Sag: Skovbølgård

Skovbølgaardvej 10, Aabenraa
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Skovbølgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Skovbølgaardvej 10
Kommune:
Aabenraa
Omfang:
Hovedbygningen (1765) og de to udlænger (sydlængen 1760 og nordlængen 1761).
Fredet 1925.*
Beskrivelse:
Skovbølgård ligger på en borgbanke med omgivende, vandfyldte grave og består af tre fritliggende længer omkring en gårdsplads, der åbner sig mod vest, hvor en bro fører over voldgraven. Mod vest findes flere nyere avlsbygninger, der ikke er omfattet af fredningen.  

Hovedbygningen, der er den midterste længe i anlægget, er en grundmuret, enetages bygning over en høj kælder. Murværket er mod gården pudset og gulkalket med hvidkalkede detaljer, mens havesiden og gavlene står i blank, gul mur. Soklen fremtræder ligeledes forskelligt, mod gårdsiden er den sorttjæret, mens den mod havesiden fremstår i tilhuggede granitblokke. Over de midterste tre fag ses en let fremtrædende og gennemgående frontgavl, der har kvadrelisener ligesom bygningens hjørner. Bygningen afsluttes af et højt, afvalmet tag af røde vingetegl, og i rygningen er tre skorstenspiber i blank mur med sokkel og krave. I tagfladen ses enkelte små støbejernsvinduer. Hoveddøren og havedøren er begge placeret midt i frontgavlene og udgøres begge af ældre, grønmalede, tofløjede fyldingsdøre. Hoveddøren har tillige et rundbuet overvindue og er indrammet af en kraftig sandstensportal med monogram i fordakningen. Foran hoveddøren ses en stejl stentrappe med smedejernsgelænder, og ved siden af denne er en kældernedgang til en ældre kælderdør. Ud for havedøren sidder en veranda i træ med glaspartier i siderne samt en muret trappe foran. Bygningens vinduer er alle hvidmalede og firrammede med småopsprossede ruder. Enkelte vinduer er ældre, mens andre er nyere udført i kopi med koblede rammer. 

I det indre er den oprindelige grundplan bevaret med en gennemgående, bred forstue med en original egetræstrappe. I den sydlige del opdeler en gennemgående skillevæg den store sal mod gårdspladsen fra de mindre stuer mod haven. I den nordlige del er en mindre korridor, der giver adgang til en pejsestue, et nyt køkken mod gården og to værelser mod haven samt et toilet for enden af gangen. På første sal findes en stor repos og et soveværelse i frontgavlen mod gårdspladsen samt delvist uudnyttede loftrum, hvorfra der er adgang til i alt fire gavlværelser. Kælderen har gange, små kamre, fyrrum og køkken med fadebur. Overfladerne i hele bygningen er velbevarede, herunder trægulve, ølandsfliser, pudsede vægge, bemalede, lærredsbeklædte vægge og lofter med hulkehl og enkel stuk. Enkelte overflader er nyere, dog udført i traditionelle materialer og i traditionel stil. Af de bevarede bygningsdetaljer skal nævnes de mange fyldingsdøre og revledøre med gerichter, greb, låsetøj og beslag samt ovnnicher, brystningspaneler og køkkeninventar i kælderen.

Nordlængen og sydlængen er grundmurede bygninger i én etage. Murene er gulkalkede over en sorttjæret sokkel og afsluttes med en hvidkalket gesims af formsten. Bygningerne har røde teglhængte og afvalmede tage, hvor den sydlige længe har tre skorstenspiber i rygningen. Begge længer har to spidse frontgavle på gårdsiden med revleluger i gavltrekanten, og på facaderne ses flere murankre, der i gavlene er udformet som tal, der angiver årstallet 1761. Begge bygningers vinduer er ældre og opsprossede, men adskiller sig ved, at den nordlige længe primært har støbejernsvinduer, mens sydlængen har torammede trævinduer. Begge længer har ældre, grønmalede revledøre og porte samt i sydlængen en tofløjet fyldingsdør. 

Indvendigt er der bevaret dele af en ældre stald i nordlængen med støbte gulve og delvist støbt bueloft og hestebåse i træ, mens sydlængen indeholder opbevaringsrum mod vest og en bolig mod øst med ældre trægulve og bræddelofter med synlige bjælker.   

Bygningshistorie:
Skovbølgård var oprindeligt et selvstændigt adeligt gods, som nævnes første gang 1523. Under den sidste Svenskekrig blev hovedbygningen nedbrudt og ladegården nedbrændte. Den nye bygning beskrives i 1725 som et 18 fag langt og 3 fag bredt hus, der på dette tidspunkt stod ubeboet. Den nuværende bygning blev opført af bygmester Lorentz Jacobsen for justitsråd Christopher Trogelius Koch i 1765 på en høj, delvist kvadrebeklædt kælderetage. Sydlængen blev opført i 1760 og nordlængen i 1761. Det kendte orgelbyggerfirma i Aabenraa, Marcussen & Søn, holdt i sine første år til på Skovbølgård, hvor Marcussen havde lejet en del af hovedbygningen, indtil firmaet i 1830 flyttede til Aabenraa.

Beskrevet af Museum Sønderjylland.

kilder:
Herregårde i Danmark – Jylland, Flemming Jerk, Gyldendal, 1980.

Litteratur: Trap Danmark (1967) s. 941-942; Fredede bygninger 1999 s. 202; Tofft, Jesper (1986) s. 83; Henningsen, Lars H. (1997) s. 42 og Furdal, Kim (2004).


Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Skovbølgård knytter sig til den solitære placering på voldstedet midt i landskabet. Hertil kommer den planlagte aksiale ankomst ad den lange, tætte allé, som giver et yderst imposant indtryk. Aksen fortsætter gennem de nye avlsbygninger, over broen ved voldgraven og endelig tværs over gårdspladsen, hvor de to sidelænger indrammer hovedbygningen. Samlet set opnås en slående idyl og et særdeles helstøbt og historisk miljø. 
Kulturhistorisk værdi:
Skovbølgårds kulturhistoriske værdi knytter sig til beliggenheden på voldstedet, hvor bygningerne er et vidnesbyrd om de mindre middelalderlige adelsgårde, der tidligere lå spredt ud i landskabet. I dag er Skovbølgård den eneste af disse gårde, der står intakt med hovedbygning, sidebygninger og et forsvarspræget anlæg. 

Tillige knytter den kulturhistoriske værdi sig til de tre længers indbyrdes forhold, hvor hierarkiet og de oprindelige funktioner tydeligt kan aflæses. Dette ses blandt andet ved hovedbygningens smalle og høje frontgavl, de store vinduer og de mange facadedetaljer, der står i kontrast til avlslængernes enkle facader med staldvinduer, revleporte og hejsekviste til høloftet. Endvidere kan funktionen med forvalterbolig i sydlængen aflæses ved den brede fyldingsdør, de opsprossede vinduer og tagets skorstenspiber.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig desuden til hovedbygningens stilmæssige fremtræden med frontgavl, kvadrede lisener, firerammede vinduer og afvalmet tag, der afspejler et stateligt ydre forankret i barokken, som prægede bygningskulturen i midten af 1700-tallet. Det barokke kommer tillige til udtryk i den symmetriske komposition, i den pompøse dørportal samt i farveholdningen med de gulkalkede facader med hvidkalkede detaljer.

Foruden bygningens volumen og facadeudsmykning vises de barokke træk endvidere i hovedbygningens interiørs og symmetriske grundplan. Det barokke interiør har gennem tiden fremstået som et klart statussymbol for Skovbølgårds ejere og ses særligt i de brede fyldingsdøre med messinglåsekasser, stukkatur, paneleringer, rundbuede ovnnicher, bemalede, lærredsoptrukne vægge samt i hovedtrappen, hvis gelænder har en typisk barok udskæring. 

Hertil kommer kælderens bevarede overflader, der udviser en høj robusthed, som gennem tiden har klaret slid fra tjenestefolkenes arbejde, herunder ølandsfliser og teglstensgulve. Den bevarede vandpost og brønd samt det ældre køkken med støbejernskomfur og fadebur bevidner tillige kælderens tidligere praktiske funktioner sammen med folkestuen, vaskerummet og kamrene til tjenestefolkene. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i kælderens bevarede bygningsdetaljer som revledøre med ældre beslag og klinkefald.

Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Skovbølgård som en rank, rektangulær og symmetrisk bygningskrop, der brydes af de vertikale linjer i de smalle og spidse frontgavle, der tillige er let fremtrukket. De kvadrede lisener strammer bygningens form op, mens det stejle, afvalmede tag styrker opfattelsen af det afgrænsede volumen.

Enkeltheden og regularitet kommer til udtryk i vinduestakten, kælderetagens hvidmalede del og hovedgesimsen, der tillige understøtter det vandrette forløb og medvirker til at facaden fremtræder rolig. I kontrast hertil virker indgangspartiet tungt og kraftigt med den mørke, svulstige, dør og solide sandstensportal, hvor korintiske søjler bærer det store volutindrammede våbenskjold. Havesiden i blank mur fremstår mere enkel end facaden og dermed også mere privat i samspil med den grønne have. Den blanke mur giver samtidig en underspillet baggrund til den lette træveranda med alle de filigranagtige udskæringer, der pryder både rækværk og udhæng.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den enkle plandisponering omkring den gennemgående forstue med den elegante trappe og døre arrangeret en filade. Den arkitektoniske værdi relaterer sig endvidere til de indvendige vinduespartier imellem trapperummet of tagrummene på hver side, da disse på en og samme tid har en funktionel og arkitektonisk virkning, hvor lyset kan trænge ind på det ellers mørke loft. Hertil kommer værdien af stueetagens høje og lyse rum, der fremstår elegante med de tofløjede, kraftige fyldingsdøre, de rundbuede ovnnicher med farvestrålende kakkelovne og lofterne med bred hulkehlsstuk. Både de nyere og ældre gulve er lagt med brede planker, der understøtter fornemmelsen af de store rum.

Bærende fredningsværdier:
I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den elegante, fritliggende og symmetriske barokbygning med alle detaljer, herunder den gennemgående frontgavl, de kvadrede lisener, gesims af formsten, ubrudte tagflader og skorstenspiber. Hertil kommer de ældre vinduer, døre og trapper samt sandstensportalen. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige planløsning med forstue og de store, højloftede rum, der forbindes af de mange bevarede fyldingsdøre. Hertil kommer den oprindelige hovedtrappe, plankegulve, brystningspaneler, den lille stue med lærredsopspændte og bemalede vægge, stuk og ovnnicher. Endvidere kommer kælderens stengulve, revledøre, ældre køkken med inventar og fadebur samt den overalt gennemgående og traditionelle materialeholdning.

I sidelængernes ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de enkle bygningsvolumener med spidse frontgavle og afvalmede, ubrudte tagflader samt til de ældre trævinduer og staldvinduer i støbejern. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I sidelængernes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de delvist bevarede grundplaner med garager og forvalterbolig i den sydlige længe, og staldinddelinger i den nordlige længe. Hertil kommer de ældre døre, gulvbelægninger og hestebåse samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
02-07-1984
Journal nr.:
62/24

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
12-02-1981
Journal nr.:
66-8-85/76

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
13-01-1925
Journal nr.:
62/24


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Skovbølgaardvej 10
Fredet bygning Skovbølgaardvej 10
Fredet bygning Skovbølgaardvej 10

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap