Sag: Billeskov

Billeskovvej 9, Assens
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Billeskov
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Billeskovvej 9
Kommune:
Assens
Omfang:
Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577).
Fredet 1932.
Beskrivelse:
Billeskov ligger tilbagetrukket fra Middelfartvej, omgivet af skove og marker. Billeskov består af en enkeltfløjet hovedbygning, der afgrænser den store gårdsplads mod øst, mens ældre og nyere avlsbygninger i hesteskoformation afgrænser gårdspladsen mod nord, vest og syd. Umiddelbart øst for hovedbygningen, midt i haven, er et ældre voldsted, som består af en lav, oval borgbanke omgivet af en smal, vandfyldt grav, hvortil en nyere bro fører over. Kun hovedbygningen og voldstedet er omfattet af fredningen, voldstedet er tillige fortidsmindefredet.   

Billeskovs hovedbygning er en énetages, grundmuret bygning med rødt, teglhængt heltag, der i midten og i hver ende brydes af en gennemgående gavlkvist ligeledes hængt med rødt, teglhængt heltag. I rygningen ses fire pudsede og hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningen står på en sokkel af tildannede kampesten, og facaderne er kalket hvide ligesom den profilerede hovedgesims. I gårdsiden er der tre, let tilbagetrukne felter, hvoraf den midterste er under den midterste gavlkvist. På hver side af midtgavlkvisten er en tofløjet hoveddør med flammeret yderside og et halvrundt, vifteopsprosset overvindue, og i hver gavl er en enfløjet revledør med flammeret front og herover er et opdelt, aflangt vindue. I havesiden er en tofløjet fyldingsdør med små ruder øverst samt et halvrundt, vifteopsprosset overvindue. Foran havedøren er en ældre, tresidet granittrappe. I havesiden er ligeledes en lav, bræddebeklædt kælderdør med ældre beslag. Samtlige døre er malet sorte og er nyere, men udført som kopi af de oprindelige døre. Alle vinduerne er ældre og hvidmalede. I stueetagen er de udformet som krydspostvinduer med små ruder, mens de i kælderen og i gavlkvistene er torammede med små ruder. Øverst i den midterste gavlkvist er et ur med blåmalet urskive, og i de to yderste gavlkviste er et ovalt, opdelt vindue.     

Hovedbygningen er indrettet til kontorhotel med kontorpladser, mødelokaler og frokoststue. Hovedbygningen har bevaret en ældre grundplan med en stort set gennemgående hovedskillevæg og gennemgangsrum på hver side af denne. Kun et gennemlyst køkken i den nordlige ende af bygningen og en gennemlyst havestue i den sydlige ende bryder dette mønster. Mod gårdspladsen er to forstuer samt flere stuer, mens toiletfaciliteter og tekøkkener er placeret mod haven. I hver gavl er en sekundær indgang, og i tilknytning hertil fører en nyere trætrappe op til tagetagen, der er udnyttet i gavlkvisten mod nord og syd. Den resterende del af tagetagen står uudnyttet. Taget er forsynet med fast undertag af brædder og tagpap. Hovedbygningen har generelt en traditionel materialeholdning med nyere ølandsfliser, nyere bræddegulve, kalkede murstensvægge samt pudsede vægge og lofter. Dørene er brede, enfløjede tofyldingsdøre med kannelerede gerichter og høje fodklodser, som modsvarer de høje fodpaneler. Dørene er ældre, mens gerichter og fodpaneler er en blanding af ældre og nyere, der er udført som kopi af de ældre. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder buede og plane ovnnicher med profilerede stukindfatninger, ældre ølandsfliser under etagevindovnene i støbejern, dørstabler samt stukkanter og loftrosetter. I køkkenet er bevaret en stor ildstedskappe med synligt hammertræ, og under kappen står et støbejernskomfur. Særligt havestuen skiller sig ud fra de øvrige rum på grund af væggenes udsmykning med neo-gotisk inspirerede kalkmalerier på en ultramarinblå bund.    
Bygningshistorie:
Billeskov hovedgård blev oprettet af Steen Bille på en udstykning fra hovedgården Kærsgård i 1577, hvor Steen Bille lod opføre en hovedbygning på en lav borgbanke omgivet af en vandfyldt grav. Hovedbygningen var af svært bindingsværk med murtavl i to stokværk. Billeskov er ligesom Billeshave og Billesbølle opkaldt efter ejerslægten, og som navnet antyder, var hovedgården en typisk skovgård anlagt ved rydning af skov samt nedlæggelse af et mindre antal gårde.

Under Wilhelm Frederik Farenhorsts ejerskab af Billeskov, som strakte sig fra 1738 til 1767, blev Billeskov udvidet betydeligt. W.F. Farenhorst lod opføre en lille, for længst nedlagt vandmølle, der mod syd stod i forbindelse med voldgraven.

I 1777 blev Billeskov solgt til grev Ludvig Frederik Wedell, og Billeskov blev lagt ind under grevskabet Wedellsborg. I 1796 lod L.F. Wedell opføre den nuværende grundmurede hovedbygning umiddelbart vest for voldstedet.

Omkring 1900 blev der opført nye avlsbygninger nord og vest for gårdspladsen, som mod øst blev afgrænset af hovedbygningen.

I 1926, i forbindelse med lensafløsningen, blev store dele af gårdens jordtilliggende udstykket til husmandsbrug. Billeskov forblev dog i slægten Wedells eje, hvor den fungerede som avlsgård under Wedellsborg Gods.

Billeskov dannede længe rammen om et velfungerende land- og skovbrug, men flere af hovedgårdens bygninger havde stået tomme og nedslidte i mange år. I 2005 blev der lagt nyt tag på hovedbygningen. Under en storm i 2009 væltede den vestvendte avlslænge, som var af bindingsværk. I 2010 igangsatte ejeren, Bendt Wedell, en omfattende ombygning og renovering af blandt andet hovedbygningen, som blev indrettet til kontorhotel med udgangspunkt i den oprindelige ruminddeling under ledelse af arkitekt Thomas Hillerup. Størstedelen af avlslængen mod nord blev revet ned, den resterende del fik nyt rødt tegltag, og to nye træbygninger med rødt tegltag, som rummer kontorlejemål og konferencefaciliteter, blev i 2012 opført på samme sted som avlsbygningerne mod nord og vest før stod. I efteråret 2015 er man ved at opføre endnu en længe syd for gårdspladsen.

kilder:
www.danskeherregaarde.dk

http://historiskatlas.dk/Billeskov_(109)

http://www.fremtidensherregaard.dk/viden%20og%20inspiration/billeskov%20er%20v%C3%A6ksthus%20for%20virksomheder

J.P. Trap Danmark, Femte Udgave, Redigeret af Niels Nielsen m.fl. Odens Amt bind V,1. G.E.C. Gads Forlag 1956.
Miljømæssig værdi:
Billeskovs miljømæssige værdi knytter sig til, at hovedbygningen er en central del af et traditionelt herregårdsanlæg med have, gårdsplads, avlsbygninger og omgivende agerjord med tilhørende skove. Ankomsten til Billeskov sker fra vest, hvor to murede portpiller sammen med et stort spejlbassin markerer indkørslen imellem en nyere og en ældre avlslænge. Selvom flere af avlslængerne er nyere og opført i træ, harmonerer de med de ældre grundmurede avlsbygninger på grund af, at hovedformen, placeringen og tegltagene er videreført i de nye bygninger. 

Endvidere er der miljømæssig værdi ved det fortidsmindefredede voldsted, som ligger umiddelbart øst for hovedbygningen, idet voldstedet med sin beskedne størrelse og højde samt den smalle omgivende vandfyldte grav vidner om placeringen af Billeskovs første hovedbygning.
Kulturhistorisk værdi:
Billeskovs kulturhistoriske værdi knytter sig til voldstedet i haven, som bevidner 1500-tallets tidstypiske strategiske placering af en hovedbygning. Den første hovedbygning blev opført cirka 30 år efter Grevens Fejde og placeringen af hovedbygningen på et voldsted omgivet af vandfyldte grave har måske haft en forsvarsmæssig betydning i samtiden. 

Endvidere knytter Billeskovs kulturhistoriske værdi sig til den nuværende hovedbygning som en repræsentant for en mindre herregårdsbygning opført i slutningen af 1700-tallet. Tidstypisk for denne type bygninger er den langstrakte, rektangulære form i én etage. Hovedbygningen har overvejende et barokt udseende, omend den er opført i 1796, hvor det klassicistiske stilideal ellers var toneangivende. Det barokke kommer dels til udtryk i hovedformen med de forholdsvis lave mure og det høje, let opskalkede heltag samt i den centralt placerede, smalle og gennemgående gavlkvist med den blåmalede urskive øverst i gavltrekanten. Hertil kommer de strengt symmetriske facader samt gårdsidens smårudede krydspostvinduer, tofløjede hoveddøre med flammeret front og halvrunde, vifteopsprossede overvinduer. Ligeledes har gårdsidens let tilbagetrukne murpartier i den midterste del et barokt tilsnit. 

Ligeså er der kulturhistorisk værdi ved murankrene øverst i gavlkvisten mod haven, der i jern er udformet som årstallet 1796 og således bevidner bygningens opførelsesår. Gavlkvistene i hver ende må være senere tilkomne, hvilket deres bredde samt skiftet i murstenenes størrelse indikerer. Den midterste del af bygningen er opført af munkesten, sandsynligvis genbrugte sten fra den nedrevne hovedbygning på voldstedet, hvorimod nord- og sydenden er opført af smallere flensborgsten.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den ældre planløsning, herunder den stort set langsgående hovedskillevæg, der adskiller stuerne og forstuerne mod gårdspladsen fra kabinetterne og køkkenet mod haven, samt den store, gennemlyste havestue. Små detaljer afslører, at planløsningen gennem tiden er blevet ændret, heriblandt den nordligste forstue, hvis væg af kalkede munkesten har et underligt knæk, der giver plads til den gående dørfløj.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved de ældre bygningsdele og     -detaljer, herunder de enfløjede fyldingsdøre, som med deres bredde og højde samt udformning med to fyldinger er tidstypiske for 1700-tallet. Hertil kommer de kannelerede gerichter med høje fodklodser, høje fodpaneler, ølandsfliserne, dørstablerne samt stukkanterne og loftrosetterne, der er med til at bevidne bygningens alder. Endvidere har havestuen stor kulturhistorisk værdi på grund af væggenes særegne udsmykning med neo-gotisk inspirerede kalkmalerier på en ultramarinblå bund, der er et bevaret vidnesbyrd om tidligere tiders farve- og dekorationsglæde. Desuden er der kulturhistorisk værdi ved de fire bevarede skorstene med de tilhørende ovnnicher med ølandsfliser, etagevindovne i støbejern og profilerede stuk-indfatninger samt køkkenets bevarede ildstedskappe med synligt hammertræ, hvorunder der står et støbejernskomfur, idet de vidner om tidligere tiders levevis.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Billeskovs hovedbygning knytter sig i det ydre til den velproportionerede, rektangulære bygningskrops enkle form og fremtræden med kampestenssokkel, hvidkalket murværk samt et rødt teglhængt heltag med ubrudte tagflader og taktfast placerede skorstenspiber. Bygningen har kun få detaljer, herunder gårdsidens let tilbagetrukne murpartier og den profilerede hovedgesims, som gentages i gavlkvistene, og udtrykket er afdæmpet men elegant. Gårdsiden fremtræder mere repræsentativ end havesiden på grund af murværksdetaljerne og de markante hovedindgange, som understreger gårdsidens udtalte symmetriske fremtræden. De taktfast placerede krydspostvinduer med små ruder giver en fin kontrast til de ellers djærve murflader, og understreger hovedbygningens herskabelige fremtræden. De horisontale linjer præger de symmetriske facader, som modsvares af de tre gennemgående gavlkviste. Den midterste gavlkvist, der flankeres af to hoveddøre med halvrunde overvinduer sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. 
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Billeskov knytter sig til voldstedet i haven med vandfyldte grave samt til den enfløjede, symmetriske og grundmurede hovedbygning i én etage med tre gennemgående gavlkviste, de røde, teglhængte heltage med ubrudte tagflader og de fire traditionelle skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer gårdsidens let tilbagetrukne partier, hovedgesimsen, de traditionelt udførte døre, herunder de flammerede bræddedøre og havedøren, havesidens granittrappe, de ældre vinduer med samtlige beslag og den midterste gavlkvists murankre udformet som årstallet 1796 samt urskiven med tilhørende urværk. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier ved Billeskov knytter sig i det indre til den i store træk ældre planløsning med forstuer og stuer beliggende mod gårdspladsen, kabinetter og sekundære rum beliggende mod haven og den store gennemlyste havestue samt den stort set langsgående hovedskillevæg. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre, dørstabler, gerichter, fodpaneler, stukkanter, loftrosetterne, skorstene, ovnnicher med ølandsfliser, etagevindovne i støbejern og profilerede stukindfatninger, havestuens kalkmalerier samt køkkenets ildstedskappe og støbejernskomfur. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-07-1932
Journal nr.:
64/31

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1920
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Billeskovvej 9

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap