Sag: Haus Lensnack

Lindsnakkevej 95, Aabenraa
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Villa
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Haus Lensnack
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Lindsnakkevej 95
Kommune:
Aabenraa
Omfang:
Villaen Haus Lensnack (1909-10 af Anton Huber, udv. 2001) med tilhørende haveanlæg. F. 2018
Beskrivelse:
Placering og omgivelser
Haus Lensnack er beliggende centralt på en stor kuperet grund med udsigt over Aabenraa fjord nær byens nordøstlige overgang til naturområder. Adgangen sker gennem en port for enden af Lindsnakkevej, hvorfra en ankomstvej gennem en stort anlagt have med gartnerbolig leder op til villaens vestside. Et gårdrum med garager nord for villaen er indskrevet i det faldende terræn.
Haven omkring Haus Lensnack er anlagt samtidig med villaens opførelse i 1909, og nærmest bygningen har denne karakter af et formelt anlæg (bl.a. en rosenhave) med både barokke og orientalske træk øst for og ned mod vandet syd for bebyggelsen. Her ses terrasser, formklippede hække, en pergola med lysthus samt talrige trappeanlæg og vinkelrette stier, der gestalter de bygningsnære haverum og bakkefaldets terræn i klare sektioner. Den øvrige have nord for Haus Lensnack er udlagt som en landskabelig park med åbne plæner, svungne stier, skulpturer og solitære beplantninger af stedsegrønne og løvfældende træer og buske. Det store åbne haverum indrammes bagerst af skov, og haven rummer tillige en frugthave og et stråtækt pumpehus.

Det ydre
Selve Haus Lensnack består af en oprindelig, grundmuret villa fra 1909-10, et aflangt bygningsvolumen i to etager med opskalkede sadeltage og langsider mod syd og nord. På nordsiden blev der i 2001 foretaget en stil- og materialetro tilbygning i én etage med en kort forbindelsesgang fra hovedhuset. Overordnet står villaen ud over tilbygningen i samme skikkelse som ved opførelsen.
Villaens ydre bearbejdning af facader og tage er kompleks, og den præsenterer sig således forskelligt på hver side: Grundlæggende har Haus Lensnack en symmetrisk og formel hovedfacade mod syd med to afrundede karnappartier og et bredt midterparti med en konsolbåret balkon og kronet af en flad segmentfrontron. Sydfacadens opbygning med en sandstenskvadret stueetage, pilasterinddeling i sandsten og førstesal i rød blankmur er ført rundt om gavlene. Også tilbygningen har mod gården en todelt facade. Hovedhusets gavle kan også betragtes som selvstændige facader, idet den vestvendte gavl fungerer som Haus Lensnacks udsmykkede velkomst til den besøgende med en indfattet gavlkvist over helvalmen og en kobberdækket entrébygning til hoveddøren. Østgavlen er derimod enklere, og taget over denne er helvalmet. Grundet gårdens indpasning i terrænet ligger kælderen såvel som indgangene mod øst- og nordsiden af bygningen i højde med gården. Den gårdvendte, nordlige langside i rød blankmur er højst asymmetrisk i kontrast til den stramme hovedfacade mod syd. Her ses en sammenstilling af gavlmotiv, trappetårn med balkon og kvist, og i det hele taget ses en stor variation i gennembrydninger og geometrier. Haus Lensnack bærer et gråsort tegltag, og øverst i rygningen sidder centralt en bred skorstenspibe samt en mindre skorstenspibe vest herfor. I den sydvendte tagflade sidder to såkaldte flagermusekviste, mens der i både den nordlige tagflade og i valmen mod øst sidder en halvrund kvist. De afrundede partier på den sydvendte facade har tagdækning af zink, mens forbindelsesgangen til tilbygningen mod nord er kobberdækket.
Haus Lensnacks oprindelige hoveddør i entrébygningen mod vest er en bred, kraftig, mørkmalet dør med fyldingsbosser, udskæringer samt slyngede ’J’-bogstaver for Jebsen-familien. Over døren i den halvrunde åbning sidder en lanterne i et sirligt, opsprosset overvindue, hvis organiske smedearbejde modsvares af kvaderpartierne over døren og på hjørnerne af entrébygningen, der bearbejdet med udhuggede figur- og plantemotiver samt et våbenskjold med tre fisk, referende til bygherrens maritime forbindelser. Haus Lensnack er signeret, idet arkitekten Anton Hubers initialer og året 1909 ses i en kvadersten på entrébygningen. I gården på nordsiden sider yderligere to, sekundære døre til kælderetagen, som er hvidmalede døre med småtopsprossede vinduespartier øverst. Den sydvendte facade har to to-fløjede franske havedøre med runde, viftesprossede overvinduer, og i gavlen mod øst sider en dør af samme type, der i lighed med en tofløjet dør med faste sidepartier i tilbygningen formidler adgangen til den formelle have. Dobbelte døre er ligesom oprindelige forsatsvinduer et typisk træk. Haus Lensnack rummer adskillige vinduestyper, og alle vinduer er oprindelige og står i en usædvanlig solid og gennemført fremtræden. Der er tale om traditionelle tyske vinduesformater, der adskiller sig fra den danske tradition, samt specifikke løsninger til dette bygningsværk: En-, to- og firerammede, indadgående, overfalsede vinduer, mange med markante poste og profiler, er kendetegnende. Hertil kommer viftesprossede overvinduer, afrundede stjernesprossede vinduer samt vinduer med blyindfatning og indfarvet glas. Under vinduerne er smalle, murede sålbænke med kobberinddækning. I forbindelse med tilbygningen er et stort buet vinduesparti flyttet direkte ud i gavlen af denne fra sin oprindelige plads på hovedhuset.

Det indre – etage- og planløsning
Haus Lensnack har en yderst velbevaret etage- og planløsning, og villaen fremtræder – ud over tilbygningen og minimale ændringer i hovedhuset – som ved opførelsen i 1909-10. Overordnet ses en øst-vestgående plan med langsgående skillevægge og en filade træk. Villaen rummer tillige en central pragttrappe fra stueetagen til første sal, der udgør et andet omdrejningspunkt i bygningen.
Kælderetagen er bygget op omkring to fordelingsgange i T-form. Mod vest er trapperum, garderobe og badeværelse. Mod syd ligger opmagasineringsrum, vaskekælder, fyrrum samt arkivrum, mens der mod nord er en køkkenafdeling. Det oprindelige køkken er bevaret på sin centrale plads, mens der i det tilstødende tidligere grovkøkken er indrettet et nyt køkken. Fra køkkenet er adgang til spiseafdelingen i stueetagen via et anretterkøkken. Fra kælderen er der også adgang til tilbygningens kælder, der rummer gæsteværelser, elevator og vinkælder mod nord.
Stueetagen er hovedetagen i Haus Lensnack. Fra entréen i vest med trappe og fordelingsgang nås den centrale sal (dagligstue) mod den sydvendte udsigt, mens pragttrappen til første sal ligger mod nord i forbindelse med salen. Fra den centrale sal er adgang mod vest til et kombineret arbejds- og herreværelse med udsigt, mens der mod øst ligger en salon mod syd og den gamle spisestue mod nord. Længst mod øst ligger fruens værelse med udsigt og egen spindeltrappe til rummet over, og mod nord findes en vinterstue, hvorfra der er adgang til tilbygningens hovedrum, den nye spisesal.
Første sal rummer en mere privat afdeling af villaen. Fra både hovedtrappen og pragttrappen giver en fordelingsgang adgang til en række forskellige rum. Mod syd og udsigten ligger et stort gæsteværelse, et tidligere todelt værelse (benævnt bibliotek), et forældresoveværelse samt et påklædningsværelse (der rummer den hemmelige trappe til fruens værelse under dette). Mod nord ligger forskellige mindre værelser og funktionsrum, herunder garderobe, og ud til gavlene ligger oprindelige badeværelser og toiletter.
Tageetagens plan er disponeret omkring en langsgående fordelingsgang. Mod syd ligger badeværelse og toilet, mens der mod nord er flere værelser, herunder et gavlværelse og et balkonværelse med udgang til en balkonudsigt over haven. Tagformen efterlader herudover flere større skunkrum i den østlige del af etagen.

Det indre – interiører og nagelfast inventar
Haus Lensnack står stort set intakt i det indre, og både hvad angår overflader og bygningsdetaljer står villaens interiører særdeles velbevaret og med specialdesignede løsninger fra opførelsen.
Kælderens talrige funktionsrum har slidstærke overflader i form af terrazzo og fliser samt pudsede vægge og lofter, og køkkenafdelingen fremhæves med sin detaljeringsgrad. I fyr- og vaskerum er bevaret forskellige installationer fra opførelsen og de første årtier, herunder fyr- og gruekedel, ligesom køkkenet rummer ældre komfur- og køkkeninventar, herunder en madelevator til anretterkøkkenet.
Stueetagen er som villaens hovedetage den rigest udstyrede, og opviser et eksklusivt materialevalg i de repræsentative rum. Der er fliser i mønstre, parketgulve i flere udformninger, herunder marketteri. Vægge og lofter kombinerer simple pudsede overflader med paneler, bemalinger og freskoer, kunstnerisk bearbejdede væg- udskæringer i mørke træsorter som mahogni samt kassettering. Der ses tillige kassettering og rig stukkatur i lofterne. Flere af de kunstneriske indslag stammer fra kunsthåndværkerskolen i Flensborg, hvor Anton Huber var leder. Enkelte lofter har endog hvælvede former, hvilket er gentaget i tilbygningens spisesal, der i alle træk følger stueetagens æstetik og materialeholdning. Apteringen i villaens fineste rum omfatter nagelfast inventar som bl.a. de afrundede siddeanordning der er integreret i bunden af pragttrappens durchsicht. Belysningen sker talrige steder ved specialdesignede lamper og lysekroner i trapperummene og i de større rum.
Første sal og tagetagen er med undtagelser enklere i udstyret og har navnlig bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur, og hertil kommer flere rum med indbyggede skabe. Badeværelser og toiletter står i deres oprindelige udformning med fliser, armaturer, vaske og toiletter fra opførelsen, ligesom radiatorskjulerne rundt om i bygningen er integreret i interiørerne.
Gerichter, døre og greb i Haus Lensnack er de oprindelige, og veksler fra enklere fyldingsdøre, over franske døre til tungere fyldingsdøre i mørke træsorter og med kunstfærdige messinggreb og låsetøj. De to primære trapper i Haus Lensnack spiller begge en fremtrædende rolle i bygningen og er udført med stor detaljerigdom og variation. Trappen ved entréen mellem alle etager har i kælderen trin af granit og en skulpturelt udformet mægler med lampe. Længere oppe ses en kombination af drejede og flade balustre. Pragttrappen er en bredt svungen to-løbet trappe med barokke træk i sin herskabelige dimensionering og i gelænderets gennembrydninger.
Bygningshistorie:
Villa Lensnack blev opført 1909-10 for skibsreder Michael Jebsen, en markant personlighed i området: Driftig skibsreder, kosmopolitisk erhvervsleder og samfundsengageret i tidens identitetsspørgsmål. Han var tillige senator i Aabenraa, der i denne periode var en del af Slesvig-Holsten og dermed hørte under Tyskland indtil genforeningen i 1920. Jebsen havde oprindelig planlagt at etablere et skibsværft på grundstykket, hvor villaen i dag ligger, men da han ønskede at bygge en villa til sig selv og sin familie, ændrede han sine planer. Som arkitekt valgte Jebsen arkitekten Anton Huber, der siden 1905 havde været leder af kunsthåndværkerskolen i Flensborg. Huber kom fra kunstakademiet i Stuttgart og var en af pionererne i tysk kunst og arkitektur omkring år 1900. Han var i 1907 medstifter af det såkaldte Deutscher Werkbund, hvis fokus på høj kvalitet i håndværk, design og industri, samtidig udgjorde en væsentlig forudsætning for det senere Bauhaus 1918.
I 2001 tilføjede den nuværende ejer en ny bygning med spisesal til nordsiden af Hubers villa. Udvidelsen af villaen fulgte i form, stil og materialitet det oprindelige byggeri. Arkitekt var G. Th. Andersen.
Den nuværende udformning af gårdspladsen mod nord er fra 2003. Haven er vedligeholdt og genoprettet i henhold til de oprindelige beplantningsplaner i 2000’erne.
kilder:
Bärbel Manitz: Der Jugendstilkünstler Anton Huber und sein Hauptwerk Haus Lensnack. Wachholtz Verlag GmbH 2015.

Peter Dragsbo: En fælles kulturarv - Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920. Museum Sønderjylland 2011.

Peter Dragsbo: Jugendstil i Sønderjylland. Museum Sønderjylland 2010.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til Haus Lensnacks naturskønne og tilbagetrukne beliggenhed, hvor villaen ligger højt på en stor, kuperet grund med udsigt over Aabenraa Fjord omgivet af en frodig have. Navnlig ankomstvejen fra porten ved Lindsnakkevej og det formelle haveanlæg udgør en eksklusiv iscenesættelse af villaen.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Haus Lensnack som en helt særlig og sjælden repræsentant for tysk arkitektur i Danmark fra begyndelsen af det 20. århundrede. Således udgør villaen et hovedværk i den tyske reform-stil og i arkitekten Anton Hubers produktion. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til Haus Lensnack som et særdeles velbevaret eksempel på en fremtrædende erhvervsfamilies bolig i overgangen mellem den gamle verden og moderniteten.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens differentierede fremtræden: Hvor anlægget med sin stramme, symmetriske hovedfacade mod syd og gavl mod vest signalerer herskabelighed og udadvendthed, er den nordvendte facade og gavlen mod øst præget af en funktionel tilgang og en højere grad af intimitet. Klassiske træk som kvadre, pilastre og indfattede gavle mødes af dynamiske, moderne formsprog i udsmykningen. Hertil kommer specifikke tyske træk som tageetagens
flagermuskviste og de overfalsede, indadgående vinduer samt tyngden i facadeudtrykket og detaljernes dimensionering, der udmærker den i forhold til meget af det samtidige danske villabyggeri. Videre udgør tilbygningen med sin stil- og materialetro udformning en velfungerende løsning, der supplerer det originale anlæg. Endelig udgør haven med sine formelle og landskabelige elementer en vigtig repræsentant for sin type.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den velbevarede og helstøbte etage- og planløsning, der afspejler dispositionen af et stort, herskabeligt beboelseshus omkring 1910. Der ses en traditionel opdeling mellem de traditionelle, repræsentative rum i stueetagen og en mere privat afdeling på overtagen, mens funktionsrummene, herunder køkkenet, er
placeret i kælderen. Dertil kommer hovedtrappen og pragttrappen, hvor sidstnævnte med sit dobbelthøje rum udgør et omdrejningspunkt i bygningen. Samtidig knytter der sig kulturhistorisk værdi til villaens ældre køkken-, bad- og toiletfunktioner, der i vid udstrækning stammer fra bygningens opførelse. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til alle udsmykninger af gulve, vægge og lofter, hvoraf mange arbejder er udført specifikt til Haus Lensnack eller stammer fra samtidens tyske kunsthåndværkerskole og fokus på ’rumkunst’.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til Haus Lensnacks samlede bygningsanlæg med vægt på de skulpturelle volumener. Overordnet ses en velgennemført forening af et aflangt hovedhus med stram symmetri i facaden mod syd og en mere organisk, kompleks og vertikal bearbejdning af den nordvendte facade. Tagformen brydes på raffineret vis af de to gavlkviste, trappetårnet og balkonen mod nord og flagermuskvistene mod syd, der samlet tilføjer spændstighed og dynamik til den ellers sluttede og tunge bygningskrop. Hertil kommer villaens tilbygning, terrasserne og havens stier, trapper, hække og pergola med lysthus, der overordnet set udgør en helstøbt og naturlig fortsættelse af bygningsanlægget.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den på samme tid kunstnerisk ambitiøse og funktionsorienterede etage- og planløsning, hvor trapper og sammenhængende rumforløb sikrer god cirkulation i bygningen. Samtidig giver den høje detaljeringsgrad, den righoldige materialeholdning og de mange kunstneriske indslag oplevelsen af at befinde sig i et sammenhængende og eksklusivt kunstværk, hvor alle elementer er gennemdesignede og tilpasset deres særlige plads i anlægget.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier er overordnet knyttet til Haus Lensnacks fritliggende, oprindelige villa med nyere tilbygning, der sammen med haven udgør et sjældent, velbevaret og helstøbt eksempel på tysk reformstil i Danmark. Foreningen af et kraftfuldt hovedanslag i anlægget og en gennemarbejdet detaljering af bygningens design på alle skalatrin forener inspirationen fra barokkens herregårde med Jugend-tidens avantgarde. Der
er tale om et enestående Gesamtkunstwerk på et særdeles højt kunstnerisk og håndværksmæssigt niveau.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den store grundmurede villa med kvaderbeklædning og rød blankmur, gavlkviste, pilastre, gesimser, konsoller, balkoner og fronton, oprindelige vinduer og døre med alle detaljer samt tagets form og kviste samt skorstenspiber. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning i bygningens ydre. Der knytter sig endvidere bærende fredningsværdier til haveanlægget, som understøtter villaen gennem sine rum, terrasser, trapper, stier og formklippede hække samt pergola i henhold til den ældre haveplan.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier til den velbevarede etage- og planløsning, navnlig med repræsentative rum i stueetagen og førstesalens mere private del. Hertil kommer bygningens to store trapperum, kælderens funktionsrum, herunder køkken, vaske- og fyrrum samt tagetagens værelser og tilbygningens store spisesal. Der knytter sig tillige bærende fredningsværdier til de to store trapper samt øvrige trapper, alle parket- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter, paneler, vægudsmykninger, stukkatur og loftsdekorum med alle detaljer. Dertil kommer alle døre med gerichter, greb og låsetøj, alle lamper og lysarmaturer samt alle oprindelige bade- og toiletforhold med samtlige detaljer. Endelig knytter der sig bærende fredningsværdier til den traditionelle materialeholdning i alle snedker-, flise-, glas-, smede- og malerarbejder.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Villa
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Have ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
27-08-2018
Begrundelse:
Slots- og Kulturstyrelsen finder, at villaen Haus Lensnack (1909-10, af Anton Huber, udv. 2001) med tilhørende haveanlæg på Lindsnakkevej 95, Aabenraa Kommune, har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål Formålet med fredningen er at bevare Haus Lensnack som et fremtrædende og velbevaret eksempel på en herskabelig villa i Sønderjylland fra den tyske periode. Hertil kommer at fastholde Haus Lensnack som et sjældent og helstøbt Gesamtkunstwerk, hvor både villaens ydre og indre samt dens omgivelser er skabt som en arkitektonisk helhed. Den miljømæssige værdi Den miljømæssige værdi knytter sig til Haus Lensnacks naturskønne og tilbagetrukne beliggenhed, hvor villaen ligger højt på en stor, kuperet grund med udsigt over Aabenraa Fjord omgivet af en frodig have. Navnlig ankomstvejen fra porten ved Lindsnakkevej og det formelle haveanlæg udgør en eksklusiv iscenesættelse af villaen. Den kulturhistoriske værdi Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Haus Lensnack som en helt særlig og sjælden repræsentant for tysk arkitektur i Danmark fra begyndelsen af det 20. århundrede. Således udgør villaen et hovedværk i den tyske reform-stil og i arkitekten Anton Hubers produktion. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til Haus Lensnack som et særdeles velbevaret eksempel på en fremtrædende erhvervsfamilies bolig i overgangen mellem den gamle verden og moderniteten. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens differentierede fremtræden: Hvor anlægget med sin stramme, symmetriske hovedfacade mod syd og gavl mod vest signalerer herskabelighed og udadvendthed, er den nordvendte facade og gavlen mod øst præget af en funktionel tilgang og en højere grad af intimitet. Klassiske træk som kvadre, pilastre og indfattede gavle mødes af dynamiske, moderne formsprog i udsmykningen. Hertil kommer specifikke tyske træk som tageetagens flagermuskviste og de overfalsede, indadgående vinduer samt tyngden i facadeudtrykket og detaljernes dimensionering, der udmærker den i forhold til meget af det samtidige danske villabyggeri. Videre udgør tilbygningen med sin stil- og materialetro udformning en velfungerende løsning, der supplerer det originale anlæg. Endelig udgør haven med sine formelle og landskabelige elementer en vigtig repræsentant for sin type. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den velbevarede og helstøbte etage- og planløsning, der afspejler dispositionen af et stort, herskabeligt beboelseshus omkring 1910. Der ses en traditionel opdeling mellem de traditionelle, repræsentative rum i stueetagen og en mere privat afdeling på overtagen, mens funktionsrummene, herunder køkkenet, er placeret i kælderen. Dertil kommer hovedtrappen og pragttrappen, hvor sidstnævnte med sit dobbelthøje rum udgør et omdrejningspunkt i bygningen. Samtidig knytter der sig kulturhistorisk værdi til villaens ældre køkken-, badog toiletfunktioner, der i vid udstrækning stammer fra bygningens opførelse. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til alle udsmykninger af gulve, vægge og lofter, hvoraf mange arbejder er udført specifikt til Haus Lensnack eller stammer fra samtidens tyske kunsthåndværkerskole og fokus på ’rumkunst’. Den arkitektoniske værdi Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til Haus Lensnacks samlede bygningsanlæg med vægt på de skulpturelle volumener. Overordnet ses en velgennemført forening af et aflangt hovedhus med stram symmetri i facaden mod syd og en mere organisk, kompleks og vertikal bearbejdning af den nordvendte facade. Tagformen brydes på raffineret vis af de to gavlkviste, trappetårnet og balkonen mod nord og flagermuskvistene mod syd, der samlet tilføjer spændstighed og dynamik til den ellers sluttede og tunge bygningskrop. Hertil kommer villaens tilbygning, terrasserne og havens stier, trapper, hække og pergola med lysthus, der overordnet set udgør en helstøbt og naturlig fortsættelse af bygningsanlægget. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den på samme tid kunstnerisk ambitiøse og funktionsorienterede etage- og planløsning, hvor trapper og sammenhængende rumforløb sikrer god cirkulation i bygningen. Samtidig giver den høje detaljeringsgrad, den righoldige materialeholdning og de mange kunstneriske indslag oplevelsen af at befinde sig i et sammenhængende og eksklusivt kunstværk, hvor alle elementer er gennemdesignede og tilpasset deres særlige plads i anlægget. De bærende fredningsværdier De bærende fredningsværdier er overordnet knyttet til Haus Lensnacks fritliggende, oprindelige villa med nyere tilbygning, der sammen med haven udgør et sjældent, velbevaret og helstøbt eksempel på tysk reformstil i Danmark. Foreningen af et kraftfuldt hovedanslag i anlægget og en gennemarbejdet detaljering af bygningens design på alle skalatrin forener inspirationen fra barokkens herregårde med Jugend-tidens avantgarde. Der er tale om et enestående Gesamtkunstwerk på et særdeles højt kunstnerisk og håndværksmæssigt niveau. I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den store grundmurede villa med kvaderbeklædning og rød blankmur, gavlkviste, pilastre, gesimser, konsoller, balkoner og fronton, oprindelige vinduer og døre med alle detaljer samt tagets form og kviste samt skorstenspiber. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning i bygningens ydre. Der knytter sig endvidere bærende fredningsværdier til haveanlægget, som understøtter villaen gennem sine rum, terrasser, trapper, stier og formklippede hække samt pergola i henhold til den ældre haveplan. I det indre knytter de bærende fredningsværdier til den velbevarede etage- og planløsning, navnlig med repræsentative rum i stueetagen og førstesalens mere private del. Hertil kommer bygningens to store trapperum, kælderens funktionsrum, herunder køkken, vaske- og fyrrum samt tagetagens værelser og tilbygningens store spisesal. Der knytter sig tillige bærende fredningsværdier til de to store trapper samt øvrige trapper, alle parket- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter, paneler, vægudsmykninger, stukkatur og loftsdekorum med alle detaljer. Dertil kommer alle døre med gerichter, greb og låsetøj, alle lamper og lysarmaturer samt alle oprindelige bade- og toiletforhold med samtlige detaljer. Endelig knytter der sig bærende fredningsværdier til den traditionelle materialeholdning i alle snedker-, flise-, glas-, smede- og malerarbejder.
Journal nr.:
18/00194


Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Lindsnakkevej 95
Fredet bygning Lindsnakkevej 95

Fredede omgivelser: 2

Signatur Have
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap