Sag: Felsted Præstegård

Præstegaardsvej 7, Aabenraa
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Præstegård
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Felsted Præstegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Præstegaardsvej 7
Kommune:
Aabenraa
Omfang:
Stuehuset og de to udlænger (1788).
Fredet 1932.*
Beskrivelse:
Felsted Præstegård ligger nordvest for Felsted Kirke, i udkanten af landsbyen Felsted, og er omgivet af en have med høje træer.

Præstegården består af tre længer omkring en gårdsplads, der åbner sig mod vest. Alle længer er opført i én etage med gulkalket grundmur, sorttjæret kampestenssokkel og muret, hvidkalket gesims samt afvalmet, stråtækket tag, der afsluttes af en mønning med kragetræer. Stuehuset har i tagryggen to hvide skorstenspiber med sokkel og krave, og en lignende ses i sydlængens rygning.

Stuehusets midterste fag rejser sig i en gennemgående frontkvist, der har murankre udført som tal og bogstaver. I det midterste fag findes bygningens primære døre, der begge er kurvehanksbuede, tofløjede døre omgivet af hvidmalede portaler. I gårdsiden er døren en fyldingsdør, mens den i havesiden har ruder i den øverste del. I den sydlige gavl ses en nyere havedør med termoruder, og i nordgavlen er en trappe ned til en kælderdør. Alle døre er rødmalede. Bygningens vinduer er nyere, torammede vinduer, hvoraf enkelte er etrammede. Alle er rødmalede og har termoruder.

I det indre er bevaret en ældre grundplan, opdelt af en midterskillevæg, med store stuer i den sydlige del og mindre værelse, køkken, bad og præstekontor i den nordlige del. I alle rum er bevaret en traditionel materialeholdning med trægulve og bræddelofter med synligt bjælkelag. Ligeledes er de fleste ældre døre bevaret med greb, beslag og gerichter. Enkelte døre er nyere, udført i kopi. Hertil kommer at der ved flere skorstene er bevaret rundbuede nicher. Tagetagen står delvist uudnyttet, delvist udnyttet med gavlværelser, der har nyere træbeklædning. I den uudnyttede del er bevaret den ældre konstruktion, og der er lagt et nyere bræddegulv. Mod nord findes en mindre kælder.  

De to udlænger er næsten ens, dog skiller den sydlige sig ud, idet havesiden står i blank mur af skiftevis røde og gule sten, og vestgavlen er udført i sortoptrukket bindingsværk. I begge længers gårdside er der ældre, brede, tofløjede porte, mens der i gavle og havesider sidder flere revleluger. Den sydlige længe har tillige en tofløjet fyldingsdør i gårdsiden samt flere torammede vinduer. De øvrige vinduer er etrammede, hvoraf dem i den nordlige længe er udført som staldvinduer af støbejern. Mellem begge længer og stuehuset findes en kort mur, med en rød revledør og murkrone af røde vingetegl.  

I den sydlige længes vestlige del findes en garage samt opbevaringsrum, mens den østlige del har bevaret en ældre ruminddeling fra en tidligere bolig, hvis overflader er meget nedslidte. I den nordlige længe er bevaret heste- og kostald samt mindre opbevaringsrum og høloft. De oprindelige overflader er primært bevaret og består af støbte gulve, pigstensgulve, bindingsværksmure, bræddelofter, synlig trækonstruktion og staldinventar.
Bygningshistorie:
Felsted Præstegård blev opført i 1787 af Nicolai Christian Meyland. Oprindeligt var det kun stuehuset, der var grundmuret, mens de to avlslænger var opført i bindingsværk og først blev omsat til grundmur i 1841.

I 1959 gennemgik stuehuset en gennemgribende og en på daværende tidspunkt meget moderne ombygning ved arkitekt Otto Jensen.

I starten af dette århundrede gennemgik stuehuset atter en restaurering.
kilder:
Gamle danske præstegårde, i tekst og billeder af Flemming Jerk, Forum København 1978.

Summarisk bygningshistorisk redegørelse, Karsten Rønnow, 1974.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi relaterer sig til hvordan præstegården ligger både i forbindelse med landsbyen og det åbne landskab. Den snoede og smalle vej, der forbinder gården med Felsted Kirke, har mange skarpe sving og en tæt beplantning, som giver en særlig atmosfære og en oplevelsesrig tur mellem de to bygninger. Den miljømæssige værdi forstærkes endvidere af de mange træer, der omslutter præstegårdshaven.

Det næsten symmetrisk indrammede og tillukkede gårdrum fremstår imødekommende for enden af den korte tilkørsel, hvor en lille bro med jernrækværk og et stensat gærde understøtter den idylliske atmosfære. Tillige har trærækken mod vest stor værdi, idet disse træer indrammer og lukker den sidste del af gårdrummet og sammen med terrænet afslører, at der engang har løbet en lille å gennem landskabet. Hertil kommer pigstenskanterne omkring alle tre længer, der fastholder en historisk, praktisk løsning til bygninger uden tagrender.
Kulturhistorisk værdi:
Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til dens imponerende størrelse, der er en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet. Gårdens størrelse med to staldbygninger samt gårdens beliggenhed med marker omkring vidner om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, samt om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender.  

I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner næsten intakte, idet stuehuset med de ens placerede vinduer, dørenes fine udskæringer og portaler samt de mange skorstenspiber tydeligt adskiller sig fra udlængerne med de færre åbninger, der udgøres af staldvinduer, revleluger og porte, som aftegner udlængernes funktioner.

Hertil kommer stuehusets fremtræden som en stærk repræsentant for den sønderjyske bygningstradition med den smalle, beherskede frontispice og stejle, store tagflade, samt farveholdningen og hoveddørens udsmykning. Disse elementer har tillige stor sammenhæng med de nær ved liggende bygninger: Kliplev Præstegård og herregården Skovbølgård fra 1765. Endvidere har de ældre murankre værdi, da de fastslår præstegårdens opførelse i 1787.

I det indre afspejler flere af stuehusets bevarede materialer og barokke detaljer opførelsen i 1700-tallet, herunder synlige loftbjælker, ovnnicher samt døre med gerichter, beslag og greb. I udlængerne knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede staldinventar og de traditionelle materialer med pigstensgulve, synlig trækonstruktion og bindingsværksvægge samt revledøre med klinkefald. Hertil kommer den sydlige længes indretning mod øst med mindre rum, der med skorsten og døre indikerer en tidligere bolig.
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Felsted Præstegård som et velbevaret og meget homogent anlæg. De gulkalkede mure, stejle og store ubrudte tagflader, rødmalede vinduer, døre og porte samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, ensartet udtryk.

Den arkitektoniske værdi for stuehuset knytter sig endvidere til den taktfaste vinduessætning og den høje sokkel, der understreger det horisontale udtryk, som kun brydes af de vertikale frontgavle, der tillige centraliserer hele anlægget. Hertil kommer hvidtningen af facadens detaljer, der får disse til at træde tydeligt frem, dette gælder gesimsen, portalens pilastre og den høje, forkrøppede segmentfronton. Hoveddørens mange detaljerede udskæringer er tillige fremhævet ved brugen af forskellige farver.  

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de mange bevarede materialer og overflader, herunder særligt de brede barokke døre med svungne fyldinger, afrundede gerichter og smedede messinggreb, der giver dørene et elegant udtryk. Hertil kommer takten af de mørke loftbjælker og de rundbuede nicher ved skorstenene, der på elegant vis danner ramme om husets ovne. Endelig kommer de, i et enkelt rum, bevarede ældre, indvendige fyldingsskodder, som er et eksempel på en funktionel løsning, der ligeledes ophøjer den arkitektoniske værdi.
Bærende fredningsværdier:
I præstegårdens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de tre længer omkring gårdspladsen, samt deres traditionelle materialeholdning, herunder kampestenssoklerne, de gulkalkede mure samt de stejle ubrudte og stråtækte tagflader. Endvidere knytter værdierne sig til de velbevarede, ældre bygningsdetaljer i form af fyldingsdøre, revleporte, døre og staldvinduer samt murankre og skorstenspiber.  

I stuehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede grundplan med midterskillerum. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning og de bevarede detaljer, som ovnnicher, vinduesskodder, fyldingsdøre, gerichter, dørgreb og beslag samt de synlige loftsbjælker, bræddelofter og gulve.

I udlængerne knytter de bevarede fredningsværdier sig til udlængens bevarede enkle grundplan med synligt bjælkelag samt til den traditionelle materialeholdning, herunder pigstensbelægning, bindingsværksvægge og staldinventar.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Præstegård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
04-04-1984
Journal nr.:
64/31

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
16-01-1976
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
11-06-1932
Journal nr.:
64/31


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Præstegårdsvej 007, Felsted præstegård, matr.nr. 125, Feldsted ejerlav, Feldsted. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 2 sider. Karsten Rønnow. December 1974.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Præstegaardsvej 7
Fredet bygning Præstegaardsvej 7

Fredede omgivelser: 3

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap