Sag: Søndergade 18

Søndergade 18, Ærø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Købmandsgård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Søndergade 18
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Søndergade 18
Kommune:
Ærø
Omfang:
Baghuset (1770) og gårdspladsens brolægning.
Fredet 1983.
Beskrivelse:
I gården bag Søndergade 18 ligger, parallelt med forhuset, et stort baghus, der mod syd er sammenbygget med et sidehus.  Gårdspladsen mellem forhuset og baghuset er pigstensbelagt, og bag baghuset er en stor sydvendt have. Fra syd giver en lang grusvej via portgennemkørslen i baghuset adgang til gårdspladsen, ligesom der er adgang fra gaden gennem forhusets portgennemkørsel. Kun baghuset og pigstensbelægningen er omfattet af fredningen.

Baghuset er en énetages bygning opført på en sorttjæret sokkel af marksten med sortopstolpet bindingsværk og hvidkalkede tavl med et stort halvvalmet heltag hængt med røde tegl. Mod syd er en fire fag lang lude, også i bindingsværk. I tagfladen mod gårdsiden er to store taskekviste i bindingsværk med tofløjede revleluger. I gårdsiden er flere sidestillede revledøre og -porte, hvoraf den vestre revledør er belagt med rammetræ og lister. Mod syd er en tofløjet revledør og i luden en enfløjet revledør. I den vestre del af baghuset er der ældre et- og torammede vinduer med tre eller seks ruder i hver ramme, mens der i den østre del er rundbuede støbejernsstaldvinduer. Baghusets tre østligste fag er skilt fra den øvrige del af bygningen ved en to fag bred portgennemkørsel, der mod syd aflukkes af en ældre, tofløjet revleport med en gående dør. Portrummet er belagt med pigsten, soklen af marksten og den nederste del af bindingsværksvæggene er tjæret sort, mens den resterende del af væggene er hvidkalket over stok og sten. I loftet ses synlige bjælker og dragere samt loftbrædder, der alle er ubehandlede. I portrummets østvendte væg er en ældre revledør. Samtlige porte, luger og revledøre er ældre eller traditionelt udførte og sorttjærede, undtagen den tofløjede dør mod syd og døren i portrummet, der er rødmalede ligesom vinduerne.

Indvendigt er baghusets ældre planløsning i store træk bevaret. Fra portrummet er der adgang til den tidligere stald, som er i baghusets østre del. Vest for portrummet er der tre vognporte, mens luden rummer et stort opbevaringsrum. Den vestre ende indeholder mod gårdspladsen en forgang og et værksted, mens der mod haven er to opholdsrum. Tagetagen udgøres af ét stort rum med bræddegulv og synlig tagkonstruktion, ligesom det faste undertag af pap og brædder er synligt. I stalddelen ligger der pigsten på gulvet, og der er bevaret flere ældre bræddeskillevægge. I vognportene og i forstuen, hvorfra en ældre ligeløbstrappe fører op til tagetagen, er der støbte gulve, mens der i de øvrige rum ligger bræddegulve. I samtlige rum er væggene kalkede og lofterne udgøres af synlige bjælker og loftbrædder. Der er bevaret ældre revle- og fyldingsdøre med ældre beslag og greb samt gerichter.
Bygningshistorie:
Her ved Torvet anlagde hertug Philip af Glücksborg henimod midten ad 1600-tallet herregården ”Kjøbinghof”, der er registreret i Resens atlas fra omkring 1670. Bygningerne blev solgt fra jorden i 1706, og ejendommen fandt senere anvendelse som købmandsgård. I 1857 lod købmand Peder Knudsen Lauritsen en 13 fag lang bindingsværkshovedbygning nedrive og erstatte af et nyt forhus opført i én etage og ligeledes 13 fag lang. Over tre fag blev opsat en gavlkvist og i de to østligste fag blev der indrettet en gennemkørsel. Ved en ombygning for købmand Jens Hansen, foretaget i 1927 efter tegning af arkitekt Alexis J. Prior, ændrede forhuset karakter, idet kvisten blev udbygget til endnu en etage.

Det 14 fag lange bindingsværksbaghus i en etage blev opført som stald og lade i 1770 for Erich Mortensen Hay. Baghusets to fag brede gennemkørsel blev omtalt i arkivalierne allerede i midten af 1800-tallet. Taskekvistene mod gårdsiden blev omtalt første gang i 1862. Halvtagsudbygningen midt for bagsiden blev formentlig tilføjet i 1780 for Johann Groth Clausen. Tavlene mod syd blev udskiftet i 1940´erne.

Det grundmurede sidehus i to etager, der ligger øst for gennemkørslen blev opført i 1877.
kilder:
Historiske huse i Ærøskøbing, Nationalmuseet, 1975.

Hugo Mathiesens Marstal og Ærøskøbing fotograferet 1921, Henrik M. Jansen, Svendborg & Omegns Museum og Forlaget Hikuin, 1998.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til baghusets beliggenhed bag forhuset, Søndergade 18, hvor det indgår i ejendommens ældre og traditionelle bebyggelsesmønster omkring den store, pigstensbelagte gårdsplads. I kraft af sit bygningsvolumen, store tagflader og rige bindingsværksfacader bidrager baghuset væsentligt til Ærøskøbings bebyggelsesstruktur, og i samspil med gårdrummets pigstens-belægning med simple vandrender er her bevaret et af byens stemningsfulde gårdmiljøer.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til baghuset som en del af en større købmandsgård, hvilket både kan aflæses i den store og langstrakte grund samt i grundens prominente placering ud til et af byens hovedstrøg – nær Torvet. Købmandsgårdens anseelige størrelse med bevaret forhus, sidehus, lokumsbygning og baghus med sidehus vidner således om Ærøskøbings blomstrende periode med søfart og betydelig handel med både Hertugdømmerne, Østersøbyerne og Norge i 1600- og 1700-tallet.

Baghusets funktion som stald- og ladebygning er stadig aflæselig i de enkle facader med revleporte og -døre, staldvinduer og portgennemkørsel samt revleluger og store taskekviste, hvorigennem man har læsset hø ind på høloftet. Hertil kommer ringene til tøjring af dyr i bindingsværket til gårdsiden. De ældre trævinduer i baghusets vestre del vidner sammen med revledøren med pålagt rammetræ og lister samt de udskårne pilastre på hver side af døren om, at denne del af baghuset tidligere blev anvendt til beboelse. Vinduerne mod syd er formentlig fra bygningens opførelsestidspunkt, hvilket kan ses i deres udformning med den kraftige lodpost med et afrundet profil og de håndsmedede hjørnebånd, stormkroge og anverfere. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved, at vinduesrammerne på vinduet i luden er hængslede på lodposten, hvilket var den traditionelle måde at hængsle vinduesrammerne på indtil 1700-årene, hvor det blev almindeligt at hængsle dem i sidekarmen.      

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved baghusets kraftige egebindingsværk med rig anvendelse af stolper, løsholter og dokker samt korte og lange skråbånd, der er karakteristisk for Fyn og de omkringliggende øer.

I baghusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk bevarede planløsning med stald, portrum, vognporte og beboelse. Hertil kommer det synlige og kraftige bjælkelag, der viser at bygningens etagedæk kunne bære store mængder af eksempelvis korn samt pigstensgulvet i stalddelen. Endvidere kommer de bevarede bygningsdetaljer, herunder de ældre revle- og fyldingsdøre med beslag, greb og gerichter.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for baghuset knytter sig i det ydre til bygningens enkle form som et længehus, der træder i karakter på grund af bygningens længde og volumen med portgennemkørslen, revleportene, facadernes taktfaste bindingsværk og det stejle heltag med de to markante taskekviste. Bygningens simple materialevalg i tømmer, tavl og tegl og den righoldige tømmerkonstruktion giver facaden et stringent udtryk på grund af den rytmiske anvendelse af stolper, løsholter og dokker. Bygningen orienterer sig ind mod gårdspladsen, hvilket især skyldes revleportene og taskekvistene med revleluger. Mod haven fremtræder den mere tillukket, hvilket skyldes den store, ubrudte tagflade, som dog brydes lidt op af den fremspringende lude. Hertil kommer revledørenes og -portenes mange lag tjære, der giver en karakteristisk stoflighed og samtidig et sjældent smukt udtryk. Tillige styrker fraværet af tagrender bygningens autentiske udseende.
Bærende fredningsværdier:

Baghusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det enkle, men store bygningsvolumen med en lude samt et stejlt, halvvalmet heltag med ubrudte tagflader mod syd og taskekviste mod nord. Hertil kommer den righoldige bindingsværkskonstruktion med alle detaljer, herunder stolper, løsholter, dokker, skråbånd, porthammere og tøjringsringe samt pilasterindramningen omkring gårdsidens vestre dør. Endvidere kommer de ældre og traditionelt udførte revledøre, revleporte og vinduer med alle detaljer samt portgennemkørslen med samtlige detaljer, herunder brolægningen, den tofløjede revleport med en gående dør samt de synlige dragere og bjælker. Endelig kommer gårdspladsens pigstensbelægning samt den traditionelle materialeholdning. 

 

Baghusets bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den i store træk bevarede planløsning med stald, portrum, vognporte og beboelse. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder pigstensgulvet i stalddelen det synlige og kraftige bjælkelag, de ældre revle- og fyldingsdøre med beslag, greb og gerichter samt den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Købmandsgård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-10-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
621-7-116/83


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Søndergade 18

Fredede omgivelser: 2

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap