Den kulturhistoriske værdi ved Kammerrådsgården knytter sig i det ydre til det sammenhængende gårdanlæg med dets hierarkiske opbygning, hvor det fritliggende stuehus fremtræder stort og voluminøst som tegn på, at der har været midler til rådighed fra andet end landbruget.
Ved stuehusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til murværkets detaljering og den rige brug af profilsten i gesimserne og rundt om vinduer og yderdøre, hvilket vidner om, at der ved opførelsen var teglværksdrift tilknyttet.
I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den næsten intakte oprindelige grundplan med køkkenfaciliteter mod nord og de finere repræsentative rum centralt og syd i huset, og med mindre værelserne i tagetagens fronton mod øst/haven.
Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til køkkenets tilhørende faciliteter som: kælderen under det nordøstlige hjørne med murede hvælv mellem træbjælker og tegllagte gulve, til pigeværelset mod nord over den forhøjede kælder, og til røgerummet i tagrummet i forbindelse med den nordlige køkkenskorsten.
Stuehusets kulturhistoriske værdi knytter sig i dets indre også til den fine bemaling af væggene, specielt i forstuen med marmoreringer og stafferinger, samt til lofternes bemaling og stafferinger, både i forstuen og i stuerne. Endvidere til fyldingsdørenes bemalinger med ådringer og stafferinger.
Ved avlsbygningernes ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til murværket i blank mur og røde sten samt sporene efter landbrugets udvikling frem til formentlig engang i 1950-erne.
Desuden til de stadig aflæselige funktioner, herunder: Værelserne/lejligheden med egen hoveddør og trævinduer i østenden af sydlængen, sydlængens forhøjede port og de små gamle staldvinduer af støbejern med halvbuet overdel, nordlængens gamle staldvinduer af støbejern med halvbuet overdel og de samhørende luger og revledøre, også med halvbuet overdel, porte og dobbeltdøre med kurvehanksbuer, samt den bredere og nyere vestlænge/lade med nyere og større støbejernsvinduer med fladbuet overdel.
I det indre af avlsbygningerne knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvis bevarede grundplan, herunder værelserne i østenden af den sydlige længe og karlekammeret midt i den nordlige længe, samt kostalden, hestestalden og svinestalden i den nordlige længe. Desuden til det bevarede interiør som spiltove og kostager samt til de bro- og tegllagte gulve, trælofterne og de murede hvælv mellem træbjælker i dele af nordlængen.