Sag: Vester Mølle

Vester Møllebakke 4-6, Ærø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Vindmølleanlæg
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vester Mølle
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vester Møllebakke 4-6
Kommune:
Ærø
Omfang:
Vindmøllen (1834) med tilhørende maskinhus, samt stuehus og den tidl. avlsbygning (ca. 1800).
Fredet 1964.
Beskrivelse:
Vester Mølle ligger højt i landskabet på den nordlige del af Ærø. Sammenbygget med møllens vestside findes et mindre maskinhus. Vest for møllen, for foden af bakken ligger møllegården, der består af et stuehus og en tidligere avlsbygning.

Vester Mølle er en hollandsk mølle, en kælderhollænder, opført på en bakketop, hvori en passage er udgravet under møllen. Den græsklædte bakke udgør således møllens rundgang. Undermøllen er opført i grundmur og hvidkalket, mens overmøllen er udført i træ og tækket med strå ligesom den bådformede hat. På hatten er møllens vinger og krøjeværket fæstnet. Begge dele er hvidmalede. I undermøllen ses en revledør og rundbuede jernvinduer, mens der i overmøllen er etrammede trævinduer. Passagen har kampestensmure og en ældre, sorttjæret revledør. På vestsiden af jordvolden er maskinhuset, der er en grundmuret bygning i en etage. Murene er pudsede og hvidmalede, med sort sokkel, savsnitsgesims og lavt papheltag. Maskinhuset har en todelt revledør i vestgavlen og enkelte rundbuede støbejernsvinduer.

I det indre er mølles lofter bevaret med ældre bræddegulve og enkel ligeløbstrappe i træ. En del ældre mølleinventar er bevaret herunder blandt andet stjernehjul, hjul- og vingeaksel, samt en del kværne.

Møllegårdens stuehus er en enetages, grundmuret bygning med sorttjæret sokkel, pudsede og hvidkalkede mure, murankre og muret gesims. Bygningen afsluttes af et halvvalmet stråtag med mønning og to hvide skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Bygningen har to ældre, tofløjede fyldingsdøre, den ene mod gaden den anden mod gårdspladsen. Begge døre er blåmalede og har granittrapper foran, den mod gårdspladsen har tillige et støbejernsgelænder ved trappen og i dørens øverste fyldinger er småtopsprossede ruder. Stuehuset har ældre, torammede vinduer, hvis rammer er opdelt med to vandrette sprosser. I gårdsidens tagflade ses fire, rundbuede stråtagskviste med nyere, torammede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede.

I stuehusets indre er bevaret en delvist ældre grundplan med en forstue ved hver af indgangsdørene, et par små stuer, en større spisesal og et nyere industrikøkken i forbindelse med et ældre ildsted. I forstuerne er terrazzogulve, i et gennemgangsrum og i køkkenet er nyere klinkegulve, mens de øvrige rum har nyere bræddegulve. Væggene er pudsede, enkelte steder med nyere bræddepaneler i brystningshøjde og lofterne er med bløde plader og lister imellem kraftige, synlige loftbjælker. Der er bevaret mange ældre fyldingsdøre med ældre gerichter, hængsler, beslag og greb. Foran vinduerne er nyere forsatsruder. Under bygningens sydlige ende er en kampestenssat kælder med en ældre teglstenstrappe. I midten af bygningen findes et lukket trapperum med en nyere trappe op til tagetagen, der er indrettet med repos, gavlværelser og et toilet. I tagetagen ses nyere, traditionelle materialer i alle rum.

Avlsbygningen er en enetages bygning, der er opført dels i bindingsværk og dels i grundmur. Bindingsværket er sorttjæret, mens tavl og murpartier er pudsede og hvidkalkede. Bygningen afsluttes af et trekvartvalmet stråtag med mønning, der i den nordlige tagflade har et høgab og i den sydlige tagflade er taget hævet over et stort portparti. Bygningen har i den sydlige langside en række ældre og nyere revledøre, der er sortmalede og har ældre beslag og klinkefald. Her ude over er der flere nyere et- eller tofløjede glasdøre samt et stort vinduesparti i den tidligere brede portåbning. I østgavlen er tillige en nyere, tofløjet glasdør. Længen har hvidmalede, torammede vinduer, hvis rammer er opdelt med to vandrette sprosser. Vinduerne er delvist ældre, delvist nyere udført på traditionel vis. Alle vinduer er hvidmalede. I den vestlige gavl er en række rundbuede støbejernsvinduer.

I avlsbygningens indre er en nyere indretning med to gangforløb og værelser til hver side. Gulvene i gangene er støbte og malede, i værelserne er gulvene belagt med kork, alle vægge og lofter er pudsede og der er nye, glatte døre.
Bygningshistorie:
Før den nuværende mølle har der stået flere møller på stedet, og allerede i 1627-28 nævnes en mølle i hertug Christians regnskaber. På daværende tidspunkt var der seks møller på Ærø, 4 vindmøller og 2 vandmøller. Det er tillige registreret, at der i 1656 blev opført en ny stubmølle på stedet, der stod frem til den nye mølle blev opført af Christian Nissen i 1834.

Oprindeligt var der fire kværne i møllen, en til hvedemel, en til rugmel, en til grut og en skallekværn. Under gunstige vejrforhold var mølle i stand til at trække to kværne på en gang. Da petroleums-motorerne begyndte at gøre deres indtog, blev også Vester Mølle forsynet med en sådan og sidenhen gik man over til eldrift. Møllen var i brug frem til 1980.
kilder:
´Tekst fra Vester Mølle.

Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993, Miljøministeriet.
Miljømæssig værdi:
Vester Mølles miljømæssige værdi knytter sig til selve møllens placering højt i landskabet på en bakke, hvorfra der er vidt udsyn. Den høje beliggenhed vidner om møllens afhængighed af vind. Møllegårdens placering for foden af bakken understøtter fortællingen af mølles tidligere drift og tilsammen udgør de fredede bygninger et unikt og velbevaret kulturmiljø.

Hele miljøet forstærkes tillige af et brændehus i bindingsværk vest for stuehuset og af gårdspladsen mod øst, hvortil der både er et lille sandhus, to das samt lave kampestensmure, der indikerer tidligere bygninger. Anlæggets autenticitet øges tillige af gårdspladsens indramning med frugttræer og kampestensgære samt af pigstenskanter omkring de fredede bygningers mure.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, der gennem sin form, mølleinventar og sammenhæng med møllegården, fortæller historien om det lokalt forankrede, førindustrielle danske landbrug.

Tillige knytter den kulturhistoriske værdi sig til møllebygningens konstruktion og udformning, som en repræsentativ jordhollænder-mølle med ”svans” til at krøje møllens vinger op imod vinden. Omgangens funktion er at man herfra kan betjene møllens krøjeværk. Den karakteristiske bådformede og stråtækte hat, er en af få eksisterende i Danmark, og formen repræsenterer den oprindelige hollandske type. Møllens konstruktion i træ er en praktisk foranstaltning, da træet er i stand til at optage rystelser fra møllens maskineri. Indvendigt relaterer den kulturhistoriske værdi sig til hele det ældre mølleinventar, der afspejler møllens tidligere funktion gennem anvendelse af vindkraft. Maskinhuset repræsenterer den maskintekniske udvikling, som begyndte at supplere den traditionelle møllevirksomhed i 1900-tallets første halvdel.

Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig til møllegårdens to længer hvis oprindelige funktion og indbyrdes relation tydeligt afspejles i deres materialeholdning. Stuehusets fremtræden med høj sokkel, grundmure, mange vinduesåbninger, tofløjede fyldingsdøre og skorstenspiber adskiller sig væsentligt fra avlsbygningens bindingsværk, revledøre og støbejernsvinduer. Avlsbygningens ubrudte tagflade og høgab påviser tillige, at loftet tidligere blev anvendt til opbevaring af blandt andet korn. Bevarede kraftige stabler i muren viser også, at der tidligere var store porte foran de nuværende glasdøre. I stuehusets sydgavl vidner murankre om bygningens opførelse i 1779. 

I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til stuehusets delvist bevarede traditionelle grundplan med midtskillevæg, forstuer og nedgang til kælderen. Hertil kommer det bevarede åbne ildsted i køkkenet, der vidner om det oprindelige køkken, og sammen med det synlige bjælkelag i lofterne og de mange ældre fyldingsdøre med alle detaljer fastholdes en bevidsthed om bygningens alder.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi er knyttet til møllens funktionsbestemte og karakteristiske form, med den bådformede møllehat. Møllen er næsten skulpturel og har en let genkendelig silhuet på lang afstand. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af møllens kontrastfulde og varierende materialer. Den nederste del med både jordvold, kampesten og muret del fremstår tung og kraftig, mens den øverste, stråbeklædte del derimod virker let.

Den arkitektoniske værdi for Møllegården knytter sig til de velproportionerede længer, der fremstår som enkle bygningsvolumener. Materialeholdningen med de hvidkalkede mure og stråtækkede, næsten ubrudte tage tildeler de to længer en indbyrdes harmoni samtidig med, at de naturligt knyttes sammen med møllen. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af avlsbygningens taktfaste bindingsværk, der giver karakter til bygningen.
Bærende fredningsværdier:
I møllens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle form og tilhørende maskinhus. Hertil kommer opbygning med den murede del, den stråtækte overmølle og møllehat, jordomgangen, den kampestenssatte indgang samt de ældre bygningsdele som revledør, støbejerns- og trævinduer samt vinger og svans. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til lofterne, alle ældre og traditionelle bygningsdetaljer og mølleinventar, herunder blandt andet hjul, akser og kværne samt den traditionelle materialeholdning.

I møllegårdens ydre, knytter de bærende fredningsværdier sig til de to længers enkle form og konstruktion, herunder de hvidkalkede mure og tavl samt avlsbygningens bindingsværk. Hertil kommer de stråtækkede, næsten ubrudte tage med mønning og skorstenspiber i stuehuset og høgab i avlsbygningen. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til alle ældre detaljer så som torammede vinduer, støbejernsvinduer, revle- og fyldingsdøre med alle detaljer samt bevarede stabler. Endeligt gælder det den traditionelle materialeholdning.

I møllegårdens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede grundplan i stuehuset samt til de bevarede bygningsdetaljer herunder, fyldingsdøre med gerichter og øvrige detaljer, de synlige bjælker og det store åbne ildsted. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Vindmølleanlæg
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
21-05-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-10-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
05-11-2008
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-123/493-0002


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Vester Møllebakke 004-006, Vester mølle, matr.nr. 5a, Søbygård, Søby. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 1 side. Hans Stiesdal/Nat.mus., 2. afdeling. September 1963. Vester Møllebakke 004-006, Vester mølle, matr.nr. 5g, Søbygård, Søby. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 2 sider. Karsten Rønnow. November 1970.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Vester Møllebakke 6A
Fredet bygning Vester Møllebakke 4
Fredet bygning Vester Møllebakke 4

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap