Sag: Frederiksberg Allé

Frederiksberg Allé 0, Frederiksberg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Andet
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Frederiksberg Allé
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Frederiksberg Allé 0
Kommune:
Frederiksberg
Omfang:
Det selvstændige landskabsarkitektoniske værk Frederiksberg Allé (1704), inkl. Sankt Thomas Plads og Frederiksberg Runddel (ca. 1650). F. 2018
Beskrivelse:
Frederiksberg Allé fører fra Vesterbrogade i øst til Frederiksberg Have i vest. Nær den østlige ende ligger den cirkulære Sankt Thomas Plads og i den vestlige ende ligger Frederiksberg Runddel.

Frederiksberg Allé har en konkav længdeprofil fra den svagt hævede Sankt Thomas Plads til den fem meter højere liggende Frederiksberg Runddel. Dette landskabelige hovedgreb leder effektfuldt blikket op til Runddelen og indgangen til Frederiksberg Have. Selve Frederiksberg Allés vejtracé består med små afvigelser af et fortov inderst mod husrækkerne i hver side, derefter en smal vej, så et bredt promenadefortov mellem de to rækker af kandelaberklippede lindetræer, og endelig i midten af alléen en bred kørebane i begge retninger.
Bygningshistorie:
Jorderne i området var oprindelig ejet af kronen, som i 1651 forpagtede arealerne til de nederlandske beboere i den samtidigt anlagte landsby nord for Frederiksberg Runddel. Landsbyen blev kaldt Ny Amager eller Ny Hollænderby, og Runddelen blev anlagt som landsbyens festplads. Navnet Frederiksberg Runddel kendes dog først fra 1862 og henviser til, at de første danske sporvogne her havde deres vendeplads.

Umiddelbart efter forpagtningens ophør i 1697 påbegyndte den daværende kronprins, senere Frederik IV at anlægge Frederiksberg Have og opføre Frederiksberg Slot. I 1700‐1704 blev Frederiksberg Allé (oprindelig ”Den nye Kongevej” i forhold til Gammel Kongevej) derfor anlagt som en kongelig adgangsvej til disse anlæg, fra København til Runddelen med indgang til haven og slottet. Kongen havde utvivlsomt fået inspirationen til alléen på sin store rejse i 1692‐1693 til Frankrig og Italien, hvor han må have set både alléerne i Versailles og Champs‐Élysées i Paris.

Frederiksberg Allé blev i 1734 forlænget fra Den Lille Runddel (senere Sankt Thomas Plads) til Vesterbrogade. I 1765 blev arealerne tættest på Frederiksberg Allé solgt fra af kronen og de nye ejere fik ret til at ride og køre på alléen. Der blev herefter opført flere landsteder langs alléen, og i 1780’erne opstod de første traktørsteder på ruten. I 1785 blev der opført en stor port med en låge, hvor alléen møder Vesterbrogade. Frederiksberg Allé var oprindeligt forbeholdt kongen og hoffets folk, og kun de, og senere udvalgte grundejere, havde nøgler til porten og måtte køre på alléen. I 1833 blev privat kørsel dog tilladt. I 1862 blev porten nedtaget og udgør i dag indgang til Søndermarken på hjørnet af Pile Allé og Roskildevej. I 1867/68 overtog Frederiksberg Kommune (grundlagt 1857) alléen. I den forbindelse forpligtede kommunen sig til ikke at foretage ændringer af træbeplantningerne. Med byudviklingen frem til omkring 1900-tallets begyndelse skabtes det nuværende bebyggelsesmønster med herskabelige etageejendomme langs Frederiksberg Allé og Sankt Thomas Plads, ligesom området blev rammen om et rigt kultur- og forlystelsesliv foruden stadig at være et rekreativt byrum. Hovedkarakteren i Frederiksberg Allé betragtet som et landskabsarkitektonisk værk – de dobbelte rækker af formklippede lindetræer med promenader samt pladserne – fremstår endnu tydeligt aflæselige som en stort tænkt helhed og går tilbage til barokkens kongelige vej i 1700-tallet.
kilder:

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til Frederiksberg Allé som et bredt, grønt strøg, der går fra det tætbebyggede Vesterbro i København, igennem det mindre intensivt udnyttede Frederiksberg, og op til Frederiksberg Runddel og den her bag liggende Frederiksberg Have med Frederiksberg Slot. Alléen udgør herved et signifikant grønt træk i ’Hovedstadens Grønne Hjerte’, som Frederiksberg Kommune kalder sig selv.
Herudover bidrager trærækkerne positivt til byens økoklima, dels ved løbende at opsuge store mængder regnvand i det omfang overfladerne giver mulighed for nedsivning.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Frederiksberg Allé og Runddel ved anlæggenes referencer til Frederiksbergs udvikling fra landbrugsområde til storstad, herunder til den tidligere eksisterende Ny Hollænderby og Prinsens Gård.

Samtidig er Alléen et eksempel på et af en enevældig konges, Frederik den IV’s stort tænkte anlæg, som har overlevet flere århundreders ændringer i brug og af omgivelserne, og som stadig har bevaret sin integritet og sin tiltrækningskraft. Store alléer giver os forventninger om mere, idet de historisk set er forbindelseslinjer til residenser og store haveanlæg, her til Frederiksberg have. Det barokke greb, inkl. det teatralske i det, har stadig gyldighed og relevans. Både i forståelsen af det historiske anlæg og i oplevelsen af byrummet.

Frederiksberg Allé skal ses som en pendant til og inspireret af fransk landskabsplanlægning med anlæggelse af de store alléer i Versailles og af Champs‐Élysées, og Frederiksberg Allé har dermed en reference til den europæiske havekultur.

Alléen rummer endvidere historien om en udvikling fra at være en eksklusiv kongevej for hoffets folk og yndet promenadestrøg for de sammentrængte københavnere til at blive adgangsvej til et blomstrende, folkeligt forlystelsesområde med teatre, beværtninger og cafeer, hvilket endnu gør sig gældende. Yderligere har Alléen referencer til over 100 års teknologisk udvikling inden for offentlig transport med hertil hørende vedligeholdelse og belysning af veje.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til Frederiksberg Allé i kraft sin integration af fire rækker klippede lindetræer og to brede promenader, midt i en storby, hvilket udgør et storslået landskabeligt træk. Et sådant anlæg er både i henseende til storhed og konsekvens enestående, og formår endog at hævde sine historisk‐æstetiske kvaliteter på europæisk plan.

Anlægget, oplevet som en helhed, er klart defineret med en plads i hver ende, som forbindes af en allé. Samtidig har de to pladser helt forskellig karakter. På Sankt Thomas Plads står alléens træer som oprindeligt i to store cirkelslag og markerer hermed begyndelsen til noget storslået. På Frederiksberg Runddel giver den store, friholdte, centrale plads en optimal udsigt til Frederiksbergs Haves prægtige indgangsparti, samtidig med at trærækkerne mod nord og syd fastholder forbindelsen til Alléen.

Videre er Alléens konkave længdeprofil, fra den let hævede dobbelte rotunde på Sankt Thomas Plads til den højere beliggende Frederiksberg Runddel, med til at accentuere anlæggets visuelle effekt og funktion som en storslået adgangsvej til den fjernt liggende indgang til Frederiksberg Have.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til de to gange to rækker af klippede lindetræer, de deraf indrammede brede promenader på hver side af Frederiksberg Allé og på Sankt Thomas Plads, de korresponderende belægninger på Sankt Thomas Plads og Frederiksberg Runddel, som både samler den enkelte plads og forbinder anlægget fra start til slut, samt hele anlæggets længde og tværprofil. Dertil kommer de to rækker lindetræer på Frederiksberg Runddel.

Ligeledes har de to drikkevandsbrønde på Frederiksberg Runddel samt de to fontæner og de otte lange bænke på Sankt Thomas Plads bærende fredningsværdi. Ligesom de i alt 15 bevarede, tidligere gaslygter på henholdsvis Frederiksberg Runddel, Frederiksberg Allés vestlige del og på Sankt Thomas Plads.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Andet
Bebyggelsestype:
Hovedstad
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
12-03-2018
Begrundelse:
Slots- og Kulturstyrelsen finder, at Frederiksberg Allé (1704) inkl. Sankt Thomas Plads, og Frederiksberg Runddel (midten af 1600-tallet), Frederiksberg Kommune, har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Formål: Formålet med fredningen er at opretholde Frederiksberg Allé og Frederiksberg Runddel som et samlet, enestående og fremragende byrum af international klasse og i særdeleshed som et endnu tydeligt aflæseligt udtryk for barokkens storslåede iscenesættelse af passagen fra København til Frederiksberg Have og Slot. Hertil kommer sikring af form, udtryk og materialitet i det særegne, historisk mættede og levende kulturmiljø og væsentlige rekreative område, hvor Frederiksberg Allé som promenadevej i flere hundrede år har udgjort det samlende, organiske, karakterbærende og helstøbte omdrejningspunkt. Miljømæssig værdi: Den miljømæssige værdi knytter sig til Frederiksberg Allé som et bredt, grønt strøg, der går fra det tætbebyggede Vesterbro i København, igennem det mindre intensivt udnyttede Frederiksberg, og op til Frederiksberg Runddel og den her bag liggende Frederiksberg Have med Frederiksberg Slot. Alléen udgør herved et signifikant grønt træk i ’Hovedstadens Grønne Hjerte’, som Frederiksberg Kommune kalder sig selv. Herudover bidrager trærækkerne positivt til byens økoklima, dels ved løbende at opsuge store mængder regnvand i det omfang overfladerne giver mulighed for nedsivning. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Frederiksberg Allé og Runddel ved anlæggenes referencer til Frederiksbergs udvikling fra landbrugsområde til storstad, herunder til den tidligere eksisterende Ny Hollænderby og Prinsens Gård. Samtidig er Alléen et eksempel på et af en enevældig konges, Frederik den IV’s stort tænkte anlæg, som har overlevet flere århundreders ændringer i brug og af omgivelserne, og som stadig har bevaret sin integritet og sin tiltrækningskraft. Store alléer giver os forventninger om mere, idet de historisk set er forbindelseslinjer til residenser og store haveanlæg, her til Frederiksberg have. Det barokke greb, inkl. det teatralske i det, har stadig gyldighed og relevans. Både i forståelsen af det historiske anlæg og i oplevelsen af byrummet. Frederiksberg Allé skal ses som en pendant til og inspireret af fransk landskabsplanlægning med anlæggelse af de store alléer i Versailles og af Champs‐Élysées, og Frederiksberg Allé har dermed en reference til den europæiske havekultur. Alléen rummer endvidere historien om en udvikling fra at være en eksklusiv kongevej for hoffets folk og yndet promenadestrøg for de sammentrængte københavnere til at blive adgangsvej til et blomstrende, folkeligt forlystelsesområde med teatre, beværtninger og cafeer, hvilket endnu gør sig gældende. Yderligere har Alléen referencer til over 100 års teknologisk udvikling inden for offentlig transport med hertil hørende vedligeholdelse og belysning af veje. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi knytter sig til Frederiksberg Allé i kraft sin integration af fire rækker klippede lindetræer og to brede promenader, midt i en storby, hvilket udgør et storslået landskabeligt træk. Et sådant anlæg er både i henseende til storhed og konsekvens enestående, og formår endog at hævde sine historisk‐æstetiske kvaliteter på europæisk plan. Anlægget, oplevet som en helhed, er klart defineret med en plads i hver ende, som forbindes af en allé. Samtidig har de to pladser helt forskellig karakter. På Sankt Thomas Plads står alléens træer som oprindeligt i to store cirkelslag og markerer hermed begyndelsen til noget storslået. På Frederiksberg Runddel giver den store, friholdte, centrale plads en optimal udsigt til Frederiksbergs Haves prægtige indgangsparti, samtidig med at trærækkerne mod nord og syd fastholder forbindelsen til Alléen. Videre er Alléens konkave længdeprofil, fra den let hævede dobbelte rotunde på Sankt Thomas Plads til den højere beliggende Frederiksberg Runddel, med til at accentuere anlæggets visuelle effekt og funktion som en storslået adgangsvej til den fjernt liggende indgang til Frederiksberg Have. De bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier knytter sig til de to gange to rækker af klippede lindetræer, de deraf indrammede brede promenader på hver side af Frederiksberg Allé og på Sankt Thomas Plads, de korresponderende belægninger på Sankt Thomas Plads og Frederiksberg Runddel, som både samler den enkelte plads og forbinder anlægget fra start til slut, samt hele anlæggets længde og tværprofil. Dertil kommer de to rækker lindetræer på Frederiksberg Runddel. Ligeledes har de to drikkevandsbrønde på Frederiksberg Runddel samt de to fontæner og de otte lange bænke på Sankt Thomas Plads bærende fredningsværdi. Ligesom de i alt 15 bevarede, tidligere gaslygter på henholdsvis Frederiksberg Runddel, Frederiksberg Allés vestlige del og på Sankt Thomas Plads.
Journal nr.:
15/01051


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Frederiksberg Alle 0

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap