Sag: Sandbjerg

Sandbjergvej 102-104, Sønderborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Sandbjerg
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sandbjergvej 102-104
Kommune:
Sønderborg
Omfang:
Palæet (1787-88 af Christian August Bohlsmann) og forpagterboligen (1783).
Fredet 1945.
Beskrivelse:
Fredningen af Sandbjerg består af palæet og forpagterboligen, der ligger som to selvstændige, fritliggende bygninger omkring en gårdsplads på næsset mellem Alssund og Møllesøen. Hvor palæet vender havesiden mod Alssund og gårdsiden mod Sandbjergvej og Møllesøen, ligger forpagterboligen på tværs af næsset med den ene langside mod gårdspladen, den anden mod den tidligere avlsgård og vestgavlen mod Sandbjergvej. Palæets gavlhjørner er bygget sammen med en ikke fredet, krum mur, der mod nord er bygget sammen med forpagterboligen, mens den mod sydøst indrammer gårdspladsen. Palæets nord-vest vendte gavl er endvidere, i flugt med havesiden, bygget sammen med en ikke fredet bygning.

Palæet er en elleve fag lang og to etager høj, grundmuret bygning med sort sokkel, gul- og hvidkalkede mursider samt et valmet heltag af sortglaserede vingetagsten, hvori der i valmene sidder to mindre heltagskviste samt fire skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Gård- og haveside fremtræder ligeværdige og er kendetegnet ved svagt fremspringende øreliséner samt en førstesal, der er trukket en anelse frem. Begge langsider har tillige svagt fremspringende, trefags midtrisalitter med smallere øreliséner omkring det midterste fag, samt en trukket, profileret hovedgesims. Palæets vinduer er ældre, gråmalede korspostvinduer med seks ruder i de nederste rammer og fire ruder i de øverste rammer. Vinduerne er forsynet med optoglas. Hovedørene er ældre, tofløjede og glasopsprossede døre med overvinduer. Gårdsidens overvindue er krydsopsprosset, mens havesidens overvindue mimer vinduernes øverste rammer. I hver gavl er isat nyere døre.    

I det indre har palæet – på nær et mindre rum mod gavlen i syd, en sekundær trappe langs gavlen i nord samt nyere toiletter og badeværelser på førstesalen – bevaret den oprindelige planløsning med et gennemgående hovedskillerum og stuer beliggende en suite mod haven.

Beletagen (stueplanet) har mod gården en central forstue med en oprindelig, dobbeltløbet hovedtrappe foruden to værelser på hver side. Mod haven findes havestuen, der er flankeret af spisestue og bibliotek, samt kabinetter mod gavlene. Mod haven er dørene placeret en filade. Interiørerne er domineret af flise- og plankegulve, brystningspaneler, ældre fyldingsdøre og gerichter, oprindelige stukkerede ovnnicher med støbejernsovne samt ældre loftsstukkaturer.

Førstesalen er kendetegnet ved en korridorgang med værelser på hver side. Gang og værelser er domineret af plankegulve, paneler, brystningspaneler, ovne, fyldingsdøre og gerichter samt enkle loftsstukkaturer. Tagetagen er uudnyttet, dog ses enkelte ældre rum med revledøre og bræddevægge. Taget har fast undertag.  

Forpagterboligen er en grundmuret og hvidkalket bygning i en etage med sort sokkel, en kraftigt profileret hovedgesims, øreliséner ved gavlhjørnerne og svagt fremspringende gavlkviste. I gavltrekanten mod palæet sidder et ur, mens der i gavltrekanten mod den tidligere avlsgård er spor efter en klokke. Hoveddørene er ældre, tofløjede døre med opsprossede overvinduer. Forpagterboligen har koblede vinduer der er gråmalede og torammede, med otte ruder i hver ramme. Taget er et afvalmet, teglhængt heltag af røde vingetagsten, hvori der sidder tre skorstenspiber med sokkel og krave, samt fire nyere ovenlysvinduer og et udluftningsrør.

I det indre er forpagterboligen kendetegnet ved en traditionel planløsning og traditionelle overflader. I stueplan findes en forstue, en større sal og flere mindre rum, mens førstesalen er indrettet til værelser. Interiøret er kendetegnet ved ølandsfliser og plankegulve, bræddevægge med indbyggede skabe og bræddelofter med synligt bjælkelag. Der er bevaret flere ældre én- og flerfyldingsdøre, ældre gerichter og en kamin. Trappen til førstesalen er en ældre kvartspringstrappe med drejede balustre.
Bygningshistorie:
Palæet blev opført i 1787 – 1788 for greve Conrad Georg Reventlow af Christian August Bohlsmann, der havde været med til at opføre Augustenborg Slot. Palæet gennemgik i 1960’erne en istandsættelse og restaurering, som medførte enkelte planmæssige ændringer i form af en sekundær trappe ved den nordlige gavl, et mindre rum ved den sydlige gavl samt nyere badeværelser og toiletter på førstesalen.  Palæet er opført uden køkken, da dette lå i forpagterboligen, og den krumme mur, der binder palæ og forpagterbolig sammen, er således resterne af den forbindelsesgang, der oprindeligt bandt de to bygninger sammen.

Forpagterboligen blev opført i 1783 og ombygget i 1989 – 1990. Forpagterboligens to lindetræer, som ikke er fredede, er traditionelle ”brandtræer” der, så længe de trives, skal værne bygningen mod ildebrand.
kilder:
Sandbjerg, Mellem Sø og Sund, strejftog i historie, kultur og natur, (red., Søren Rasmussen), Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2004.
Miljømæssig værdi:
Sandbjergs miljømæssige værdi knytter sig i palæet til den naturskønne og aksefaste placering på næsset mellem Møllesøen og Alssund, hvor det terrasserede haveanlæg strækker sig mod sundet, mens gårdsiden vender mod søen og den muromkransede gårdsplads med forpagterboligen. Fra palæet er der således til begge sider en uhindret udsigt over et vand- og skovfyldt landskab.

Forpagterboligens miljømæssige værdi knytter sig til den dobbelte funktion som både værende med til at definere gårdspladsens rum, og til at skærme palæet fra den tidligere avlsgård og andre sekundære bygninger.

De to fredede bygninger, det aksefaste haveanlæg, gårdspladsen med de to stynede lindetræer samt de ældre, sekundære bygninger bidrager således alle til opretholdelsen af Sandbjerg som et formfuldendt, historisk domineret herregårdsmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Sandbjergs kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til det tydelige hierarki mellem palæet og forpagterboligen, som dette viser sig i bygningernes placering, størrelse, udsmykning og materialebrug.  

I palæets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningen som herregårdens ubestridte centrum, og som et særdeles velbevaret og tidstypisk maison de plaisance med et egnskarakteristisk træk i form af langsidernes øreliséner, der ligeledes er at finde på Augustenborg Slot. At der er tale om et maison de plaisance ses i palæets, set fra avlsgården, frie beliggenhed samt i de meget lave trapper, der giver direkte adgang til den omkringliggende natur.  

De ældre, gråmalede korspostvinduer og den tidstypiske farvesætning i gult og hvidt med sortglaseret, helvalmet og næsten ubrudt tegltag med skorstenspiber har ligeledes stor kulturhistorisk værdi.

I palæets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den næsten intakte, oprindelige rumfordeling med beletagen i stueplan, sekundære rum i form af sove- og gæsteværelser på første sal samt uudnyttet loftsetage. På beletagen er den oprindelige planløsning med vestibule og havesal i hovedaksen samt gennemgående hovedskillerum bevaret. Palæets planløsning er meget lig planløsningen på Bernsdorff Slot (1759 – 1765), der blev opført af N.H. Jardin, og som var det første maison de plaisance i Danmark.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til de mange bevarede, oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer, herunder planke- og naturstensgulve, paneler, panelerede vægge, døre, gerichter og beslagværk samt loftsstukkaturer. Hertil kommer den oprindelige trappe samt de oprindelige ovne og stukkerede ovnnicher.

På førstesalen knytter den kulturhistoriske værdi sig ligeledes til den bevarede, oprindelige planløsning med korridorgang og værelser, samt til de oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer, herunder gulve, paneler, ovne og loftsstukkaturer.

I tagetagen har den ældre tagkonstruktion samt de mindre rum med revledøre og bræddevægge, der tidligere er blevet brugt som arrest, stor kulturhistorisk værdi.   
 
I forpagterboligens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens velbevarede, oprindelige arkitektur i grundmur med næsten ubrudt, afvalmet tegltag og gavlkviste på begge langsider. Hertil kommer gavlhjørnernes liséner og de traditionelle, gråmalede vinduer samt farvesætningen med sort sokkel, hvidkalkede mure og røde tagflader med hvide skorstenspiber. Klokken på den nordvendte gavlkvist har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet den vidner om bygningens tidligere funktion.  

I forpagterboligens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning med gennemgående diele, en større sal og flere mindre rum. Hertil kommer de oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter, bræddevægge og bræddelofter med synligt bjælkelag.
Arkitektonisk værdi:
Palæets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til gård- og havesidens ens og meget stringente facadeskema med den taktfaste brug af øreliséner, en tæt vinduessætning og næsten ubrudte tagflader med symmetrisk placerede skorstenspiber. Den enkle og elegante farvesætning i gult og hvidt understreger langsidernes rolige rytme og forstærker det elegante spil mellem murflade og liséner. Den svagt fremskudte kordongesims fremhæver det horisontale i bygningens udtryk, mens midterfagets smallere liséner accentuerer hovedaksen og symmetrien. Det overordnede udtryk er således karakterfuldt og udpræget herskabeligt.    

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig på beletagen til det mod haven elegante rumforløb med stuer en suite og døre placeret en filade, hvilket ikke blot giver et imponerende kig gennem salene, men ligeledes giver et kraftigt lysindfald fra de tætsiddende vinduer. I den brede og lyse vestibule dominerer den imposante, dobbeltløbede trappe, mens den centrale havesal med sin dybde, dobbelte ovnnicher og udprægede symmetri, fremtræden som palæets absolutte centrum.  

I forpagterboligens ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens udprægede symmetri og ens langsider, der visuelt indrammes af hjørnelisénerne. Udtrykket er roligt, solidt og enkelt, domineret af de let fremskudte gavlkviste, den profilerede hovedgesims og de næsten ubrudte tagflader med symmetrisk placerede skorstenspiber.
Bærende fredningsværdier:
I palæets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede maison de plaisance i to etager med sortglaseret, helvalmet og næsten ubrudt, teglhængt heltag. Til de ens langsider med de karakteristiske dekorative bygningselementer, herunder øreliséner, kordongesims, hovedgesims og den tætte vinduessætning. Hertil kommer de ældre, opsprossede vinduer, de ældre døre, skorstenspiberne samt den traditionelle materialeholdning.

I palæets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning på både beletagen og førstesalen samt til vestibulen med den dobbeltløbede trappe. På beletagen til det gennemgående hovedskillerum med værelser mod gården og stuer mod haven med døre placeret en filade. På førstesalen til den centralt placerede korridorgang med værelser til begge sider. På tagetagen til tagværket samt bræddeskillevægge og bevarede spor efter mindre rum. På både beletagen og førstesalen knytter de bærende fredningsværdier sig endvidere til de oprindelige ovnnicher med stukkatur, belægningerne i natursten og ovnene, samt til de ældre bygningsdele og –detaljer, herunder plankegulve, paneler, panellerede vægge, fyldingsdøre, låsekasser, gerichter, og loftsstukkatur. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I forpagterboligens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede bygning med næsten ubrudt, rødt, afvalmet og teglhængt heltag med skorstenspiber i rygningen. Til de næsten ens langsider med gavlkviste, hjørneliséner, profileret hovedgesims og ældre, torammede, opsprossede vinduer. Hertil kommer klokken på den nordvendte gavlkvist samt bygningens traditionelle materialeholdning.  

I forpagterboligens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med diele og større sal i stueplan samt værelser på førstesalen. Til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre, gerichter, bræddeskillevægge og bræddelofter med synligt bjælkelag. Hertil kommer kælderen og den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
04-04-1984
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-04-1945
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Sandbjergvej 102
Fredet bygning Sandbjergvej 104

Fredede omgivelser: 2

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap