Sag: Skovsgård Mølle

Påøvej 1, Langeland
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Vindmølleanlæg
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Skovsgård Mølle
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Påøvej 1
Kommune:
Langeland
Omfang:
Vindmøllen (1836), møllegården med stuehus, stald og lade (beg. af 1800-tallet), kampestensmur ved møllebakkens fod og seks lindetræer mellem gårdspladsen og vejen.
Fredet 1983.*
Beskrivelse:
Skovsgård Mølle ligger omgivet af marker i det åbne landskab sydvest for herregården Skovsgård. 

Skovsgård Mølle består af en vindmølle, der ligger på toppen af en hatbakke, og neden for bakken, langs Påøvej, ligger møllegården, som udgøres af to parallelt beliggende længer omkring en gårdsplads. Stuehuset ligger mod øst, mens staldbygningen ligger mod vest. Mod vejen lukkes gårdspladsen af seks lindetræer, og ind mod møllebakken er en kampestensbefæstet mur. Bag stuehuset er en have, og øst herfor fører en markvej op til møllen. Vest for staldbygningen, langs vejen, ligger ladebygningen.

Skovsgård Mølle er en hollandsk vindmølle, en kælderhollænder, opført på en bakketop, hvori gennemkørslen, der har kampestensvægge, er udgravet under møllen. Den græsklædte bakke udgør således møllens rundgang, og af sikkerhedshensyn er der opsat et simpelt træværn heromkring. Møllekroppens base er ottekantet, og både sokkel og kælder er støbt i cement, som er malet sort. Overmøllen er opført i træ og er beklædt med sorttjærede egespån. Møllekroppen bærer øverst en løgformet, egespånklædt møllehat med spir, krøjeværk og vindrose, udført i rødt- og hvidmalet træværk. Møllen er selvkrøjende og vingerne har hækværk til ensidige klapsejl med selvsvikning. Vingernes arme er rødmalede, mens hækværket er malet hvidt. To ældre, tofløjede revleporte i møllekroppens kælder giver adgang til møllens indre. I møllekroppens nederste del findes to, ældre, tofløjede revledøre, og simple ligeløbstrapper af træ fører fra rundgangen op til dørene. Vinduerne er etrammede med ni eller fire ruder i hver ramme. Inddækningerne omkring vinduerne er af tagpap. I soklen ses endvidere støbejernsvinduer med 12 ruder. Vinduer og døre er malet hvide, undtagen kældervinduerne, som er malet røde samt portene i kælderen, der er malet sorte.

I det indre består kælderen af to rum: en portgennemkørsel og et opbevaringsrum, hvori der står en glødehovedmotor. Gennemkørslen har pigstensgulv, mens opbevaringsrummet har støbt gulv. Samtlige vægge er hvidkalkede og i lofterne er bjælkelaget og loftbrædderne synlige. Imellem de to rum er en lysegrå, tofløjet revledør af ældre dato. Over kælderen har møllekroppen fem lofter: Kværnloft, sigteloft, stjernehjulsloft, lorrisloft og hatloft. Lofterne forbindes af ældre ligeløbstrapper, og i lofterne findes lemme, der anvendes i forbindelse med hejseværket. Der er bevaret et komplet mølleinventar, herunder kværne, melsigter, skallekværne, sorteringsmaskine, pulte, valser og sækkehejse. Mølleinventaret er intakt, velbevaret og funktionsdygtigt. Gangtøjet er af jern og intakt. Møllen er efter aftale åben for besøgende gæster.

Møllegårdens stuehus er en 12 fag lang bindingsværksbygning opført med et stejlt, stråtækt heltag med halvvalmede gavle og mønning uden kragetræer. I rygningen er to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og gesims. Bygningen er opført på en høj, sorttjæret kampestenssokkel, der optager det svagt skrånende terræn, samt hvidkalkede tavl og sorttjæret bindingsværk. Mod gårdspladsen er en rundbuet frontkvist i bindingsværk, hvori der sidder et ældre, todelt, opsprosset vindue med et buet, opsprosset overvindue. Under frontkvisten er et zinkklædt vandbræt samt en nyere, men delvist traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med en profileret indfatning. I gårdsidens næstsidste fag mod syd er en nyere fyldingsdør med en profileret indfatning. Fra både hoved- og bryggersdør fører en ældre granittrappe med et simpelt smedet værn ned til gårdspladsen. I gårdsidens næstsidste fag mod nord er en overdækket kældernedgang med støbte trin og kampestenssatte sider, der lukkes af en traditionel, tofløjet revleluge. Vinduerne er en blanding af ældre og nyere, men traditionelt udførte, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Dog har vinduerne i nordgavlen seks ruder i hver ramme. I hver gavl er en revleluge. Vinduerne er malet hvide, revlelugerne er sorte, mens dørene er blå.

Stuehuset har en ældre planløsning med en langsgående hovedskillevæg og gennemgangsrum samt en smal forstue orienteret ud mod gårdspladsen. På traditionel vis ligger bryggers, køkken og spisekammer ud mod gårdspladsen, mens stuer og værelser vender ud mod haven. Eneste utraditionelle placering er badeværelset, der også vender ud mod haven. Bygningen har en forholdsvis traditionel materialeholdning med klinker, pudsede vægge, som dog er tapetserede med savsmuldstapet, samt synligt bjælkelag, hvorimellem der er opsat ubehandlede loftbrædder med ubehandlede skyggelister. Der er bevaret ældre tofyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter med fodklodser samt ældre anverfere og stormkroge ved de ældste vinduer. Under stuehsuets nordligste del er en lille kælder, som består af et par rum med støbte gulve, synlige kampestensvægge og synligt bjælkelag, hvorimellem der er opsat isolerende plader. I kælderen står opbevaret en ældre tofyldingsdør med bukkehornshængsler.  

Møllegårdens staldbygning, der ligger over for stuehuset, er en 13 fag lang bygning opført med en gårdside i bindingsværk, mens de øvrige sider er grundmurede. Bygningen hviler på en sorttjæret kampestenssokkel, grundmur og tavl er kalket hvide og bindingsværket er sortopstolpet. Bygningen bærer et stråtækt heltag med halvvalmede gavle og mønning uden kragetræer. Bygningen har ældre, sortmalede revleporte og -døre udført både som hel- og halvdøre. Vinduerne er ældre, gråmalede, etrammede og smårudede trævinduer samt smårudede støbejernsvinduer med oplukkelig øvre del. I hver gavl er der traditionelt udførte, sortmalede revleluger.   

Staldbygningen rummer en kostald med fodertrug og grebning samt et lille roerum med bræddevægge mod syd, dernæst en hestestald, et brænderum og en vognport længst mod nord. Der er en traditionel materialeholdning med støbte gulve, kalkede vægge og synligt bjælkelag med loftbrædder. 

Møllegårdens ladebygning, der ligger vest for stuehuset, er en 10 fag lang bygning opført med en forside i bindingsværk, mens de øvrige sider er grundmurede. Bygningen hviler på en sorttjæret, pudset sokkel, grundmur og tavl er kalket hvide og bindingsværket er sortopstolpet. Bygningen bærer et stråtækt heltag med halvvalmede gavle og mønning uden kragetræer. Mod vejen er der to høgab og i østgavlen er en revleluge. Bygningen har en ældre revleport mod vejen og en ældre revledør i vestgavlen. I vestgavlen er ligeledes to ældre torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Vinduerne er gråmalede og dør, port og luger er malet sorte.   

Ladebygningen består indvendigt af et stort laderum mod øst og tre mindre rum mod vest, som tidligere har været anvendt til beboelse. Laden har støbte gulve, kalkede vægge og synligt bjælkelag med loftbrædder over beboelsesdelen, og herover er der et høloft, mens der i laden er åbent til kip.
Bygningshistorie:
Siden 1600-tallet har der været mølle på Skovsgård. Den sidste stubmølle brændte i 1834 og blev i 1836 afløst af en hollandsk vindmølle. 

I 1904 brændte denne mølle, og en ny hollandsk mølle af kældertypen blev opført året efter. Foruden mølleri blev der i tilknytning til møllen drevet bageri i en nu forsvundet bygning, som lå langs vejen, i forlængelse af laden mod vest. Møllen var forpagtermølle under herregården Skovsgård, og mølledriften blev indstillet i 1954. 

Skovsgårds tidligere ejer, Ellen Fuglede, testamenterede kort før sin død i 1979, herregården til Danmarks Naturfond, der driver Skovsgaard som et stort økologisk besøgslandbrug med museer og udstillinger, heriblandt møllen. Den funktionsdygtige mølle fungerer som besøgsmølle i sommerhalvåret, hvor frivillige viser, hvordan man maler mel. Møllegården er privat beboelse.

Møllen er blevet restaureret flere gange, blandt andet i 1983 af Langelands Kommune.

I 1990´erne blev møllegårdens stuehus restaureret, og i 2014 blev der lagt nyt stråtag.
kilder:
Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status, 1993.

www.moellearkivet.dk

www.mølleordbog.dk

Langeland - atlas over byer, bygninger og miljøer, Kulturarvs-styrelsen og Kulturministeriet 2002.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Skovsgård Mølle knytter sig til møllens beliggenhed på toppen af en hatbakke, der er kendetegnende for landskabet på Langeland. Møllens placering i det åbne land omgivet af marker gør, at møllen er synlig på lang afstand, og derved virker som et pejlemærke i landskabet. Hertil kommer møllens til- og frakørselsforhold, der udgøres af en markvej, som er gravet ind i bakken med kampestenssatte vægge. Markvejens sløjfeform gør, at hestevognene kunne køre igennem møllen og ned på den anden side, og således udgør markvejen en vigtig del af kælderhollænderens praktiske og gennemtænkte design.  

Endvidere er der miljømæssig værdi ved vindmøllens nære placering til møllegården beliggende nedenfor bakken mod syd, der tydeligt viser mølleanlæggets indbyrdes tilknytning, og tilsammen skaber de et usædvanligt helstøbt, førindustrielt kulturmiljø.   

Møllegårdens miljømæssige værdi knytter sig til den samlede helhed, med stuehus og stald beliggende på hver side af gårdspladsen, der mod vejen, på traditionel Langelandsk vis aflukkes af lindetræer, mens møllebakkens nedre del befæstes af en stensætning af kampesten. Hertil kommer gårdspladsens brønd med tilhørende stenkar samt den traditionelle bondehave øst for stuehuset.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Skovsgård Mølle knytter sig til vindmøllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, sine vinger og sit krøjeværk fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. 

Hertil kommer, at Skovsgård Mølle er den eneste af de tilbageværende møller på Langeland, der er bygget i det 20. århundrede. Endvidere er den speciel ved, at hatten er løgformet, hvilket ellers var en tradition i den nordøstlige del af Danmark, men som sidst i 1800-tallet var blevet udbredt til resten af landet.    

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til portgennemkørslen og de fem bevarede lofter herover, de ældre ligeløbstrapper, der forbinder lofterne og det intakte, bevarede mølleri, herunder kværne, melsigter, valser, skallekværne og sækkehejse samt gangtøjet af jern, der i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug. Hertil kommer de mange slidspor, håndskrevne notater på træværk, patina og udbedringer, der vidner om møllens anvendelse og høje alder. I Skovsgård Mølle er sigteloftet placeret lige under stjernehjulsloftet og kværnloftet er under sigteloftet, hvilket er usædvanligt.  

Ydermere udgør vindmøllen og møllegården i sammenhæng et stærkt kulturhistorisk miljø, hvor møllen sammen med et mindre landbrug udgjorde eksistensgrundlaget for en familie. Møllegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de tre bindingsværkslænger, hvor de historiske funktioner er intakte idet længernes hierarkiske udtryk er bevaret. Stuehuset signalerer tydeligt beboelse med sin buede frontkvist og tofløjede hoveddør, de mange opsprossede vinduer og de to skorstenspiber. Stald- og ladebygningen adskiller sig fra stuehuset på grund af staldvinduerne, høgabene samt revledørene, -portene og -lugerne, som tydeligt aftegner deres tidligere sekundære funktion. Høgabene og revlelugerne i gavltrekanterne vidner om, at tagrummene, inklusiv stueetagens tagrum, blev anvendt til opbevaring af møllegårdens afgrøder.

Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til bindingsværkskonstruktionen, som på traditionel vis er rigest i stuehuset. 

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan med forstue, køkken og spisestue orienteret mod gårdspladsen samt værelser og stuer vendt mod haven. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder synligt bjælkelag, tofyldingsdøre med indstukne hængsler, profilerede gerichter med fodklodser samt vinduernes håndsmedede anverfere og stormkroge.

I staldbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning med ko- og hestestald samt brænderum og vognport. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer som tømmerkonstruktionen, det synlige bjælkelag og det bevarede staldinventar.    

I ladebygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning med beboelse og høloft mod øst samt lade mod vest. Hertil kommer det synlige bjælkelag med loftbrædder og loftlem.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Skovsgård Mølle knytter sig i det ydre til den fritliggende og traditionelt udførte vindmølle samt til dens anseelige størrelse. Hertil kommer møllens rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved den konsekvente brug af støbte, sortmalede mure i undermøllen og træ i overmøllen. 

Møllen har kun få dekorative træk, som begrænser sig til møllens farveholdning i sort, hvid og rød samt den spånbeklædte overmølles ranke, kegleform og hattens løgform. Overmøllen fremstår let på grund af spåntækningen og undermølle har en vægtig, støbt base, der begge kontrasteres af de opsprossede vinduer. Den gennemførte farveholdning i sort, hvid og rød giver en stor kontrastvirkning, som træder frem på lang afstand. Spånbeklædningen og den enkle farveholdning giver møllen et karakteristisk udseende, og det samlede udtryk er udpræget elegant.

Møllegårdens arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede anlæg, hvor de enkle længer fremhæves af det taktfaste bindingsværk, de grundmurede sider og de ubrudte tagflader. Det indbyrdes bygningshierarki er tydeligt i såvel bygningernes placering som i facaderne, hvormed Skovsgårds møllegård fremtræder som en gedigen og karakterfuld helhed, hvor de dekorative detaljer begrænser sig til stuehusets hoveddør med indfatning og buet frontkvist.
Bærende fredningsværdier:
Overordnet set knytter de bærende fredningsværdier sig til det samlede anlæg bestående af møllegård og vindmølle. Hertil kommer de seks lindetræer, som på traditionel Langelandsk vis afslutter gårdspladsen mod vejen, samt gårdspladsens stenbefæstning af møllebakkens nedre. 

Vindmøllens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til Skovsgård Mølles beliggenhed på toppen af hatbakken, hvorigennem der er portgennemkørsel, den ottekantede møllekrops støbte base, overmøllen udført i egespånbeklædt træværk, den egespånbeklædte, løgformede hat med spir, krøjeværk og vindrose samt vingerne med hækværk. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte detaljer, herunder træ- og støbejernsvinduer, ligeløbstrapper af træ, revledøre og -porte samt den traditionelle farve- og materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til møllens pigstensbelagte portgennemkørsel, møllekroppens inddeling med kælder og fem lofter herover og til det intakte mølleinventar til kornforarbejdning. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

Møllegårdens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til dens beliggenhed for foden af hatbakken samt til de fritliggende længer i bindingsværk og grundmur på kampestenssokler med ubrudte, halvvalmede stråtage med mønning. Hertil kommer de ældre døre, luger, porte og vinduer samt stuehusets skorstenspiber, buede frontgavl og udvendige kældernedgang samt ladens høgab. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter møllegårdens bærende fredningsværdier sig til de ældre planløsninger samt den traditionelle materialeholdning. I stuehuset drejer det sig om den langsgående hovedskillevæg og gennemgangsrumme med forstue, køkken og spisekammer mod gårdspladsen samt stuer og værelser mod haven. Hertil kommer de ældre bygningsdele som synligt bjælkelag, tofyldingsdøre med indstukne hængsler, profilerede gerichter med fodklodser samt vinduernes håndsmedede anverfere og stormkroge. I staldbygningen gælder det opdelingen med kostald og roerum, hestestald, brænderum og vognport samt det bevarede staldinventar. I laden gælder det opdelingen med lade mod øst, hvor der er åbent til kip, samt beboelse mod vest med høloft over. 
Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Vindmølleanlæg
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Stengærde ; Træer ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-07-1983
Journal nr.:
621-7-103/82

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-06-1983
Journal nr.:
626-7-6/83


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Påøvej 001, Skovsgård mølle, matr.nr. 39f, Hennetved by, Lindelse. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 4 sider. Langelands Museum. August 1982.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Påøvej 1
Fredet bygning Påøvej 1
Fredet bygning Påøvej 1
Fredet bygning Påøvej 1

Fredede omgivelser: 13

Signatur Stengærde
Signatur Træer
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap