Sag: Søndergade 4

Søndergade 4, Ærø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelseshus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Søndergade 4
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Søndergade 4
Kommune:
Ærø
Omfang:
Forhuset (1700-tallet, gadesiden og karnappen grundmuret formentlig 1818, bagsiden grundmuret 1850).
Fredet 1919.
Beskrivelse:
Søndergade 4 ligger i husrækken på den sydlige side af den brolagte Søndergade i midten af Ærøskøbings gamle bykerne. Forhuset er på gårdsiden sammenbygget med et sidehus og bagerst i det brolagte gårdrum er et baghus. Sidehus og baghus er ikke omfattet af fredningen.

Forhuset er sammenbygget med nabobygningerne og er ti fag langt i en etage. Midt i facaden er en karnap i to etager over to fag. Bygningen hviler på en sorttjæret sokkel og afsluttes af et teglhængt saddeltag. Facaden er pudset og rødmalet mod gaden og gulmalet mod gårdsiden og afsluttes mod gaden af en hvidtet hovedgesims. I tagfladerne ses ældre og nyere ovenlysvindue. I gårdsidens tagflade er desuden en skorstenspibe. I det yderste vestre fag er en ældre, kurvehanksbuet, tofløjet port med ganglåge. På hver side af karnappen er en dør med Louis Seize karakteristiska, hvoraf den vestre er ældre og tofløjet. Begge døre sidder i rigt dekorerede, rundbuede indfatninger med øreliséner. Selve dørene er udført med kanneleringer, festoner og rosetter og over dørene er ældre rundbuede faste vinduer, hvoraf den østre har dekorative sprosser. Vinduerne i stueetagen er nyere, traditionelt udførte butiksvinduer eller torammede vinduer. Karnappens vinduer er ældre en- eller torammede vinduer. Butiksvinduerne er foroven inddelt med sprosser. På gårdsiden er nyere, torammede vinduer. Vinduer, døre og porte samt indfatninger er mod gårdsiden blåmalede og mod gårdsiden hvidmalede. Øverst i karnappen er et ældre, rosetformet vinduer. På facaden hænger et ældre udstillingsskab. På gårdsiden er en udvendig kældernedgang. Portrummet er brolagt og skorstenen er fremtrukket i ydermuren. Portrummets vægge er pudsede med synlige loftsbjælker mellem loftsbrædder.

I det indre er forhusets stueetage indrettet til butik og består af et stort rum til gaden. Gårdsiden er åbnet til den resterende del af sidehuset og er ellers disponeret med to værelser mod haven, hvor der i det ene er en nyere, ligeløbstrappe til den delvist udnyttede førstesal, hvor der findes flere mindre værelser og et større i karnappen. Butikken har nyere, blandede overflader, herunder bræddegulve, linoluem, fliser og tæppe, nyere profilbræddebeklædte vægge, gipspladelofter mellem inddækkede loftsbjælker. Loftsetagen har ældre bræddegulve og ældre loftsbjælker mellem ældre pudsede, listeinddelte lofter. Der er desuden flere ældre fyldingsdøre og vinduerne er overvejende ældre. Kælderen har ældre ølandsflisegulv og kampestensvægge.
Bygningshistorie:
Den ældste del af Ærøskøbing strækker sig tilbage til omkring år 1100. Meget af gadestrukturen kan formentlig dateres tilbage til middelalderen og er kendetegnet ved smalle, brostensbelagte gader, hvor husene er opført som randbebyggelse med små slipper, der fungerer som små genveje mellem byens gader. Byen blev først og fremmest udvidet mod vest, men grundet opfyldninger blev havnen flyttet længere og længere mod øst og i slutningen af 1700-tallet anlagdes det første havnebassin og med dækmolens forlængelse i 1832 fik havnen sin nuværende udstrækning. Ærøskøbing gennemgår i 1700- og 1800-tallet en periode med økonomisk opsving, hvorfor det formentlig er i denne periode at havnen udbygges. Det økonomiske opsving afses også i bygningerne, hvor der opførtes mange nye huse, der i udtryk minder om den sønderjyske byggeskik og som fortsat præger byen den dag i dag. Bygningerne blev opført i bindingsværk, og mange blev siden grundmuret, fik forhøjet facaden eller tilføjet frontispicer, karnapper og kviste. I begyndelsen af 1900-tallet blev facaderne ofte pudset og udsmykket.

Søndergade 4 var tidligere i bindingsværk og fra før 1766 med et ni meter langs karnapparti. I begyndelsen af 1800-tallet blev karnappen halveret til sin nuværende længde i forbindelse med at facaden blev grundmuret for den daværende ejer postmester og branddirektør Christian Anton Wilhelm Honemann. Gavlkvistens skillevægge er opmurede af tørv. Gårdsiden blev grundmuret i 1850 for bager Andreas August Funderlye Røhling, der havde butik i de to fag nærmest porten. I 1955 blev forhuset indrettet til isenkræmmer for Carl V. Jensen, hvor bygningen fik de store butiksvinduer og indfatningerne omkring dørene blev også udført på dette tidspunkt. Der var butik i den østre ende med karnappen og beboelse i den vestre. Den to-fløjede Louis Seize dør sad oprindeligt i sidehuset, men blev ved ombygningen flyttet om til sin nuværende placering og på baggrund af denne blev den anden hoveddør ind til butikken lavet. Den tidligere hoveddør – en tofløjet fyldingsdør med farvet rudeglas – sidder nu i sidebygningen. Sidebygningen var tidligere bryghus, pakhus og købmandsbutik og kan dateres tilbage til 1766. I baghuset var stald og den er formentlig fra 1766.
kilder:
Historiske huse i Ærøskøbing. Nationalmuseet, 1975.

Lokalplan 9-9A, bevaring af bygninger og bymiljø i den gamle del af Æreskøbing, november 2005.

Henrik M. Jansen, Hugo Matthiessens Marstal og Æreskøbing, Forlaget Hikuin 1998.
Miljømæssig værdi:
Forhusets miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Søndergade, hvor forhuset som en integreret del af Æreskøbings middelalderlige, brostens- og pigstensbelagte gadenet, er med til at opretholde købstadens helstøbte og traditionelle gadeforløb. Hertil kommer det nære miljø bestående af forhus, sidehus og baghus omkring et brolagt gårdrum med rende, der tilsammen udgør et enestående kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter for Søndergade 4 sig i det ydre til forhuset som en velbevaret repræsentant for et traditionelt 1800-tals karnaphus beliggende i Ærøskøbing med erhverv i den ene ende af stueetagen og beboelse i den anden samt mod gårdsiden og i karnappens førsteetage og til portrummet til det bagvedliggende gårdrum. Hertil kommer forskellen på den repræsentative facade og den mere prunkløse gårdside, hvor døre, vinduer, vinduernes sprosser, dørenes indfatninger, hovedgesims og murankre alt sammen medvirker til at facaden får en repræsentativ fremtoning i gadebilledet. Endvidere har de forskellige vinduespartier kulturhistorisk betydning, hvor de mindre vinduer, den tofløjede dør og skorstenspiben signalerer, at der i denne del var beboelse, mens de større vinduer, udstillingsskabet og den enfløjede dør signalerer at der i denne del var butik. Endelig har de flyttede døre og døren udført i kopi kulturhistorisk værdi, da det vidner om de forskellige ombygninger og disponeringer igennem tiden.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til forhusets disponering med erhverv mod gaden og beboelse mod gårdsiden og på førsteetagen. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og detaljer, herunder især fyldingsdøre, de ældre vinduer, lofterne på førstesalens karnap og skorstenen, der vidner om bygningens alder.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velproportionerede bygningskrop med fast fagdeling omkring den karakterfulde og centralt placerede karnap. Bygningens fremtræden balancerer på elegant vis mellem de horisontale linjer i sokkel, vinduestakt og hovedgesims, og så karnappens og tegltagets vertikale stræben. Det arkitektoniske udtryk er overordnet solidt, enkelt og harmonisk med små dekorative detaljer i sprosser, indfatninger, døre og murankre, der tilsammen giver bygningen et værdigt udtryk.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til forhuset i grundmur i én etage med karnap i to etager, den sorttjærede sokkel, teglhængte tag med skorstenspibe i den sydlige tagflade, de ældre og traditionelt udførte vinduer, portrummet med port og ganglåge, de to hoveddøre med alle detaljer, dørenes indfatninger, hovedgesims og murankre og til portrummets brolægning, skorsten og bræddeloft. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de få bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den delvist bevarede, langsgående skillevæg i stueetagen, skorsten og førstesalenes bræddegulve, loftsbjælker mellem pudsede lofter, fyldingsdøre og ældre vinduer i flere formater samt ølandssten og kampesten i kælderen. Tillige portrummets belægning, vægge i bindingsværk med skorstenen og loftsbjælkerne.  Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelseshus
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
19-03-1919
Begrundelse:
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Søndergade 4

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap