Sag: Kammerrådgård

Borgnæsvej 16, Ærø
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Bondegård
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kammerrådgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Borgnæsvej 16
Kommune:
Ærø
Omfang:
Kammerrådgården med det fritliggende stuehus (1877), tre sammenbyggede avlslænger (1827-1949), belægningerne langs bygningerne samt gårdspladsens brolægning. Fredet 2003.
Beskrivelse:
"Jvf materiale til Bygningssynets møde den 21. august 2002. Kammerrådgården ligger vest for Ærøskøbing, tæt ved Borgnæsvej, med udsigt mod nord over Revkrog. Gården er sammensat af bygninger af forskellig alder. Det store stuehus (1877) har støbt sokkel, vægge i rød blank mur, halvvalmet tag med røde tegl og to skorstenspiber. De høje vinduer med buet overkant er indrammet af formstøbte sten og har sålbænk af skifer. Den fine tofløjede, grønt bemalede hoveddør er placeret centralt i gårdfacaden. Tilsvarende er en tofløjet hvid havedør med grønne skodder placeret nogenlunde midt i havefacaden under en bred fronton med tre vinduer. Alle vinduer har grønne karme og hvide gående rammer. Der er kælder under den nordøstlige del af huset, bl.a. med adgang fra en udvendig kældertrappe i gavlen. Indvendig er stuehusets rumdisponering stort set uændret, dog er der indføjet et badeværelse i det tidligere meget store køkken. Fra entreen er der adgang til et tidligere kontor, køkkenet og en lille havestue, hvorfra der er udgang til haven samt adgang til to større havestuer. I bygningens østlige del findes mod gården den daglige indgang med adgang til køkken, et pigeværelse og en opgang til loftet. Fra køkkenet er der en nedgang til kælderen, en anden daglig udgang - i gavlen - og et værelse mod haven. I entréen, det tidligere kontor og de tre stuer mod haven er der bevaret skabelonmalede loftsfriser og i entreen tillige bemalinger på væggene. Videre er der - foruden en høj støbejernskakkelovn - bevaret en marmorering bag kakkelovnen og flere ådrede døre. Det trefløjede avlsanlæg har oprindeligt stået i bindingsværk med et halvvalmet stråtag. Der er lidt forskellige oplysninger om bygningernes alder, men formentlig er de fra 1827 og omsat i grundmur i 1847. Muligvis samtidig er staldens tidligere bræddeloft erstattet af murede hvælvkapper, som ligger af på bjælker. Længerne er opført på en syld af granitsten, som senere er overpudset og sorttjæret. I længen mod vejen er der karlekamre i gavlen. I vognporten er bevaret en bindingsværksvæg, og i staldene er krybber og brolægninger bevaret i vidt omfang. I 1947 opførtes en ny, men bredere og højere lade, med en slags højremskonstruktion på den gamle lades plads. Laden er opført på en støbt, sorttjæret sokkel. Alle tre længer har i dag bølgeeternittag. Længernes vinduer, porte og døre vidner om bygningernes forskellige alder og forandringer; således findes der både forskellige trævinduer og støbejernsvinduer. I de ældste længer findes en del rundbuede stik over støbejernsvinduer og døre samt et enkelt kurvehangsstik over en port. I den nyere lade er flade buede stik over døre og vinduer. Alle støbejernsvinduerne er malet røde, og porte, døre, luger og trævinduer er malet grønne. Gårdens ældste bygning er et fritliggende udhus fra 1677, opført i kampesten og med helvalmet stråtag. Udhuset indeholder flere små rum, en skorsten, en gruekedel og et støbejernskomfur. Den har formentlig været anvendt som bagehus, vaskehus, sommerkøkken m.m. Tagets nordøstvendte side er i dag dækket med pandeplader. Langs de ældste avlslænger og stuehuset er en pigstensbelægning og på den øvrige gårdsplads en samlet brolægning. Haven er kranset af en klippet tjørnehæk og rummer flere store gamle træer, her-under to lindetræer, som står næsten symmetrisk i forhold til stuehuset. Vedligeholdelsestilstand: Ved de nuværende ejeres overtagelse af gården for et par år siden var den meget nedslidt. I dag er der kommet styr på stuehuset og avlslængerne, men det gamle udhus er meget forfaldent, og en istandsættelse ville stort set forudsætte en nyopførelse. Stuehuset har haft vandindtrængning fra taget til skade for nogle af de skabelonmalede lofter, men ejerne har af Nationalmuseet fået råd om istandsættelsen. Taget er nu tæt, og der er lagt isolering på loftet. Der har været fugt i kælderen og fugt fra jorden, så flere af gulvene er udskiftet med nye bræddegulve. I entréen er der dog lagt et klinkegulv. Samtidig er dele af de bemalede vægge i entréen blevet dækket af et højt brystningspanel, for at skjule fugtskader på de bemalede vægge. De tre sammenbyggede avlslænger er rimeligt vedligeholdt, men det fritliggende udhus' tilstand er katastrofal, og der skal inden for en meget overskuelig tid træffes beslutning om, hvorvidt bygningen overhovedet skal opretholdes. Bygningshistorie: Gården er opkaldt efter kammerherre L.P.Clausen (1838-1915), som ejede gården, da det nuværende stuehus blev opført i 1877. Stuehuset er opført af håndstrøgne tegl fra ejendommens eget teglværk, Borgnæs Teglværk, som også har leveret tegl til mange andre bygninger på Ærø og på Fyn, herunder banegården i Svendborg. Teglene til Fyn blev udskibet fra egen bådebro på stranden. Ved omsætningen af bindingsværkslængers vægge er der, som ved opførelsen af stuehuset, anvendt håndstrøgne tegl. Gården har indtil for få år siden været ejet af Klara Elisabeth M. Pedersen (og dennes søn Peder Ditlev Pedersen), som også ejede ""Pedersminde"" med tilhørende aftægtshus i Stokkeby, Stokkebyvej 4 og 6, hvorfor der på ""Petersminde"" fandtes et foto af ""Kammerrådgården"", mens der stadig var stråtag på to af avlslængerne. Planbestemmelser: Ejendommen er beliggende i landzone og er ikke omfattet af nogen lokalplan. Kommuneatlas: Der er ikke udarbejdet kommuneatlas for Ærø Kommune. "
Bygningshistorie:

kilder:

Miljømæssig værdi:

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Kammerrådsgården knytter sig i det ydre til det sammenhængende gårdanlæg med dets hierarkiske opbygning, hvor det fritliggende stuehus fremtræder stort og voluminøst som tegn på, at der har været midler til rådighed fra andet end landbruget.

Ved stuehusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til murværkets detaljering og den rige brug af profilsten i gesimserne og rundt om vinduer og yderdøre, hvilket vidner om, at der ved opførelsen var teglværksdrift tilknyttet.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den næsten intakte oprindelige grundplan med køkkenfaciliteter mod nord og de finere repræsentative rum centralt og syd i huset, og med mindre værelserne i tagetagens fronton mod øst/haven.
Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til køkkenets tilhørende faciliteter som: kælderen under det nordøstlige hjørne med murede hvælv mellem træbjælker og tegllagte gulve, til pigeværelset mod nord over den forhøjede kælder, og til røgerummet i tagrummet i forbindelse med den nordlige køkkenskorsten.
 
Stuehusets kulturhistoriske værdi knytter sig i dets indre også til den fine bemaling af væggene, specielt i forstuen med marmoreringer og stafferinger, samt til lofternes bemaling og stafferinger, både i forstuen og i stuerne. Endvidere til fyldingsdørenes bemalinger med ådringer og stafferinger.

Ved avlsbygningernes ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til murværket i blank mur og røde sten samt sporene efter landbrugets udvikling frem til formentlig engang i 1950-erne. 
Desuden til de stadig aflæselige funktioner, herunder: Værelserne/lejligheden med egen hoveddør og trævinduer i østenden af sydlængen, sydlængens forhøjede port og de små gamle staldvinduer af støbejern med halvbuet overdel, nordlængens gamle staldvinduer af støbejern med halvbuet overdel og de samhørende luger og revledøre, også med halvbuet overdel, porte og dobbeltdøre med kurvehanksbuer, samt den bredere og nyere vestlænge/lade med nyere og større støbejernsvinduer med fladbuet overdel.

I det indre af avlsbygningerne knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvis bevarede grundplan, herunder værelserne i østenden af den sydlige længe og karlekammeret midt i den nordlige længe, samt kostalden, hestestalden og svinestalden i den nordlige længe. Desuden til det bevarede interiør som spiltove og kostager samt til de bro- og tegllagte gulve, trælofterne og de murede hvælv mellem træbjælker i dele af nordlængen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Kammerrådsgården knytter sig i det ydre til det samlede anlæg og dets hierarkiske opbygning, hvor det fritliggende stuehus fremtræder stort og voluminøst, men alligevel indpasser sig i det samlede gårdanlæg med tre sammenbyggede avlsbygninger. Alt i røde mursten.

Til stuehusets arkitektoniske værdier hører også det røde tegltag med to skorstene, halvvalme mod nord og syd, samt spidsgavl på østsidens/havesidens fronton. Endvidere murværkets detaljer med omløbende gesims og med profilsten i gesimser og vinduesindfatninger. Dannebrogsvinduerne med fladbuet overdel og en tværsprosse i de nederste rammer, indgangsdørene med fine fyldinger mod vest og havedøren mod øst med udvendige skodder er også en del af stuehusets arkitektoniske værdier.

I det indre af stuehuset knytter den arkitektoniske værdi sig til den næsten intakte oprindelige grundplan med køkkenfaciliteter mod nord og de finere beboede og repræsentative rum centralt og syd i huset. Endvidere til detaljer som de høje fyldingsdøre og bemalingerne på lofter, døre og vægge.

Til avlslængernes arkitektoniske værdier hører facadernes opbygning med planlagt og rimelig ensartet vindues- og dørsætning på trods af datidens krav til funktionerne. De sammenbyggede tage med halvvalme og ubrudte tagflader, bortset fra forhøjelsen over vognporten i sydlængen, er med til at understrege sammenhængen. Murværkets stik og detaljer i forbindelse med vinduernes, revledørenes og portenes buede overdele, samt de håndsmedede båndhængsler og indmurede stabler, er også en del af de arkitektoniske værdier.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Kammerrådsgården knytter sig i det ydre til det røde murværk i alle længer og til stuehusets røde tegltag med to skorstene.
Endvidere til stuehusets detaljer i murværket i forbindelse med gesimser og vinduesindfatninger, samt stuehusets dannebrogs-vinduer med buede overkanter og en tværsprosse i underrammerne, til yderdørene med fyldinger og overruder, samt til havedøren med udvendige skodder.
Avlsbygningernes vinduer af træ og støbejern, samt revledørene og portene med håndsmedede beslag, er også en del af de bærende fredningsværdier. Dertil kommer den traditionelle materialeholdning

Indvendig i stuehuset knytter de bærende fredningsværdier sig til den næsten bevarede oprindelige grundplan, pigeværelset mod nord samt kælderen og dennes murede hvælvede lofter mellem træbjælker. Endvidere til fyldingsdørene og disses gerichter og bemaling, samt til de bemalede lofter og vægge.

Indvendig i avlsbygningerne knytter de bærende fredningsværdier sig til værelserne i østenden af sydlængen, samt til gulvene af brosten og teglsten samt bræddelofterne og de murede hvælvede lofter mellem træbjælker. Endvidere til de bevarede inventar, specielt spiltovene i hestestalden. Dertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Bondegård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Bondegård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Udhus ; Andet ; Belægning, fortov

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
29-09-2003
Begrundelse:
Jvf brev af den 25. april 2003 Begrundelsen for fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at Kammerrådgården, Borgnæsvej 16, bestående af det fritliggende stuehus (1877), de tre sammenbyggede avlsanlæg (1827-1947) samt gårdspladsens pigstens- og brolægning har især de kulturhistoriske, herunder de arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Gården er et eksempel på den for landbruget så almindeligt gennemførte gradvise udskiftning og fornyelse af bygningerne, som produktionsbetingelserne fordrede og økonomien muliggjorde. Det i forhold til avlslængernes forholdsvis store stuehus med den tidlige frontispice vidner om, at der foruden landbrug også har været tjent penge på teglværksdrift på ejendommen. Kulturarvsstyrelsen har lagt vægt på, at stuehusets rumopdeling i vidt omfang er opretholdt, samt at der er bevaret flere oprindelige bemalinger på vægge, lofter og døre.
Journal nr.:
2003-112/493-0001


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Borgnæsvej 16
Fredet bygning Borgnæsvej 16
Fredet bygning Borgnæsvej 16
Fredet bygning Borgnæsvej 16

Fredede omgivelser: 3

Signatur Udhus
Signatur Andet
Signatur Belægning, fortov


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap