Sag: Knag Mølle

Knagmøllevej 8, Vejen
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Vandmølleanlæg
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Knag Mølle
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Knagmøllevej 8
Kommune:
Vejen
Omfang:
Vandmøllen med vandhjul og det dermed sammenbyggede stuehus (ca. 1780) samt Knagmøllebro med de to til- og fraløbshuller til henholdsvis engvandingskanal og møllehjul, de røde rækværker samt brolægningen og granitstelerne ved bygningen. Fredet 1959. Udvidet 2012.
Beskrivelse:
Knag Mølle ligger ved Kongeåen, sydøst for Vejen. Møllen er omgivet af marker og høje træer.

Møllebygningen er opført i bindingsværk af egetræ, der er malet rødt, ligesom den skråtstillede sugfjeld, mens tavlene er hvidkalkede. Taget er halvvalmet, tækket med strå og afsluttet af en mønning. I tagryggen ses en skorstenspibe med sokkel og smal krave og i den østlige del er en række stråtagskviste med torammede vinduer, mens der i den vestlige del af taget er mindre stråtagskviste, som har en lille åbning uden vindue. Bygningens vestgavl er beklædt med lodrette brædder og her ses det store møllehjul og vandhjulsakselen, som går gennem gavlen, og er forbundet til mølleværket indenfor. Bygningen har ældre, torammede vinduer, der er småtopsprossede, med hvidmalede rammer og blåmalede karme og hjørnebånd. I den østlige del er vinduerne noget større end i den vestlige del. I nordsiden findes en nyere, traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med smalt overvindue. Døren er malet lyseblå, rød og hvid. I samme side er tillige en ældre, blåmalet revledør med ældre klinkefald og båndbeslag. I sydsiden findes en nyere, tofløjet havedør med opsprossede ruder i hele dørens højde.  

I det indre er bygningen delt i en bolig mod øst og selve møllen med bevaret mølleinventar mod vest. Beboelsesdel har en bevaret hovedskillevæg, der deler bygningens rum således at stuerne ligger mod gaden, mens køkkenet ligger mod haven. Tagetagen er over boligen indrettet med tre værelser og et badeværelse. Der er synligt bjælkelag i loftet, men bortset fra dette, er der ikke længere ældre overflader eller bygningsdetaljer i beboelsesdelen. I selve mølledelen er bevaret bræddegulve og bræddelofter med synlige bjælkelag, og i tagetagen er stråtagets underside synlig. Det bevarede mølleinventar omfatter blandt andet kværne, korntragte og hånddrevet hejseværk. Under møllen er en kælder med en kanal, der fører vand under møllen. Kælderen har murede ydervægge af ældre teglsten over et kampestensfundament og gulvet er af pigsten. Trækonstruktioner fra maskineriet og et stort tandhjul er tillige synligt i kælderen.

Bygningshistorie:
Knag Mølle blev opført omkring 1780. Møllen var oprindelig en kornmølle, men omkring 1830 blev den omdannet til benmelsmølle. Det er sandsynligvis på grund af funktionen som benmelsmølle at møllen fået sit navn, der antages at være afledt af ”Knogle-møllen”. Møllen blev senere omdannet til kornmølle igen. I 1870 overtog Skodborg-Københoved Engforening ejendommen og lod en engvandingskanal fører under møllen.

Møllens placering ved Kongeåen, som fra 1864 til 1920 var grænse mellem Danmark og Tyskland har betydet, at der i den periode var grænseovergang ved Knag Mølle.

I 1946 blev mølleriet nedlagt og bygningen stod efterfølgende tom, indtil der i 1965 blev igangsat en omfattende restaurering.

Kvistene er kommet til efter 1917.

kilder:
Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993

Artikel: Den 200-årige Knagemølle er atter klar til brug.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Knag Mølle relaterer sig til bygningen, åen, stigbord, sluser og malekarm samt broen, der samlet set udgør et velbevaret kulturmiljø. Funktionen og oplevelsen af vandmøllen er nært knyttet til de bevarede tekniske dele i og omkring selve møllebygningen.

Hertil kommer værdien af engvandingskanalen, der er ført ind under møllen. Engvandingsanlæg med kanaler og diger findes andre steder langs de vestjyske åløb, men der er ingen andre steder, hvor det som ved Knag Mølle kan relateres direkte til en vandmølle.

Kulturhistorisk værdi:
Knag Mølles kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens velbevarede og traditionelle fremtræden, der gør møllen til en værdig repræsentant for et møllested med mølleri og beboelse i samme længe.

Møllens forskellige funktioner aflæses i såvel tag som langsider. I taget er kvistene til mølleriet mindre og formentlig ældre end kvistene til boligdelen, og i bygningens langsider er vinduerne til møllestuen og mølleri mindre end de nyere og større vinduer til boligdelen. På sammen måde er det en mere ydmyg tofløjet dør, der fører ind til mølleriet, mens adgangen til boligen sker af den mere pyntelige, tofløjet dør med fire fyldinger i hver dørfløj.

Forekomsten af såvel mølleri med underfaldshjul som engvandingssystem fortæller om udnyttelsen af naturgrundlaget, der tidligere var typisk for de vestjyske åer med ringe fald.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det velbevarede inventar i selve mølledelen, herunder møllehjul, kværn, korntragt og hejseværk med tilhørende luger i gulvet, der alle vidner om den oprindelige funktion som vandmølle. Hertil kommer det synlige, bevarede bjælkelag og de ældre bræddegulve i mølledelen samt den bevarede hovedskillevæg i beboelsesdelen, der er med til at fastholde bygningens alder.

Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Knag Mølle som en traditionel bygning i bindingsværk med stråtag. Det taktfaste bindingsværk er med sin røde opstregning markant, og sammen med det store og stejle stråtækkede tag fremstår bygningen velproportioneret. 

Bygningens farveholdning har tillige stor arkitektonisk værdi, da de forskellige bygningsdetaljer omkring bindingsværket, vinduerne og hoveddøren er fremhævet.  

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til Knag Mølle med møllehjul og alle fredede omgivelser, herunder møllebroen med de to til- og fraløbshuller, engvandingskanal samt de røde rækværker og brolægningen. Hertil kommer bygningens velbevarede, traditionelle udtryk i bindingsværk med stråtækket tag og skorstenspibe i tagryggen. Endvidere til alle bygningsdele, herunder døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning og rumfordeling med bolig mod øst og mølle mod vest. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, herunder brædde- gulve og lofter, synligt bjælkelag, stengulv og mure i kælderen samt alle ældre bygningsdele og mølleinventaret.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Vandmølleanlæg
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Andet
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Belægning, fortov ; Bro ; Vandløb, kanal

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
17-12-1959
Journal nr.:
6/59

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
09-03-2012
Begrundelse:
Kulturstyrelsen finder, at, Knagmøllebro med de to til- og fraløbshuller til henholdsvis engvandingskanal og møllehjul, de røde rækværker samt brolægningen og granitstelerne ved bygningen Knag Mølle, Knagmøllevej 8, Skudstrup, Rødding, Vejen Kommune har de arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen. Samtidig præciserer styrelsen, at den eksisterende fredning også omfatter vandhjulet og alt nagelfast mølleinventar. Formål: En udvidelse af fredningen skal sikre, at Knag Mølle fortsat skal kunne opleves som vandmølle og således bidrage til oplevelsen af det samlede møllemiljø. Miljømæssig værdi: Knag Mølle ligger på sydsiden af Kongeåen. Engvandingskanalen er ført ind under møllen. Engvandingsanlæg med kanaler og diger findes andre steder langs de vestjyske åløb, men der er ingen andre steder, hvor det som ved Knag Mølle kan relateres direkte til bygningsfredningen. Kulturhistorisk værdi: Møllens placering ved Kongeåen, som fra 1864 til 1920 var grænse mellem kongeriget og hertugdømmet Slesvig, har betydet, at der i den periode var grænseovergang ved Knag Mølle. Der findes ikke reminiscenser af funktionen toldsted, men møllens beliggenhed ved broen fortæller historien. Videre har stedet også kulturhistorisk interesse, da Hærvejen på dette sted har krydset Kongeåen. Selve Knag Mølle har fungeret som en mindre oplandsmølle, hvor mølleriet er en integreret del af bygningen. Forekomsten af såvel mølleri med underfaldshjul som engvandingssystem er en vigtig fortælling om udnyttelsen af naturgrundlaget, og var tidligere typisk for de vestjyske åer med ringe fald. Arkitektonisk værdi: Knag Mølle er en værdig repræsentant for et møllested med mølleri og beboelse i samme længe. Bygningen fremstår monolitisk med bindingsværk og det store halvvalmede stråtag. Arkitektonisk kan bygningens forskellige funktioner aflæses i såvel tag som langsider. I taget er kvistene til mølleriet mindre og formentlig ældre end kvistene til boligdelen, og i bygningens langsider er vinduerne til møllestuen og mølleri mindre end de nyere og større vinduer til boligdelen. På sammen måde er det en mere ydmyg tofløjet dør der fører ind til mølleriet, men adgangen til boligen sker af en tofløjet dør med fire fyldinger i hver dørfløj. Bærende fredningsværdi: De bærende fredningsværdier på den allerede fredede vandmølle omfatter alle udvendige og indvendige forhold. Omkring møllebygningen omfatter de Knagmøllebroen med de to til- og fraløbshuller til henholdsvis engvandingskanal og møllehjul, de røde rækværker samt brolægningen og granitstelerne foran bygningen. Beboelsen i møllebygningen er ikke besigtiget og de bærende fredningsværdier vil derfor blive udpeget ved lejlighed. Anbefaling: Kulturstyrelsen skal anbefale at møllehjulet sættes i stand og at der sikres tilstrækkelig vandtilførsel, så møllehjulet kan opfugtes. Samtidig anbefaler styrelsen, at fraløbskanalerne oprenses. Ligesådan anbefales det, at der i dialog mellem ejer og vandløbsmyndighed, udarbejdes en plejeplan for vandmøllen med omgivelser, som fremhæver møllemiljøets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
Journal nr.:
2010-7.82.03/575-0001

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-10-2019
Begrundelse:
Med påtegning på Dato/løbenummer. 17.12.1959-913300-42
Journal nr.:
19/08175


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Knagmøllevej 8

Fredede omgivelser: 3

Signatur Belægning, fortov
Signatur Bro
Signatur Vandløb, kanal


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap