Sag: Hindemae

Svendborgvej 99, Nyborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hindemae
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Svendborgvej 99
Kommune:
Nyborg
Omfang:

Hovedbygningen (ca. 1790).

Fredet 1939.*

Beskrivelse:

Hindemae er beliggende i det åbne land omgivet af marker, enge og skove mellem Nyborg og Odense. Hovedbygningen er placeret med nord-syd vendte gavle, mod vest ligger en gårdsplads og en stor avlsgård, mens der øst for hovedbygningen er anlagt en stor park. Fredningen omfatter kun hovedbygningen, og derfor er de øvrige bygninger ikke yderligere beskrevet.

Hovedbygningen er 15 fag lang og opført i grundmur i en etage over en høj kælder. Murene er vandskurede og hvidkalkede over en høj, sorttjæret sokkel, og der er murede gesimser under et afvalmet tag, som er hængt med røde vingetegl. I tagfladen findes enkelte små tagvinduer, og i tagryggen ses fire hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Taget er udstyret med tagrender og nedløbsrør i zink. Både facaden og havesiden har en let fremhævet midtrisalit på tre fag, der rejser sig som en frontkvist og afsluttes med frontispice. Murværket i begge midtrisalitter er refendfuget op til en profileret gesims, der indrammer frontispicerne. Bjælkelaget er i gavle og frontgavle fastgjort med murankre, og i frontispicerne er et oculusvindue. I midtrisalittens midterste fag findes mod gårdspladsen en tofløjet, hvid fyldingsdør. Foran døren er et lille muret og granitbelagt repos og en bred dobbeltløbstrappe i granit med ældre smedejernsværn. I midten af trappens murede del findes en tofløjet, flammeret kælderdør. På havesiden sidder i det midterste fag en tofløjet, opsprosset havedør med overvindue. Foran døren er en muret trappe med et løb til hver side. Trappen har granittrin og smedejernsværn, og ligesom på facaden er der adgang til kælderen under trappen. I bygningens gavle er tillige ældre kælderdøre, der er flammeret eller udført som revledør og malet hvide eller svagt lysegrå. De fleste døre har velbevarede, ældre greb og hængsler. Bygningen har i stueetagen ældre krydspostvinduer, mens der i frontkvistenes øvre del er korspostvinduer, og i kælderen og i overgavlene er torammede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede og har småtopsprossede ruder og traditionelle hjørnebånd. Vinduerne i langsiderne indrammes af hvidpudsede vinduesindfatninger, dog ikke omkring vinduerne i midtrisalitterne.

Indvendigt er en ældre grundplan i store træk bevaret med en gennemgående hovedskillevæg, der forskyder sig lidt ned igennem bygningen. Hovedbygningen er disponeret med en central forstue mod gårdspladsen, og modsat denne er en stor havestue, der på hver side flankeres af en række stuer med døre enfilade mod haven. Mod gårdsiden er endnu en stue og et stort køkken samt nyere badeværelser placeret omkring hovedskillevæggen, og ved begge gavle er værelser. Mod gårdspladsen er ligeledes i hver ende en trappe til tagetagen og til kælderen. I tagetagen findes en central fordelingsgang med værelser og badeværelser til begge sider og større opholdsrum ved frontgavlene. Spidsloftet er ikke besigtiget.

Overordnet fremstår hovedbygningen med en velbevaret, traditionel materialeholdning, herunder ældre eller nyere bræddegulve samt pudsede vægge og lofter, der i stuerne har stukgesims og -rosetter. Der er også bevaret mange bygningsdele og -detaljer, såsom brystnings- og lysningspaneler, tapeter og lærredopspændte vægge med profilerede lister omkring, dørstykker og spejle i den store spisestue samt i forstuen høje paneler. Yderligere er der mange fyldingsdøre med gerichter, ældre låsetøj og beslag. Flere af vinduerne har traditionelle forsatsruder, og stor set alle vinduer har bevarede originale anverfere og stormkroge på de originale karme og rundposte. Hertil kommer, at der i den store havestue er to ældre hjørnekaminer indrammet af pilastre, rundbuer og andre detaljer i puds, og i andre stuer findes ældre støbejernsovne. De to trapper er treløbede og udført i træ. Trinene er beklædt med tæpper og undersiden af løbene er feltinddelte. Gelænderne består af brædder med rundbuede udskæringer, rundede hovedstykker og afrundet håndliste samt kraftige mæglere. I trapperummet fremstår mange vægge med synligt bindingsværk, og i tagetagen er stolper og hanebjælker tillige synlige. I tagetagen er hovedsageligt nyere fyldingsdøre, ligesom alle badeværelser er nyere. 

Kælderen består mestendels af forskellige opbevaringsrum samt en lang, bred fordelingsgang mod gårdspladsen. I den nordlige del er et gennemgående rum med en stor åben pejs og udskårne søjler, der bærer det kraftige bjælkelag. I kælderen er nyere, støbte gulve eller ældre teglstensgulve. Væggene er berappede og lofterne pudsede mellem synligt bjælkelag. I kælderen er nyere fyldingsdøre eller ældre revledøre.

Bygningshistorie:

Hindemae blev udparcelleret af de store engarealer i Skellerups ejerlav og anlagt som eneste gård. Fra slutningen af 1400-tallet til begyndelsen af 1600-tallet tilhørte Hindemae Urneslægten. Navnet Hindemae stammer også fra middelalderen og henviser til tidspunktet, hvor hinderne kom ud af skoven for at drikke vand i maen (mosen).

Senenca Hagedorn overtog Hindemae i 1725. Han rev den gamle hovedbygning ned og opførte en trelænget bindingsværksbygning.

Allerede i 1789 overtog den norskfødte major Ove Vind Hindemae og opført den nuværende hovedbygning i klassicistisk stil med inspiration fra hovedbygningerne på Glorup og Odense Slot. Oprindeligt var der sidefløje tilbygget omkring gårdspladsen, og anlægget var således trelænget. Alle længer var gulkalkede med røde vinduesindfatninger. Havesalens trumeaux (pillespejle) blev leveret i 1793 fra Glykstad.

Sidebygningerne blev revet ned i 1826 under C.A.D. Maurier, og den resterende hovedbygning blev kalket hvid.

I 1839 overtog slægten Brockendorff Hindemae, og i 1934 blev hovedbygningen restaureret.

I 1966 gennemgik bygningen en stor istandsættelse ved bygningsinspektør Knud Lehn-Petersen.

kilder:

Østfyns Museer

www.historiskatlas.dk

www.danskeherregaarde.dk

Herregårde i Danmark, Fyn, Flemming Jerk, Nordisk Forlag, 1980.

Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, Niels Peter Stilling, Politikens forlag, 2005.

Miljømæssig værdi:

Den miljømæssige værdi knytter sig til at Hindemae indgår i den enestående tæthed af herregårde, som findes på sydøst Fyn.

Den miljømæssige værdi ved Hindemae knytter sig tillige til placeringen i landskabet med de omgivende marker og skove, hvilket underbygger fortællingen om stedets mangeårige afhængighed af landbruget som primære indtægtskilde. Hertil kommer, at det samlede bygningsanlæg fremtræder som et imponerende og helstøbt kulturmiljø, hvilket især skyldes den tætte sammenhæng mellem hovedbygningen og avlsgården. Overgangen mellem hovedbygningen og avlsgården formidles af den store gårdsplads, hvis velbevarede pigstensbelægning styrker anlæggets autenticitet. Endelig er der miljømæssig værdi ved havens udstrækning mod øst.


Kulturhistorisk værdi:

Hindemaes kulturhistoriske værdi knytter sig først og fremmest til hovedbygningens fremtræden som den repræsentative bolig for herskabet. De virkningsfulde elementer på facaden og havesiden afspejler tydeligt, at dette er den fornemmeste af alle bygningerne i anlægget. Hovedbygningens opførelse i slutningen af 1700-tallet ses tydeligt af det gennemførte klassicistiske formsprog og detaljering. Stilen er kendetegnet i det ydre ved de rette linjer, pudsede og kalkede murflader, det røde, teglhængte tag, den stramme symmetri, midtrisalitterne med frontgavle og refendfugning samt vinduesindfatningerne og hoveddøren. Vinduernes udførelse med krydspost og småsprosser var mere almindelige i det tidlige 1700-tal, men inspirationen fra andre samtidige hovedbygninger har måske haft indflydelse. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til facadens specielle vinduessætning med helt tillukkede yderfag, der vidner om, at hovedbygningen tidligere var trefløjet.

Hertil kommer at de mange bevarede skorstenspiber og understående skorstenskerner vidner om, at der oprindeligt blev fyret fra ovne i alle rum. De ubrudte tagflader tyder på, at det store tagrum aldrig har været tiltænkt andet end opbevaring, dog med enkelte sovekamre i frontgavlene og pigeværelser i gavlene.

I det indre er den klassicistiske stil videreført i grundplanens symmetri, der også afspejler datidens levevis med repræsentative stuer mod haven i sammenhæng med forstuen, mens de mere funktionsbetingede rum ligger mod gårdsiden samt i tagetagen og kælderen. Opdelingen understøtter den kulturhistoriske fortælling om livet og opdelingen mellem herskabet og tjenestefolkene. Hierarkiet mellem etager og rum er aflæseligt i materialeholdningen og mængden af detaljerige interiører, der er størst og prægtigst i de repræsentative stuer og gradvist bliver mindre prangende i de øvrige rum. Ydermere er de slanke, dobbelte fløjdøre med enkle fyldinger og bevarede greb, hængsler og gerichter samt den enkle stuk kendetegnende for klassicismen, og herved afspejler det indre ligesom det ydre bygningens alder og tidens stilmæssige tendenser.

Arkitektonisk værdi:

Hovedbygnings arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den stringente, rolige bygningskrop med en symmetrisk komposition, der samler sig omkring de markante, let fremhævede frontgavle på begge langsider. Symmetrien styrkes af vinduessætningen, trapperne og skorstenenes placering. Hertil kommer, at de ubrudte tagflader har stor arkitektonisk værdi for den samlede bygningskrop, der herved fremstår som en afsluttet og præcis form. Tagets proportionering og hældning bidrager sammen med frontgavlene til en vertikal stræben, hvilket kontrasterer facadens mange vandrette linjer. Ydermere er der stor arkitektonisk værdi ved de forskellige mur- og snedkerdetaljer, såsom vinduernes lette sprosser samt hoveddørens udskæringer og udførelse i Louis Seize stil. Dette gælder også trappernes udførelse med svungne forløb og dekorative støbejernsværn, der er iøjnefaldende ved de unikke støbejernslanterner omkring facadens hovedtrappe. Endelig kommer vinduesindfatningerne og refendfugerne, der skaber en let reliefvirkning og underbygger bygningens overordnede elegance.

Facadens klarhed og rene linjer går igen i hovedbygningens overskuelige og enkle planløsning. Den arkitektoniske værdi relaterer sig i det indre til stueetagens højloftede rum, der sammen med de store vinduer sørger for lyse og stemningsfulde rum. Dette underbygges af de mange en suite placerede stuer med døre enfilade, der ses mod både gårdspladsen og haven. Mod haven er det mest gennemført, og her er aksen gennemgående fra gavl til gavl, og den er endda styrket af den bevarede vinduesåbning i sydgavlen. Snedkerdetaljerne varierer gennem bygningen og får derved hvert rum til at skille sig ud fra de øvrige, dog stadig med en overordnet stringens omkring paneler og døres proportioner, fyldinger samt gerichternes profiler, hvilket også styrker aksernes effektfulde virkning. De ens fyldingsdøre og gerichter understøtter tillige sammenhængen mellem rummene, mens andre detaljer, såsom ovne, kaminer og tapeter er unikke for hvert rum. Hertil kommer måden, hvorpå de største af stuernes interiører er symmetrisk arrangeret omkring hovedskillevægge, som det eksempelvis ses i havestuens to hjørne kaminer. I spisestuen skabes symmetrien ved det intakte 1700-talt interiør med to dobbelte fløjdøre mod køkkenet, integrerede spejle på murpillerne mellem gårdsidens vinduer samt de listeindfattede tapetfelter.

Bærende fredningsværdier:

I Hindemaes ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedbygningens placering i det samlede herregårdsanlæg. Hertil kommer hovedbygnings helstøbte bygningskrop med de markante midtrisalitter med frontgavle, de hvidkalkede mure og sorte sokler samt de ubrudte tagflader med skorstenspiber i rygningen. Endvidere gælder det de forskellige detaljer i form af refendfuger og vinduesindfatninger samt hovedgesimser og gesims omkring frontispicerne. Yderligere gælder det de ældre bygningsdetaljer, herunder vinduer og døre med samtlige detaljer, og de store toløbstrapper med granittrin og smedejernsgelændre. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale-holdning.

I Hindemaes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede grundplan med langsgående hovedskillevæk og symmetrisk arrangerede, repræsentative stuer en suite med døre enfilade mod haven, mens de mindre, repræsentative rum er gårdvendte eller placeret i tagetagen eller i kælderen. Ydermere gælder det de rige interiør, herunder bræddegulve, fod-, brystnings- og lysningspaneler, en- og tofløjede døre med gerichter, låse, greb, og hængsler, stuklofterne samt de dekorerede kaminpladser i spisestuen. Hertil kommer øvrige ovne, vinduernes lodposte, anverfere og stormkroge samt spisestuens spejle, dørstykker og tapeter. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
17-05-1984
Journal nr.:
2/38

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-12-1979
Journal nr.:
625-7-24/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-10-1939
Journal nr.:
2/38


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Hindemaevej 86

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap