Sag: Ærøskøbing Bymølle, Lille Mølle

Tivoli 4, Ærø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Vindmølleanlæg
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Ærøskøbing Bymølle, Lille Mølle
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Tivoli 4
Kommune:
Ærø
Omfang:
Vindmølle (1848).
Fredet 1964.
Beskrivelse:
Ærøskøbing Bymølle ligger på toppen af en bakke syd for Ærøskøbing by. Møllen deler en pigstensbelagt opkørsel med et stuehus umiddelbart ved siden af møllen. Møllen omkranses af en smal pigstensbelægning.

Ærøskøbing Bymølle er en ottekantet hollandsk gallerimølle. Undermøllen er opført i hvidkalket, grundmur over en sortpudset sokkel, der optager terrænets fald. Undermøllen er bredere end selve møllekroppen og undermøllens tag er dækket af tagpap. Der er to revledøre, en mod syd og en mod nord samt flere traditionelt udførte, opsprossede vinduer, vinduer og døre er malet blå. Galleriet hviler på lodrette, sorttjærede stolper og har hvidmalet værn af træ. Overmøllen er opført i træ og tækket med træspån, den nederste del over gallerigangen har dog vandret bræddebeklædning. Møllehatten er en bådformet trækonstruktion ligeledes beklædt med træspån. Møllen står uden vinger men har bevaret svans til manuel krøjning. Vingerne, der er taget af møllen, er udført med hækværk. Der er adgang til galleriomgangen gennem hvidmalede, traditionelt udførte revledøre med glug og rundbuet kobberinddækning. I overmøllen sidder ligeledes seksrude vinduer, disse er hvidmalede og har rundbuede kobberinddækninger. Under hattens vingeaksel er en profileret bræddebeklædning med påskrevne initialer.

I det indre er bevaret resterne af den oprindelige grundmurede undermølle, der viser sig som en mur inde i rummet, hvorpå møllens konstruktion hviler. Nogle af højbenene er udskiftet. Gulvet er dels belagt med ældre brædder, dels støbt.  Herover har møllen kværnloft stjernehjulsloft, der er ikke brædder på hejseloft og hatloft. Der er bevaret mølleinventar, herunder drev, hjul, kværne og sækkehejse. Overfladerne og inventaret er udført af træ og fremstår ældre eller nyt, traditionelt udført. Via ligeløbstrapper er der adgang mellem møllens forskellige lofter.
Bygningshistorie:
Ærøskøbing Bymølle blev opført i 1848. Den erstattede den tidligere Ærøskøbing bymølle, der var en stubmølle.  Møllen blev opført som kornmølle og der blev samtidig drevet handel med korn og foderstoffer. På et senere tidspunkt blev undermøllen udvidet.

I 1932 blev møllen forsynet med en dieselmotor, denne blev senere fjernet. Møllen var i drift indtil 1957.
kilder:
Møllebygninger i Danmark, Redegørelser og status, 1993.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til møllens beliggenhed på en høj bakketop, hvorfra den er synlig på lang afstand og udgør et pejlemærke fra både land og fra havet.
Kulturhistorisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Ærøskøbing Bymølle knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur og sit manuelle krøjeværk og sejlførende vinger fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, førindustrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Ligesom møllens højde og placeringen i landskabet peger på det afgørende i at få den største nytte af vinden.
    
I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede lofter og det intakte, bevarede mølleri, herunder kværne, og sækkehejse, der i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug. Hertil kommer resterne af den tidligere undermølle, der angiver møllens oprindelige størrelse.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Ærøskøbing Bymølle knytter sig i det ydre til møllens anseelige størrelse, hvor den udvidede undermølle og det stolpebårne galleri, giver møllen et særegent udseende samt til møllens rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved den konsekvente brug af træ og pudset, grundmur i undermøllen. De dekorative træk der er integrerede dele af formgivningen og begrænser sig, bortset fra brædderne med påskrevne initialer, til den spånklædte overmølles svajede kontur, hattens bådform og vinduerne og dørenes kobberinddækninger. Farvesætningen resulterer i skarpe, enkle kontrastvirkninger, der træder frem på lang afstand.
Bærende fredningsværdier:
Ærøskøbing Bymølles bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede, hvidkalkede undermølle, galleriomgangen på stolper med skrånende rækværk, møllekroppen og den bådformede hat i træværk med spånbeklædning og svansen med krøjbjælker og krøjestivere. Hertil kommer de ældre og traditionelle detaljer, herunder revledøre med hængsler og stabler, vinduer og kobberinddækninger samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til møllekroppens inddeling i lofter, det intakte mølleinventar til kornforarbejdning, gangværket, krøjeværket samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Vindmølleanlæg
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
21-05-1984
Journal nr.:
6/64

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
13-10-1964
Journal nr.:
6/64


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Tivoli 4B

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap