Sag: R. Knudsen Clausens Fattigstiftelse

Smedegade 22, Ærø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
R. Knudsen Clausens Fattigstiftelse
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Smedegade 22
Kommune:
Ærø
Omfang:
Forhuset (de fire nordligste fag 1786, de 12 sydligste fag 1807).
Fredet 1919.*
Beskrivelse:
Smedegade 22, R. Knudsen Clausens Fattigstiftelse, ligger centralt i Smedegade i Ærøskøbings ældste bykerne. Forhuset er sammenbygget med nabohuset mod nord, mens en smal slippe adskiller Smedegade 22 fra nabobygningen mod syd. Bag forhuset er en stor pigstensbelagt gård og et fritliggende baghus, der ikke er omfattet af fredningen. Bag baghuset er en have med træer og græsplane. Bygningen rummer i dag Flaskepeters Samling, der er en del af Ærø Museum.

Forhuset er en seksten fag lang, grundmuret, én etage høj bygning med sort sokkel, gule mursider, hvid hovedgesims og et teglhængt heltag af røde vingetegl og i rygningen sidder to murede og kalkede skorstenspiber med sokkel og gesims. Taget er helvalmet mod syd. Facaden er kendetegnet ved ældre, en- og torammede, opsprossede vinduer i en mørkebrun nuance, en tofags karnapkvist med et enrammet vindue samt en dør og en port. Karnappens øverste vinduer er fremhævet ved murede, hvidtede bryn. Portfaget er fremhævet med en muret portal med hvidtet gavltrekant og inskriptionstavle med indskriften: Knudsen Clausens Fattigstiftelse. Selve porten er en ældre, trefløjet port med fyldinger. Der er en gangdør i midterste fløj. I faget nord for karnapkvisten findes en totrins granittappe, der fører op til hoveddøren, som er en traditionelt udformet fyldingsdør med et fast, tredelt overvindue over. På karnappen sidder endvidere et ophæng i smedejern med indskriften ”SKIBE” og en traditionel gadelampe.
Gårdsiden er opbygget på samme måde som facaden, dog er der i 1900 taltes første halvdel tilbygget et mindre grundmuret udskud flad taghældning og eternittag.

Forhuset er i det indre opdelt i to separate dele af det gennemgående portrum, der er brolagt, væggene er gulkalkede og det ældre bræddeloft har synligt bjælkelag. Fra portrummet er der indgang til den sydlige af forhuset, hvor man træder i et gennemlyst lokale indrettet til billetsalg og museumsbutik. Den øvrige del af det sydlige forhus har bevaret dele af en ældre planløsning med et langsgående hovedskillerum, der opdeler grundplanen i stuer, forstue med ældre trappe mod gaden samt mindre værelser og publikumstoiletter mod gårdsiden. Indgang til den nordlige del af forhuset sker gennem udskuddet og her er en ældre grundplan ligeledes bevaret med stue mod gaden og mindre rum mod gårdsiden. Forhusets sydlige del er indrettet til kulturhistorisk museum med montrer indbygget i løse vægge, men de synlige overflader er generelt ældre og traditionel, herunder bræddegulve, enkelt- og dobbeltfyldingsdøre, herunder flere med klassicistiske, kanellerede gerichter og dørblade samt svejfede, opsprossede glaspartier og udskæringer. Heraf har de fleste døre ældre beslagværk. Bræddelofterne har profilerede bjælker og lister over samlingerne. Flere vinduer har rundposte og ældre anverfere og stormkroge eller nyere traditionelt udførte anverfere og stormkroge. I forstuen er en ældre ligeløbstrappe, der fører til tagetagen. En del af tagetagen er udnyttet til opbevaring og den resterende del er uudnyttet. Her er den ældre tagkonstruktion og undersiden af det understrøgne tag er synlig. Vinduerne er forsynet med forsatsrammer.
Den nordlige del af forhuset er ligeledes indrettet til kulturhistorisk museum, her er overfladerne overvejende nyere med glatte lofter og vægge og linoleumsgulve. Dog er der bevaret ældre fyldingsdøre med greb og gerichter.
Bygningshistorie:
Den ældste del af Ærøskøbing strækker sig tilbage til omkring år 1100. Meget af gadestrukturen kan formentlig dateres tilbage til middelalderen og er kendetegnet ved smalle, brostensbelagte gader, hvor husene er opført som randbebyggelse med små slipper, der fungerer som små genveje mellem byens gader. Byen blev først og fremmest udvidet mod vest, men grundet opfyldninger blev havnen flyttet længere og længere mod øst og i slutningen af 1700-tallet anlagdes det første havnebassin. Med dækmolens forlængelse i 1832 fik havnen sin nuværende udstrækning. Ærøskøbing gennemgik i 1700- og 1800-tallet en periode med økonomisk opsving, hvorfor det formentlig er i denne periode at havnen udbygges. Det økonomiske opsving ses også i bygningerne, hvor der opførtes mange nye huse, der i udtryk minder om den sønderjyske byggeskik og som fortsat præger byen den dag i dag. Bygningerne blev opført i bindingsværk, mange blev siden grundmuret, fik forhøjet facaden eller tilføjet frontispicer, karnapper og kviste. I begyndelsen af 1900-tallet blev facaderne ofte pudset og udsmykket.

Forhusets fire nordligste fag blev opført i 1786, mens de 12 sydligste fag blev opført 1807.
Rasmus Knudsen Clausen indstiftede fattighuset med en forstanderbolig i forhuset og beboelse for fattiglemmerne i det fritliggende baghus.
I 1935 blev der indrettet bibliotek i de fire nordligste fag.
I 1942 får Peter Jacobsen, Flaskepeter, stillet de nordligste fag af forhuset til sin rådighed og i 1943 åbnede han sin samling af flaskeskibe for offentligheden. En samling der siden gik hen og blev en af byens vigtigste turistattraktioner.
kilder:
Historiske huse i Ærøskøbing. Nationalmuseet, 1975.

Lokalplan 9-9A, bevaring af bygninger og bymiljø i den gamle del af Æreskøbing, november 2005.

Henrik M. Jansen, Hugo Matthiessens Marstal og Æreskøbing, Forlaget Hikuin 1998.
Miljømæssig værdi:
Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Smedegade, hvor forhuset som en integreret del af Ærøskøbings middelalderlige, brostens- og pigstensbelagte gadenet, er med til at opretholde købstadens helstøbte og meget autentiske kulturmiljø. Hertil kommer sammenhængen med baghuset, den store, pigstensbelagte gård samt haven bagest på den lange grund, der danner et særdeles stemningsfyldt og helstøbt kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
I bygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhuset som en velbevaret repræsentant for et større, traditionelt købstadshus med opsprossede vinduer, karnapkvist med høj tagrejsning og kraftigt profilerede gesimser samt to skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer den portalindrammede port, de ældre portfløje og hoveddøren, der med deres udformning og detaljering vidner om bygningens tidligere funktion som både bolig og fattigstiftelse. På forhusets gårdside ses en række kroge, der korresponderer med tilsvarende kroge opsat på baghuset. Disse kroge har sandsynligvis været anvendt som tørresnore til ophængning af vasketøj. Hertil kommer sammenhængen med det fritliggende og beskedent udformede baghus, hvor fattiglemmerne har boet.

Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til inskriptionstavlen over porten med indskriften: Knudsen Clausens Fattigstiftelse, der sammen med portalen markerer indkørslen til den tidligere fattigstiftelse.  

I forhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med forstue og stuer mod gaden og mindre rum og publikumstoiletter mod gårdsiden. Hertil kommer de ældre bygningsdele, herunder den traditionelt udførte trappe til førstesalen, bræddegulvene, enkelt- og dobbelte fyldingsdøre gerichter med kanneleringer, svejfede, opsprossede glaspartier og udskæringer samt det detaljerigt udførte beslagværk.
Arkitektonisk værdi:
I bygningens ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til den langstrakte bygningskrop, der med sin karakteristiske karnapkvist, portal, to skorstene, tætte vinduessætning og dør samt trefløjede port, har et levende og karakterfuldt udtryk. Formsproget er enkelt, solidt og udpræget traditionelt, uden andre dekorationer end portalen, fyldingsdørens, portens og overvinduets detaljerede snedkerarbejde samt gesimsernes profileringer.
Bærende fredningsværdier:
I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset med sokkel, karnapkvist, portal, gesimser og teglhængt heltag med røde vingetegl og to skorstenspiber. Til de opsprossede vinduer, hoveddøren og porten med alle detaljer, trapper og gelænder. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder gadelampen, inskriptionstavlen og alle spor efter funktionen som beboelse og fattigstiftelse. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning og rumfordeling med forstue og stuer mod gaden samt publikumstoiletter mod gårdsiden. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bræddelofter med synligt bjælkelag, ligeløbstrappe, fyldingsdøre, gerichter, beslagværk, lofter og den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-03-1919
Journal nr.:
0000

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
22-03-1943
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Smedegade 022, ""R. Knudsen Clausens Fattigstiftelse"", matr.nr. 254, Ærøskøbing bygrunde. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 6 sider. Alan Havsteen-Mikkelsen. Januar 1979. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Smedegade 22

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap