisk møllegård fra 1800-tallet. Der knytter sig også arkitektonisk værdi til stuehusets haveside, hvor det regelmæssige bindingsværk og de småsprossede vinduer giver bygningen prunkløst og gedigent udtryk og også mod havesiden bidrager farvesætningen væsentligt til bygningens arkitektoniske udtryk. Endelig knytter den arkitektoniske værdi sig til de ubrudte tagflader af røde vingetegl.   

I beboelseslængens indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særlig grad til stuerne, hvor detaljeringen på døre, gerichter og paneler sammen med det bevarede beslagværk giver stuerne et let fornemt udtryk, der svarer til bygningens ydre. Yderligere understreger den sjældne vægbemaling forestillende paneler og fint tapet i stuerne gården som en velsitueret gård på opførelsestidspunktet.  

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Lindelse Mølle, Phønix Mølle knytter sig til det samlede anlæg bestående af vindmølle, magasinbygning og stuehus som et godt eksempel på et langelandsk mølleanlæg fra 1800-tallets første halvdel.
 
I møllebygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede, røde undermølle med portgennemkørsel, revleportene, galleriomgangen, møllekroppen udført i træværk med spånbeklædning, den spånklædte bådformede hat med krøjeværk og vindrose samt vingearme. Hertil kommer den tilbyggede, grundmurede magasinbygning med tagpapbeklædt tag. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til alle ældre og traditionelle detaljer, herunder vinduer og døre samt den traditionelle farve- og materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig møllens portgennemkørsel, møllekroppens inddeling i lofter, det intakte mølleinventar til kornforarbejdning, gangværket, krøjeværket samt den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier i Lindelse Mølles stuehus knytter sig i det ydre til det vinkelbyggede stuehus opført i grundmur og bindingsværk med alle detaljer, pudsede sokler og kampestenssokler og de ubrudte, halvvalmede, teglhængte tage. Ydermere gælder det de mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstenspiber, fyldingsdøre, halv- og -revledøre, vinduer, murdetaljer herunder gesimser og indfatninger med samtlige detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.  

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de bevarede dele af stuehusets ældre planløsning med en bevaret, gennemgående midterskillevæg og opdelingen i en beboelses- og funktionsdel i de to længer, tagværket og det understrøgne tegltag. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og teglgulve samt støbte gulve, pudsede og kalkede vægge, bemalede vægge, lofter med opspændt lærred, bræddelofter og det synlige ældre bjælkelag, kvartsvingstrappe med slidske, skorstensmassiver og jernkomfur, fyldings- og revledøre med gerichter og beslagværk. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Vindmølleanlæg
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Bondegård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
21-05-1985
Journal nr.:
625-7-116/81

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-10-1964
Journal nr.:
6/64

Type:
Fredningsophævelse
Dato:
29-10-2018
Begrundelse:
Slots- og Kulturstyrelsen finder, at fredningsværdierne i den vinkelformede avlsbygning mod øst og nord og i hønsehuset mod syd på Møllebanken 1, Lindelse Mølle, Langeland Kommune, er gået tabt som følge af mange års forfald. Den vinkelformede avlsbygning mod øst og nord er beklageligvis aldrig blevet genopbygget efter en ødelæggende storm i 1974. Bygningen er i dag en ruin, hvor kun den høje kampestenssokkel står nogenlunde intakt. Murværk, døre, vinduer og indvendige vægge er kun fragmentarisk bevaret, og der vokser træer og buske overalt. Hønsehuset syd for avlslængen er ligeledes stærkt forfaldent. Bygningens oprindelige del i bindingsværk har både arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, men tilbygningen fra 1930’erne har i høj grad sløret formen. Slots- og Kulturstyrelsen finder det ikke meningsfuldt at søge de pågældende bygninger genopført som fredede, da det formentlig vil kræve en fornyelse af samtlige materialer. Styrelsen er opmærksom på, at en nedrivning af især øst-/nordlængen vil være et tab for anlæggets arkitektoniske og kulturhistoriske helhed, og vil anbefale, at man i forbindelse med evt. opførelse af nye bygninger genskaber møllegårdens oprindelige symmetriske hovedstruktur, således at en ny bygning i sin ydre hovedform præcist afspejler den nuværende bygning.
Journal nr.:
15/02668

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
09-07-2020
Journal nr.:
15/02668


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Møllebanken 1
Fredet bygning Møllebanken 1
Fredet bygning Møllebanken 1

Fredede omgivelser: 3

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap