Sag: Dallund

Dallundvej 63, Nordfyns
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Dallund
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Dallundvej 63
Kommune:
Nordfyns
Omfang:
Den firefløjede hovedbygning (ca. 1520 og 1723, stærkt ombygget 1849; tårnet 1634).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Dallund Slot er beliggende på Nordfyn vest for Søndersø ud til Dallund Sø omgivet af et haveanlæg, marker og en æblelund. 

Dallund Slot er et firefløjet anlæg med en vestvendt spærremur, der omkranser en grus- og pigstensbelagt borggård. Bygningsanlægget åbner sig mod Dallund Sø og afsluttes mod syd af en balustrade med stensatte trapper, der giver adgang til haveanlægget. Mod søen ligger en overdækket liggehal samt en mindre staldbygning og en tilbygget længe. Liggehallen og de to længer er ikke omfattet af fredningen. 

Dallund Slots fire fløje er opført i grundmur med en kampestenssokkel over en muret kælder. Murene er pudsede og kalkede og afsluttes mod tagfoden af en profileret gesims og en bloktandsfrise. I østfløjen har soklen et let fremspring. Fløjene bærer sorte tegltage med kamtakkede blændingsgavle. I tagfladerne er ældre støbejernsvinduer, nyere tagvinduer samt en nyere kvist. I rygningen sidder skorstenspiber. På sydfløjen ses endvidere en ældre støbejernsbalkon. På nordfløjens sydside er et ottekantet trappetårn med pinakelprydet spir og et spånbeklædt tag. Indgangen til tårnet er indrammet af en sandstensportal prydet med sandstensvåben. I portalen giver en nyere fyldingsdør med overvindue og en foranliggende granitstenstrappe adgang til trappetårnet. Vestfløjens indgangsparti er tillige indrammet af en sandstensportal smykket med ørekanter og våbenskjold. Døren er en fyldingsdør med diagonalt opsprosset overvindue og en foranliggende granitstenstrappe. Fløjenes øvrige døre er nyere og ældre fyldningsdøre samt nyere revledøre og ældre revledøre med greb, låsetøj og beslag. Dørene er alle malet i perlegrå. 

Vinduerne er overvejende nyere termo- og koblede vinduer, og enkelte steder er termovinduerne erstattet af traditionelt udførte vinduer med kitfals. I nordfløjen ses rundbuede og fladbuede vindueslysninger bevaret som blændinger. Vinduerne er alle hvidmalede.  

Dallund Slot er indrettet til rekreation- og rehabiliteringssted og bærer overordnet præg af en nyere planløsning i stueetage, førstesal samt tagetagen, der er indrettet med industrikøkken, brandgange, kontorlokaler samt værelser både med og uden badeværelser. Dog kan en ældre planstruktur endnu aflæses i første etage med gavlvendte sale, gårdvendte korridorer, havevendte værelser samt stuer en suite. Hovedindgangen til stueetagen sker via østfløjen, der er indrettet med en hal med en ældre trætrappe antageligt fra 1800-tallet, der giver adgang til første sals repræsentative rum samt og en granitstenstrappe, der giver adgang til en værelsesfløj. Fra hallen er der adgang til kontorlokaler og værelser med tilhørende badeværelser I østfløjen ses afdækket murværk med munkesten og kampesten. Nordfløjens stueetage indeholder, spiserum, industrikøkken, en gårdvendt korridor med havevendte kontorlokaler. Nordfløjens første sal er indrettet med en stor spisesal med anretterkøkken og madelevator. I forlængelse heraf ligger stuer en suite samt en gårdvendt korridor med havevendte værelser med bad og toilet. Tagetagen er delvist udnyttet til depotrum og værelser med badeværelser, mens den resterende del er uudnyttet med synligt tagværk og ældre bræddegulve. Kælderen er opdelt i flere kælderrum og har ældre pigstens- og teglstensbelagte gulve, kampestensvægge samt pudsede og hvidkalkede vægge og delvist synlige ældre loftsbjælker. 

Det firefløjede anlæg har en både nyere og ældre materialeholdning med tæppebelagte-, linoleums-, flise-, pigstens-, teglstens-, og bræddegulve, pudsede, tapetserede og malede vægge samt pudsede lofter med stukkant og loftsrosetter. I mange af de nyindrettede rum ses sænkede pladelofter. På badeværelser og i køkkener er der fliser på gulve og vægge. Der er bevaret en række bygningsdele og -detaljer, herunder ældre vinduesåbninger bevaret som blændinger, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og forskelligt udformede messinggreb, revledøre med låsetøj, hængsler og beslag, stukkatur, brystnings- og lysningspaneler samt en rigt dekoreret støbejernstrappe. 

Spærremuren er grundmuret i to etager med pudsede og hvidkalkede mure, der mod taget afsluttes af en bloktandsfrise. Spærremuren bærer et teglhængt, sort tag og et sydvendt tårn med skiferbeklædt tag med pinakel og vejrhane. Mod borggården ses dybe fladbuede nicher med smalle, aflange skydeskår og skoldehuller. En rundbuet vestvendt port, giver adgang til slottet. Spærremurens indre indeholder en teglstenstrappe, et ældre urværk og en vægtergang med skydeskår.

Bygningshistorie:
Kilderne angiver at Dallund i 1300-tallet var i adelsslægterne, Bryske og Skinkels fælleseje. Anlægget blev opført som et mindre borganlæg med tilhørende spærremur. 

Den ældste del af det nuværende firefløjede anlæg er antageligt fra Eiler Bryskes tid og udgjorde i starten af 1500-tallet en smal, høj bygning i to etager opført i røde munkesten over en kampestenssokkel. Kort efter færdiggørelsen af Eiler Bryskes bygning opførte Gert Bryske en østfløj.

Af slægten Bryskes anlæg er bevaret Eiler Bryskes fløj, der i dag indgår i den nuværende nordfløj. I 1634 opførte Ejler Høeg det ottekantede trappetårn i renæssancestil med pyramideformet tegltag på nordfløjens sydside.

Østfløjen blev delvis fornyet i 1722-39 af Oberst von Finecke. I 1800-tallet lod Carl Frederik Axel Bror von Blixen-Finecke opføre to udløberfløje på østfløjens østside, ligesom han påbegyndte en istandsættelse af hovedbygningen, hvor man forsøgte at give slottet dets oprindelige karakter af gotisk borg, som ombygningerne i starten af 1720’erne havde slørret.

Anlægget gennemgik en omfattende ombygning i 1849, hvor fløjene fik tilføjet de markante høje kamtakkede gavle med murværksblændinger, der giver anlægget dets nuværende gotiske udtryk.  Af et litografi fra 1850’erne fremgår det at Dallund slot var udstyret med et stort sydvendt orangeri. 

I 1927 blev slottet købt af apoteker P. Helweg Mikkelsen, som sidenhen overdrog slottet til sygekasserne og indrettede stedet til rekreationshjem. Odense Amt åbnede Dallund Slot som rekreationshjem, hvor den overdækkede liggehal blev etableret.
  
Slottet ejes i dag af Dallund Fonden og har frem til 2015 fungeret som rehabilitereringscenter. 

kilder:

KILDER
Dallund slot i Søndersø Skovby Herred. Henrik M. Jansen. Rekreation Dallund Slot. 1996.
 
Dallund Slot. Niels Oxenvad. Centralforeningen af sygekasser Odense Amt. 1968.
  
Danske Slotte og Herregaarde, bind II, Alfred G. Hassings Forlag A/S. København. 1943. 

www.danskeherregaarde.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Dallund Slot knytter sig til anlæggets beliggenhed i et naturskønt område ud til Dallund Sø, hvorfra slottet markerer sig tydeligt i omgivelserne. Den miljømæssige værdi er relateret til bygningsanlæggets samspil med søen og haveanlægget, der med sine træer, bede, spredte beplantning og æblelund skaber et rigt kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Dallund Slot som en repræsentant for et mindre borganlæg med en lang udviklingshistorie, der rækker tilbage til middelalderen, hvor de mange spor efter bygningsændringer og ejerskifter, der er sket over århundreder, endnu er aflæselige. 

Spærremuren, som forsvarsanlæg har stor kulturhistorisk værdi, da den anskueliggør et mindre borganlægs forsvar, med sine skydeskår med skrå sider, således at forsvarerne har kunnet rette skytset til begge sider. Den vestre spærremur med skydeskår og skoldehuller over porten samt den ældste del af nordfløjen med de tilmurede gotiske vinduer menes at være opført i slutningen af 1400-tallet. 

Murværkets uensartede præg af tegl dels i vendisk, dels i munkeskifte og kampesten samt de blændede murnicher, herunder de fladbuede og rundbuede blændinger fra 1500-tallet har stor kulturhistorisk værdi, da det vidner om bygningens alder samt bygningsændringer gennem tiden.

Det ottekantede tårn fra 1634 opført af ejeren Ejler Høeg vidner om renæssancens arkitektur og stilidealer. Indgangen til tårnet er markeret af en sandstensportal fra 1720’erne prydet med sandstensvåben. Den markante sandstensportal fra 1720’erne med Oberst von Finecke og hans hustru Clara v. Levetzaus våben, markerer indgangen til østfløjen har ligeledes kulturhistorisk værdi. Portalen vidner om den tidligere bygningsejer, som foretog en gennemgribende ombygning af Dallund i 1720’erne og er inspireret af barokke stilidealer.  


Dallund Slots bygningstilføjelser fra 1800-tallet, herunder den elegante og detaljerede støbejernstrappe fra 1840’erne i trappetårnet samt balkonen udført i støbejern, vidner om datidens historicistiske stilidealer og nye materialeanvendelse. 

1800-tallets tilføjelser ses i de nygotiske detaljer, herunder som kamtakker- og blændingsgavle, der vidner om historicismens idealer og forestillinger om middelalderens arkitektur. De kamtakkede gavle afspejler ombygning i slutningen af 1800-tallet og er et eksempler på et historicistisk stilideal, der har middelalderen som inspirationskilde. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, der ligesom i det ydre afspejler Dallunds lange udviklingshistorie og skiftende ejere. I første sals repræsentative rum, gårdvendte korridorer og stuer en suite med tofløjede fyldingsdøre. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder kælderens pigstens- og teglstensbelægning, murnicher, blændinger, en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, indstukne hængsler, beslag og greb, revledøre med greb, låsetøj og bukkehornsbeslag, støbejernstrappe og -balkon, stukkatur, væg-, lysnings-, brystningspaneler, alle elementer, der vidner dels om det firefløjede anlægs udviklingshistorie med dens mange funktioner og dels om forskellige perioders stilidealer og håndværksmæssige kunnen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Dallund Slot knytter sig til det samlede firefløjede anlæg med spærremur, der med sin ensartede materialeholdning med hvide mure lader anlægget fremstå som en samlet helhed på trods af forskelligheden i fløjenes udformning og bygningsdetaljer. Hertil kommer, at der er arkitektonisk værdi relateret til de markante kamtakkede blændingsgavle og spærremuren med tårn, fladbuet indgang og dybe murnicher med skoldehuller og skydeskår, der giver det mindre anlæg borgkarakter. 

Endvidere er der arkitektonisk værdi knyttet til facadeudsmykninger, herunder sandstensindfatningerne, der markerer ankomsten til Dallund. Gesimserne med bloktandsfrise, der både afslutter og bryder murfladerne og murblændingerne, som ligger svagt tilbagetrukket fra murfladen skaber en reliefvirkning med vekslen mellem lys og skygge afhængigt af vejret og tiden på dagen og året.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Dallund Slot knytter sig overordnet til det firefløjede anlæg med tårn og spærremur. 

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til fløjene opført i to etager i grundmur med pudsede og hvidkalkede mure med sokler dels i kampesten, dels pudset over en muret kælder og til de sorte, teglhængte tage med skorstenspiber. Der knytter sig endvidere bærende fredningsværdier til trappetårnet i grundmur med pudsede og hvidkalkede mure og spånbeklædt tag med pinakel. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder, kamtakkede blændingsgavle, murværksblændinger, gesimsbånd med bloktandsfriser, støbejernsbalkonen, døre samt indgangspartiernes sandstensdetaljer. Den traditionelle materialeholdning er ligeledes en del af de bærende fredningsværdier. 

I det indre er de bærende fredningsværdier relateret til de bevarede dele af en ældre planløsning med gårdvendte korridorer og repræsentative rum en suite. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, vinduesnicher bevaret som blændinger, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og forskelligt udformede messinggreb, revledøre med låseværk, hængsler og beslag, stukkatur, brystnings- og lysningspaneler, brædde-, pigstens- og teglgulve samt den traditionelle materialeholdning. 

De bærende fredningsværdier ved spærremuren knytter sig i det ydre til den grundmurede, pudsede og hvidkalkede mur i to etager med sort, teglhængt tag og et sydvendt tårn med skiferbeklædt tag med pinakel og vejrhane. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder bloktandsfrisen, dybe fladbuede nicher med smalle, aflange skydeskår og skoldehuller samt den rundbuede port. 

I spærremurens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til teglstenstrappen, de pudsede og hvidkalkede vægge, døren, urværket, vægtergangen med skydeskår samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
24-11-1982
Journal nr.:
0000

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
16-03-1979
Journal nr.:
66-7-154/1/78

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
14-09-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Dallundvej 063, Dallund, matr.nr. 1ab, Dallund hovedgård, Søndersø. Sandstensundersøgelse. Undersøgelse og konservering af sandstenstavle på trappetårnet. 3 sider samt fotografier. Nina Tomilina. Januar 1986.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Dallundvej 63

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap