Sag: Bøssemagergade 60, Hellebæk

Bøssemagergade 60, Helsingør
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Fabrik / industri m.v.
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Bøssemagergade 60, Hellebæk
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Bøssemagergade 60
Kommune:
Helsingør
Omfang:
Administratorboligen, bestående af hovedbygning (ca. 1800) og tværbygning (ca. 1850), med have.
Fredet 2017
Beskrivelse:
Bøssemagergade begynder helt ude ved Strandvejen og løber ind i et område med skov og søer. Langs gaden ligger længer med de arbejderboliger, der var knyttet til den industrielle produktion gennem flere hundrede år. Dér, hvor Bøssemagergade løber op over en blød bakke, ligger nr. 60, Administratorboligen. Bygningen består af to sammenbyggede dele, som næppe er samtidige. Den lave længe, som ligger parallelt med Bøssemagergade og er ældst, antagelig opført mellem 1811-1823, men flere interiørdetaljer og kælderen antyder en tidligere datering af opførelsen, f.eks. i sidste fjerdedel af 1700-årene. Den yngre og høje del, som ligger på tværs af den lave længe og med gavlen mod Bøssemagergade, kan være opført i sidste halvdel af 1800-tallet.

Den ældste del er et velformet klassicistisk hus i én etage over en høj kælder. Det er et grundmuret, pudset hus med en høj, pudset og gråmalet sokkel. Murene afsluttes under taget med en fint profileret gesims. Taget er et heltag med kvartvalm i den frie gavl. I nordenden, ind mod Hellebæk by, er huset sammenbygget med en tværstillet, to etager høj bygning, som har gavlen ud mod Bøssemagergade. Denne yngre, tværstillede længe har også et nedtonet klassicistisk udtryk, og står også grundmuret, pudset og hvidkalket over en høj, pudset, gråkalket sokkel. Op mod taget er en udkraget gesims, som løber op om gavlen. Taget er et heltag med røde vingetegl. I rygningen på den lave længe er to skorstenspiber med sokkel og krave. Ud mod gaden er hovedindgangen med en dels muret, dels støbt trappe på tre stigninger. Et ældre, håndlavet jerngelænder indrammer trappen. På havesiden er en traditionel havestue, som kan være fra begyndelsen af 1900-tallet. Fra havestuen fører en lang trappe med 15 trin ned til haven. Vinduerne i den lave del af bygningen er torammede med otte ruder i rammerne; i kælderetagen dog kun seks ruder. Den høje fløjs vinduer sidder i et fladbuet stik og er trerammede med to ruder i hver ramme. I gavltrekanten er en hvidmalet bræddeluge. Nordsiden af den høje fløj har besynderligt nok seks blændinger, tre i stueetagen og tre i øverste etage. I den midterste blænding er isat et enrammet vindue i hver etage – her er indrettet badeværelser.

Plandispositionen i huset er ganske enkel: fra hoveddøren er en forstue og gang, som fører lige gennem huset til en lukket træveranda på havesiden. I gangen er der en ligeløbstrappe med en traditionel bræddeindklædning op til første etage og under trappen, en nedgang til kælderen. I gangen er dørene placeret parvis over for hinanden, således at der kig igennem hele huset. Det første par døre fører ind til stuerne mod vejen, det næste par ind til rummene mod haven. Til højre ligger en gennemlyst stue – her er køkkenet og spisestuen placeret og adgang til et kammer og til et badeværelse. Stueetagens rum har gamle og nyere bræddegulve med synlig sømning samt pudsede vægge med pilastermarkering af ovnpladserne. Lofterne er glatte, vinduerne er en blanding af ældre og yngre vinduer fra opførelsen efter år 1800 og op til begyndelsen af 1900-tallet. Fyldingsdørene er torammede med indstukne hængsler, krykgreb i messing, revledørene er med gratede revler og håndsmedede hængsler. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med fem kvadratiske fyldinger og dobbelte slaglister, men yderdøren mod haven er en beklædt revledør med håndsmedede hængsler. En bemærkelsesværdig detalje er, at alle de oprindelige nøgler sidder i låsene og ved hoveddøren er den gamle håndbetjente ringeklokke bevaret. Det samme gælder knagerækken til de høje hatte, ligesom der er bevaret indbyggede hjørneskabe i nogle værelser.

I kælderen er gulvene støbte, væggene pudsede og hvidkalkede, lofterne har fritliggende bjælker med puds imellem. Her er en adskillige oprindelige revledøre bevarede med hængsler, låsetøj og traditionel bemaling omkring lukketøjet. Her er også et indmuret brændekomfur tilsluttet skorstenen og i et af kælderrummene findes en brønd. Vinduerne er forsynet med smedede tremmer.

Oppe i loftetagen, som er uden vinduer på den lave del af bygningen, fører en bred gang hen til den høje bygnings tre rum. Gangens vægge er udført af brede brædder, der er notet sammen og heri er den ene revledør efter den anden ind til skunken. To fladbuede åbninger i muren på den høje bygning giver adgang til et sovekammer mod vejen og et sovekammer mod haven. Mellem de to kamre, er et lille rum, der tidligere blev kaldt ”æblekammeret”, fordi det egnede sig til kølig opbevaring af æbler – i dag er der indrettet et badeværelse her. Mellem de to åbninger i muren kommer en skorsten op og en lille brændeovn tilsluttet skorstenen gør det muligt at opvarme etagen. I gavlen på den lave fløj er endnu et værelse.

Haven
Haven er på knap en tønde land, indhegnet med vildthegn og markeret af hække, store egetræer og et meget gammelt buskads af rododendron. Til haveinventaret hører en sneglehøj med egetræ på toppen og to piller ved indkørslen fra engen mod nord. Haven er næsten gemt i Hammermølleskoven.

Den ene del af haven rummer det ældste og mest markante element, Sneglehøjen, et klassisk stykke inventar fra den romantiske have. Oprindeligt må højen have været frilagt som en udsigtshøj, der må have givet udsigt til Øresund, og som nu alene giver blik ned til plænen. Således er højen nu til dels skjult i ”Lunden”, som utvivlsomt er selvgroet. På toppen står et harmonisk egetræ, som anslås at være 200 år.

Den anden del af haven, indeholder nu to æblehaver, den ene med lavstammede æbler, den anden med unge, høje paradisæbletræer. De to æblehaver er indhegnede af bøgehække, og der er en passage imellem dem, som kan lede øjet ned til mosen med endnu en solitær eg som et point de vue.

Et lille parklandskab ud for huset begrænses på to sider, på den ene side af en gammel cypres og på den anden side af stauder, hæk og hegn mod engen mod nord. Der er også to meget gamle ege, og på plænen er der en stor, sær seljepil, salix caprea, som dominerer både ”Øen” og plænen. På ”Øen” bliver græsset kun slået én gang om året, og i maj kommer der pinseliljer (narcissus poeticus) og vibeæg (fritillaria meleagris). Ved siden af cypressen står en davidia involucrata, et davidia-træ som stammer fra Kina. Træet blev første gang i 1906 indbragt i Danmark; botanikeren dr. phil. Frederik Børgesen, som grundlagde sit nu forsvundne arboret i Hellebæk, lod davidia indføre og plante. Først i 1930 fik Botanisk Have i København en aflægger af Børgesens davidia.

Overalt er der klippede hække omkring havens rum, de har ofte bløde former, men et stramt parallelogram, en bøgehæk på græsplænen, yder kontrast, der er tale om en køkkenhave neden for køkkenet. Bøgehække er således gennemgående elementer i og omkring haven, de gør sig gældende året rundt, ikke mindst om vinteren.

Rundt omkring i haven står der også ’små monumenter’, af klippede buxbom: kunstnerisk formede pyra-mider, en kubus og to kegler (dog af avnbøg) samt buttede, rundagtige voluminer af buxbom.
Bygningshistorie:
Hammermøllen nord for Helsingør blev grundlagt af Christian 4. kort før år 1600. Møllen udnyttede et system af søer, damme, sluser og kanaler, som Frederik 2. havde etableret i 1500-tallet. For at kunne brød-føde arbejdsstyrken, som byggede Kronborg, havde Frederik 2. i 1576 anlagt en vanddreven kornmølle ved Hellebæk. 

Christian 4.'s hammermølle producerede bl.a. jerngitre, søm, nagler og våben. Til anlægget hørte også en kobbermølle og et kanonstøberi, som var i drift indtil 1630. Igennem 1600- og 1700-tallet var værket i perioder statsejet, i andre perioder drevet af forskellige private. I 1688 besluttedes det at anlægge en geværfabrik, og våben blev derefter hovedproduktionen. 

Efter regimentskvartermester Stephan Hansen overtagelse i 1743 fik fabrikken sin storhedstid. I 1765 op-førtes den nuværende hammermølle. Tre år efter overtog grev H.C. Schimmelmann fabrikken. Kronborg Geværfabrik, som anlægget hed fra 1778, var i drift frem til 1870 og blev styret af det fideikommis, som Schimmelmann stiftede. 

Til fabrikken hørte en række bolig- og værkstedsbygninger samt en fornem hovedbygning, Hellebækgård. Det trefløjede anlæg er opført i 1748, formentlig efter tegninger af arkitekt Philip de Lange. Langs Bøsse-magergade ligger flere længer med kombinerede boliger og værksteder. Mesterboligerne lå for sig selv. 

Kronborg Geværfabrik har spillet en væsentlig rolle i den danske rustningsindustri. Fabrikken har således leveret våben til alle de krige mellem 1600 og 1864, som Danmark har været involveret i. 

Industrimiljøet med produktionsbygninger, boliger og vandsystem er yderst velbevaret. Hellebæk er med sin nærmest bymæssige karakter formet af industrien. Vandsystemet er et vidnesbyrd om udnyttelse af vandkraften fra 1500-tallet og frem. 

Bøssemagergade 60 hører til i dette kulturhistoriske miljø, fordi bygningen har huset fideikommisets administration for Kronborg Geværfabrik. Hermed indgår den som et væsentligt element i det samlede anlæg.

Selve grunden blev udmatrikuleret i 1792 på finansminister Ernst Schimmelmanns initiativ. Den oprindelige hovedbygning i én etage antages at være opført i perioden 1811-1823, mens tværbygningen mod nord formentlig er tilføjet lidt senere og synes at stamme fra sidste halvdel af 1800-tallet.

Bygningen er opført kort efter opførelsen af Hellebækgård, som på daværende tidspunkt var ejet af den Schimmelmannske familie. Efter Anden Verdenskrig blev de Schimmelmannske besiddelser konfiskeret af den danske stat, deriblandt administratorboligen. Mens bygningen var i statens eje, blev den passet og udlejet af Skov- og Naturstyrelsen, som i 1996 solgte huset til privateje.

Anlægget bestod oprindeligt af beboelseshuset og en fritliggende, grundmuret bygning, der indeholdt hestestald, vognport og kuskebolig syd for matriklen. Siden 1920 har denne bygning været en selvstændig ejendom.

Bygningen kendes under to navne: ”Administratorboligen” stammer naturligvis fra den periode, hvor administratoren for det Schimmelmannske Fideikommis boede i huset. Efter Ernst Schimmelmanns død i 1811, fik administrator von Mentzdorff bolig i huset. Navnet, Grevindens Hus, er senere og stammer fra en senere fideikommis-nyder, Elsa Gräfin von Baudissin, som boede i huset til sin død i 1963.
kilder:
Dansk Biografisk Leksikon, 

Den Gamle Geværfabrik i Hellebæk, Otto Valentiner, Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening 1992

Grevindens hus, Lars-Erik Ejlers, Architectura 34, 2012

Huse i Hellebæk, Helsingør kommune & Miljøministeriet Planstyrelsen, 1987

Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, 
http://slks.dk/kommuner-plan-arkitektur/kommune-og-turisme/industrikultur/industrihistoriens-danmarkskort/hellebaek/

www.helsinorleksikon.dk

www.hellebaek-aalsgaarde.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Bøssemagergade 60 knytter sig til det unikke kulturmiljø i Hellebæk. En lang række af Hellebæs historiske bygninger er allerede fredede og Bøssemagergade 60 indgår som en naturlig afslutning på rækken af mester- og arbejderboliger langs Bøssemagergade. Mod øst ligger Hammermøllen og nord for en række arbejderboliger til geværfabrikken. Tilsammen danner disse bygninger et fint og helstøbt kulturhistorisk miljø.

I det nære miljø med haven, der hører til bygningen, og som så at sige ligger inde i Hammermølleskoven, knytter huset sig direkte til det omkringliggende kulturlandskab. Mosen mod vest var engang en sø, Store Mørkedam, som var én af ”akkumulatorerne” til vandmøllerne. Haven rummer historiske spor fra husets storhedstid, således er Sneglehøjen samt enkelte botaniske sjældenheder vidner om senere tiders havekultur og plantesamlermani.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ligger i, at Administratorboligen var en vigtig brik i driften af Kronborg Geværfabrik, som blev bestyret af det Schimmelmannske Fideikommis. Geværfabrikken var i funktion fra 1778 frem til 1870. Som bolig for administratoren af denne virksomhed hører huset derfor ubrydeligt sammen med de øvrige bygninger i Hellebæk, der er opført i forbindelse med produktionen. Hermed indgår Administratorboligen som et væsentligt element i det samlede, industrielle kulturmiljø. Hertil kommer, at bygningens planløsning og interiører er sjældent velbevarede og vidner om indretning og brug i en 1800-tals bolig, hvor madtilberedning foregik i kælderen og mørk og kølig opbevaring foregik på loftsetagen. Således er alle bræddeindklædninger og -skillevægge skrubhøvlede, revledøre med gratede revler og håndsmedede hængsler, fyldingsdøre med indstukne hængsler og greb samt bevarede nøgler, ovnpilastre, gulve, brønd i kælderen, skorstene med tilhørende brændekomfur, hylder og indbyggede skabe stadig bevaret.

Den kulturhistoriske værdi for haven knytter sig til de forskellige elementer: sneglehøjen, de gamle egetræer, de klippede figurbuske af buxbom og avnbøg, de sjældne vækster (Davidia og seljepil), som vidnesbyrd om tidligere tiders fremherskende havestil.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det velproportionerede hus med en klar, taktfast opbygget facade, der er typisk for perioden. De ubrudte tagflader og vinduernes detaljering er med til at give et samlet indtryk af et oprindeligt hus fra den klassicistiske periodes mere anonyme bygninger. Anlæggets fine sammenhæng mellem hovedhus og tværbygning viser sig i den stærke materialitet, der er overført fra den oprindelige bygning til den senere udvidelse. Det giver indtryk af, at tilføjelsen er lavet med stor respekt for det originale, men samtidig viser den sin egen værdighed ved at være i to etager. 

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i rummenes proportionering og planens klare disposition samt i de traditionelle og enkle materialers karakter. Særligt skal den unikke gang på loftet med de bræddeafdelte rum under taget fremhæves for sit enkle udtryk. 

Bygningens placering i og tilknytning til den store have bidrager til anlæggets samlede arkitektoniske værdi. Haven tilføjer med sin diversitet og mange forskellige haverum og historiske planter en ekstra dimension til Administratorboligens arkitektur.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier i det ydre ligger i det vinkelbyggede anlægs taktfast opdelte facader med hvidpudsede mure og ubrudte tegltage med røde vingetegl samt de ældre og oprindelige vinduers opdeling i henholdsvis små ruder for den ældste dels vedkommende og større ruder i tværbygningen, de to traditionelt udformede skorstenspiber i rygningen, granittrappen op til den tofløjede hoveddør samt den traditionelle veranda på havesiden. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre ligger de bærende fredningsværdier i rumstrukturen samt i de oprindelige interiørdetaljer, så som revle- og fyldingsdøre, vinduer, gulve, ovnnichepilastre, den bræddeindklædte trappe til kælder og loft, samt på loftetagen, de mørke opbevaringsrum under det ubrudte tag, og i kælderen brønden, det indmurede brændekomfur samt hylder og indbyggede skabe. Særligt skal den unikke gang på loftet med de bræddeafdelte rum på loftetagen fremhæves for sit enkle udtryk. 

De bærende fredningsværdier i haven knytter sig til den store haves diversitet og mange forskellige haverum og historiske og sjældne planter samt sneglehøjen.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Fabrik / industri m.v.
Bebyggelsestype:
Mindre bebyggelsesklynge/enklave - Andet
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Have ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
09-03-2017
Begrundelse:
Slots- og Kulturstyrelsen finder, at Administratorboligen med have (ca. 1800 og 1850) på ejendommen Bøssemagergade 60, 3150 Hellebæk, Helsingør Kommune, har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål: Formålet med fredningen er at sikre bevaringen af den usædvanligt velbevarede administratorbolig og den tilhørende have, for dels at understøtte fortællingen om det Schimmelmannske Fideikommis tilstedeværelse i Hellebæk og dels at komplettere det for en stor del fredede, industrielle kulturmiljø i Hellebæk. Miljømæssig værdi: Den miljømæssige værdi ved Bøssemagergade 60 knytter sig til det unikke kulturmiljø i Hellebæk. En lang række af Hellebæs historiske bygninger er allerede fredede og Bøssemagergade 60 indgår som en naturlig afslutning på rækken af mester- og arbejderboliger langs Bøssemagergade. Mod øst ligger Hammermøllen og nord for en række arbejderboliger til geværfabrikken. Tilsammen danner disse bygninger et fint og helstøbt kulturhistorisk miljø. I det nære miljø med haven, der hører til bygningen, og som så at sige ligger inde i Hammermølleskoven, knytter huset sig direkte til det omkringliggende kulturlandskab. Mosen mod vest var engang en sø, Store Mørkedam, som var én af ”akkumulatorerne” til vandmøllerne. Haven rummer historiske spor fra husets storhedstid, således er Sneglehøjen samt enkelte botaniske sjældenheder vidner om senere tiders havekultur og plantesamlermani. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi ligger i, at Administratorboligen var en vigtig brik i driften af Kronborg Geværfabrik, som blev bestyret af det Schimmelmannske Fideikommis. Geværfabrikken var i funktion fra 1778 frem til 1870. Som bolig for administratoren af denne virksomhed hører huset derfor ubrydeligt sammen med de øvrige bygninger i Hellebæk, der er opført i forbindelse med produktionen. Hermed indgår Administratorboligen som et væsentligt element i det samlede, industrielle kulturmiljø. Hertil kommer, at bygningens planløsning og interiører er sjældent velbevarede og vidner om indretning og brug i en 1800-tals bolig, hvor madtilberedning foregik i kælderen og mørk og kølig opbevaring foregik på loftsetagen. Således er alle bræddeindklædninger og -skillevægge skrubhøvlede, revledøre med gratede revler og håndsmedede hængsler, fyldingsdøre med indstukne hængsler og greb samt bevarede nøgler, ovnpilastre, gulve, brønd i kælderen, skorstene med tilhørende brændekomfur, hylder og indbyggede skabe stadig bevaret. Den kulturhistoriske værdi for haven knytter sig til de forskellige elementer: sneglehøjen, de gamle egetræer, de klippede figurbuske af buxbom og avnbøg, de sjældne vækster (Davidia og seljepil), som vidnesbyrd om tidligere tiders fremherskende havestil. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det velproportionerede hus med en klar, taktfast opbygget facade, der er typisk for perioden. De ubrudte tagflader og vinduernes detaljering er med til at give et samlet indtryk af et oprindeligt hus fra den klassicistiske periodes mere anonyme bygninger. Anlæggets fine sammenhæng mellem hovedhus og tværbygning viser sig i den stærke materialitet, der er overført fra den oprindelige bygning til den senere udvidelse. Det giver indtryk af, at tilføjelsen er lavet med stor respekt for det originale, men samtidig viser den sin egen værdighed ved at være i to etager. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i rummenes proportionering og planens klare disposition samt i de traditionelle og enkle materialers karakter. Særligt skal den unikke gang på loftet med de bræddeafdelte rum under taget fremhæves for sit enkle udtryk. Bygningens placering i og tilknytning til den store have bidrager til anlæggets samlede arkitektoniske værdi. Haven tilføjer med sin diversitet og mange forskellige haverum og historiske planter en ekstra dimension til Administratorboligens arkitektur. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier i det ydre ligger i det vinkelbyggede anlægs taktfast opdelte facader med hvidpudsede mure og ubrudte tegltage med røde vingetegl samt de ældre og oprindelige vinduers opdeling i henholdsvis små ruder for den ældste dels vedkommende og større ruder i tværbygningen, de to traditionelt udformede skorstenspiber i rygningen, granittrappen op til den tofløjede hoveddør samt den traditionelle veranda på havesiden. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre ligger de bærende fredningsværdier i rumstrukturen samt i de oprindelige interiørdetaljer, så som revle- og fyldingsdøre, vinduer, gulve, ovnnichepilastre, den bræddeindklædte trappe til kælder og loft, samt på loftetagen, de mørke opbevaringsrum under det ubrudte tag, og i kælderen brønden, det indmurede brændekomfur samt hylder og indbyggede skabe. Særligt skal den unikke gang på loftet med de bræddeafdelte rum på loftetagen fremhæves for sit enkle udtryk. De bærende fredningsværdier i haven knytter sig til den store haves diversitet og mange forskellige haverum og historiske og sjældne planter samt sneglehøjen.
Journal nr.:
16/06107


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Bøssemagergade 60

Fredede omgivelser: 2

Signatur Have
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap