OBS. Udfald ved kortvisning kan forekomme

Sag: Ketting Præstegård

Ramserl 20, Sønderborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Præstegård
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Ketting Præstegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Ramserl 20
Kommune:
Sønderborg
Omfang:
Stuehuset samt stalden og gåsehuset (1802-03, udhuse 1772).
Fredet 1945.
Beskrivelse:
Ketting Præstegård ligger for enden af en allé, umiddelbart øst for Ketting. Vest for præstegården ligger gårdspladsen med stald og gåsehus, mens en større have strækker sig øst for præstegården. 

Præstegården er en grundmuret bygning i en etage med sort sokkel, hvidkalkede murflader, bloktandsgesimser og et afvalmet, teglhængt heltag af røde vingetegl. I tagfladerne sidder flere tudsten og udluftningshætter samt mod haven et mindre, nyere ovenlysvindue. I rygningen sidder to nyere, murede skorstenspiber i røde sten med dækplade. Facaden er kendetegnet ved en tre fag bred midtrisalit med kvadrede hjørneliséner, årstallet 1802 i smedejern, småtopsprossede, ældre korspostvinduer med rødmalet karm samt en nyere ligeløbstrappe med smedet jerngelænder, der fører op til en ældre tofløjet hoveddør med overvindue og indfatning af træ. Både dør og indfatning har righoldige udskæringer. I den ene gavl sidder desuden en ældre pålagt revledør med håndsmedet beslagværk, hvorover der ses et mindre halvtag. Havesiden har en centralt placeret, ældre tofløjet havedør med en udsmykket indfatning samt seks store, opsprossede korspostvinduer.

I det indre har stuehuset bevaret en ældre planløsning med forstue bag hoveddøren, stuer mod haven samt køkken mod gården. I den ene ende af bygningen, nær køkkenet og entréen, findes præstekontor og havestue, der er præget af en nyere materialeholdning. I forstuen ligger ølandsfliser og interiøret er generelt domineret af oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer, herunder oprindelige vinduer med smedet beslagværk og kraftigt profilerede, riflede indfatninger samt ældre forsatsrammer og skodder. Hertil kommer brystningspaneler, dobbelte fyldingsfløjdøre med riflede fyldinger, overfalsede fyldingsdøre, ovnnicher med pilastre og udsmykkede felter samt loftsstukkaturer. En nyere trappe, der er placeret ved entreen, fører op til førstesalen, der har en central gang, flere værelser samt et nyere badeværelse. Der er bevaret flere ældre døre og gerichter samt bræddelofter med synligt bjælkelag. Spidsloftet er uudnyttet og taget er understrøget. 

Stalden er en grundmuret og kalket længebygning i en etage med sort sokkel, hvid, profileret hovedgesims og et trekvartvalmet stråtag med læsseluger samt kragetræer og en nyere skorsten i mønningen. Bygningen har både fungeret som avlslænge og som beboelseshus, hvilket fremgår af vinduerne, der dels er af støbejern, dels er torammede. Langsiderne er kendetegnet ved murankre, mindre luger, nyere tofløjede porte og ældre revledøre med håndsmedet beslagværk og riflede indfatninger. 

I det indre er stalden i avlsdelen åben til kip, mens beboelsesdelen er kendetegnet ved betongulve, murede vægge og bræddelofter med synligt, profileret bjælkelag samt en gruekedel i tilknytning til skorstenen. Der er bevaret flere ældre revledøre med håndsmedet beslagværk samt ældre vinduer med enkeltlagsglas, hvoraf flere har barokke lodposter. En ældre ligeløbstrappe fører til det uudnyttede loft over beboelsesdelen.

Gåsehuset er en mindre, næsten kvadratisk bygning, der i materialer og formsprog fremstår som stalden, dog uden skorsten i rygningen, men med en læsseluge i den vestvendte valm. I det indre har gåsehuset kalkede vægge og et bræddeloft med synligt bjælkelag. 


Bygningshistorie:
”Stuehuset er opført i 7 store fag med en trefags gavlkvist over; facaden er opdelt i kvaderlisener. Opført 1802-03 af pastor C.A. Burchardi. Staldlænge delvist opført i bindingsværk samt gåsehus opført 1772.”

Ovenstående bygningshistorie er leveret af Museum Sønderjylland

kilder:
Museum Sønderjylland, 2012
Miljømæssig værdi:
Præstegårdens miljømæssige værdi knytter sig til bygningen som arkitektonisk centrum i den formfuldendte, kulturmiljømæssige helhed, der udgøres af alléen, præstegården, staldlængen, gåsehuset, gårdspladsen og haven.
Kulturhistorisk værdi:
I stuehusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det tidstypiske formsprog, som dette viser sig i den symmetriske bygningskrop med bloktandsgesims, markant midtrisalit med kvadrede hjørneliséner og årstallet 1802, samt den rigt detaljerede hoveddør. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til de næsten ubrudte tagflader samt til den åbenlyse forskel på den repræsentative facade, der vender mod gårdspladsen, og så den mere enkle, anonyme haveside.   

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede, oprindelige planløsning med forstue med ølandsfliser, stuer placeret en suite mod haven, samt køkken og værelser mod gården. Hertil kommer den ældre værelsesstruktur på førstesalen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til de oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, der vidner om perioden, hvor bygningen blev opført. Det drejer sig om paneler, vinduer, skodder, døre, gerichter, kakkelovnspilastre og loftsstukkaturen. Særlige interessant er i denne forbindelse de tidstypiske kaneleringer og især de riflede udskæringer, der er et egnskarakteristisk træk, som også kan ses på Augustenborg Slot   

I staldens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til længens funktionelle formsprog, som dette viser sig i de tofløjede porte, læsselugerne og de ubrudte tagflader, samt i opdelingen i bolig og avlslænge, som tydeligt ses i vinduernes størrelse og udformning. Hertil kommer de oprindelige, egnskarakteristiske, riflede indfatninger omkring gårdsidens revledøre, der kan genfindes på Augustenborg Slot, samt på flere bygninger i Augustenborg og Sønderborg.

I staldens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til stalddelens åbne rum med spor efter dyrehold. I beboelsesdelen knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning, revledørene med ældre beslåning, gruekedlen, bræddelofterne og de ældre vinduer, hvoraf flere har barokke lodposter. Hertil kommer de ældre, bærende konstruktioner.

I gåsehusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens størrelse og funktionelle udtryk med revledør og mindre åbninger, samt ubrudte tagflader med det egnskarakteristiske, vandret afskårne tagskæg. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de kalkede murflader og bræddeloftet.

Arkitektonisk værdi:
Stuehusets arkitektoniske værdi knytter sig dels til det fritliggende volumens klare symmetri, rolige udtryk og enkle farvesætning, dels til den markante forskel på den herskabelige facade med den imposante gavlkvist og særdeles detaljerede hoveddør, og så den mere enkle og djærve haveside. 

Stalden og gåsehusets arkitektoniske værdier knytter sig til det enkle og solide, traditionelle formsprog i kalket murværk og ubrudte, stråtækte tagflader.    

Bærende fredningsværdier:
I stuehusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede bygning med gavlkvist, gesimser, ældre hoved- og havedør med overvinduer, indfatninger og alle detaljer, samt ældre opsprossede vinduer og næsten ubrudte tagflader. Hertil kommer den markante forskel på gård- og havesiden samt bygningens traditionelle materialeholdning.

I stuehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning og rumfordeling med forstue bag hoveddøren, stuer mod haven og køkken mod gården. Til de oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brystningspaneler, fyldingsdøre og loftsstukkatur. Hertil kommer det understrøgne tag, det ældre tagværk samt den traditionelle materialeholdning.
  
I staldens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede bygning med vandret afskåret stråtag, skorsten, porte og ældre døre, samt oprindelige og ældre vinduer, der i udformning fortæller om de oprindelige funktioner. Hertil kommer den oprindelige, egnskarakteristiske, riflede indfatning omkring dørene samt staldens traditionelle materialeholdning.

I staldens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til stalddelen, der er åben til kip, samt til beboelsesdelens traditionelle planløsning, rumfordeling, døre og bræddeskillevægge. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. 

I gåsehusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede bygning med vandret afskåret stråtag, ældre revledøre og åbninger hvis udformning fortæller om den oprindelige funktion. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I gåsehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den enkle planløsning og den traditionelle materialeholdning. 
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Præstegård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
04-04-1984
Journal nr.:
6/49

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
22-03-1945
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Ramserl 018, Ketting præstegård, matr.nr. 61, Ketting ejerlav, Ketting. Summarisk bygningsarkæologisk beskrivelse. 2 sider (håndskrevet) inkl. tegninger. Usigneret. Juli 1948.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Ramserl 20
Fredet bygning Ramserl 20
Fredet bygning Ramserl 20

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap