OBS. Udfald ved kortvisning kan forekomme

Sag: Strelbjergvej 17-17 A

Strelbjergvej 17-17 A, Sønderborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Bondegård
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Strelbjergvej 17-17 A
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Strelbjergvej 17-17 A
Kommune:
Sønderborg
Omfang:
Stuehuset (1792). Fredet 1944.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Omtrent 150 meter sydøst for Østerholm Slotsruin ligger gården Strelbjergvej 17, der består af et øst-vest orienteret stuehus med en stor sydvendt have og en nord-syd orienteret avlsbygning, der ikke er omfattet af fredningen, hvorfor den ikke beskrives nærmere. Gårdspladsen er perlestensbelagt og indkørslen markeres af to beskårne lindetræer.

Stuehuset er en enetages, bred, grundmuret bygning på 11 fag med et stejlt, halvvalmet heltag hængt med røde falstagsten. I rygningen er to skorstenspiber i blank mur med sokkel og gesims. Mod gårdspladsen er en tre fag bred gavlkvist over de midterste fag. Bygningen hviler på en sorttjæret granitsokkel, langsiderne, der er malet i en beige nuance, er inddelt af hvidmalede øreliséner og gesimsen, der ligeledes er hvid, er udført med formsten. Gavlene er udsmykket af hvide hjørneliséner og et smalt hvidt bånd, der følger taget. Gavlkvisten er udsmykket med murankre udformet som tallet 1792 og øverst to sammenslyngede I´er. I gavltrekanten er endvidere et ældre, rundt vindue med trækarm og blysprosser formet som en sol med bølgende stråler  et kroneglas udgør den runde sol. Midt i gårdsiden fører en ældre trappe med trin af sandsten og et simpelt håndsmedet gelænder op til hoveddøren, som er en ny dør med fast sideparti. Både dør og sideparti er udført med fyldinger nederst og opdelt termorude øverst. I gårdsidens næstyderste fag mod øst er en sekundær indgang med en tilsvarende ny dør. Foran døren er en støbt trappe med samme type håndsmedet gelænder som ved hovedtrappen. I vestgavlen er en nyere enfløjet dør med fyldinger nederst og opdelt termorude øverst. Havesiden har en centralt placeret, nyere, tofløjet havedør med småsprossede termoruder. Stuehusets vinduer er nyere, torammede og tredelte termoruder med indvendige paskvilgreb. I gårdsiden er et lille seksrudet støbejernsvindue i soklen vest for hoveddøren. Både døre og vinduer er hvide, undtagen kældervinduet, der er sortmalet. I vestgavlen er der bevaret runde jernringe til tøjring af dyr. Flere steder i murværket anes der brændte fuger.

Forhuset er indrettet til bolig. Tidligere var der to boliger, idet de fem østligste fag udgjorde en selvstændig aftægtsbolig, størstedelen af denne planløsning er bevaret. Bag hoveddøren er en forstue dels med adgang til en stor havevendt stue med et værelse ved siden af, dels til det gårdvendte køkken, hvorfra der er adgang til et bryggers mod vestgavlen og et gårdvendt badeværelse. I forstuen fører en oprindelig rokoko-ligeløbstrappe op til tagetagen, der er ud over en lang gang er indrettet med et værelse i gavlkvisten samt to værelser og et badeværelse mod vest. Den resterende del af tagetagen er uudnyttet. Bag hoveddøren til den tidligere aftægtsbolig er en lille forstue med adgang til et gårdvendt badeværelse og et lille østvendt køkken samt en stue, der har lys fra både østgavlen og havesiden. Fra stuen er der adgang til to værelser, et mod haven og et mod gården, hvorfra der er adgang til forstuen med rokokotrappen.

Forhusets indre fremtræder med en blandet materialeholdning. I stueetagen er der bræddegulve, væg-til-væg tæpper, nyere klinke- og laminatgulve, en nyere dør med formpressede fyldinger, systempladelofter, pladelofter med pyntelister, varierende typer listelofter imellem de synlige bjælker samt inddækkede bjælker. I køkken, bryggers og badeværelse er der opsat loftbrædder på undersiden af bjælkelaget. Der er også bevaret ældre bygningsdele og -detaljer i stuetagen, heriblandt brede tofyldingsdøre med tilhørende profilerede gerichter, bukkehornsbeslag, indstukne hængsler, greb i varierende udformning, vinduesplader med afrundet forkant og profileret pynteliste nedenunder, synlige bjælker med affasede kanter samt ligeløbstrappen i forstuen med rokokogelænder. Trappens trin er dog beklædt med linoleum og kantlister af metal.

Tagetagen har en materialeholdning, som stammer fra ombygningen i 1960´erne, der er væg-til-væg tæpper, vægge tapetseret med savsmuldstapet, plane finérdøre med tilhørende enkle gerichter og systempladelofter imellem de synlige loftbjælker. Værnet omkring trappen er et tidstypisk smedejernsgelænder. På badeværelset ligger der vinylgulv og væggene er bræddebeklædte. Den uudnyttede tagetage fremtræder med et gulv af plademateriale, synlige skorstenskerner, understrøgne tagsten, ældre spær samt nyere hjælpespær og lægter.         

Bygningshistorie:
”Stuehus på 11 fag med tre fags gavlkvist mod gårdspladsen, med murankre dateret til 1792. Bygmester: muligvis Chr. Aug. Bohlsmann, Augustenborg.”
Ovenstående bygningshistorie er leveret af Museum Sønderjylland
Christian August Bohlsmann (ca. 1740–1794) var en dansk bygmester i rokokotiden. Han var søn af tømrermester Peter Bohlsmann fra Gråsten, og blev selv uddannet tømrer og murer. Fra 1764 var C.A. Bohlsmann bygmester i Augustenborg, hvor han medvirkede ved opførelsen af Gråsten Slot (genopført efter brand i 1757) og Augustenborg Slot (1770-1776), der begge tilskrives kgl. landbygmester i hertugdømmet Slesvig-Holsten Johann Gottfried Rosenberg (1709-1775). J.G. Rosenberg var elev af Nicolai Eigtved, der var rokokoens førende udøver i Danmark. Sammen med andre elever spredte J.G. Rosenberg rokokoens stiltræk til provinsen. Eigtved foretrak traditionelle valmtage i stedet for det barokke mansardtag, og i rokokotiden ses begge tagformer anvendt på nyopførte bygninger.
 
Sandbjerg Slot fra 1788, som C.A. Bohlsmann var arkitekt og bygmester på, vidner om en sen brug af den Eigtvedske ørelisén-stil, som Bohlsmann utvivlsomt er blevet fortrolig med gennem arbejdet for J.G. Rosenberg. C.A. Bohlsmann tillægges et antal bygninger netop på grund af dette træk, ofte anvendt på gavlkvisthuse, hvor midterpartiet træder frem med liséner i stor orden og elegante dørpartier, der stilistisk følger udviklingen fra rokoko til klassicisme. C.A. Bohlsmann tilskrives da også Strelbjergvej 17 opført i 1792.

Forhuset har en årrække været indrettet med to boliger, idet de fem østligste fag udgjorde en selvstændig aftægtsbolig.   

Forhuset gennemgik en større renovering i 1961, herunder den nuværende indretning af tagetagen, og i 1969 blev der isat termovinduer i bygningen. Der har tidligere været et malkerum i forbindelse med døråbningen i vestgavlen. Planløsningen i denne del af stueetagen er ændret i nyere tid og i forbindelse med ændringen blev der støbt gulve med gulvvarme i baggang, badeværelse og køkken.

I 2015 blev de to døre mod gårdspladsen, hvoraf den tofløjede, klassicistiske hoveddør med Louis seize-fyldinger stammede fra bygningens opførelse i 1792, udskiftet med nyere døre. Ligeledes blev en nyere rødmalet dør med fyldinger og termoruder i vestgavlen udskiftet med en ny dør.
kilder:
Museum Sønderjylland, 2012

Weilbachs Kunstnerleksikon
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til stuehuset som centrum i gårdbebyggelsens helhed, hvor to lindetræer markerer indkørslen til gårdspladsen, der afgrænses af avlsbygningen og stuehuset i vinkelformation. Hertil kommer, at den store have bag stuehuset på traditionel vis er orienteret mod syd.
Kulturhistorisk værdi:

KULTURHISTORISK VÆRDI
I stuehusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den grundmurede bygning som repræsentant for 1700-tallets rokokoperiode i provinsen. Rokokoens formsprog viser sig i det fritliggende volumen med det stejle, halvvalmede tag, den markante gavlkvist og de tidstypiske øreliséner, samt i de symmetrisk disponerede facader, der mod gårdspladsen oprindeligt har centreret sig om bygningens fine rokokohoveddør.

Bygningens form har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet både det stejle, halvvalmede tag og den høje gavlkvist er egnskarakteristiske træk, som ses i både Augustenborg og i resten af Sønderjylland. Hertil kommer murankrene på gavlkvisten udformet som tallet 1792, der bevidner bygningens opførelsestidspunkt. Ligeledes kan murankeret øverst i gavlkvisten, udformet som spejlvendte initialer være en reference til bygherren.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning, som afspejler, at det store hus har været inddelt med en bolig mod vest og en mindre aftægtsbolig mod øst. Hertil kommer, at køkkener og badeværelser i begge boliger på traditionel vis er placeret mod gårdspladsen, og at stuer og værelser er orienteret mod haven. Hertil kommer at værelsesstrukturen i tagetagen er indrettet med respekt for bygningens oprindelige vinduesåbninger i gavlkvisten og i vestgavlen, så tagfladerne er forblevet ubrudte.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om perioden, hvor bygningen blev opført. Dette kommer tydeligst til udtryk i den centrale forstue, der er udstyret med brede tofyldingsdøre og tilhørende gerichter samt bukkehornsbeslag og indstukne hængsler. Hertil kommer ligeløbstrappen, der er udsmykket med rokokoens stiltræk i form af bræddegelænderets udskæringer med lange afrundede parallelogrammer og mindre cirkler herimellem.
Arkitektonisk værdi:
I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuehusets store og brede bygningsvolumen med de symmetriske facader og den imposante gavlkvist. Udtrykket er stateligt og herskabeligt, domineret af den tætte og regelmæssige vinduessætning, som understreges af de taktfast placerede øreliséner. Gavlkvistens markante udformning og fine detaljer sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte med hovedindgangen. De store ubrudte og stejle tagflader understreger bygningens soliditet, og bidrager samtidig til opretholdelsen af en visuel balance i bygningen, der domineres af mange vertikale og opadstræbende elementer som øreliséner, den spidse gavlkvist og de høje skorstenspiber. Alt i alt har stuehuset en meget velproportioneret og harmonisk fremtræden.

Indvendigt knytter den arkitektoniske værdi sig til den håndværksmæssige detaljering på tofyldingsdørene, gerichterne og rokoko-ligeløbstrappen.
Bærende fredningsværdier:
I stuehusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den brede, grundmurede bygning med spids gavlkvist, halvvalmede gavle og symmetriske facader med taktfast vinduessætning samt de ubrudte tagflader med falstagsten. Hertil kommer stuehusets granitsokkel, øreliséner, gesimser, skorstenspiber, murankre, det oprindelige runde vindue med kroneglas i gavlkvisten udformet som en skinnende sol, hovedtrappen af sandsten, de håndsmedede trappegelændere og tøjringsringene i gavlen samt det ældre støbejernskældervindue. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

I stuehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med inddeling i en primær bolig og en mindre aftægtsbolig mod øst. Hertil kommer den traditionelle rumfordeling med forstuer, køkkener og badeværelser mod den nordvendte gårdsplads samt stuer og værelser mod den sydvendte have. Til de oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder rokoko-ligeløbstrappen, brede tofyldingsdøre, profilerede gerichter, bukkehornsbeslag, indstukne hængsler, greb i varierende udformning, vinduesplader med afrundet forkant og profileret pynteliste nedenunder samt synlige loftbjælker med affasede kanter. Endelig kommer det understrøgne tag, det ældre tagværk samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Bondegård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
16-03-1992
Begrundelse:
Journal nr.:
411/523-0001

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
31-12-1944
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Strelbjergvej 17

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap