Sag: Broløkke

Hedevejen 33, Langeland
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Broløkke
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Hedevejen 33
Kommune:
Langeland
Omfang:
Hovedbygningens nordfløj (1758) samt den senere tilføjede østfløj (1873).
Fredet 1918. Udvidet 2001.
Beskrivelse:
Broløkke ligger på den sydøstlige del af Langeland i byen Humble omgivet af en park og marker. Anlægget udgør en fritliggende vinkelformet hovedbygning, der sammen med en mindre beboelseslænge omkranser et pigstenssat gårdrum, som danner en ankomstplads til hovedbygningen. Sydvest for hovedbygningen ligger et stort trefløjet avlsanlæg, der ikke er omfattet af fredningen.   

Hovedbygningen er en grundmuret bygning opført i én etage over en høj kælder og udgør en vinkelformet bygning bestående af to fløje fra henholdsvis 1753 og 1873, hvoraf den yngre er opført i en kopi af den ældre fløj, beliggende vinkelret på den oprindelige hovedfløj. Mursiderne er pudsede og gulkalkede og afsluttes mod tagfoden af en muret, let profileret gesims. På bygningens gårdvendte mursider, er overgangen mellem kælder og stueetage, markeret af en slank, lavt placeret, hvidpudset kordongesims. I fløjene er i murankre markeret årstallene, 1758 og 1873. Fløjene bærer et rødt teglhængt helvalmet tag med skorstenspiber i rygningen, og ældre støbejernsvinduer i tagfladen. I den vestre og østre fløjs havevendte sider ses nyere tagkviste samt udluftningskanaler. Mod vestgavlen er en muret havestue med zinkinddækket tag, murede og pudsede liséner og under vinduerne ses en muret pudset og kalket blænding samt en kordongesims og æggestavsmotiv. Centralt i hver fløj mod både gård- og havesiden er en midtrisalit med en stor frontespice over fire fag. Frontispicen er smykket med fire doriske liséner med volutter og en let fremhævet base. Centralt i risalitten ses en bred kordongesims og herover et ovalt vindue. Hovedindgangen ligger centralt i smigfaget, hvor de to fløje mødes og er markeret af en trekantsfronton med hvidpudset profilering. Indgangsfrontonen samt de to frontispicer smykkes med akantusblade som afslutning på rygningen og tagfoden. Døren indrammes af en sandstensindfattet profileret portal med rundbuet fordakning. Døren er en nyere tofløjet trædør prydet med nyere støbejernsdetaljer i de glassatte fyldinger. Foran døren løber en sandstenstrappe med ovaler, slyngbånd og svungen håndliste. I den vestre gavl ses en havestue antageligt fra sidste halvdel af 1800-tallet forsynet med en tofløjet havedør med glaspartier og en foranliggende nyere trætrappe. Kælderdørene er nyere trædøre. Dørene er alle malet i en mørkerød farve bortset fra havedøren, der er hvidmalet. I den ældste fløj er vinduerne overvejende ældre, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme, mens de i den yngre fløj er ældre torammede vinduer med fire vinduer i hver ramme. De øverste vinduer i frontispicen har to ruder i hver ramme. Alle vinder er hvidmalede. 

I hovedbygningens ældste, nordre fløj er en ældre grundplan i store træk bevaret i stueetagen med gårdvendte korridorer, havevendte værelser en suite, sluttende i begge fløje med en stor repræsentativ stue i hele husets bredde. Der forefindes dobbelte fløjdøre enfilade samt paneldøre. I forlængelse af den ældste fløjs repræsentative gavlvendte stue ligger en havestue. Endvidere findes tre havevendte værelser samt et nyere køkken. Den vestre fløj rummer en nyere indrettet reception samt nyere toiletter, en gårdvendt korridor, havevendte værelser, herunder tre værelser samt en stor gennemlyst gavlvendt stue. Centralt mellem de to fløje fører en nyere trætrappe med kraftigt udskårne ovaler smykket med slyngbåndsmotiv til fløjenes tagetage En nyere trætrappe i ejendommens nordre fløj forbinder, kælder, stue- og tagetage. Tagetagen er i den nordre fløj indrettet med to store værelser og to nyere indrettet badeværelser samt en række mindre værelser. I den yngre fløj har tagetagen en central fordelingsgang dels med soveværelser, dels nyere indrettede badeværelser. Der er kælder under begge fløje, hvor den yngste fløj indrettet med en gårdvendt fordelingsgang, havevendte værelser samt en bolig, som ikke er besigtiget. Under den nordre fløj er en fordelingsgang, havevendte rum samt et ældre køkken med kogeplads, vandpumpe og økonomirum. 
 
Bygnings indre er overvejende karakteriseret ved ældre eller traditionelt udførte bygningsdele, detaljer og materialer, herunder revledøre, enkelt- og fløjdøre med fyldinger, gerichter, greb og låsekasser samt indstukne hængsler samt indfatninger smykket med frontispicer. Der forefindes endvidere paneldøre, ældre bræddegulve, fod-, brystnings-, og lysningspaneler. Væggene er dels tapetserede, dels pudsede og paneldækkede og i kælderen ses endvidere murede, pudsede vægge samt bindingsværksskillevæge kalket over stok og sten. Der er pudsede og malede lofter smykket med stukkatur og loftsbemalinger, ådret træværk, nyere og ældre tapeter samt udspændte lærreder med landskabsmotiver. Lofterne er dels pudsede og smykket med stukkatur og bemalinger, dels ældre og nyere bræddelofter med synligt loftsbjælkelag og udskårne knægte og ådringer. I Jagtrummet forefindes udskårne dyreornamenter og jagttrofæer, og i det røde gavlvendte værelse er væggene beklædt med tung mørkerød velour og et tilsvarende tungt møblement. Der er faste skabe samt kaminer. Stueetagen er karakteriseret ved forskellige interiører, der har en udpræget tung karakter med mørke materialer og farver og møblement og bærer præg af et velbevaret klunkestilinteriør.
Bygningshistorie:
Broløkkes ældste hovedbygning er opført i 1758 og hed oprindeligt Brobjerg. Den ældste fløj er opført af Tranekærs præstefrue. Den yngste fløj er opført 100 år senere i 1873 som en delvis kopi af den oprindelige klassicistiske bygning. 

Ved stamhuset Ahlefeldts oprettelse i 1873 blev Broløkke stamhusets hovedsæde, men hovedbygningen stod ubeboet frem til 1866, hvor Christian Ahlefeldt bosatte sig i ejendommen og lod den østre fløj opføre som en delvis kopi af den oprindelige klassicistiske hovedbygning, dog uden havestuen. Således omdannede Frederik Ahlefeldt Broløkke fra en hovedgård til hovedsæde i en stamhusbesiddelse. Hovedindgangen, der oprindeligt sad centralt i den vestre fløj flyttedes i 1873 til smigfaget mellem de to fløje. I 1889 flyttede Ahlefeldt til Tranekær, og Brolokke var fra da ubeboet, men fuldt møbleret. 

I forbindelse med et generationsskifte i 2000 blev hele bygningskomplekset, der dengang udgjorde ca. 3, 9 ha.udskilt fra den samlede ejendom. Ejendommen hed Nordenbrogaard og blev delt i ejendom 1 med bygninger og ejendom 2 uden bygninger. Broløkke var i famlien Ahlefeldt Laurvigs eje frem til 2003.  I 2003 overtog Greve Niels Ahlefeldt Laurvig ejendom 1 og 2 mens bygningsanlægget Broløkke blev overtaget af Nils Palmquist. Ejendommen anvendes i dag til hotel- og konferencevirksomhed.
kilder:
Langeland atlas over byer, bygninger og miljøer. Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Tranekær Rudkøbing Kommune Sydlangeland Kommune. 2002.

Danske Slotte og Herregårde. Bind III. Alfred G. Hassings Forlag. 1943.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Broløkke knytter sig til anlæggets solitære placering i landskabet på det sydlige Langeland. 

Der knytter sig endvidere miljømæssig værdi til det samlede anlæg med hovedbygning, park og det trefløjede avlsanlæg beliggende i et naturskønt herregårdsanlæg, der tilsammen skaber et rigt kulturmiljø. Mellemrummet mellem de to avlslængers gavle danner fra vest ramme om ankomsten til Broløkke. Avlsbygningerne omkring hovedbygningen sørger for, at Broløkke fremtræder som et helstøbt herregårdsanlæg med et let aflæseligt bygningshierarki.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Broløkke knytter sig til det samlede anlæg bestående af parken, hovedbygningen med tilhørende avlsanlæg, som et eksempel på et bevaret klassicistisk herregårdsanlæg. Det klassicistiske kommer til udtryk i de to fløjes udprægede symmetrisk opbygning med enkle klassicistiske facadeelementer, herunder frontispicerne med liséner, sandstensindfatninger samt i den taktfaste vinduessætning. De klassicistiske detaljer er af kulturhistoriske værdi, da de vidner om datidens klassicistiske stilidealer, der var fremherskende på det tidspunkt, hvor den ældste fløj blev opført. Den næsten identiske kopi af vestfløjen opført i 1873 vidner ligeledes om 1800-tallets historicisme. Hertil kommer en indre delvist bevarede planløsning med den tilsvarende symmetriske opbygning med gårdvendte korridorer, havevendte værelser en suite med fløjdøre enfilade samt de gavlvendte gennemlyste stuer. Også en nyvunden interesse for at få adgang til ses af havestuen mod vest.  

Der ligger endvidere kulturhistorisk værdi i hovedbygningens ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer, bræddegulve, revledøre, en- og tofløjede fyldningsdøre med gerichter, greb, hængsler og låsekasser, kaminer, fod-, brystnings, lysnings- og vægpaneler og stukkatur, alle elementer, der vidner om bygningens alder og stilidealerne på opførelsestidspunktet. De mørke ådrede og rigt dekorerede paneler, vægge og det tunge mørke møblement hører til 1800-tallet, hvor det var moderne at imiterede overflader og er et fint eksempel på et velbevaret klunkestils herregårdsinteriør. Det vidner om, hvordan et herskabshjem var indrettet i historicistisk stil i klunketiden i sidste halvdel af 1800-tallet. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til opdelingen i stueetagens repræsentative, rigt dekorerede rum samt de mere ydmyg og prunkløse kælderrum, beregnet på tyendets arbejde og beboelse. I det indre er der tillige et hierarki mellem etagernes detaljering og materialeanvendelse, der i kælderetagen har et mere brugsorienteret udtryk med enkle robuste materialer, med ældre flisegulve, synlige bræddelofter med loftsbjælkelag og det store gamle støbejernskomfur. Dette afspejles tydeligt i placeringen og rummenes udstyr i hovedbygningen, hvor domestikrummene optager den høje kælder under begge fløje og præges af enkle slidstærke materialer og overflader, mens herskabets gemakker ligger i den høje stueetage, der giver udsigt til omgivelserne.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede anlæg med hovedbygning, gårdspladsen pigstensbelægningen, park og avlslænger, idet alle elementer tilsammen danner et helstøbt og stemningsfyldt herregårdsmiljø.

Den arkitektoniske værdi ved Brolykkes hovedbygning knytter sig i det ydre til den udprægede symmetriske, enkle og klart definerede bygningskrop med pudsede og kalkede mursider, hvis kendetegn er den enkle detaljering og dekoration med klassicistisk motiver, herunder frontispicerne med trekantsfronton, gesimsbånd, liséner med volutter. Hertil kommer de røde teglhængte helvalmede tage med hvide skorstenspiber, der samler anlæggets to fløje og skaber en rolig afslutning på bygningskroppene. Den taktfaste vinduessætning, bidrager ligeledes til bygningens afklarede og symmetriske udtryk. 

I hovedbygningens indre knytter den arkitektonisk værdi sig til den gårdvendte korridorer, stuer en suite og døre enfilade, der sørger for lange kig på langs af bygningen. De mange ældre fyldingsdøre med markante gerichter danner elegante rammer om og overgange mellem de enkelte rum. Hertil kommer det velbevarede interiør og de forskellige stuers unikke udsmykning med gennemarbejde håndværksmæssige detaljer, der er med til at give hovedbygningen et helstøbt og rigt udtryk.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Broløkkes knytter sig overordnet til Broløkke som en repræsentant for en herregård opført i to tempi i henholdsvis 1758 og 1873, der i det ydre repræsenterer en klassicisme og i det indre en klassicistisk planløsning, men med en historicistisk indretning.  

De bærende fredningsværdier ved Broløkke hovedbygning knytter sig i det ydre til den tofløjede grundmurede, pudsede og kalkede bygningskrop i én etage med rødt teglhængt helvalmet tag, til skorstenspiberne i rygningen, til de bevarede torammede vinduer samt til alle traditionelt udførte døre og vinduer. Hertil kommer alle oprindelige og bevarede bygningsdele- og detaljer, herunder kordongesimsen, tagfodsgesimsen, de let fremhævede risalitter med frontispice, lisénerne, det sandstensindfattede indgangsparti. Endelig skal nævnes den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af en ældre planløsning med gårdvendte korridorer, havevendte stuer og værelser samt gennemlyste gavlvendte rum. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder ældre kaminer, oprindelige og ældre en- og to-fløjede fyldingsdøre med gerichter, greb og låsekasser samt indstukne hængsler samt indfatninger, frontispicer, bræddegulve, fod, brystnings-, og lysningspaneler, pudsede og malede lofter smykket med stukkatur og lofts-, væg-, og brystningsbemalinger samt bemalede gerichter. Pudsede, malede og tapetserede vægge samt vægge med udspændte lærreder. Bemalede lofter, korridorer med synligt loftsbjælkelag og udskårne knægte. I kælderen knytter de bærende fredningsværdier sig til det bevarede køkken med kogeplads, støbejernsovn og økonomirum. Endelig gælder det overalt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Fredningsudvidelse
Begrundelse:
" Jf. brev af den 18. december 2000. Begrundelsen for udvidelsen af fredningen er, at østfløjen fra 1873 har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen hermed. Sammen med den fredede nordfløj udgør østfløjen en arkitektonisk helhed, som ikke meningsfyldt kan adskilles. Østfløjen har, trods Forsvarets brug, bevaret en overvejende del af den oprindelige indretning i form af bemalede lofter, vægpaneler, karme og vinduesindfatninger. De ændringer, der er sket i østfløjen, har ikke berørt rumopdelingen. I rummene mod øst er overfladerne dog i dag ændrede og forringede. Skov- og Naturstyrelsen lægger i fredningsbeslutningen vægt på, at de to ""kig"" fra entréen gennem henholdsvis nordfløjens og østfløjens stuer en suite bibeholdes."
Journal nr.:
1996-912/481-0001

Type:
Bevaringsdeklaration
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-123/481-0002


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Hedevejen 33

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap