Sag: Kalvetoft 1

Kalvetoft 1, Sønderborg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelse mm.
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kalvetoft 1
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kalvetoft 1
Kommune:
Sønderborg
Omfang:
Stuehuset (ca. 1860) og brolægningen foran sydfacaden. Fredet 1984.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Kalvetoft 1 ligger midt i landsbyen Ullerup lige nord for Ullerup kirke og kirkegård. Stuehuset ligger ud mod kirkepladsen, mens de tidligere avlsbygninger ligger omkring en gårdsplads nord for stuehuset. Arealet mellem vejen og stuehusets sydfacade er pigstensbelagt. En meter fra facaden står en række slanke beton- og granitpæle, der bærer et simpelt jerngelænder. Avlsbygningerne er ikke omfattet af fredningen, hvorfor de ikke er nærmere beskrevet.    

Stuehuset er en 13 fag lang, grundmuret bygning i en etage med sorttjæret sokkel, skurede og hvidkalkede murflader og halvvalmet stråtag med halmmønning og kragtræer. I rygningen er to rødstens skorstenspiber med muret sokkel og en nyere afdækning. Der er hjørneliséner på alle hjørner, og den tre-ledede hovedgesims er forkrøppet omkring lisénerne. I vestgavlen fortsætter murværket cirka to meter op over bjælkelaget, men kun cirka en meter i østgavlen. I begge gavle afsluttes murværket af gesimser, der svarer til langsidernes. Begge gavle har simple murankre – i østgavlen tillige murankre udformet som initialerne JJ og MJ, hvilket står for Jørgen Jørgensen og Margrethe Jørgensen.

Midt på facaden er en trefags gavlkvist med tagpapdækket tag med udsavede vindskeder. To høje liséner, der fortsætter som hjørneliséner ved flunkerne, indrammer gavlkvisten. En pudset og rødmalet portal bestående af to pilastre forbundet af et svungent bånd indrammer hoveddøren, der er en ældre, tofløjet fyldingsdør med dobbelte slaglister. Hver fløj indeholder nederst en fylding og øverst et støbejernsgitter, bag hvilket der er en oplukkelig vinduesramme med glas. Døren har et gammelt jerngreb og er forsynet med en tilhugget, granitsten i stedet for bundkarm. Døren er blåmalet med hvid staffering. Øverst i gavlkvisten er et rundt, opsprosset støbejernsvindue. Vinduerne er torammede og tredelte, dog er der i østgavlen endvidere to etrammede vinduer med fire ruder. Vinduerne varierer i alder, der er både ældre vinduer samt nyere vinduer med termoruder, og i hovedfacaden er der oprindelige vinduer fra bygningens opførelsestidspunkt. Vinduerne har klinkesålbænke og er hvidmalede, undtagen i hovedfacaden, hvor karmene er blå og rammerne hvide samt i østgavlen, hvor de små vinduer er blåmalede. I gårdsiden er to nyere, hvidmalede fyldingsdøre med termoruder.  

Forhuset er indrettet til bolig. I det indre er træk af en ældre planløsning bevaret med forstue bag hoveddøren, stuer og værelser mod gaden, en langstrakt stue med lys fra både gaden og gården samt køkken, badeværelser og baggang mod gården. I forstuen fører en 1800-tals hovedtrappe op til tagetagen, der ud over en lille gang er udnyttet med to værelser i gavlkvisten. Den resterende del af tagetagen er uudnyttet og fremtræder med ældre gulvbrædder, synlige skorstenskerner, ældre spær og nyere lægter, hvorom stråtaget er syet på.

Forhusets indre er præget af en blandet materialeholdning. Der er således nyere klinke- og laminatgulve, vægge med glasvæv og listelofter samt nyere døre i form af plane døre, franske døre og formpressede ”fyldingsdøre”. Men der er også bevaret ældre bygningsdele og -detaljer, heriblandt den toløbede hovedtrappe i forstuen, et indbygget chatolskab i stuen ved siden af forstuen, en rundbuet kaminniche med en rund jernovn i den gennemlyste stue, synlige bjælker med affasede kanter i alle rum samt i tagetagen fyldingsdøre med tilhørende gerichter og håndtag. Gadesidens oprindelige vinduer er indvendigt forsynet med forsatsruder. De oprindelige vinduers lodposte har svag konkav hulning mellem trekvartstafferne, hvilket er typisk for 1800-tallet, og vinduernes ældre håndsmedede stormkroge og anverfere er bevaret.        


Bygningshistorie:
På dette sted lå tidligere en bindingsværksgård, der fungerede som Ullerup Præstegård. Efter udflytningen af præstegården i 1767, købte kådner (ældre betegnelse i Sønderjylland for mindre landbruger, svarende til husmand) og kromand Jørgen Danielsen gården og indrettede den til kro. Senere overtog Danielsens svigersøn, Jørgen Jørgensen, bindingsværksgården. I 1858 lod Jørgen Jørgensen stuehuset omsætte til grundmur og året efter, i 1859, blev den nuværende staldbygning mod nord opført. Den trefags gavlkvist kom sandsynligvis til mellem 1866 og 1883. Spor i stuehusets murværk i begge langsiders østlige del viser, at der tidligere har været portgennemkørsel på dette sted.

Ejendommen fungerede som kro indtil 1883, hvor den overgik til almindelig landbrugsejendom. Den nye Ullerup kro med rejsestald blev opført umiddelbart vest for den gamle kro, hvor den endnu ligger – krofunktionen er imidlertid ophørt.
 
I 1990´erne var ejendommen nedlagt som landbrug og stuehuset anvendt til almindelig beboelse, mens de øvrige bygninger var indrettet til privat museum for landbrug og håndværk. I 1994 blev det uisolerede betongulv i stuehusets to vestligste stuer mod gaden fjernet og erstattet af bræddegulve. I 1999 blev taget nytækket, gavlkvistens tre vinduer, der var fra 1960´erne, blev fornyet, og taget på gavlkvisten blev repareret og atter dækket af tagpap. Oprindeligt havde vinduerne sålbænke af træ, men de er alle udskiftet til klinker.

Der har tidligere stået lindetræer foran sydfacaden – senest foran den vestlige del af stuehuset, men disse blev fældet i 2004, da træernes rødder havde ødelagt gulvet inde i stuehuset og det ene lindetræ desuden var hult. Det var påtænkt at plante fire nye lindetræer, to på hver side af hoveddøren, men dette er aldrig blevet gjort.
kilder:
www.arkiv.dk

Slots- og Kulturstyrelsens sagsarkiv.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Kalvetoft 1 knytter sig til stuehusets centrale beliggenhed ud til kirkepladsen, hvor det indgår som en værdifuld del af den ældste landsbyhelhed med den tidligere kro, kirken og genforeningsstenen.

Hertil kommer det pigstensbelagte areal foran sydfacaden, der sammen med det pælebårne jengelænder på hver side af hoveddøren, understreger stuehusets statelige fremtræden. Ligeledes er der miljømæssig værdi ved gårdens samlede bebyggelsesstruktur med længer omkring en gårdsplads.

Kulturhistorisk værdi:
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til stuehusets anseelige størrelse og dets statelige fremtræden, der vidner om bygningens oprindelse som kro, hvilket yderligere understreges af bygningens placering ved landsbyens kirke.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved østgavlens murankre udformet som JJ og MJ, hvilket er initialerne for Jørgen Jørgensen og Margrethe Jørgensen, som i midten af 1800-tallet lod stuehuset omsætte til grundmur. Den klassicistiske periode, der var fremherskende på tidspunktet, hvor stuehuset ændrede udseende, kommer til udtryk i facadens murværksdetaljer i form af hjørneliséner og de to pilastre omkring hoveddøren samt i udformningen af de oprindelige vinduers lodposte, som på den indvendige side på tidstypisk vis er udført med en svag konkav hulning mellem to trekvartstaffer. Samtidig holdt man også fast i det egnskarakteristiske stråtag med stejle tagflader, halvvalmede gavle og mønning med halm og kragtræer. At gavlkvisten kom til nogle årtier senere kan dels aflæses i dens udskårne vindskeder og tagpapbelagte tagflader, dels i vinduesåbningernes fladbuede stik samt i portalens svungne overstykke, hvor to ”fritstående” pilastre nu på fantasifuld vis skulle forbindes.
    
Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til de ubrudte tagflader og til den åbenlyse forskel på den repræsentative facade, der vender mod kirkepladsen, og så den mere enkle, anonyme gårdside. At der tidligere har været en portgennemkørsel i facadens to østligste fag er endnu aflæselig i soklen.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede, oprindelige planløsning med forstue med trappe til tagetagen, stuer placeret en suite mod gaden samt køkken og værelser mod gården. At der tidligere har været en portgennemkørsel i de to østligste fag kan aflæses af den tværgående mur, der har tykkelse som en ydermur. Hertil kommer den ældre værelsesstruktur på førstesalen samt det store uudnyttede tagrum.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til stuehusets oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder det indbyggede chatolskab i stuen, storstuens rundbuede kaminniche med rund jernovn, de synlige bjælkelag med pyntelige affasede sidder og førstesalens fyldingsdøre med gerichter og dørgreb. Hertil kommer toløbstrappen med drejet mægler, drejede balustre og symmetrisk håndliste, der er er tidstypisk for slutningen af 1800-tallet.

Arkitektonisk værdi:
Stuehusets arkitektoniske værdi knytter sig til det store bygningsvolumens klare symmetri, rolige udtryk og markante taghældning med ubrudte tagflader. Facadens imposante gavlkvist med den særegne pilasterportal og den tofløjede dør med støbejernsornamenter sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte, og facadedetaljerne i form af hjørneliséner og hovedgesims understreger bygningens statelige fremtræden mod gaden, der står i øjefaldende kontrast til den enkle gårdside.   
Bærende fredningsværdier:
I stuehusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede bygning med gavlkvist, gesimser og øvrige facadedetaljer, herunder hjørneliséner og portal samt ældre hoveddør med støbejernsdetaljer og granitsten som bundstykke, oprindelige opsprossede vinduer og ubrudte, stråtækte tagflader med halmmønning og kragtræer. Hertil kommer den markante forskel på gade- og gårdsiden samt bygningens traditionelle materialeholdning. Endvidere kommer pigstens-belægningen foran sydfacaden.

I stuehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med forstue bag hoveddøren, stuer mod gaden og en tværgående, gennemlyst storstue samt sekundære rum som køkken mod gården. Endvidere kommer, at tagetagen på traditionel vis kun er udnyttet med værelser i gavlkvisten. Til de oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder stuens indbyggede chatolskab, storstuens rundbuede kaminniche og runde jernovn, fyldingsdøre med gerichter og greb, de synlige bjælkelag, 1800-tals trappen til tagetagen og de oprindelige vinduers profilerede lodposte samt håndsmedede anverfere og stormkroge. Hertil kommer skorstenene, det syede stråtag, det ældre tagværk og endelig den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelse mm.
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-05-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
621-8-102/83

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-06-1999
Begrundelse:
Journal nr.:
1996-926/533-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Kalvetoft 1

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap