Sag: Øster Løgum Præstegård

Søndergade 9, Aabenraa
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Præstegård
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Øster Løgum Præstegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Søndergade 9
Kommune:
Aabenraa
Omfang:
Det firelængede præstegårdsanlæg med udløberfløj (ca. 1800-50, muligvis med dele fra 1600-tallet), brolægning og hegnsmure samt lysthuset i haven. Fredet 1979.
Beskrivelse:
Øster Løgum Præstegård ligger midt i landsbyen Øster Løgum, umiddelbart nord for kirken og kirkegården. Præstegården udgøres af fire længer: et fritliggende stuehus med udløberfløj (kapellanfløj) og tre sammenbyggede avlslænger, der ligger omkring et gårdrum. Stuehuset og avlslængerne er forbundet ved hegnsmure. Øst og syd for præstegården ligger den store præstegårdshave.

Bygningerne er opført i én etage, er grundmurede og gulkalkede over en sort sokkel, med en muret gesims. Bygningerne har halvvalmede stråtage med mønning og traditionelle skorstenspiber i rygningen.

Stuehuset har ældre opsprossede vinduer med ældre beslag og koblede rammer. Tillige er vinduerne i udløberfløjen og enkelte på gårdsiden forsynet med skodder. I gårdsiden sidder en ældre revledør, en tofløjet hoveddør og en ældre fyldingsdør. Trapperne foran er af granit, og to af dem har et smedet værn. Mod haven sidder to ældre tofløjede havedøre, over den ene er en høgabskvist med opsprosset vindue. Staldlængerne har forskellige typer staldvinduer af støbejern og enkelte torammede trævinduer samt revledøre, -luger, og -porte. Alle vinduer og døre samt øvrigt træværk er malet blåt.

Mellem stuehuset og avlslængen, ud mod vejen, er en høj mur med en portåbning og en revledør, mens murene ud mod haven er lave. Alle mure er pudsede og gulkalkede og afsluttes for oven af røde vingetegl.   

Stuehuset er indrettet til bolig for præsten og står med nyere køkken og badeværelser. Der er en gennemgående traditionel materialeholdning i præstegården med ældre ølandsflisegulv i forstuen, nyere bræddegulve, pudsede vægge og lofter med synligt bjælkelag og loftbrædder. Flere rum fremstår dog med gipspladelofter og nyere parketgulve. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre, revledøre hvoraf enkelte har klinkefald. Kælderrummene har støbte tøndehvælv og gulve samt pudsede vægge.   

I avlslængerne er den oprindelige inddeling bevaret: heste- og kostald samt karlekamre i længen mod vest, lade og gæstestald mod nord, og lade, vognport og lokum i længen mod øst. Indvendigt er bevaret en ældre materialeholdning, herunder knoldebrolægning, synligt bjælkelag, loftbrædder, bræddevægge og revledøre det oprindelige staldinventar i heste- og kostald.
Bygningshistorie:
Øster Løgum præstegård er en af landets ældste, idet stuehuset i hvert fald går tilbage til 1600-tallets første halvdel. Præstegårdens nuværende fremtrædelsesform stammer dels fra en ombygning i begyndelsen af 1800-tallet, dels fra senere ændringer af avlsbygningerne.
Beskrevet af Museum Sønderjylland.

Nyere ombygninger:
Omkring 1930-1940 bemalede den lokale kunstner Becker dørene i forstuen. Indtil 1960´erne var der indrettet stald i den vestre ende af stuehuset, der var en lavereliggende længe. I 1960´erne blev staldlængen hævet, så stuehuset fik en sammenhængende facade. Den østlige del af stuehuset blev restaureret i 1986, hvor blandt andet planløsningen blev ændret. I 2004 blev dobbeltdøren mellem køkkenet og spisestuen isat. I 2011 blev konfirmandstuen mod vest nedlagt og rummet blev i stedet indrettet til kontor for præsten. I 2012 blev et vindue ud mod haven udskiftet med et dørparti, for at kunne imødekomme handicapkravene.

I 1999 blæste havens fredede lysthus omkuld, og det blev ikke genopført.
kilder:


Trap Danmark (1967) s. 878.

Fredede bygninger 1999 s. 202.

Pontoppidan Thyssen (1977-1980) s. 431.

Jacobsen, Helge (2010) s. 2-6.

Præstegårde i Sønderjylland, Sønderjyllands Kulturmiljøer nr. 14, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Sønderjylland, 2010.

Miljømæssig værdi:
Øster Løgum Præstegårds miljømæssige værdi knytter sig til de fire længers helstøbte fremtræden omkring gårdrummet med et karakteristisk, solitært kastanjetræ som omdrejningspunkt, samt til den store præstegårdshave, der omgiver østlængen og stuehuset med kapellanfløj. Dertil kommer brolægningen omkring stuehuset samt hegnsmurene med portåbning og revledøre, der forbinder bygningerne og dermed afgrænser gårdrummet. Samhørigheden mellem præstegården og kirken er vigtig for opretholdelsen af et historisk kulturmiljø, ligesom stendigets fysiske opdeling af kirkegård og præstegårdshave.
Kulturhistorisk værdi:
Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til den intakte relation til kirken og landsbyen samt gårdens imponerende størrelse, der er en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet. Tillige fortæller størrelsen om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status og sammen med avlslængerne vidner de om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med store jordtilliggender.

I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner intakte, idet bygningernes hierarkiske udtryk er bevaret. Stuehuset med opsprossede vinduer, fine fyldingsdøre med gamle beslag og skorstenspiber adskiller sig tydeligt fra avlslængerne, hvis staldvinduer, luger, revledøre og store porte tydeligt aftegner de tidligere funktioner. I det indre er de oprindelige funktioner intakte med vestlængens staldinventar, knoldebrolægning med render og et støbt vandtrug samt ved østlængens bevarede dobbeltlokum, som er placeret lige overfor præstegårdens gamle bryggersindgang, hvor der er kortest mulig afstand mellem de to bygninger.

I stuehusets ydre vidner det bevarede spring i soklen ind mod gårdspladsen om tiden, hvor stuehusets vestende blev anvendt som stald, hvilket også i det indre kan ses ved de mere rå og ubearbejdede loftbjælker, der står i kontrast til de øvrige.

Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Øster Løgum Præstegård som et velbevaret, sluttet og meget homogent anlæg. De gulkalkede mure, stejle og store ubrudte tagflader, opsprossede vinduer samt blåmalede døre, vinduer og porte samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, ensartet udtryk. Hertil kommer de gulkalkede, teglafsluttede hegnsmure med port- og døråbninger, der fysisk indrammer gårdspladsen.

Bygningsanlæggets detaljering er gennemgående enkel, og de særlige detaljer afgrænser sig primært til stuehusets fyldingsdøre, tandsnitsgesims og kapellanfløjens gamle vinduer med skodder og beslag. Hertil kommer kontrasten imellem stuehusets mange og taktfast placerede vinduer, der giver en elegance og en lethed til bygningen, mens avlslængernes mere funktionelt betingede åbninger primært orienterer sig ind mod gårdspladsen. Hertil kan nævnes de store kurvehanksbuede portåbninger med murede buestik, som skærer sig op i tagfladen og giver gårdsiden en storladen karakter, dette understreges tillige af de store revleporte med rhombeformede glughuller og en ”knækket” gående fløj, der halverer portfløjen. Ydersiden af avlslængerne er karakteriseret ved de mange og taktfast placerede, små staldvinduer, der giver en lukket karakter.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til stuehusets mange bevarede materialer og overflader, herunder særligt det fritliggende bjælkelag med synlige loftsbrædder, de ældre døre med gerichter og klinkefald samt forstuens ældre ølandsflisegulv. Hertil kommer den meget store loftshøjde samt vindueslysningernes skrånende sider, der er med til at trække mere dagslys ind i bygningen. Tillige er der arkitektonisk værdi ved planløsningen, hvor de sekundære rum, så som køkken, bryggers, badeværelse og indgange er orienteret mod nord, mens de repræsentative rum, med stuer og kapellanfløjen, er orienteret mod haven og kirken mod syd.

I avlslængernes indre er der arkitektonisk værdi ved den oprindelige planløsning samt den bevarede knoldebrolægning med render. Hertil kommer de ældre revledøre.

Bærende fredningsværdier:
I Øster Løgum Præstegårds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det homogene firelængede anlæg med pigstensbelægning og hegnsmure. Hertil kommer de enkle bygningsvolumener, hvis eneste detaljering er gesimsen, samt den taktfaste vinduessætning, de ældre vinduer, skodder, døre og porte samt høgab, granittrapper og de stejle, ubrudte, stråtækte tagflader med traditionelle skorstenspiber. Endelig til længernes farveholdning med gulkalkede mure og blåmalede vinduer, døre og porte samt den traditionelle materialeholdning.

I stuehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede grundplan med stuer og kapellanfløj mod haven og de sekundære rum mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, revledøre og klinkefald samt den traditionelle materialeholdning.

I avlslængernes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige planløsning samt til staldinventar, ældre døre og knoldebrolægning med render. Endelig kommer den oprindelige materialeholdning.

Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Præstegård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-07-1979
Journal nr.:
66-8-219/78

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
21-11-2014
Begrundelse:
Det fredede lysthus i haven eksisterer ikke længere, det blæste omkuld i stormen 1999 og blev ikke genopført.
Journal nr.:
2013-7.82.05/580-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Søndergade 9
Fredet bygning Søndergade 9
Fredet bygning Søndergade 9
Fredet bygning Søndergade 9

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap